Hopsa

Ja præcis den med netværket synes jeg er meget relevant, for selvfølgelig vil det ikke altid være en mulighed at en returhund kan blive hos opdrætter, men man må formode at de fleste opdrættere har et stort netværk inden for racen og derved har bedre muligheder for at finde et godt nyt hjem til hunden inden for en overskuelig tidshorisont. Det kan osse være at der er behov for at bruge nogle uger sammen med en returhund, for at kunne vurdere dens behov så den kommer ud i et kvalificeret hjem.

Jeg er nysgerrig Hvis en opdrætter inden salg af hvalp, informerer om at hunden til enhver tid skal returneres til opdrætter (evt. for et aftalt beløb) hvis ikke den kan blive i familien den sælges til, vil du så se det som et urimeligt/uforståeligt krav, eller som et udtryk for at opdrætter ønsker at følge og tage vare på de hvalpe som denne producerer? Jeg hører indimellem at argumentet for ikke at overholde en sådan aftale er, at man ikke mener at hunden vil få det godt der eller lignende. Jeg tænker i den sammenhæng at jeg som udgangspunkt aldrig ville købe en hvalp et sted hvor jeg ikke ville bryde mig om at sende den tilbage til. Hvad er jeres holdning? Ser I det som negativt eller positivt?

Spændende! Og interessant hvordan forskelligheden hos de to hvalpe kommer til udtryk senere i livet. Jeg har jo selv to tæver hjemme fra mit seneste kuld, fordi de havde kvaliteter hver især som jeg ikke kunne slippe. De har begge det jeg vil have og er samtidig meget forskellige. Jeg synes i øvrigt ikke det er underligt at dine observationer stemmer overens med opdrætterens, jeg vil nærmere kalde det betryggende det må være en fornøjelse at få en hvalpekunde som ser og forstår hvad man vil med sit opdræt, og som er interesseret i at bruge det.

Hvordan tester du dem, Siri? Og ud fra hvilke overvejelser har du valgt disse to?

Jeg synes det er problematisk at tilstanden lyder som om den er forværret, den er gået fra slimet som er naturligt for en irriteret tarm, til at blive meget tynd. Næste step er frisk blod fra tarmen. Der skal efter min mening noget stoppende og beroligende til, for at det ikke bliver værre i løbet af weekenden, og a38 er altså ikke et vidundermiddel i den forbindelse. Hunden har afføring flere gange i timen, jeg synes det er underligt hvis en dyrlæge ikke vil se en hvalp der beskrives på den måde. En voksen hund kan bedre tåle at have nogle dage uden foder eller med tynd mave, men en hvalp på 9 uger.... hmm

Jamen så er vi enige, hvor mange andre ponyracer ser vi blive indkøbt og redet af fuldvoksne mennesker på 90+ kilo? Det er muligt islænderen indkøbes af den brede befolkning, men det er reelt ikke dem den henvender sig til. At bruge dens robuste ry som undskyldning for ikke at kravle op på en hest 160 cm synes jeg er helt urimeligt.

Du skal se at komme til dyrlægen med den lille fyr, hvalpe tåler ret dårligt at have dårlig/tynd mave og du risikerer pludselig at stå med en omgang tarmbetændelse og en dehydreret hvalp. Orm kan i nogle tilfælde give tynd mave, det samme kan et foderskift. At hans opdrætter har brugt foder fra Fakta synes jeg giver grund til at mistænke at det osse kan være slækket på andre ting, f.eks. sådan noget som kontinuerlig ormebehandling de første 8 uger. Hvorfor var I hos dyrlægen med ham?

