Hop til indhold

Hopsa

Members
  • Antal indlæg

    4.264
  • Medlem siden

  • Senest besøgt

Alt der er opslået af Hopsa

  1. Du er velkommen Nææh ved du hvad, vi er jo så heldige i år, at der er en hel del udstillinger øst for storebælt, men det betyder så osse at HVIS jeg når at komme til Jylland og stille i år, så blir det først i september. Det afhænger så af hvalpesituationen om jeg udstiller i efteråret eller ej Men der er en specialklubudstilling i Nyborg i maj tror jeg det er, der er der ihvertfald mulighed for at tilbringe en dag i grandens tegn
  2. Tak skal I ha' alle sammen Ja hun er nemlig så nuttet og totalt happy - tror hun syns det var helt fedt at slippe for det kolde stormvejr vi altid har her Tak Marie! Når vi er på de første udendørsudstillinger hvor det stadig er koldt, der er sådan en dragt super fordi hunden nemt kommer til at ligge og blive kold i indhegningen, og den varmer hele vejen rundt og glider ikke rundt og ligger skævt. Jeg har en rød fra Hööks som hun er glad for, men den her er klart en bedre kvalitet. Jeg kommer nok til at bruge den noget mere, f.eks. når hun er på marken om vinteren, så ikke hun vil ind med det samme fordi det er koldt. Jeg bor på toppen af en bakke og her er bare altid blæsevejr :stupid:
  3. Hopsa

    Tudetråden....

    Mit aller bedste råd - tag en god snak med opdrætteren som du har tillid til. Spørg om hun kender nogle som hun vil lægge navn til og anbefale dig at kontakte (som f.eks. har/venter hvalpe efter opdrætterens hanhunde). Se disse grundigt efter og mærk om det for dig vil være en lisså god løsning eller om det vil være "en erstatning" for den hvalp du troede du skulle have. Er svaret det sidste, så fortæller du din opdrætter at du helst vil vente på at den rigtige hvalp kommer til verden hos hende..... og ja, så venter du bare og det kan godt være det ikke lige blev den uge du havde planlagt. Men hellere vente længere tid på den rigtige hvalp fra den rigtige opdrætter, end at få den forkerte hvalp på det rigtige tidspunkt.
  4. Jeg er pjattet med de Hurtta-produkter jeg gennem tiden har investeret i, altid toppen kvalitet og pasform. I dag kom en sparkedragt til damen i familien, hun skulle selvfølgelig testkøre den og som det fremgår er der glimrende bevægelsesfrihed i den og jeg må bare sige - FED kvalitet!! Desværre produceres Hurtta kun op til en størrelse der kan bruges af en GD-tæve, så drengene må undvære eller bare lade være at blive for store. Men det er så osse eneste minus ved det mærke. ...og når nu kameraet endelig var fremme, ja så kunne jeg jo osse godt knipse et par stykker af drengene
  5. Jeg kan ikke komme med nogle guldkorn ift. valg af opdrætter da jeg ikke kender racen, men jeg elsker din indstilling til det at købe hund! Det aller aller vigtigste er nemlig at finde den helt rigtige opdrætter med de værdier og etik i opdrættet, som er i overensstemmelse med det man selv værdsætter. Man skal leve med hunden i 10-15 år, så et forkert valg kan altså ikke bare lige laves om, blot fordi man efter et års tid kan se at man traf en lidt forhastet beslutning. Det kræver tid at finde frem til den rigtige opdrætter, og at du her har valgt at det er vigtigere at finde denne rigtige opdrætter, frem for at finde et sted der har hvalpe klar på et tidspunkt der tilfældigvis lige kunne være praktisk, det er bare så fornuftigt Jeg har selv været på jagt efter en ruhåret gravhund i temmelig langt tid, jeg har gennemgået hundeweb rigtig grundigt og tilegnet mig viden om forskellige opdrætteres etik, avlsmål, resultater, helbredsstatus osv. Opdrætteren er valgt og jeg har afventet resultatet af en rigtig interessant kombination siden nytår. Desværre gik hvalpene til en uge inden forventet fødsel og hvad gør man så.....? Man venter selvfølgelig på at den samme opdrætter laver en tilsvarende interessant kombination og krydser fingrer for bedre held næste gang. Så held og lykke med jeres projekt, jeg er sikker på I nok skal finde den rette hvalp med den indstilling I har :5up:
  6. Hopsa

