Hopsa

Mon ikke det er en blanding det der, den har ihf. alt for kort snude (det synes tungen tydeligvis osse) til at være ren.

Men en gammel hårløs er altid grim, så man skal enten finde et så usundt eksemplar at man er sikker på den ikke når at blive gammel, eller være den type der er fan af indre skønhed

Præcis, for den er jo reelt ikke hårløs, de har mere eller mindre pels, men skal alle barberes for at være glatte. Ud over det, er det ikke ligefrem sundt at bo i sådan en hårløs hundekrop, der følger savanker med det gen der giver hårløsheden. Tændstiksben der knækker og ekstrem tandmangel er ihf. ting der for mig er lisså ubehageligt for hunden som at have for små næsebor og blød gane, men det er selvfølgelig sværere at forholde sig til noget man ikke kan se med det blotte øje.

Hahaha så er du osse selv ude om det

Der findes sådan en dejlig knap der sørger for at man slipper for at læse de mest irriterende indlæg, virker rigtig fint i situationer som denne :5up:

OK jamen det er så en helt anden oplevelse jeg har, specielt af doberman, den blir ved og ved og ved, ihf. dem jeg har haft. Det har så været brugslinjer, og jeg ved ikke om din måske er en udstillingsmodel? Jeg har trænet et sted med sådan en, den var noget mindre energisk end min, så måske forskellen ligger der? Jeg har aldrig selv arbejdet med rotter men har boet sammen med en, og den var langt mindre behagesyg og virkede mere egenrådig og det kan måske godt opfattes som at den ikke gider blive ved at gentage det samme.

Et par? Tro mig, der er masser og atter masser af succesfulde udstillingshunde samt opdrættere som arbejder med deres hunde i andre sammenhænge, det er hverken nyt eller sjældent. Men helt klart mere set i nogle racer end i andre. Generelt (ikke henvendt til dig eller andre specifikt) er der en noget hånlig og usympatisk tone over for dem der måtte have udstilling som interesse. Jeg mener nærmere at vi alle kan finde inspiration til vores hundearbejde i andre sportsgrene. Jeg synes det er helt logisk at det som man ved man får aller mest brug for fremadrettet, er det der trænes mest og først. Folk der vil lave sporarbejde starter osse med det, nærmest samme dag som hvalpen kommer hjem og dem der vil lave bidearbejde motiverer ligeledes hvalpene fra helt små til at tage fat om skindet og holde fast. Der findes stadig de "uduelige" hundeejere som ikke tænker i helhed, det er jeg ret sikker på ikke kun er i udstillingssammenhæng man støder på dem.

Nej det gør jeg bestemt ikke...?

Nå, det er sgu da noget møg.

Hvis det er omridset af det billede du har lagt op her, så blir det næppe en tilfredsstillende løsning.

Jeg kender et par nordmænd der har nogle af den race. Dem jeg har set her hjemme har været temmelig spinkle, uden benstamme, med et usikkert temperament. Dem jeg har set der oppe er langt sundere at se på, de er ikke så karpede, de har benstamme og bevæger sig forrygende. Nu er jeg personligt til bulldoggen frem for terrier, men i begge racer er der linjer som ikke er overtypede ud i det atypiske. De kan trække vejret, de har masser at energi og bevæger sig problemfrit. Så er det en Boston man vil ha' så syns jeg slet ikke man skal afskrive den før man har kigget ud over landets grænser. Hvad er der galt med Penny? Kom hun ikke fra en lille opdrætter som I havde er forholdsvis tæt relation til og var du ikke ret begejstret for hendes forældre? Ked af hvis de er sket noget

Det jo bare en amstaff

Den kan jo lisså godt ligge ned i den situation Men god fornøjelse med træningen, han lyder som en dejlig hund der er glad for at bruge hovedet

Man ser rigtig mange hunde i udstillingsringen som hele tiden sætter sig for at blive belønnet, så hvis folk ikke har lydighedsarbejde som hobby, så synes jeg ikke det gør det mindste at de undlader at lære hunden at sidde. Det skal for så vidt ikke bruges til noget, halvdelen af mine hunde har aldrig lært sit, når de bliver bedt om at forholde sig i ro eller vente, er jeg ligeglad med om de sidder, står eller ligger. Selvfølgelig kan en udstillingshund lære sit og alt muligt andet, men det er bare ikke alle der beskæftiger sig med lydighedsarbejde og for dem er det kun til besvær hvis de står i en udstillingsring med en hund der konstant tilbyder sit.

