Hopsa

Nu fik jeg ondt i maven ..... igen!

Det er en ønskelig højde, ganske mange ulvehunde er højere end grand danois synes jeg. Men enig i at det næppe er over ryggen at den omtalte hund er en meter

Jeg vågnede en nat fordi min hanhund på 80 kilo knurrede af mig. Jeg har sikkert møvet til ham og han har sikkert troet jeg var en af de andre hunde. Vi vågnede begge op, gloede hinanden ind i hovedet, jeg sagde skrid, han gik ned på gulvet og vi sov videre. Det er den eneste gang jeg kan huske at en af mine hunde har knurret. Mit udgangspunkt tror jeg er at selvfølgelig må en hund knurre, det skulle gerne få modtageren til at stoppe op og overveje hvorfor der knurres. Oftest er der nogle grænser der overskrides og det er vel meget rimeligt at man bliver gjort opmærksom på det.

Øhm.... nu kan det selvfølgelig være at brændeovnens lys får det til at fremtræde tydeligere, men det ser meget ud som om der er tydelig rygrad og hofteben på den hund, den ser umiddelbart meget tynd ud. Står den altid sådan med bagparten trukket ind under sig?

Du accepterer det når du holder op med at overføre dine egne behov til din hund. Jeg synes ikke det er spor svært, jeg kan godt forstå at det har været røv problematisk der hvor I boede før, men nu hvor det rent faktisk er muligt at være uden for matriklen med hunden uden den bliver antastet af løse hunde, så er det da bare at lade ham være den han er? Jeg har 5 hunde, en af dem accepterer slet ikke fremmede hunde inden for hans private rum, en anden er komplet modsat og hilser venligt på alle. Tæverne er venlige nok, men har ingen interesse i fremmede hunde. Jeg blander mig ikke i deres behov og forsøger ikke at ændre dem, det eneste der er ens for alle er at de skal have kontakt med mig. Så snart du får visket dit glansbillede af hvad det vil sige at have hund ud, så kan du bruge din energi på alt det som din hund synes er sjovt og du vil derigennem opleve en større tilfredshed. Gennem sjov træning vil han med garanti osse få en anden oplevelse af samværdet med dig og vælge dig nemmere til i svære situationer.

Måske har din ven "pyntet" lidt på sandheder der, men det er nu helt normalt at folk i den race har noget måleudstyr der ikke rigtig virker.

Hejsa! En hund på 9 mrd. er ikke en hvalp, bare sådan til info Det lyder som om det er i underkanten, men det er ikke til at sige uden at have set hunden, så du må læge et billede ind af den.

Åååååhh, skynd jer at ring til hundens opdrætter og få noget hjælp, jeg får helt ondt i maven over den lille hund

Jeg tror jeg ville spørge hende helt reelt om hun havde været ude for en grim oplevelse og lytte på det hun fortæller. Jeg ville ikke begynde at belære hende uden videre, jeg ville i stedet tilbyde at hjælpe hende med at give sin hvalp nogle gode oplevelser med en voksen hund og beskrive hvorfor det er en god ting at indøve de gode møder mellem hunde.

Det ville være fantastisk hvis alle formåede at skille tingene ad Når jeg tænker på hvad der foregår inden for min egen race som jo ikke er specielt hårdt ramt, så er det både på opdrætter- og hvalpekøbersiden at det ville være sundt at tage et skridt tilbage.

Jeg mener det er en kæmpe problemstilling ift. opdræt af dyr, at så mange mennesker har denne fascination af det specielle og sjældne. Farveavl er en bombe under rigtig mange racer, det her med at fokusere på noget der er så grundlæggende underordnet. Jeg tror (eller ved) at der er rigtig mange der er som du her skriver, men heldigvis er det da ikke noget der ligger til alle. Personligt synes jeg helt oprigtigt at det er svært at forstå. Jeg kan huske som barn at den eneste brogede pony i stalden var ham man gerne ville ride på, men jeg kan ikke rigtig komme i tanke om at denne følelse har været hos mig som voksen. Måske er det derfor at jeg heller ikke har noget videre interesse for blandingshunde, jeg ved det ikke. Men jeg vil sige, at selvom jeg godt ved at mange elsker at eje noget der er anderledes, så synes jeg måske alligevel det er lidt foruroligende at se hvor acceptabelt det er :hmm:

Nu var det jo dit indlæg jeg responderede på, så hvem skulle jeg ellers citere? Og ja, nu gør jeg det igen... "Men man er vel nødt til at kunne tage noget fra sin hund. hvis den nu har fundet noget som fx kunne være livsfarligt for den at æde?" Jeg insinuerer ikke at DU mener at løsningen er at slå hunden, jeg spørger om vi kan være enige om at man meget nemt kan lære sin hund at slippe hvad den har i munden, eller forlade noget den ser som sin ejendom, uden at slå den? Det er da ikke så sort/hvidt, at enten skal hunden have slag eller osse styrer den hverdagen i huset den bor?

Overhovedet ikke, jeg går ud fra du har læst debatten siden du kommenterer, og så tror jeg da ikke du er i tvivl om hvem der stikker sin hund en på skrinet, eller ihf. mener det er ok.

