Hopsa

Ej du er simpelthen så vild altså *GG* Du afkræver mig en holdning og den er så ikke velkommen, spændende Vi kan da fortælle om vores holdninger, men diskussionen er vel som Siri skriver lidt omsonst, da der intet ret eller vrang er i det.

Mit bud? Jamen det er da ikke noget der egentlig kan diskuteres? For mig er det sjældne eller det anderledes eller det sjove ikke noget der i sig selv bliver smukt. For mig tror jeg der er skønhed i de individer der skriger til himlen, at de ser ud som de gør fordi der ligger over 100 års arbejde i at frembringe dem.

Jamen så er chancen for at finde smukke hunde da osse størst hos blandingerne, det er klart.... ja bortset fra alle dem der rent faktisk ligner hinanden altså.

Er det at skille sig ud det samme som at være smuk?

Ja overskriften, jeg er med.... det fortæller da ikke noget om hvad tråden evt. hedder der inde?

Det var da ikke til at vide.... hvis I skal snakke om noget der skrives et andet sted, kan I så i det mindste ikke linke til det?

Er det denne tråd I snakker om?

Vil man arbejde sammen med DKK er det da bare at melde sig ind? DRU er grundlagt af og med afstikkere fra DKK, uden FCI/DKK havde de ingen hunde og selvfølgelig siger de ikke nej til gode hunde (eller mindre gode). I og med at man har taget et valg "jeg vil ikke være medlem af DKK" har man osse taget det valg ikke at ville arbejde sammen med den forening og det står enhver frit for at træffe det valg. Men jeg finder det da ganske rimeligt at man gennem det valg osse accepterer at så er der altså ikke frit valg på alle hylder længere. Man må jo mene at det behov man har, kan opfyldes i den forening man har tilvalgt, ellers havde man da nok valgt noget andet?

Hvilket?

Hvad

Enhver kan jo købe en hund med DKK tavle og efterfølgende pisse hundens opdrætter op og ned af ryggen ved at lade den parre hvad som helst. Der er ganske mange der har enormt lidt forståelse og respekt for det arbejde der er lagt i at producere netop deres hund. Jamen hvorfor dog støtte produktion af hvalpe, et sted som ikke vil bidrage til det store fællesskab? Hvis en opdrætter vil gøre et arbejde der er til fordel for en given race, så giver det mest mening at deltage der hvor der er bedst værktøjer og størst mulighed for at uddanne sig og få erfaring, på en måde der gør at man bidrager positivt. At være opdrætter hos DRU betyder jo altså at man har fravalgt samarbejdet med flertallet, så er det sgu da uartigt at ville bruge de gode hanhunde i DKK, men samtidig have sit eget lille hyggeopdræt uden ansvar.

International og udenlandsk champion har da ikke noget med hinanden at gøre? Ud over det, så bør det aldrig være championatjagt der ligger til grund for et opdræt.

Der kan aldrig være ulemper ved at vælge en tavlehund. Den ekstra tid man evt. bruger på at spare sammen, kan passende bruges på at finde den helt rigtige opdrætter Birdbamse, sidst jeg fulgte med var der snak om at man fra ministeriets side ville droppe OBS listen, har du hørt noget andet?

Problemstillingen vedr. røntgenkrav bunder grundlæggende i, at det efterhånden ikke er troværdigt at holde resultaterne oppe som retningsgivende for hundens sundhed. Som kommende hvalpekøber (ikke dig men generelt) vil det være fornuftigt at forholde sig til individerne som helhed og ikke kun til bogstaver på et papir.

Tjek de franske bulldogs, der er mellem 80 og 100 på de fleste udstillinger her i landet, der er altså ikke noget med at gå og tro man får andet end et silkebånd og en kritik med hjem Vi var lisså mange i GD-ringen tidligere, efter vi er blevet farveopdelt er der ikke helt så mange, men det er stadig en stor udstillingsrace. Det samme er Newf og Lab, og sikkert andre racer jeg ikke har hæftet mig ved. I gamle dage fulgtes jeg med en der havde mastino, hun kom sgu altid hjem med BIR eller BIM eller begge dele, jeg var lykkelig hvis jeg blev placeret i BIK det er bare sjovere at vinde når der er konkurrence.

