Hopsa

Tag en tæve og sluk for underlivet - så er sandsynligeden for en problemfri hverdag med hundene ihvertfald størst Ift. børn og forældre (eller andre med hunde der ofte ses) så passer mine forældre indimellem mine hunde. Hvis det bare er en enkelt, så kommer den hjem til dem og indordner sig efter deres husregler (ingen hund i sofaen f.eks), er det alle hundene er mine forældre i mit hus, de har fået klare instrukser og alt er derfor som det plejer og hundene kender husreglerne. Det samme gælder for min veninde som har en udstationeringshund der kommer her ofte, alle hunde i mit hus har samme regler. Jeg tror at vi i begyndelsen havde lidt forskelligt syn på opdragelse generelt, hvilket bundede i vores forskellige erfaringer. Men vi har jo gennem tiden snakket rigtig meget om hunde og er rigtig gode til at lytte til hinandens oplevelser, fortolkninger og holdninger, så det er helt uden problemer at vi på den måde deler hunde.

Søde Iben - det ser latterligt ud og endte jeg med at eje en hund som den oven over, så lover jeg dig at (ud over at klippe dens negle) det forkerte øre blev tapet så de begge sad som rosenører, jeg magter ikke at se på sådan noget sjusk Ud over det har du ganske ret, hos alle racer der bliver kuperet, vil det være mere held end forstand hvis ørerne sidder rigtigt hvis man undlader at kupere en efterkommer af en linje der altid har været kuperet. Vi ser det her hjemme mest hos doberen, amstaffen og granden. Hos doberen og granden er problemet ofte at ørerne er for små og/eller for højt ansatte, det får dem til at sidde og flagre som mågeører. Hos amstaffen ser man ofte for tunge/store ører så den stakkels hund ligner en labrador.

Man kan jo ikke blande sig i andre menneskers valg, jeg er virkelig bare dybt forundret over det, for mig, grænseoverskridende i at vedholde at to hunde der ikke fungerer sammen skal befinde sig i hinandens hjem. Af ren personlig nysgerrighed kunne jeg godt tænke mig at høre om fremgangsmåden ville være den samme hvis der var tale om hunde af anden race og størrelse?

Man foretrækker rosenører (man som I dem der ejer racen) jeg har aldrig mødt en amstaff eller pit ejer der ikke havde rosenører som førsteprioritet, det andet ser jo osse helt tåbeligt ud

Og skal vi så ikke lige blive enige om at ørerne på den "pit" (uden kilde er det ikke til at sige om den rent faktisk er hvad den udgives for at være) absolut ikke er i overensstemmelse med den ønskede ørerstilling for racen.

Mine hunde får "reddi-reddi" meget olie i maden og er bestemt ikke fedtede - det er jo til indvortes brug, de skal ikke vaskes i det

holy crap, det var sgu noget af en bizar analyse!

Men derfor kan det vel lade sig gøre at teame dem op i to hold så de går to og to sammen med en børnelåge imellem? Hvis det kan gi' dem noget ro må det da være en fordel for alle.

"Jeg vil ha en græker hund og han vil ha en puddel. Nu er han ved at tabe". I stedet for at bruge energi på opdragelse af svigermor, ville jeg vælge at gå i dialog med kæresten omkring valget af jeres egen hund. Hvis den ene part er taberen, så mener jeg slet ikke der er en vinder - slet ikke hunden. Jeg ville aldrig selv sælge hund til en familie der ikke var enige om racen.

Der er mange andre måder at signalere på, kropssprog anvendes længe inden knurren bliver nødvendig. I min hundeflok er der rangorden, den blander jeg mig ikke i på anden måde end at jeg til en hver tid er øverste instans. Men jeg oplever ikke at denne rangorden er kommet på plads gennem knurren, kamp, diskussion eller andet.

Det afhænger af situationen, men som udgangspunkt nej. Mine hunde har lært at kontakte mig hvis der er noget de er utilfredse med, så skal jeg nok klare det for dem.

Hahaha jamen så er det fanmer da osse på sin plads med noget struktur i hjemmet :5up:

Rolige...? Det er nok ikke sandsynligt med mindre den er halvdød, men jeg er ikke i tvivl om at du kan finde en der er venlig

Ja, nu ved jeg selvfølgelig ikke hvor mange hunde du har i hjemmet, jeg har trods alt "kun" 4 nu, men de ligger til gengæld i en vægtklasse der slet ikke er til at spøge med. 3 hanhunde på mellem 75 og 85 kilo stopper man ikke bare lige, og jeg synes bestemt osse det giver et langt bedre miljø i hverdagen at hundene kender retningslinjerne. Man slipper jo osse selv for at gå og hidse sig op, men kan nøjes med at rømme sig eller sige "SLUT" når der er en der lige skal ha' en reminder Jeg har tidligere haft et par hunde mere og det ligger helt fast at hvis der er én der mener en anden skal nakkes, så følger de øvrige med og der skulle det sørme meget nødigt komme til.

Sikke en ubehagelig oplevelse, jeg håber du kan få hende gennem oplevelsen uden for store problemer... Og det fremhævede giver mig egentlig bare anledning til igen at påpege en af fordelene ved at bruge lang line i træningssituationer.

Det gør helt sikkert osse en forskel for ham at han ved hvor han har dig og hvad dine forventninger er til ham, det kan jeg i hvert fald se ift. mine egne hunde. For hundeejere som os der har valgt at bo med flokhunde, hanhunde der parrer, tæver der går i løb osv., der ligger det i hele kropsholdningen og udstrålingen at der ikke tolereres slinger i valsen.