Jeg mener sørme heller ikke det er hensigtsmæssigt for hverken hund eller ejer, hvis en hund bruger knurren som frikort, men derfra og så til at se det som en god løsning at stikke hunden en på skrinet er der nu noget vej, synes jeg.

Men du skriver "Ja nu skal der bruges lugtesalt, fordi, jeg gav hunden eeen på hovedet". Jeg er med på du nok ikke hentede lugtesalt for at vække hunden igen, men det billede du beskriver er et billede af en hund der ikke bare får et dask, hvis det er det du mener med ikke at lægge kræfterne i.

Spør du så før eller efter du har pandet hunden en på lampen, om den evt. har ondt et sted? Hvis du venter til efter er du selvfølgelig sikker på den nok er lidt øm Hvis hunde ikke finder sig i at blive knurret ad, hvorfor vælger nogle så at lade som ingenting? At knurre er en advarsel og et ønske om at være i fred, hvis en hund lærer at den ikke må signalere den slags vælger den måske at gå direkte til udfaldet, så er en knurren da ærligtalt at foretrække. Erfaring er rigtig meget værd, men det er viljen til at udvikle sig osse. Jeg kender mange hundemennesker med 30 års erfaring som tolker deres hundes signaler lisså forkert idag som for 30 år siden. Deres 30 år med hunde har ikke udviklet dem det mindste, men deres egen ageren over for hundene har overbevist dem om at det virker. For andre ville det være interessant at vide hvorfor det virker, for som Sitto skriver (var det hende?) så er det at foretrække at hunden vælger en given handling til eller fra fordi den ved det betaler sig, frem for at den er bange for at blive angrebet.

Altså, har hunden dårlig mave eller hvad skal alle de mælkeprodukter til for? Jeg troede problemet var at hunden ikke ville spise sit tørfoder med mindre der er noget topping på. I øvrigt er a38 ikke et vidundermiddel af nogen slags, faktisk kan hunden have svært ved at optage det, og så kommer der netop dårlig mave. Cultura fungerer efter sigende bedre. Men jeg kan slet ikke se hvorfor det skal på, slet ikke hvis der skiftes variant inden for samme fodermærke, det burde ikke give problemer.

Det er simpelthen for uretfærdigt, det er jeg godt nok trist over at læse, Siri Håber det bedste for din lille Joppe, han skal bare hjem til dig at bo så ikke noget med at tage varig skade af det uheld.

Ok, det misforstod jeg så

Du tager jo ikke maden fra ham, han får bare en større mængde på een gang

Aaarrh det er jo ikke helt ligegyldigt, hvis selen er den der får hunden til at reagere (og det lyder sådan) så skal man da holde op med at tvinge den sele på hunden.

Det sker der altså ikke noget negativt ved og det kan sagtens være det der er behov for i en periode. Det er måske en god ide at huske på at din hund ikke længere er i vækst og derfor ikke har behov for lisså mange kalorier som tidligere, og det kan være det er derfor den selv vælger at spise mindre. Du oplever det så som om den ikke vil spise netop det foder, men i realiteten kan årsagen bare være at der ikke er behov for så meget som du gerne vil have den skal spise. Jeg ville springe morgenmåltiden over en uges tid, holde lidt igen på godbidder og andet guf og så se om ikke der er kommet en bedre appetit i løbet af nogle dage.

Jamen hør lige, jeg udtaler mig overhovedet ikke om hvad de enkelte opdrættere foretager sig, det ved jeg intet om. Jeg forholder mig udelukkende til at hvis man vil bruge DKK hunde i sit opdræt, så vil det være logisk at melde sig ind i DKK. Det står enhver frit for at indgå i samarbejde med flertallet, netop for at øge egne muligheder fremadrettet. Det øjeblik man selv træffer et valg om ikke at ville være medlem hos DKK, så har man fravalgt de tilbud som det medlemsskab giver adgang til. Når jeg skriver om at avle uden ansvar, så er det ikke fordi jeg tror at fordi man producerer hvalpe i en mindre klub så er man et svin over for sine hunde, eller man skider på sine hvalpekunder. Me så længe der ikke foregår en registrering af alt hvad en opdrætter foretager sig, så er man i teorien uden ansvar. Hos en DKK opdrætter har man muligheden for at tjekke op på de informationer man får fra en opdrætter. Hvilken alder har tæven, hvad er hun undersøgt for, hvor mange kuld/hvalpe har hun haft og hvornår. Det er ikke alle der behandler deres hunde helt fair, men det reklamerer de ikke just med og så er det egentlig rart at jeg som kunde kan finde de korrekte oplysninger, og ud fra dem tage stilling til om jeg vil støtte opdrættet eller ej.

Det siger jeg da heller ikke, konstaterer blot at vi i flere sammenhænge ender i den her situation. Jeg er ikke sikker på hvad det er i mine svar der bekræftiger at emnet er farligt? Hvem føler sig trådt over tæerne?

Der var et spørgsmålstegn efter den sætning.... måske er det min spørgende tone du vælger at opfatte negativ, det skal jeg ikke kunne sige, men din respons på min deltgelse hist og pist har været gennemgående aggressiv, så det kan sagtens tænkes at vi ikke forstår hinandens skriftsprog for tiden. Jeg synes bare ikke det har været et problem tidligere.