    Hvad accepterer du -

    Slet ikke når ens mor er 1½ meter høj Men at det ikke er nødvendigt har mine hunde ikke forståelse for, Harald har lært at han må hoppe op når jeg stikker begge hænder frem, så lander hans poter i mine hænder. Valdemar kommer langsomt op, men han kan så ligge hovedet oven på mit... Prima er en rigtig krammer, hun kommer op og holder om halsen og nusser. Jeg bruger det egentlig som ros, når de har været i ringen og vi har fået vores placering, så kommer hunden op og får en krammer. Og den gamle stribede husker du sikkert.... min egen hoppeborg, specielt når der var damer på kajen Han gør det stadig, men kun når der virkelig er noget at hoppe efter.. man er vel blevet en adstadig pensionist *GG*
  7. Hopsa

    Hvad accepterer du -

    Mine må heller ikke komme i soveværelset, til gengæld tillader jeg mig at sove i deres sofa og der er lige blevet installeret en ny boksmadras i det ene hjørne i stuen som vi alle sammen er meget glade for
  8. Hopsa

    Hvad accepterer du -

    Haha det er sgu alligevel meget godt at høre Indimellem kan man godt få fornemmelsen af at der i andre hundehjem er betydeligt mere struktur på tingene, men jeg kan da læse jeg ikke er alene om de ret brede rammer for hvad hundene får lov til. Hos mig spiser de osse kødben hvor det passer dem, de trasker ind fra haven uden at få tørt poter af, de ligger hvor de har lyst og jeg slæber glad den ene sofa og boksmadras efter den anden ind i huset, i takt med at de slider den tidligere variant af samme op. Jeg kalder mit hus et hundehus og jeg har så bare valgt osse at bo i det Til gengæld er jeg nok noget stram når vi er uden for matriklen, mine hunde skal ikke genere andre, de skal ikke larme, de skal ikke skride fra mig og de skal ikke stikke hovedet i alt hvad de kommer forbi, det være sig døde mus, hestepærer, mosevand o.l. De må ikke skide i rabatten ud for folks huse, de må ikke tisse på andres ejendele eller hække og buske og de skal ikke hilse på folk uden at jeg gir dem lov.
  9. Hopsa

    Hvad accepterer du -

    - og hvad fatter du ikke at andre accepterer Efter at have forstået at der er ganske mange der problemfrit accepterer at deres hunde æder hestelort, så tænkte jeg "Aha, hvad mon vi egentlig hver i sær går og accepterer fra vores hunde som andre ville have sig ganske meget frabedt"? Jeg accepterer f.eks. at min unge hanhund ligger i sofaen og gumler mig i armen... jeg forestiller mig den nok ikke var gået i alle hjem :pift: Men jeg gider fanmer ikke ha' at hundene stikker næbet i hestepærerne ude på marken..... Hvad går I andre og har af interne aftaler med jeres hunde der hjemme?
  10. Hopsa

    førstegangs hund

    Jamen så forstår jeg ikke at man som det første antager at ens medmennesker gør den slags Jeg er interesseret i at vide hvad manden mener med at "indavle så meget at det giver helbredsproblemer". Det er jo en velkendt misforståelse at syge hunde er indavlede hunde - i stil med "jeg købte hund uden tavle for at undgå indavl". Men i stedet for at slå manden i hovedet med hans udsagn, spørger jeg først hvad han mener, så jeg måske bedre kan indgå i en dialog om emnet.
  11. Hopsa

