Hopsa

Ja jeg har osse nogle tynde bomulds-spor-liner til dem uden sikkert indkald men som alligevel skal ha' mulighed for at gå med næsen i skovbunden.. Generelt har jeg det sådan med hundeudstyr, det skal være funktionelt, holdbart og neutralt.

Altid læderliner fra Kenjan! De holder minimum hundens levetid, de bliver kun bedre med tiden og de findes i alle udformninger. Min personlige favorit er den smalle line på 2 eller 2½ meter uden håndtag eller andet tingel tangel, men jeg har osse andre modeller, korte liner til cykelture eller de smalle der kan indstilles til strandture hvor det er rart at kunne have snoren over skulderen når hunden ikke har den på. Jeg har en enkelt Hurtta-line som jeg ikke selv har købt, den er fin nok men læder slår alt

Jeg kan selvfølgelig ikke vide hvad andre opdrættere gør og hvordan de rådgiver deres hvalpekunder Men når jeg gennemgår en test med hvalpens nye ejer, så trækker jeg de svagheder frem der måtte være (f.eks. en usikkerhed ift. lyd) og snakker om hvordan dette kan bearbejdes så ikke det bliver et problem i fremtiden. Hvalpekunden får nogle værktøjer der gerne skulle gøre livet lettere for ham/hende og hvalpen. Jeg ser ikke en hvalpetest som et billede på "sådan en hund har du om 2 år", jeg ser den som et redskab til hjælp til at forme den hund man ønsker at have om 2 år. Viser testen at hvalpen er lidt lydfølsom, så skulle der gerne sættes ind på en konstruktiv måde så den netop ikke kan påvirkes af dette som voksen. Viser testen en samarbejdsvillig hvalp der gerne apporterer skulle denne hvalp gerne sættes i en familie der kan se fordele i denne adfærd og måske ligefrem forstærke den. Viser testen en hvalp med stor selvstændighed og ikke det store behov for sin flok, ja så skal den måske ikke ud til familien der for første gang skal have netop den race. Som opdrætter synes jeg stadig det er spændende at snakke med mine hvalpekunder og høre om deres hunde og følge udviklingen. Jeg tror ikke det er ret mange af dem der tænker over testen senere hen, men for mig er det interessant at se hvordan tingene hænger sammen (om de hænger sammen) så jeg løbende kan vurdere om testen er brugbar eller om jeg bruger den rigtigt.

Jeg havde ikke set dette indlæg tidligere..... Jeg ville personligt udsætte en hvalpetest hvis der samme dag opstod noget uventet af den karakter du beskriver. Til det fremhævede - jeg ville osse vælge at spare de penge, men det ville være fordi vedkommende der har udført denne test, ganske givet ikke har været i stand til at lave en brugbar test, eller/og ikke har være rustet med en erfaring der gjorde at hun evnede at tolke på de reaktioner hun har set hos hvalpene. Lissom i valget af adfærdsbehandler til sin voksne hund i hjemmet, skal man ved valget af hvalpetester være kritisk og gerne forhøre sig hos andre med erfaring, så man netop ikke bare smider penge ud af vinduet, men i værste fald får placeret hvalpene i de forkerte familier.

Ja for pokker En hvalpetest laves efter min mening lisså meget for at give den nye hundeejer et redskab der fortæller hvad der måske skal arbejdes med, hvilke karaktertræk der med fordel kan inddrages i den daglige aktivering osv. I et tidligere kuld havde jeg et par hanhvalpe hvor noget af det der adskilte dem var at den ene viste klart større interesse for at bruge næsen og for at apportere. Der var to familier i Sverige der skulle have en hanhvalp hver, den ene var førstegangsejere, den anden havde haft et par stykker og trænede vildtspor og lydighed. En anden hvalp viste sig at være mere lydfølsom end de andre, hun kom ud til en med to andre hunde og ejeren fik information omkring det fokus der skulle lægges på netop lydpåvirkning. Jeg har altid selv beholdt den mest selvstændige hvalp med mest røv i bukserne. Dels fordi jeg synes de er sjove, dels fordi jeg nødigt vil overlade ansvaret for sådan en til andre, men osse fordi den slags hunde oftere holdes nede i stedet for at få lov at udvikle deres naturlige adfærd og bruge den i en positiv sammenhæng. Som opdrætter er jeg sammen med mine hvalpe non stop i 8 uger, 24 timer i døgnet. Jeg ved godt hvad de indeholder og jeg kender deres forskelle. Alligevel kan der komme nogle ting frem til overfladen under en mentaltest og jeg kan bruge min tester til at tolke på observationerne, hvilket jeg synes er rigtig gavnligt. Og netop fordi jeg kender hvalpene så godt, er det osse muligt at sætte en finger på der hvor der er andre ting der spiller ind, så som dårlig mave og andet.