Der er givet vis sandhed i din oplevelse, jeg er bare ikke sikker på det er negativt. Hvis vi forestiller os at formålet med en dag på en DRU udstilling er at hygge sig, så er det klart at der er bedre tid og mere overskud til at være der for tilskuerne. Når jeg tager på udstilling med mine hunde, så er jeg der for dem og jeg er der for at de skal kunne repræsentere mit opdræt bedst muligt. Jeg har nogle helt klare rutiner omkring ankomst, opvarmning, klargøring osv. og der er der bare ikke tid til at falde i snak med hverken fremmede eller venner. Kommer der en der vil snakke, så svarer jeg pænt at det har jeg ikke tid til nu, men hvis folk der besøger en udstilling har den opfattelse, at hundene er der for deres skyld, så er det da meget muligt at de synes at folk som mig kunne være mere imødekommende, men for mig vil det være på bekostning at konsentration og præstation, og det har jeg egentlig ikke lyst til. Når jeg har været i ringen, så er det en anden historie, så snakker jeg med alle der kommer forbi mit telt, jeg spiser pandekager med de andre udstillere og har ikke noget jeg skal nå eller koncentrere mig om. Spørg om min race og det blir dig der først bliver træt, for jeg kan blive ved i en evighed. Og jeg er ikke det mindste i tvivl om, at jeg slet ikke er alene om at have denne måde at deltage på udstilling på, det er en alvorlig hobby, den koster kassen og har betydning for det fremtidige arbejde med racerne. Men vi kan godt hygge os, hvis ikke det er hyggeligt er det fanmer en lang dag, jeg har det bare ikke som hovedformål.

Om udstillingsatmosfæren er behagelig er op til en selv, og måske er det lidt svært at udtale sig om noget man ikke selv har deltaget i? --------------------------------------- Ift. om man får færre muligheder for at finde gode avlshanner i DKK - tjah, den gennemsnitlige kvalitet er givet vis højere og antalsmæssigt vil der være et større udvalg, da der her ikke kun er tale om hundene i Danmark, men at hele FCI pludselig bliver til rådighed. Så kan det godt være at en blank tavle gør at der er nogle der takker nej, men chancen for at der er en der siger ja og som samtidig har en hund af højere kvalitet end DRU-hannerne er klart til stede. Når det er sagt, så er jeg helt enig med Shii i at kvaliteten på DIN hund ikke forandres det mindste af at der står en anden forkortelse på tavlen. Uden at vide noget om din hund og dens kvalitet, så er der osse den mulighed at du ikke vil have helt så store vinderchancer i DKK som i DRU, udelukkende fordi konkurrencen hos DKK ofte er højere. Så når det drejer sig om den tæve du har nu, så vil der ikke være noget at hente ved at skifte klub, det der er at hente er at du måske gennem udstillingerne i DKK vil blive uddannet bedre på racen og at du, hvis du vælger at parre den, vil få hvalpe med en højere kvalitet. Hvis du bare vil hygge dig med noget udstilling, jamen så bliv i DRU og min personlige holdning er så, at hvis du en dag beslutter at du gerne vil bidrage til racen gennem et velovervejet opdræt, så køb en DKK tæve og start dit opdræt med hende.

Ligner fint noget pincher, så det er næppe utænkeligt.

At han har tabt sig betyder bare at han har omsat mere end han har indtaget. Er vægttabet stoppet er det fordi indtg og forbrug nu er det samme, så hvis et yderligere vægttab ønskes skal indtaget altså sættes ned, ellers sker der ingen ting.