Min hanhund lærte jeg først sit da han var et par år og det var faktisk fuldkommen samme oplevelse som du beskriver. Jeg klikkede ham bare han overvejede at sænke rumpen og brugte til at starte med en sofa fordi det er naturligt for ham at sætte sig der, og senere overførtes dette til et blødt tæppe. Jeg brugte kroppen til at "skubbe" ham lidt, for at han ikke gik i stå. Da han inde i stuen kunne sætte sig på et tæppe, tog jeg tæppet med i køkkenet og fortsatte der. Jeg kan huske på et tidspunkt hvor jeg var lidt i vildrede, der stillede jeg mig foran hunden med ryggen til og lokkede ham ind mellem mine ben. Når han så var halvt igennem trak jeg godbidden op, men fordi hunden stadig havde kroppen mellem mine ben, så hoppede han ikke. På den måde lykkedes det mig faktisk at manipulere ham i en sit og kunne klikke og belønne for det. Jeg er ikke i tvivl om at den hund du træner kan lære det, men hvis den i 9 år udelukkende er belønnet for at stå op, så ligger det at sætte sig ned selvfølgelig ikke som et naturligt tilbud Hvorfor er det egentlig at den skal lære at sidde ned?

Jeg ville se at få skiftet til et foder af bedre kvalitet, om Uniq er noget værd ved jeg ikke, kan bare læse at hvalpefoderet indeholder 4 korntyper og det ville i første omgang få mig til at vælge det fra. Med hensyn til mængden, så skal foderet ikke stå fremme, så har du ikke en chance for at vurdere hvornår og hvor meget hvalpen har spist. Del foderet i 2 eller tre portioner og brug bare vejledningen på fodersækken som udgangspunkt. Efter en uges tid kan du nok fornemme om din hvalp føles slank eller hvalpebuttet, en hvalp skal være blød og rund. Er det ikke tilfældet, så sætter du mængden op. Hvad er det for en hund du har købt, jeg kan ikke se signaturen?

Man skal ikke tage anbefalinger for andet end netop dét, at skifte foder skal gøres efter behov og ikke på klokkeslet Min egen race er sådan en der kræver fuldkommen præcis sammensætning af dens foder, ellers går der kludder i væksten. Jeg bruger German Shepherd Adult fra RC, det har den rette sammensætning og forholdet mellem calcium og fosfor er korrekt. Mine hvalpe får det fra de er 8 uger til de er et par år. Hvis du overvejer at skifte kan du roligt forsøge dig med sådan et par sække, der skal du ihf. ikke være bekymret for om han vokser for hurtigt, og kan derfor roligt give ham en mængde der tillader at han er i ordentlig foderstand.

På den måde, ok. Hmm tjah, jeg har aldrig fulgt skemaer og kurver, jeg ser på den enkelte hvalp/unghund og justere foderet og mængden ift. det enkelte individ. Jeg synes som sagt ikke man skal skære i fodermængden med mindre hunden bliver overvægtig, og hvis ellers den står rigtigt på sine ben og poter så ville jeg umiddelbart sætte jeres lidt op igen. Oplever I at han bliver lidt fransk eller kohaset, ja så ville jeg skifte fodervariant. Man kan sagtens finde varianter hos RC som er korrekt sammensat ift. vækst, men som ikke har et sindsygt højt proteinindhold.

Jep alt er relativt og jeg laver grand danois som må siges at være betydeligt større end din race. Mit udgangspunkt er derfor en nyfødt GD-hvalp som ikke er lille hvis den vejer 5-600 gram. Hvad var grunden til at du vurderede at jeres hund voksede for hurtigt?