Jeg tror nu ikke jeg ville skåne hunden med mindre den har smerter, du kan ikke stoppe den proces der er i gang og der er ingen grund til at tage hundens glæde ved livet fra den. Men jeg ville give den tilskud. Glukosamen, fiskeolie, flexvital og hvad det hedder alt sammen. Det er individuelt hvad folk synes fungerer bedst og der er en del muligheder, men du kunne jo kontakte en af de klinikker der har specialiseret sig på området og høre hvilke produkter de oplever folk har bedst erfaring med.

Det lyder osse så tilpas useriøst at det ville være hul i hovedet at satse på den fremgangsmåde frem over. Ærgerligt at have sådan en oplevelse som grundlag for sin generelle holdning, for det er heldigvis ikke sådan den slags gøres af dem der ved hvad de laver.

Øhm, nej hvis et pop-up telt er et der slår sig selv op, så nej det er DKK-teltet ikke. Men det er da et kliksystem som de øvrige der er linket til i denne tråd og ganske simpelt at slå op. Jeg ville tage hensyn til hvor meget plads jeg havde behov for. Jeg har jo selv en stor race og flere hunde, jeg har indimellem brug for to store telte. Men havde jeg kun en enkelt hund eller et par mindre hunde, så ville jeg vælge et telt i en mindre størrelse. Der er ingen grund til at slæbe på mere end nødvendigt, og heller ingen grund til at tage mere plads op ved ringsiden end nødvendigt.

Det ene udelukker heldigvis ikke det andet

Det er ihvertfald en utrolig flink og overbærende hvalp..... men måske det ikke var så lige til at få ham med fra Thailand til Sverige?

Jo det kan du tro Hvalpene testes når de er 7 uger, resultaterne gennemgås af mig og testeren og sammenholdes med mine beskrivelser af de familier der venter på hvalp. Her efter kontaktes hver enkelt hvalpekunde og så snakker vi om den/de hvalp/e jeg vil tilbyde dem, for det sker at der er to hvalpe der kunne være rigtige i den samme familie. Ind til videre har det fungeret upåklageligt, men det er nemlig ganske afgørende hvem der udfører testen og hvordan.

Hvem har lavet testen? Lissom der er en verden til forskel på instruktører i anden hundesammenhæng, ses det samme i høj grad på dette område. Jeg forstår ikke at I først har modtaget testresultaterne nu, de skal jo for pokker ligge til grund for hvor den enkelte hvalp sendes hen, så at testeren først har udleveret resultaterne efter hvalpene er rejst giver ingen mening? Min personlige erfaring er at det selvfølgelig gør en forskel om et kuld er vokset op i en stald eller i hjemmet med de lyde og oplevelser der følger med. Men set i forhold til testen har det ingen betydning, hvalpene har oplevet det samme og reagerer ud fra den påvirkning de udsættes for med det de nu genetisk og prægningsmæssigt er udrustet med. Forskellen mellem hvalpene vil stadig være til stede så længe de har haft de samme oplevelser, hvilket man må formode gør sig gældende for langt de fleste hvalpekuld. Men generelt vil en hvalps reaktion i forskellige situationer bygge på dens genetiske fundament. Det samme er tilfældet når man mentalbeskriver voksne hunde. Disse har haft oplevelser i deres liv, men deres genetiske fundament vil de ikke kunne ændre på. Vi kan bearbejde vores hunde gennem deres liv sådan at de håndterer forskellige situationer som vi ønsker det, men specielt i uforudsete situationer eller ved pludselige hændelser, der vil genetikken blive fremtrædende. Det ses i andre sammenhænge, at hunde med stærkt genetisk fundament klarer sig ganske glimrende i livet selv om de måtte have haft en mangelfuld prægning og socialisering gennem opvæksten. Lissom man ser hunde med svagt genetisk fundament aldrig kommer op på samme niveau selvom deres ejer gennem hele livet arbejder på at afhjælpe den usikkerhed og nervøsitet som hunden måtte udvise.

At fjerne en hundemors eneste hvalp ville jeg ikke umiddelbart anbefale.

Jeg kender folk der har produceret hunde i 30 år uden at de af den grund har noget at byde på der ville få mig til at være en tryg hvalpekøber med ekspertviden ved hånden. Tag en snak med opdrætteren, jeg er helt enig med de andre, der er nogle helt grundlæggende ting der kan gå skævt for en hvalp der ikke har søskende omkring sig. Find ud af hvad planen er, bliver der hentet et par hvalpe fra et stort kuld eller planlægger de at yde en ekstra indsats for at denne ene hvalp ikke kommer skævt ind i verden. I så fald, hvordan? Og så skal du jo i virkeligheden bare beslutte dig for hvor vigtigt det er for dig af få netop denne hvalp. Er det en kombination du har udset dig fordi du forventer at få noget specifikt netop her? Eller er det lidt mere et tilfælde at du er skrevet op til dette kuld og vil du derfor problemfrit kunne finde noget tilsvarende et andet sted? Personligt ville jeg som opdrætter vælge selv at beholde sådan en enehvalp - som hvalpekunde ville jeg fravælge den hvis ikke der var noget helt konkret der talte for netop denne hvalp.