Hvis man gentager det mange gange nok, så bliver det til sandhed - altså for den der gentager det

Jeg har osse redet fjordhest i mange år, men jeg husker ikke den race som lisså ramt af "verdens stærkeste pony" som islænderen, men jeg kender heller ingen med den race der insisterer på at kalde det for en hest, med mindre den altså er 1½ meter høj

Det er altså virkelig sjovt (og underligt) at man ikke må kalde en islænder for en pony. Er den under 148 cm er det vel for pokker en pony underordnet race? Jeg tænker lidt at hvis man har et så anstreng forhold til det at ride pony, skulle man så ikke købe sig en hest

Jamen hvorfor skulle du osse det? Hvor skriver jeg at det altid og til enhver tid er eneste mulighed og løsning at sende hvalpen hjem til opdrætter? Jeg har da svært ved at tro at en opdrætter uden for landets grænser, ville insistere på at hunden blev kørt ud af landet for at flytte ind i et hjem som dens ejer ikke har haft kontakt med i flere år. Men at en opdrætter vil vide hvor et afkom lander og vil holdes opdateret og i øvrigt have samme kriterier for køb/salg som altid, det ser jeg ikke som andet end grundlæggende ansvar og interesse for hvad man selv har bragt til verden. Jeg er ikke helt sikker på hvor det er du mener vi er uenige?

Jeg ser ikke opdrættere som overmennesker, der er helt klart nogle med bredere hundeerfaring end andre, hvor køberen af en hvalp faktisk har større kompetence ift. en bestemt træningsform eller andet. Jeg synes det virker som om en del her er ekstremt sort hvide i dette spørgsmål. Sådan oplever jeg det ikke - jeg har forkøbsret for at sikre den enkelte hund bedst muligt og fordi jeg har en ret specifik interesse i mit eget opdræt. Jeg ønsker ikke at se en hund som jeg har lagt mange års arbejde i at frembringe, men omtanke og hensyn til racen og samarbejdspartnere, blive opkøbt af en hvalpeproducent som jeg aldrig selv ville sende en hund hjem til. Jeg er ret specifik omkring udvælgelsen af hvalpekunder og står konsekvent til rådighed hele hundens liv, sådan at situationer der muligvis kunne udvikle sig til problemer, bliver løst inden det bliver svært. Dette betyder at mine hvalpekunder føler sig trygge ved at kontakte mig og osse hellere vil sende en hund her hjem, frem for at sende den videre til nogle de ikke kender rigtig godt. Jeg har en enkelt gang stået med en hvalpekunde som så sig nødsaget til at finde et andet hjem til sin hund. Hun havde et godt hjem i kikkerten og kontaktede mig. Vi havde nogle samtaler omkring dette og aftalen blev at det nye hjem underskrev en kontrakt, tilsvarende den oprindelige, og hunden blev sendt direkte videre der til. Men det skete altså ikke uden min accept og det er dét det handler om for mig. Det er ikke det nemmeste i verden at skulle tage imod en voksen hund, men det er nu engang det ansvar man må tage på sig når man har valgt at være opdrætter, det er ihvertfald den holdning jeg har. Og om det er en voksen hund eller en hvalp, så har man ansvar for at bruge den tid det tager at finde det rigtige hjem, for det er jo osse det der kan være problemet i en familie der skal af med deres hund, de mangler den nødvendige tid og overskudet til at det bliver gjort omhyggeligt og til fordel for hunden.

Jojo tanken kom derfra, men debatten er er relevant underordnet den anden tråd. Det er min klare opfattelse efter at have færdes på lidt forskellige fora gennem tiden, at der er stor forskel på forståelsen for de kriterier forskellige opdrættere måtte have. Jeg har ikke en kilometer lang tillægskontrakt på mine hvalpe, men der er nogle enkle ret klare punkter som jeg uddyber inden salg, det ene er at hunden ikke må sælges eller overdrages til tredjemand uden min accept og at jeg til enhver tid har forkøbsret til en forudaftalt købssum.