Hopsa

Ja?? Men med mindre man har set det fysiske testresultat på alle de norske cavalier og efterfølgende har set at disse resultater ikke er offentliggjort på opdrætternes hjemmesider, hvordan ved man så at folk i Norge undersøger deres hunde men ikke vil vise resultaterne på deres hjemmesider?

Hvis der er helbredsundersøgelser der ikke er krav om og de ikke er at finde officielt, hvordan kan du så vide at der er testet?

OK, jamen så vil jeg ikke anbefale dig at gøre forsøget. Som sagt, så er den hurtige energi velegnet når hunden skal yde ekstra i en begrænset periode, men jeg kan ikke forestille mig andet end at dagligt sukkertilskud, evt fordelt over dagen, vil give udsving i blodsukkeret som ikke er sundt. Jeg kan godt huske at du altid har beskrevet hende som en noget doven hund, men hun har osse noget med ledproblemer, ikke? Måske er det en kombination af hendes påpasselighed, noget dovenhed og som du er inde på, din tilgang til hende, der har formet hende?

Hvad vil du ha' det skal virke på, Jeanette?

Jeg troede det var for at hjælpe hanhunden ejer :hmm:

Du er velkommen... og man kan så kun rose damen for i det mindste at være ærlig om sine planer sådan at du blev i stand til at tage stilling til hvad du havde lyst til. Jeg har svært ved at forstå den generelle holdning at hvis man er den der køber hvalpen, så må man godt selv bestemme hvilken klub den efterfølgende skal være i, men er man den der sælger hvalpen, så skal man ikke blande sig i hvilken klub hunden efterfølgende vil blive brugt i. Man skulle jo ellers mene at det var noget man havde taget stilling til længe inden hvalpen overhovedet blev født

Det kan godt være jeg flueknepper her, men jeg synes egentlig det er relevant at fortælle lidt om hvor man har sin erfaring med en race fra, når man anbefaler den. I teorien kunne det være du havde mødt to ældre GD blandet med et eller andet sløvt, og derfor tror at sådan er racen.

Hvis interessen var til stede vil jeg da tro tråden havde haft mere aktivitet? Jeg kender ikke lige til metaforen med den grimme ælling og ørneflugt, så om man kun kan gisne skal jeg ikke kunne sige, men at dele erfaringer og teorier er vel noget det kan gøre alle en smule klogere? Grunden til at jeg synes den manglende interesse er ærgerlig, er fordi det for mig at se er noget enhver kommende hundeejer bør forsøge at sætte sig ind i inden de vælger opdrætter og hvalp.

Undskyld hvad??

Mange tak, ja det er dejligt og træningen i går forløb osse rigtig fint

Øv hvor ærgerligt at det emne ikke har mere interesse for hundemennesker generelt

Det er bare ikke det du skriver - du skriver "opdrætterne i de to lande under ingen omstændigheder vil offentliggøre deres sundhedsresultater." Jeg ser så noget andet...

For mig handler det om to ting. Det første er at jeg generelt ser det som en fordel at man har et rimeligt fælles værdigrundlag i livet. Mine tanker ift. det at have et sundt hundeopdræt hvor jeg har mulighed for at forbedre og styrke en race gennem de værktøjer min klub tilbyder mig, de harmonerer ikke med nogen anden klub en DKK (FCI). Jeg sætter pris på at mine hvalpekunder forstår mine valg og overvejelser, og jeg sætter i øvrigt pris på det faktum at de aktivt har valgt en stambogsført hund og en DKK-hund. Der næst har jeg ingen interesse i at arbejde hårdt og målrettet for at frembringer nogle rigtig gode hunde, for efterfølgende at kaste dem i grams hos folk der ikke værdsætter deres kvalitet og ikke forstå hvad der ligger bag af overvejelser og interesser for at kunne bidrage positivt til en race. I øvrigt ser jeg det faktisk som ganske asocialt ikke at ville bidrage til fællesskabet. Man vil gerne have det som fællesskabet laver, men man vil ikke selv smide noget i puljen eller gavne ved at stille egne oplysninger og viden til rådighed.

Øhm - har I DKK-hvalpe? Der kom ikke under nogen omstændigheder en hvalp ud af mit hus hvor planen var at overføre den til en anden klub.

Køb hund med tavle i den klub du ønsker at støtte og bidrage til, hvis du mener du er bedst tjent med en DKK-hund, så bliver du selvfølgelig i den klub der har formået at opfylde dine krav og ønsker.