Det er jeg slet ikke uenig i. Det kræver altid omtanke at udvælge avlshunde og kombinere dem rigtigt, det var blot for at anføre at sådan en hanhund ikke per automatik giver hvalpe med samme udfordringer og at grunden til hans adværd ikke med garanti er genetisk. En tæve med den adfærd ville jeg derimod være ekstremt skeptisk over for at anvende i avl, da det er hende der præger hvalpene de første uger.

Og derfor jeg svarede

Det behøver ikke være noget problem, og det kan i øvrigt være miljøet der får ham til at reagere som han gør. Sådan en hanhund kombineret med den rette tæve kan sagtens give et kuld rigtig fornuftige hvalpe, og nu er det jo osse bare sådan at alle racer ikke er "hundeskovshunde" og det er opdrætterne forhåbentlig bevidste om når de vælger hvalpekunder... men ok, at der er en opdrætter som har valgt at sælge en hanhund til en med en hanhvalp på 6 måneder kan selvfølgelig indikere at det ikke er tilfældet.

Det er godt nok osse en chance at tage, at vælge at have to hanhunde kun med 6 måneders aldersforskel. Lige nu er de ved at modnes mentalt og så opstår den slags problemer, i nogle racer oftere end i andre. Jeg ville aldrig tage det som en selvfølge af to hanhunde med samme alder ville kunne acceptere hinanden efter kønsmodning. Når det "går godt" i de situationer hvor den yngste puster sig op over for fremmede hunde, skyldes det kun at den fremmede hund ikke puster sig tilsvarende op. Den dag han gør det over for en voksen hanhund af samme type som ham selv går det galt. Jeg ville vælge at holde de to hanhunde adskildt eller finde et nyt hjem til den ene. Det dur ikke at have dem gående som nu, de stresser hinanden og når der så osse er en tæve i hjemmet er der i den grad noget at blive uenige om for de to. Når de begge forventes at skulle bruges i avl er det osse vigtigt at de ikke går og påvirker hinanden, du risikerer at den der bliver trykket slet ikke vil parre. Der er efter min mening intet galt med jeres yngste hanhund, han er tydeligvis bare ikke en hund man skal have til at bo sammen med en anden han og han skal ikke have lov at hilse på fremmede hanhunde. Hver gang han har succes med at puste sig op over for en der trækker sig, bekræfter det ham i at han er sheriff og det er i øvrigt ikke ok at udsætte andre hunde for den risiko han bringer med sig.

Hej Kim Altså, som det første vil jeg anbefale at I søger rådgivning hos jeres opdrætter som forhåbentlig har den fornødne erfaring til at kunne rådgive jer Men der er nogle ting jeg vil nævne her som du måske kan bruge. En hvalps størrelse ved fødslen har sjældent en sammenhæng med det endelige resultat, det afhænger af hvor i rækken hvalpen har befundet sig inden fødsel. 510 gram er i øvrigt ikke en lille hvalp så der er intet at bekymre sig om i den sammenhæng. Når du skriver at I har sat ham ned i foder fordi I vurderede at han voksede for hurtigt, i hvilken retning mener du så? Var han for velfodret, blev har for hurtigt høj, blev han skæv i benene eller hvordan kom det til udtryk? At han ikke øger sin vægt noget videre nu skyldes hans naturlige vækst, den skal blive mindre og mindre. Du vil opleve at han kan tage nogle ryk fra nu af, men der vil ikke være den samme synlige og konstante vækst hos en hund i den alder. Mht. fodervalg, så mener jeg kun man skal sætte fodermængden ned på en hund i vækst hvis den bliver for fed. Hvis den i stedet bliver fransk i fronten eller kohaset bagtil, så er det foderets sammensætning der skal justeres og løsningen er for de fleste at vælge et foder med et lavere proteinindhold og tilsvarende højere fedtindhold, sådan at kalorieindholdet er det samme. En hund i vækst skal være i kalorieoverskud, ellers har den ikke mulighed for både at vokse korrekt og bevare en fornuftig foderstand.

tungnem er vist egentlig det sidste jeg vil kalde en dober, men har så heller ikke mødt en rotte med den "egenskab".