Jeg er fuldstændig enig med Iben, sådan en situation skal slet ikke have lov at udvikle sig, den skal stoppes lige med det samme. Faktisk mener jeg ikke det er rimeligt at bringe de to hunde i den situation at de tvinges til at skulle forholde sig på den måde til hinanden. Du har et hjem med en lille hundeflok bestående af to tæver og en hanhund. Her forlanger du så at din hanhund skal acceptere at der kommer andre hanhunde, osse når en af tæverne er i løbetid. I min optik er det en glimrende invitation til problemer. Jeg vil undlade at fortælle dig hvad jeg synes du skal gøre i dit eget hjem, men i stedet fortælle dig hvordan tingene fungerer i mit hjem hvor der bor tre hanhunde og en tæve. Hanhundene er hhv. 13 mdr., 2 år og 8½ år. Tæven er 4 år. Min gamle hanhund har nået en alder hvor de unge hanhunde er bevidste om at han måske ikke ville klare sig hvis han blev udfordret. Det har givet en diskussion de unge hanhunde indbyrdes, for hvem af de to skal så overtage pladsen. Det er der imidlertid ingen af dem der skal, for de får selvfølgelig ikke lov at følge tanken til dørs. De er rigtig gode kammerater og leger meget sammen på et stort indhegnet område jeg har. Men inde i huset er der helt stramme regler, og når tæven går i løbetid er det slet ikke sikkert de får lov at være sammen. Deres kropssprog observeres konstant, de må ikke ligge i sofaen sammen, de må ikke stille sig i T, hverken stående eller når den ene ligger, de må gerne lege uden lyd, men kommer der et pip får de besked på at stoppe legen (de ligger som oftest ned når de leger i stuen), de har ikke kødben, griseører, tyggepinde eller legetøj når de er inde, når de er ude har de altid legetøj de kan deles om. Dem der kommer i huset må ikke give dem godbidder, det er kun noget jeg gør. - og der kommer under ingen omstændigheder andre hunde ind i huset, med undtagelse af en tæve jeg har i udstationering som kommer her mindst en gang om ugen, hun er født her og er en integreret del af flokken.

Jeg mener faktisk godt man må overveje hvad man støtter op om når man anskaffer sig hund, osse når det gælder internathunde. Samtidig mener jeg osse at det er fuldstændigt urimeligt at udsætte andre race for en evt. mistanke ved at lyve sin hund til noget den ikke er (eller man ikke ved om den er). Både poter og ører på den hvalp vidner om at det næppe er de to omtalte racer der fylder mest i dens genpulje, og når den runder to år vil det nok være betydeligt mere iøjefaldende hvad den i virkeligheden indeholder. Det er fint og flot at der er mennesker der er villige til at redde hvad som helst, men man er ikke fritaget for at tænke langsigtet mens man gør det.

Det sætter dyrene sikkert stor pris på....

Dejlig enkelt side med neutral baggrund så billederne rigtig kommer til deres ret :5up:

Det er rigtig hyggeligt når man som opdrætter kan klikke ind på en hjemmeside og se billeder og måske læse lidt om de hvalpe man gennem tiden har sendt ud i verden, så det synes jeg er en fin måde at gøre det på. Så kan opdrætter og familie osse kigge når der lige er tid til det og hundeejeren kan jo altid sende en privat mail hvis der er noget specifikt der skal spørges til eller fortælles om

Det jeg tænkte var at det godt kan være at mine prutter mere de første dage de får hest, men fordi de får det næsten hver dag så holder de op med at reagere. Jeg ved det ikke, for det er længe siden de ikke har fået hest og jeg husker sgu ikke specielt godt

Ja jeg handler hest hos Henrik som i øvrigt har rykket hundemadsproduktionen til Roskilde - og nej, jeg oplever heldigvis ikke det samme som du gør. Men om det handler om at jeg ikke skifter mellem 17 forskellige proteinkilder skal jeg ikke kunne sige.

Mit spørgsmål gik på hvilken forskel det gør for trådstarter om der bruges det ene eller det andet ord for hændelsen hun har været vidne til. Altså om det gør en forskel ift. hvordan hun fremadrettet vil reagere og isf. hvilken. Jeg er helt klar over at de to ting ikke er det samme.

Man kan så sige at hvis dét skulle være argument nok, så kan jeg oplyse at jeg aldrig i mit liv har kendt eller mødt en dårligt fungerende amstaff. Amstaffen er klart den terrier jeg er mest pjattet med og jeg har gennem tiden haft mange gode oplevelser med racen, jeg kan ikke komme i tanke om en eneste dårlig. Min påstand er at vi kan takke dem der producerer de tavleløse og blandingerne af denne og lignende racer, for at have solgt deres hunde uden kritik og at alt for mange potente hunde på den måde er havnet i ukyndige hænder, for tingenes tilstand som vi ser den i dag. Loven som den er i dag giver alt for mange muligheder for at snyde og lyve, der er fortsat en livlig produktion af de hunde man har forsøgt at komme til livs, dem der alvorligt er blevet ramt er dem der havde registrerede hunde og som gjorde et ordentligt arbejde for racerne. Derfor tror jeg faktisk (osse selvom jeg personligt ikke har et problem med blandingshunde) at registreret avl er vejen frem.