Hopsa

Hmm interessant, jeg har aldrig mødt en rotte som jeg syns mindede om doberen. Hvad er det i doberen du synes minder dig om de racer du nævner?

Shii forskellen er at jeg udtaler mig på grundlag af erfaring, du udtaler dig på grundlag af en holdning. Er jeg heldig mener du, jeg behøver ikke anden indkomst? Anden indkomst end hvad? Man tjener ikke penge på at have et kuld grand danios hvert andet år, det er en udgift ikke en indtægt. Selvfølgelig behøver jeg at arbejde, jeg bor alene og der hvor jeg kommer fra betaler man sine regninger. Men jeg træffer nogle valg der gør det muligt at opdrætte et kuld hvalpe der er under opsyn, er renlige når de flytte og bliver fodret hver tredje time. For at kunne gøre det må man være villig til at gå på kompromis, der er ikke altid råd til at handle mad, der er aldrig råd til at sætte noget på huset i stand, der er ikke råd til nyt tøj eller andre af de ting som de fleste danskere ser som en menneskeret og en selvfølge. Hvis jeg vælger at min tæve skal have hvalpe og dermed vælger at sætte levende væsner i verden, uden at have en mand der i en periode kan stå for at forsørge os, så er der for mig kun et sted der kan skæres, og det er i mit eget forbrug. Det er første gang jeg er blevet kaldt heldig i den forbindelse, må jeg sige. Hvad er det i øvrigt du mener jeg giver Birgitta ret i? Og hvor har jeg skrevet at jeg er hjemmegående? At jeg et par gange har sagt et job op for at kunne være hjemme med et kuld hvalpe, eller at jeg i en periode uden arbejde har lavet et kuld hvalpe fordi tiden var til det, betyder jo altså ikke at det er en vedvarende tilstand.

Selvfølgelig kan man få begge dele, du er velkommen til at komme på hvalpebesøg når jeg en gang laver hvalpe igen. Jeg bor alene, jeg har pt. 5 hunde (2+3) har aldrig haft mere end én aktiv avlstæve af gangen, har på 10 år lavet 5 kuld, der er absolut intet andet end underskud i sådan et opdræt, jeg har gennem tiden sagt op for at kunne være hjemme hos tæve og hvalpe, har arbejdet hjemme, har fået ubeskrivelig hjælp fra en nær veninde, har haft fødselshjælp fra min mor og tidligere hvalpekunder. To kuld et taget ved kejsersnit og efterfølgende flasket fra de var 4-6 dage gamle, ved du hvad Shii.... man sover ikke, man kører sig selv fuldkommen i sænk, man er bekymret for tæve og hvalpe og ser sin kassekredit blive mere og mere rød. Jeg mener det når jeg skriver, at er man ikke villig til at yde den nødvendige indsats, så drop det med opdræt. Vi har at gøre med levende individer som VI har valgt at sætte i verden, hvad bilder vi os ind at acceptere middelmådighed og hvilken relevans har det om det giver mulighed for at sælge billige blandingshvalpe. Normalt trækker jeg ikke mit private liv og opdræt ind i en debat, men jeg bliver simpelthen så harm over den bedrevidende og fordømmende hørm der stinker af lige nu!

Har du læst de efterfølgende indlæg?

Nej, det er et prioritetsspørgsmål om man vil opdrætte. Har man ikke mulighed for at gøre det på en måde der 100% tilgodeser hvalpene, så kan man lade være. Ganske mange er jo så heldige at have mand/kone og så er der vel ingen problemer i at dele, det er ikke absolut nødvendigt at der er to voksne mennesker hjemme. Nogle kan samle afspadsering, nogle kan arbejde hjemmefra, nogle får hjælp af familie eller venner, der er muligheder hvor man vil se dem.

Det er et prioritetsspørgsmål. Undlad at belære mig om hvad der er nødvendigt for at overleve. Få bare pip, Shii, men pas lidt på med fordømmelsen af dine medmennesker, inden du har gået i deres sko.

Hæhæ min seng er ikke i brug når der er hvalpe, det er en madras ved siden af kassen i starten og siden sofaen. Det kan ikke betale sig at gå i seng, hvalpene skal ud ca. hver tredje time, så det må klares med en morfar hist og pist

Jeg mener at det ikke er tilnærmelsesvis nok. Op til fødslen er man hjemme for tævens sikkerheds skyld, de første 2-3 uger er man hjemme for hvalpenes sikkerheds skyld og for at sikre at tæven ikke ligger og får yverbetændelse, at hun spiser og drikker nok osv. og fra hvalpene er 3 uger og frem er man hjemme for at kunne renlighedstræne, fodre, miljøtræne, styrke motorikken og når hvalpene sover kan man passende bruge tiden på rengøring og evt. noget søvn. Og nåårh ja, så er det lige det med at få passet x antal ugentlige hvalpebesøg ind i skemaet. Jeg kan slet ikke se hvordan disse ting skal kunne gøres godt nok, hvis ikke der er et ansvarligt menneske i hjemmet døgnet rundt.