Jeg hørte så for nyligt at en sporprøve i Sverige er langt nemmere at lave end den er i Danmark, det blev jeg noget overrasket over. Men ift. emnet så synes jeg sørme osse det er fint at der stilles krav om bevis på brugsegenskaber hos brugshunderacerne, men egentlig ville det for mig at se give mere mening om det var et avlskrav så ikke helt så mange opdrættere kunne komme afsted med at producere brugshunde ud fra devisen "der skal jo osse være hunde til den almindelige dansker".

Trådstarter kunne jo osse prøve at ringe til sin opdrætter for at få et racerelateret råd.....

Dyrlæge, en "løs" mave kan man til dels acceptere i nogle dage hos voksne hunde men retter det sig ikke skal de behandles. Når det handler om en hvalp bør man ikke have helt den samme tålmodighed. Diarre bør behandles da det ellers ofte resulterer i tarmbetændelse. For en hvalp er det daglige foderindtag langt vigtigere end for en voksen hund og i det hele taget er det ikke en god ide at prøve sig frem med 7 forskellige husråd i håb om at finde noget der virker. Så besøg dyrlægen som så kan vurdere om hvalpen har brug for en penicillinkur og tag så en tube pro-kolin med hjem så du har noget liggende hvis der igen er dårlig mave, så kan du nemlig ganske givet nå at tage det i opløbet. Ud over det bør du nok gennemgå området som hvalpen befinder sig på når den er alene, så ikke den kan få fat i ting den ikke har godt af at få ned i fordøjelsessystemet. God bedring til hvalpen!

Det er det du betaler for

Jamen det gjorde den vel så....... dommeren skriver jo det han ser på dagen og mon dog ikke der osse stod lidt om hundens konstruktion? For mange år siden stod der i en kritik på min tæve, noget i stil med at handleren forstyrrede hundens bevægelser. Jeg var ret grøn og jeg gjorde ganske givet hvad jeg kunne, men nu vidste jeg så at jeg nok skulle gå hjem og arbejde lidt på den del af fremvisningen, helt fair vi skal jo alle sammen lære I en lang periode efter fik jeg min kæreste til at filme når vi var i ringen, hvis man ellers kan forholde sig kritisk ift. sig selv så kan man sørme lære meget af det.

Jeg synes det er den rigtige indstilling at hunden er første prioritet. Du skal bare huske at det i høj grad er op til dig hvilken oplevelse han vil få. Så prøv om du han ryste den værste nervøsitet af dig, glemme alt om resultater og regler for hvordan hunden skal stå og gå (det skal I nok få styr på med alderen) og i stedet gå ind i ringen med samme gejst og udstråling som hvis I skulle træne kontakt eller indkald eller hvad ved jeg. Udstråler du glæder skal din hund nok få en god dag

Det har jeg alligevel aldrig oplevet og vist heller ikke hørt fra andre. Hvis mine hunde ændrer mentalt adfærd vil jeg som udgangspunkt overveje om der var en fysisk årsag til det.

Jeg gentager gerne, mit udgangspunkt var de dåser man ser i supermarkedet. Når jeg alligevel er ude og handle har jeg set hvad sådan noget egentlig indeholder og var nysgerrig efter om der var nogle der havde hunde der levede af den slags og isf. hvilke hunde der var tale om. Jeg har jo for længst fået svar, der er ingen af de hunde herinde der får vådfoder der får den slags jeg er bekendt med, så deraf kan man jo bare drage den konklusion at heller ikke andre synes det ville være en smadder god løsning at fodre på den måde. Alt denne (ligegyldige) debat frem og tilbage om begreber og formulering er ikke en jeg har inviteret til.

Ååårh hvor dejligt, glad for jeg kunne hjælpe

Jeg vender den lige med Mie i morgen aften, så kan vi snakke sammen lørdag?

Jeg skrev det som en respons på en sætning fra "hundepigerne" : Det er også en stor fornøjelse at se deres glæde over deres mad, den kender du også med BARFen. Det var hverken en henkastet spydighed eller stikpille, stiller jeg mig kritisk over for hvad andre gør så henvender jeg mig til dem hvis de er til stede. I øvrigt ville det da være jævnt underligt om jeg syntes det var synd for hunde der fodres med tørfoder, det bliver mine egne osse ind til de bliver et års tid og lige nu har jeg to unge hanhunde der får noget tørfoder om formiddagen og deres råfoder om aftenen. Du kan ikke finde et eneste sted hvor jeg kritiserer dem der fodrer anderledes end mig. Men i øvrigt ville det vel ikke være ulovligt? Jeg mener...... mon ikke de fleste på et hundeforum som dette ville respondere med negativ kritik hvis en bruger skrev at denne fodrede med pedigree eller supermarkedfoder og ikke kunne forstå hvorfor hunden besørgede 4 gange i døgnet og havde dårlig pels? Ift. det med følelser... nu var det vist dig der havde en mening om hellige følelser..