    førstegangs hund

    Alle racer er gode, ingen racer er dårlige, men der er hundeejere (kommende som "gamle") der er dårlige til at være bevidste om en races indhold og i højere grad vælger ud fra et udseende der tiltaler dem. En god hund er den hund der er valgt med omhu og forståelse, en dårlig hund er valg med hjertet og øjet. I øvrigt funderer jeg stadig over hvad du mon mente med "Mops er jeg ikke så meget til synes server forkert at indavle så meget så det gir helbreds problemer." ?
  12. Hopsa

    førstegangs hund

    Jeg tror ikke jeg helt forstår hvad du skriver her?
  13. Der er nu ikke noget forfærdeligt ved en kvælerline, alt afhænger af hvordan den bruges, så du styrer selv hvordan det skal foregå. Jeg mener selv det er vigtigt hunden ikke kan ryge bagud og fri af linen og med mine egne hvalpe bruger jeg halvkvæl de første gange de er i ringen og skifter siden til en tynd "retriverline" i læder.
  14. Nu forstår jeg hvorfor du spurgte om I osse fik kritik *GG* Det du kalder udtalelse hedder en kritik - det er ikke nødvendigvis negativt Tillykke med en fin tur i ringen, når I har været afsted nogle gange og du selv bliver mere rutineret, så lærer han at slappe af og blænder ikke alt krudt af på at holde øje med alle der går forbi ham. Ift. det med at ryge ud af linen, det gjorde han osse da I trænede, ikke? Så skulle du nok overveje at bruge en line med en løkke for enden (kvæl) eller et halsbånd med halvkvæl der er stramt nok til at han ikke kan trække hovedet ud, for det nytter ikke rigtig noget i længden
  15. Hopsa

    Trapper...i stueplan.

    Tidligere har tallene været 1/3 arv, 1/3 miljø og 1/3 foder. Jeg tror de tal for nyligt er justeret en del, men det korte af det lange er at man nok ikke kan sætte en finger helt konsekvent på en enkelt årsag, når man oplever en hund har udviklet HD, AD eller OCD. Jeg tror bestemt at der skal en genetisk disponering til og at det så er fodring og miljø der "bestemmer" i hvilket tempo sygdommen udvikler sig. I øvrigt mener jeg det er helt skævt at netop HD har så stor opmærksomhed kontra AD og OCD. Forparten på hunden bliver bestemt osse belastet og skal bære meget vægt og tage fra i en del stødsituationer. Får man fotograferet den ene ende af hunden bør den anden som en selvfølge osse fotograferes.
  16. Jeg ville osse pakke hvalpen ind, den kan jo ikke gøre for at den fryser og er i voksealder. Den første tid er vigtig og det nytter jo ikke at der går kludder i renlighedstræningen fordi hvalpen ikke kan holde ud at være ude den tid det kræver at besørge. Jeg har set folk med små hunde der tager en sok eller vante eller et ærme eller hvad pokker der lige har den rigtige størrelse, klipper huller de rigtige steder og så har hvalpen en trøje der stort set ikke har kostet noget, som giver varme på både ryg og mave. Jeg ville i øvrigt ikke betænke mig ved at give hvalpen sko på hvis du kan se den får ondt i fusserne af frosten. Jeg har grand danois, sådan en tager to kilo på om ugen når den er hvalp. Overvej lige hvor mange gange man når at skifte dækken hvis man får sådan en om vinteren
  17. Hopsa

    Trapper...i stueplan.

    Det er helt forståeligt Og jeg synes i øvrigt det er nogle rigtig fornuftige og relevante overvejelser du har.
  18. Hopsa

    Trapper...i stueplan.

    Altså, hvis det at dele soveværelse er mest for din skyld, så mener jeg ikke det er rimeligt at risikere hundens helbred. Grundlæggende har jeg det sådan at man ikke skal skåne hunde unaturligt, forstået på den måde at kan hunden ikke holde til at leve en almindelig hverdag, så er den designet forkert fra starten. Men jeg mener så osse at trappegang på en så stejl trappe vil tvinge hunden ud i unaturlig belastning i nogle yderpunkter der kan få lidt kedelige konsekvenser.
  19. Hopsa

    Trapper...i stueplan.