Jeg forstår ikke helt det som flere skriver, at man bare skal kunne holde fri ifm. fødsel og evt. et par uger frem? Er det fordi I ikke selv har prøvet at have et hvalpekuld, eller hvad er grunden til dette?

Ja selvfølgelig er der forskel på de medfødte egenskaber, det er jo dem som vi har arbejdet på at frembringe og forfine gennem generationer. Det jeg taler om er nærmere disse ting som vi som ejere har tendens til at tillægge vores hunde og race, som måske ikke er helt så racespecifikt som vi gerne vil se det. Jeg var i øvrigt ude for noget lidt sjovt for nogle uger siden. I mit hjem har jeg to tæver på 15 måneder. Jeg besøgte en opdrætter med engelske mastiffer og de har osse to søstrer på alder med mine to. Det var altså så sjovt at se dem, de mindede rigtig meget om mine egne, både indbyrdes og som individer. To forskellige racer som tilhører samme gruppe, jeg vil påstå at der findes grand danois som minder mindre om mine, end hvad de to engelske mastiffer gør

Ja det er virkelig på høje tid den låsemekanisme bliver avlet ud af de store hunde....... :5up:

Jeg opgav den debat, men min holdning er at der i det at arbejde med hunde er x antal redskaber til rådighed. Vi bruger alle de redskaber til at nå i mål, og det er arbejdet med hundene der er afgørende for dem ikke hvad det endelige mål er. Jeg går ikke ud fra der er nogle sportsgrene der har patent på redskaberne. Jeg gør mig i øvrigt ikke klog på hvad det kræver af hunden at blive en god rallyhund eller andet, det undrer mig at andre har behov for at kloge sig på områder de ikke har erfaring med.... mere tror jeg ikke jeg har at bidrage med til den del af debatten

Det tror jeg godt der kan være en sandhed i, måske ikke kun opdrættere, men generelt folk med begrænset erfaring med andre racer end deres egen. Det forekommer osse at racen bruges som undskyldning for, at der er noget en hund ikke "kan" lære. Min race f.eks. kan nærmest ikke lære noget, det er jo en grand danois og det er uværdigt for den at lave tricks oooookay..... Noget der er sjovt er når jeg over for "racespecialister" ytrer at en GD og en dober minder rigtig meget om hinanden, den ene er bare en folkevogn, den anden en ferrari Sjovt fordi disse hundeejere hver i sær ikke normalt har den store sympati for den anden race

Indimellem når man hører folk beskrive deres race, lægges der stor vægt på specifikke egenskaber eller tendenser, som opleves som helt specielt for netop den race. Som læser kan man sidde og tro det er ens egen race der beskrives, indtil man kommer til enden af beskrivelsen hvor det går op for en at det er en race man måske ikke har det store kendskab til. Jeg oplever det lidt som at læse horoskoper, der kan man osse finde ting i hver beskrivelse som man passer ind i, underordnet om man er skytte eller løve Hvad tror I det er der foregår, er det menneskets behov for at skille sig ud, der gør at vi dyrker og elsker en race i en grad, at vi glemmer at kvaliteterne den besidder måske i højere grad hører til det at være hyrde/vogter (osv) eller måske oven i købet bare til det at være hund? *selvfølgelig er der raceforskelle, det er jeg klar over, jeg regner med I kan se hvad jeg prøver at beskrive

Prøv at lave andre øvelser med ham, ting I kan lave hjemme i stuen eller køkkenet. Indimellem skal hunden føle at den har ydet noget for at ville tage godbidden. Men har I kun haft jeres hund nogle dage, så er den sikkert lidt stresset, har den skiftet hjem her i julen har der sikkert foregået mere og andet end den er vant til og alt dette bruger den energi på at forholde sig til. Prøv at få arbejdet med at få noget ro på, lav kontaktøvelser og vær opmuntrende når du tilbyder en godbid. Vil han ikke have den så put den tilbage i lommen, han må ikke føle du presser ham. Har I en have, så gå ud i lang line (8-10 meter) og leg med ham, vis ham at du er sjov at være sammen med. Lad ham få pause og genoptag legen med mellemrum, tilbyd ham en godbid indimellem. Stop inden han blir træt af det og gå ind. Du skal have opbygget en forventning hos ham til at du altid er værd at kontakte, om det så er for at få godbid, leg med bold eller et kram betyder ikke noget, det skal bare være noget der har værdi for ham.