Med mindre de stadig afventer at kunne vurdere temperamentet :pift:

Men de skal jo heller ikke navngives efter deres temperament? Og nej, farven på sådan en pony kan nå at skifte flere gange, bare inden for det første år, men det er nu meget hyggeligt Mjah, jeg ved ikke med det der med bredt, jeg kender ihf. kun ganske få der ser et lys i sådan en islænder, men du har ret i at mange ser den som en race der kan holde til alt, osse 110 kilo tunge trunter der ikke tør sætte sig op på en hest der kan holde til at bære rundt på dem i længden. Men islænderen er jo ofte en race som dyrkes, sådan med hele pakken indeholdende helt specielle sadler, grimer, trenser, ridebukser og andet halløj, og dertil hører selvfølgelig at man støtter forbundet. Det samme ser man ikke i samme grad hos de øvrige forbund, men det ville da være fint hvis flere støttede deres racer frem for at tage dem som en selvfølge *og så beklager jeg for totalt emneskift, jeg lod mig rive med af egne interesser

Mjoh der findes vel andre racer der kan kaldes rene, men at avlsforbundet for islænderen er lidt øhm analt overrasker mig nu ikke Og helt fair, det er jo en type hest der ikke henvender sig til flertallet, men nok i højere grad tiltrækker dem der ønsker noget specielt, og de elsker med garanti at der er særlige regler for navngivningen osse Så vidt jeg ved er der inde for de forskellige avlsforbund mere eller mindre faste retningslinjer for navngivning, men jeg havde ikke hørt om godkendelse af navne tidligere.

Ikke en ishest ihvertfald Tænkte bare at hvis man opkalder dem efter deres temperament, må der næsten være nogle der hedder noget der ikke rigtig passer med dem de har udviklet sig til at være, men mindre man altså har et halvt års tid eller noget før navn osv. skal være sendt ind. Og man må simpelthen ikke selv bestemme navnet siger du? Hvilket navn ville kunne blive afvist, har du et eksempel?

Hvor gammel er sådan en islænder når den den bliver registreret? Er registreringsnavnet for det meste det samme som kaldenavnet?

Nej, men det er ok, hvis ikke det er noget du har lyst til at snakke om, så lever jeg nok ok i uvidenhed

Jeg har ikke kigget i denne tråd tidligere, men har lige siddet og skimmet lidt i en del af indlæggene og nu må jeg altså spørge om nogle ting for ikke at sidde og tænke "hva.....?" Der bliver skrevet noget om "hvis han er mere sulten" - er det noget der er specielt relevant og bliver hunden spurgt om den kan spise mere? Jeg tænker at jeg aldrig har analyseret på om mine hunde mon kunne spise mere end de har fået serveret, så bliver lidt overrasket over det. Noget andet jeg ikke forstår er hvorfor en hund der er overvægtig, bliver nurset for at ville spise? Hvordan hænger det overhovedet sammen, skal den ikke bare springe de måltider over den ikke synes den har behov for, den har da givet vis ret? Så er der alt det med godbidder/tyggeting der ikke lige har med træning at gøre, hvorfor er disse ting nødvendige? Altså..... det er virkelig ikke for at lyde streng eller flabet, jeg er bare fuldkommen forundret? Jeg synes det er tæt på umuligt at styre mit eget kalorieindtag, men når det kommer til hundene tror jeg ikke jeg forstår hvad det er der sker? Du er jo langt fra den eneste der kæmper lidt med at holde sin hund slank, Therese, så jeg forestiller mig at der er nogle naturlige mekanismer der ligger til grund, jeg forstår dem bare ikke så jeg håber det er ok jeg spørger

Denne del er jeg fuldkommen enig i!

Det er helt sikkert ikke alle der er specielt selektive, men det bør man nu være, for både hundens og dens nye ejeres skyld. Hvis man f.eks. laver en variant af sin race som er noget mere driftige end gennemsnittet, så bør man samtidig være opmærksom på at forberede sine hvalpekunder på hvalpenes kommende behov og på at måtte sortere en del fra. Der behøver ikke være tale om mishandling før der opstår mistrivsel, en hund der konsekvent skal dæmpes og holdes nede for ikke at være til gene for familien, er jo ikke en hund der stortrives.