    Jeg har en trappe som din, den er jo typisk for et ældre bondehus eller anden landejendom. Nu har jeg jo godt nok osse en stor race, men her i huset har der været hunde der vejede alt mellem 8 og 85 kilo og ingen af dem har været begejstrede for trappen og jeg har aldrig ladet dem gå op og ned af den. Specielt på vej ned er der ikke meget at stå på når hunden samtidig skal balancere med kroppen. For mig har det ingen betydning, jeg gider ikke have hunde i soveværelset så det er ikke en overvejelse jeg har haft.
  20. Min race er på trods af et relativt lavt energiniveau, nødt til at indtage ret mange kalorier dagligt for at opretholde vægten. Vi ser en hel del (specielt unge hanhund) der vejer alt for lidt. Kombineret med afdæmpet interesse for mad, ja så kræver det et godt kraftfoder. De perioder hvor mine hunde er på ørred er det ikke et supplement, det er deres grundfoder så længe jeg har noget og lod det sig gøre fodrede jeg gerne med det året rundt. De ser klart bedst ud i pels og huld når de spiser fisk. Men for din hund som er aktiv og højenergisk, der skal du være opmærksom på at den skal bruge mere energi og tid på fordøjelsen af råt foder, derfor er der risiko for at du vil opleve mindre energi hos ham i arbejdssituationen, fordi han bruger den på noget andet end normalt. Så det er grunden til at jeg personligt ville holde mig fra de proteinkilder med lavt fedt/kalorieindhold og gå målrettet efter den fede fisk. Så kan du selvfølgelig give letoptagelige kalorier i form af brune ris ved siden af, det gælder jo bare om at få kørt noget ind i sådan en hund
  21. Ja det er rigtigt, nu skal du jo ikke bruge ret meget så viljen til at betale lidt mere er nok større hos dig end hos mig Jeg køber op til 1½ ton af gangen og fylder 6 kummefrysere. For tiden har jeg nogle kasser med 20 kilo i hver, en kasse passer til 2½ dags foder.
  22. Siri, hvis du har mulighed for at skaffe ørred eller laks, så kunne du måske prøve at se om han vil spise det. Jeg tænker at hvis du vil over i et forsøg med råt, så gælder det om at bruge noget temmelig kalorieholdigt så ikke han skal spise for stor en mængde. Specielt når du har en hund der er meget aktiv nytter det ikke at han skal bruge for meget tid og energi blot på at fordøje maden. Jeg fodrer i perioder med ørred, hele ørred som nogle af dem spiser fra ende til anden, andre skal have dem skåret over. Ofte synes de i starten at fisk har en underlig konsistens og så hjælper det at give dem mens de stadig er halvfrosne så de er mere faste i kødet. Og så i øvrigt skære dem i så små stykker at hunden ikke selv skal tykke dem i stykker. Men efterhånden vænner de sig til dem og så bliver ens eget arbejde betydeligt mindre. Når mine hunde får fisk får de bare en håndfuld indmad og en knogle 4 gange om ugen.
  23. Hopsa

    Hvilken snor er bedst?

    Det var da vildt, men ja der må jo have været en fejl i læderet....
  24. Hopsa

    Hvilken snor er bedst?

    Det var ikke et konstant træk, det var et pludselig ryk frem efter mågen, det kunne det ikke holde til. Jeg vil tro hun vejede omkring 25 kilo dengang, så ikke just en tung hund Hvordan i alverden fik du din Kenjan-line til at gå i stykker?? Jeg har en der er tygget i, den ville nok knække hvis der blev trukket hårdt i den. Og så har jeg en der vel er 18 år gammel, der har karabinhagen været gået, men fordi linerne er flettet i stedet for syet skiftede jeg den selv ud. Jeg synes klart det er en fordel at være fri for syninger der kan blive møre
  25. Hopsa

    Hvilken snor er bedst?

    Haha jeg havde en til dobermann'en da hun var lille, syns selv det så fint ud med tynd rundsyet line og halsbånd.... det gik hurtigt over, første tur påstranden satte hun efter en måge = knæk! Tilbage til Kenjan, det ved man hvad er
×
×
  • Tilføj...