Neders til højre i det indlæg du vil svare på, er der et link der hedder "besvar med citat", klik på det, så kommer citatet med ned i den boks hvor du skriver dit svar, så slipper vi andre for at blive i tvivl om hvad du svarer på. At hundens tidligere ejer ikke har haft evnerne til at arbejde med sin hund er måske grunden til at den skulle skifte hjem, hvem ved. Under alle omstændigheder skal du starte forfra, opbygge en god relation til din hund og skab positive forventninger hos den, ved altid at vise den at det kan betale sig at vælge dig til. Nu er det er race der normalt er ret madglad, så til at starte med kunne du fylde lommerne med godbidder når I skal ud på tur, og hver eneste gang hunden er hos dig, så skal den belønnes. HVER gang! Glem alt om hvad den tidligere ejer har foretaget sig, din hund er tydeligt bevis på at det ikke har fungeret. Jeg er ret sikker på at der er nogle her inde der kender til træningsmuligheder i dit område, prøv at oprette en ny tråd og spørg hvad folk kan anbefale.

Hvorfor skulle du hvad?

At putte sele på en hund på 3 år der aldrig har lært at gå i snor er efter min mening osse en rigtig dårlig ide. Selen giver hunden en stor flade som den ubesværet kan lægge hele sin vægt i og trække frem, det er jo sådan set det en sele er designet til. Du skal ikke have grimen til at fungere, du skal have dig og din hund til at fungere og der er kun en vej, det er træning og forståelse for hvordan man arbejder præcis med den problemstilling. Afsted til noget træning, hvor i landet bor du, måske er der nogle der har forslag til hvor du vil kunne få god hjælp.

Nej det er ikke det der er problemet Problemet kan være at du ikke kender redskaberne du skal bruge til arbejdet og er blevet bildt ind at en grime er den rette løsning. Smid grimen væk, din hund trækker sig ud af den fordi den er skide ubehagelig at have på. Giv ham i stedet et halsbånd på, find et sted I kan begynde til træning med det samme, og her vil du så få hjælp til hvordan du arbejder med din hund, sådan at I begge kan nyde gåturene. Er hunden 15 uger eller bliver du blandet sammen med en anden?

HVAD??!

I kan ikke få grimen til at fungere, men hunden vil helt sikkert kunne lære ikke at trække hvis I arbejder målrettet på det

Altså at mangle en tand er der intet overraskende i, det er mere udbredt i nogle racer end i andre, men noget vi alle kan komme til at opleve. Tandfejl er noget af det mest genstridige og det springer mange generationer, hvilket gør at nyere opdrættere der kun kender tandsættet på en eller to generationer, aldrig kan være sikre på at hvalpe efter et tandstærkt forældrepar osse selv bliver det. At mangle en p1 er i mange racer acceptabelt i følge standarden og i en del af de små racer er det flere tænder hunden må mangle. Jeg har så oplevet det omvendte hos min mors franske, hun har sgu en ekstra af de små fortænder i undermunden Personligt mener jeg ikke man bør bruge hunde der mangler tænder i avl, med mindre de har markante fordele at bidrage til racen med generelt, og man skal vælge partneren med omtanke specielt på det område. Bidfejl mener jeg man skal holde sig fra da det kan give hunden gener gennem livet, det er trods alt ikke et problem for hunden at mangle nogle tænder.

Nå godt nok, det andet lød osse vanvittigt. Jeg har ingen erfaring med de små racer og jeg tror godt der kan være forskel på hvordan tandsættet udvikles. I min race er alle mælketænderne fremme når hvalpene er 5 uger eller noget og de skiftes fra ca. 4 måneder. Når de blivende tænder er fremme kan man tage stilling til om der er tandmangel eller bidfejl. Bidfejl kan i øvrigt ændre sig til det bedre eller opstå fra et ellers perfekt hvalpebid. Kort sagt, tænder er sgu ikke det nemmeste i opdrætterverden

Når du skriver tre tænder, er det så i alt (i overmunden) eller er det kindtænder eller fortænder? Hvad med undermunden, er alle tænderne der?

Ja så skal du se at komme i gang Hvis du har talent for det, så kan du nå at konkurrere i juniorhandling et års tid. Hvis du har mulighed for det, så tag på udstilling i Fredericia til februar, der vil du om eftermiddagen kunne se hvad det handler om. Der er to aldersgrupper og man kan juniorhandle til man bliver 18.