Jeg synes at trådstartes respons, når man ser hvad der er skrevet gennem tiden, virker noget offensive og det virker på mig som om hun er helt klar over at ikke alle klapper i deres hænder over måden at holde hund og producere hvalpe på. I øvrigt er jeg så heller ikke helt enig i forestillingen om at tæver konsekvent er klar til at få hvalpe i deres tredje løbetid, og slet ikke at det er fint at tage to kuld i ræk på det tidspunkt. Grundlæggende ser jeg ingen grund til at tage to kuld i streg, men særligt ikke inden man ved hvordan denne tæves afkom udvikler sig. For mig giver det mening at lade første hvalpekuld blive omkring 1½ år før det næste planlægges, man kan hverken vurdere mental eller fysisk sundhed på 6 mdr. gamle hvalpe.

Mit gæt er nej, der er virkelig kommet mange underlige indlæg den seneste tid, og jeg følger endda meget dårligt med

Tak skæbne den lille hund får produceret nogle hvalpe til dig, med første kuld som 1½ år gammel og nummer 4 nu hvor hun er tre år. Bor hun stadig ude eller har hun fået lov at komme ind?

Altså, denne tæve har haft hvalpe tre gange før, eller?

Du må ha set din tæves løbetid nogle gange, og så har du sikkert bemærket at den ikke er konstant og ens i alle tre uger. Hun bløder normalt den første uge til 1½ og så bliver de fleste tæver højløbske og under højløbet er blodet samme farve som meget tyndt saftevand. Når højløbet slutter bliver blodet mørkt igen og det gør det osse selvom tæven er parret. Det er forskelligt hvornår tæver er højløbske, det kan være fra dag 7-8 stykker helt til dag 21. Vil man vide hvornår der er ægløsning må man betale sig fra det, men er tæven villig til at blive parret, ja så er hun højløbsk. En tæve der er parret tre gange ville jeg absolut ikke lade parre igen, blir hun drægtig så blir hun det af de parringer der er lavet nu. Ud over det, så lyder det som om det er første gang du beskæftiger dig med parringer og drægtighed, jeg håber du har sat dig godt ind i det forløb der nu er i gang så du kan sørge godt for din tæve og de kommende hvalpe.

Men på et tidspunkt har man jo viden om hvor der henvises til på hvilke områder og så er der ikke rigtig nogen grund til at køre til den faste dyrlæge som det første. I morgen kører jeg til Faxe og får gennemgået en hund som jeg ved må fejle noget der ligger i deres specialeområde, det behøver jeg ikke besøge min lokale dyrlæge for at få at vide. Så... jeg "shopper" rundt når det handler om specialister, men priser har aldrig været noget der kunne få mig til at pendle fra dyrlæge til dyrlæge. Jeg vil hellere bruge den samme og så forhandle mig til noget rabat fordi jeg er en trofast kunde (der kommer med 10 hunde om året).

Det behøver bestemt ikke at tage længere tid for en vinterhvalp, og i år er det jo nærmest ikke vinter, så den kan ikke bruges som undskyldning Hvor langt tid det tager afhænger af hvor meget hvalpens opdrætter har koncentreret sig om den del og om hvor opmærksom man selv efterfølgende er på hvalpens små signaler.

Den kender jeg godt, jeg startede med dobermann og fik min første GD mens han levede. Syns det var en perfekt kombination hvor jeg fik stillet mit behov for træning og lange cykelture med doberen og samtidig havde min lækre afbalancerede GD i hverdagen. Min nye løsning har været at lave mine grand danois så jeg kan lave det med dem som jeg savner fra doberen, de vil arbejde altid, masser af fokus og energi og resten af tiden er de den typiske GD - perfekt pakke til mit behov :5up:

Staffordshire Bullterrier - det skyldes kun tilfældigheder at der aldrig har boet sådan en i mit hjem