Hopsa

Haha nej præcis - de yngste af mine laver samme nummer og her er altså væg til væg tæpper

Aaaww baby Sådan en grande-baby der ikke er helt vågen er bare det sødeste

Hold nu kæft det er godt :klap: Ikke at jeg var i tvivl om at svaret var JA da jeg så trådens overskrift, men jeg havde ikke forventet dén fremgangsmåde - cool :5up:

:ae: Jeg har heldigvis aldrig stået i situationen ikke at ha' en grande i huset.... Jeg er osse så heldig kun at have mistet en enkelt, hun var min første og ham mit lille vidunder er hendes oldebarn. Granden er i den grad en race der kryber under huden på dem der fortjener at dele deres liv med den. Jeg ville ønske alle var så dedikerede som jeg kan fornemme du er - så ville situationen være anderledes på DBA, G&G, HG og hvad de steder ellers hedder. En dag når du er klar, så ved du hvad du skal og så dukker den rigtige hund eller den rigtige opdrætter op, stol trygt på det.

*GGG* Han er heldigvis ikke den sidste af sin slags, så måske du en dag vil kunne berige din hverdag med et lignende livsstykke

Lilleraev - som sagt er jeg ikke ude på at ændre din mening og meget af hvad jeg skriver er helt generelle informationer som ikke direkte er henvendt til, eller omhandler dig og dit valg. Du har jo besluttet dig og forsvarer derfor opdrætteren og dit valg, den har jeg fanget.... så igen, jeg skriver fordi jeg har erfaring med dette emne, og fordi jeg håber at andre måske kan bruge min erfaring når de en dag står i din situation. Lissom en stamtavle tilbyder jeg egentlig bare nogle redskaber, om man vil bruge dem må man fuldstændig selv bestemme

Hahaha han skal aldrig være andre steder end sammen med mig - jeg er så forelsket i den rod

Jeg har selv en finsk tæve der var usikker i sin omgang med andre mennesker fra hun gik i løb til hun blev omkring 3 år. Jeg kunne osse meget bedre li' at kalde hende for reserveret - lissom alle andre vælger at beskrive deres usikre hunde :blink:

Men det ved man jo intet om når man ikke kender til andet end "mor og far" - der nævnes at tæven er lidt usikker eller hvordan det formuleres, og at det i grove træk er hanhunden der ikke lever mere, der er årsag til interessen i kuldet. Her glemmes det så at det er den usikre tæve der står for grundprægningen af kuldet. Men hvem ved hvorfor tæven er som den er, hvem ved om den har en bror der er aflivet grundet aggressivitet?

Alle hvalpe jeg sælger, sælges med det formål at kunne fungere som en sød og rar hyggefætter, en del af en familie, helst den samme hele dens liv. Om hvalpene vokser op og bliver til de gode familiehunde man drømmer om, det afhænger sørme langt hen ad vejen af om den enkelte hvalp rent faktisk havner i den rigtige familie. Fra mit sidste kuld har jeg sendt en hanhund ud i en familie der ikke har erfaring med den race jeg har solgt dem - fra samme kuld har jeg selv beholdt en hanhund. Du kan være fuldstændig sikker på at førstegangs-familien havde haft et ganske andet indtryk af racen, hvis de havde fået den hvalp jeg selv valgte at beholde, ham valgte jeg nemlig netop fordi han har temmelig meget røv i bukserne og for de fleste vil være noget af en mundfuld - for mig er han en rigtig sjov hund at arbejde med, men jeg var osse forberedt fordi jeg selv har sammensat ham. Det ville være fuldstændigt uansvarligt af mig som opdrætter ikke at tage ansvar for de hvalpe jeg har valgt at sætte i verden, bare fordi de ikke længere er i min varetægt. Fordi en hvalp ikke skal udstilles eller bruges til jagt, lydighed, agility osv. så syns jeg alligevel den har fortjent alle muligheder for at kunne leve et langt og trygt liv i en familie der hver dag sætter pris på de kvaliteter den måtte indeholde.