Når min hanhund her på hans gamle dage har skulle parre, så har han fået en håndfuld 4800 blandet med æggeblomme, fløde og druesukker en halv time inden de fysiske udfoldelser

Jeg har gennem tiden hørt ret mange besynderlige teorier omkring fodring med råt, den her var alligevel ny Jeg tænker at for at en hund har et passende dagligt (jævnt) energiniveau, så skal den tilbydes et foder der er rigtigt sammensat for den enkelte hund, det kan gøres gennem både råt og tørt. Men for at kunne yde ekstra, altså hvis energien i et bestemt tidsrum eller ved en bestemt begivenhed skal være høj, så skal den tilbydes en energikilde der virke hurtigt. De hunde jeg har oplevet som periodevis aktive eller uhensigsmæsigt aktive/energiske, har været hunde der fik et foder af ringe kvalitet (mange kulhydratkilder og tilsætningsstofer). Når man fodrer med råt kød så skal hunden bruge mere tid og energi blot på at fordøje og foderet løber ikke direkte ud i kroppen og bliver til hurtig energi. Men det kan være at det giver hunden mulighed for at have et mere jævnt energniveau hen over dagen, hvilket for mig er det modsatte af at være "hyper". Ja det kunne være interessant at høre en mere detaljeret forklaring på påstanden, det må jo være noget manden har oplevet Til gengæld er der ret meget mindre kulhydrat i

Dansk opdræt med sundhedsresultater på hjemmesiden Murnley Cavaliers + Kennel Canidan

HÄLSA - www.zammizack.com

Her er der hvalpe på vej juststaffmania.dk Ulla er et af de sødeste mennesker jeg kender og tæven hun har er sjov, glad og med et vældig positivt sind

Jeg er så af den holdning at man (så vidt det er muligt) skal vælge en hund der indeholder det man vil ha' så ikke man skal lave om på hunden efterfølgende. Man skal vælge en hund der er udstyret med kvaliteter som man ønsker at dyrke frem for at dæmpe, selvfølgelig med det forbehold at disse kvaliteter ikke er til gene eller fare for omgivelserne. Jeg vælger altid den hvalp i mine kuld som har mest røv i bukserne. Det gør jeg fordi jeg synes de er sjovest, men osse fordi jeg synes det er smadder trist at se en initiativrig og selvsikker hund gå lidt til grunde, fordi den konstant bliver dæmpet, dæmpet, dæmpet. I den modsatte grøft er der så de usikre hunde, og her er jeg meget tæt på at sige at de nærmest ikke har en eksistensberettigelse. Forstået på den måde, at det ikke bør accepteres af hverken opdrættere eller hvalpekunder, at der indgår svage individer i avlen, det er ikke sundt for nogle hunde (race underordnet) at gå og være nervøse og usikre på livet. Selvfølgelig kan der i alle kuld, på trods af gode forældredyr, dukke usikre hvalpe op og disse hvalpe skal placeres i hjem der kan rumme dem og påtage sig den opgave og det ansvar det er at have sådan en hund. Men så vidt det er muligt skal man undgå den slags genetik.

Jeg kommer til at tænke på hvor mange gange jeg har hørt kommende hundeejere sige ting som at "den skal være rolig og velopdragen". Aha, jamen det er altså ikke noget der følger med i hvalpepakken, sådan noget er jeres eget ansvar. Men ud over det, så synes jeg egentlig generelt at hundenes genetik underkendes, både i valg af race og i valg af opdrætter og kombination. Man kan ødelægge meget og man kan afhjælpe meget, men hundens genetik vil altid være den samme. Så hvis en hund er udrustet med genetisk usikkerhed, så skal der arbejdes på at styrke hunden netop på det område. Men er hunden udrustet med genetisk mental styrke/selvsikkerhed, så skal man altså dumme sig gevaldigt for at få fucket det helt op. Men dertil vil jeg tilføje at hundens miljø afspejles i hunden, men her tænker jeg mest de "små" ting, såsom kradse på døre, hoppe op, tigge, stress osv, ting som helt sikkert er tillærte. Vi præges alle af vores miljø, men ofte er det genpuljen der bestemmer hvor stor skade vi tager eller hvor længe vi er om at blive skadet. Det samme gælder for vores hunde.

Det kan der sagtens være, hvis der er fodret på en måde så hunden har indtaget mere E-vitamin (eller er det D, jeg kan sgu aldrig huske det). Men nu kan der jo af forskellige helbredsmæssige årsager være perioder i en normal hanhunds liv, hvor sædkvaliteten er dårlig, så hvis ikke dette udsagn på en eller anden måde kan underbygges, så vil jeg da vælge at tro at sædkvaliteten hos omtalte hanhund nok var blevet god underordnet foder.

Tak, det synes jeg egentlig osse de er Tusind tak, jeg tror ikke jeg kan høre det for tit Hmm ja, egentlig gik der det galt at manden faldt og brækkede håndled og skulder, hvilket resulterede i 6 ugers indlæggelse. I den periode ved jeg egentlig ikke hvordan hunden er blevet luftet for konen gav udtryk for at føle hun ikke kunne magte det. Det korte af det lange er at jeg kørte over for at se hvordan situationen så ud, tilbød at tage ham hjem en måned på "genopdragelse", men blev enig med familien om at han skulle have et nyt hjem. Efter med egne øjne at have set "hverdagen i hjemmet" er jeg lykkelig for at jeg fik lov at ta' ham med hjem og jeg er endnu mere lykkelig for at han kun var 14 måneder da jeg hentede ham. Ud over det kan jeg samtidig konstatere at en hunds genetiske fundament er det aller, aller vigtigste vi opdrættere har at arbejde med, for der er ingen tvivl om at den hund har levet en stressfyldt hverdag uden stimuli, men når jeg ser ham i dag ville jeg ikke tro det hvis jeg fik det fortalt. Og igen - mange tak

Haha no shit jeg synes han er en dygtig gråmule!