Det hænger jo slet ikke sammen med at du aktivt vælger at modarbejde det ved at støtte det stik modsatte? Så dit negative billede af en seriøs opdrætter bygger altså på at du engang har besøgt en grayhoundopdrætter der havde hunde på en måde du ikke bryder dig om? Nu skal det ikke forveksles med at jeg forsøger at omvende dig og få dig til at vælge hvalp fra et seriøst opdræt, men jeg kan simpelthen ikke lade være med at skrive så andre måske kan forstå at du er helt galt på den. Specielt denne race som jo altså befinder sig bedst i en blød sofa, der vil mit bud være (uden at have regnet efter) at 90% af de danske opdrættere har mellem 1 og 6 hunde som alle lever på fuldstændig samme vilkår som det deres hvalpekøbere tilbyder den ene hvalp de køber af en af disse opdrættere. Som bonusinfo vil jeg tilføje, at netop disse opdrættere er dem der bliver ringet op af folk som har været ude og spare penge på indkøbet, og derfor ikke kan få den ganske nødvendige rådgivning som man skulle mene burde komme fra sælgeren, når det går op for køberen at de er på skideren med den hvalp de har indkøbt. Hvordan tror du de tavleløse hunde er blevet til?

Hvordan tror du langt de fleste hjem ser ud hvor der opdrættes hunde med tavler?

Det må du uddybe, for jeg har ikke forstået hvilken glæde du tror der bliver ødelægt? Glæden ved at bo sammen med dejlige hunde? Glæden ved at lykkes med sit opdræt? Glæden ved at lære ligesindede at kende? Glæden ved at opleve gode resultater? Den glæde kan umuligt ændres ved at andre ikke har det samme begær efter at skubben den race man elsker i en positiv retning. Når man som opdrætter bliver ærgerlig, skuffet, ked af det eller hvad det måtte være, så er det når den manglende forståelse og respekt for et mangeårigt stykke avlsarbejde bliver en bevidst. Selvfølgelig er der opdrættere der laver hvalpe bare for at lave hvalpe, og for dem spiller det sikkert ikke den samme rolle. Men for andre hvor hver enkelt valg i opdrættet har en betydning og derfor er ganske velovervejet og planlagt, der må det være rigtig trist at se en hvalp man solgte som familiehund, pludselig indgå i en halløjsa-produktion fordi det for andre ingen betydning har. Det er vel sådan at man lader sin hund indgå i avl fordi man synes om den, dermed må man formode at opdrætteren man købte denne hund af, er lykkedes med sit opdræt. Så jeg oplever det selvmodsigende at man på den ene side anerkender sin opdrætters arbejde og gerne nyder godt af det, men samtidig ikke vil bidrage til at racen/opdrættet fortsat kan udvikle sig. Eller det vil sige - det må man gerne undlade at bidrage til, hvis man så samtidig osse vil undlade at gøre det modsatte. Jeg mener bestemt ikke at alle hunde bør indgå i avl. Det handler for mig egentlig bare om respekt og det at bidrage...

Jep det fungerer perfekt, jeg fodre i grove træk bare med hele ørred, hest og indmad + ben. Et ordentligt læs foder om aftenen inden sengetid, minimal afføring og aldrig en mavedrejning. Mine hvalpe fodrer jeg dog tørt til de er 18 måneder, jeg er bekymret for deres vækst og tør ikke stole på at jeg får ramt den rigtige sammensætning af calcium og fosfor.

Det er ihvertfald racens ry eller kendetegn - heldigvis er det ikke den eneste sandhed :blink: Igen handler det om at se på linierne, det er ikke ret ofte nok at se at "mor & far" er søde. Lad opdrætteren beskrive formålet med den givne kombination og få forklaret hvilke hunde i tavlen der formodes at bidrage til at nå dette mål. Efter min mening er det både nemmere og sjovere at have en selvsikker hund, sådan en behøver i øvrigt heller ikke den samme "overdrevne" socialisering for at kunne fungere i en normal hverdag. Men som hvalpekøber skal man jo kende sine begrænsninger og vide hvad man magter, for det kan osse sagtens blive en for stor opgave at have en GD med rigeligt røv i bukserne, hvis ikke man har god erfaring med racen.

Du skal kigge grundigt på linierne din kommende hvalp er bygget på, der kan være så stor forskel på individer i racen at man indimellem kan blive i tvil om det er den samme race. Aggressiv..... tjoh, dem ser man osse i denne race. Overvej hvordan usikkerhed hænger sammen med udfald, det bedste forsvar er angreb ved du nok. Socialisering er vigtig ja, men det jeg syns man bør have som første prioritet er at opbygge et tillidsforhold mellem dig og hunden, stoler den på dig vil den som oftest vælge at følge dig osse når den blir usikker.

Ja! Eller.... jeg råfodrer, jeg er ikke så religiøs omkring det

Forskellen er bare at testen udføres af en der kan opsætte de rigtige rammer for den, samt afkode resultatet. Ved man ikke hvad resultatet skal bruges til er der ingen grund til at udsætte hvalpene for enkelte momenter af en hvalpetest. :blink:

Det lader til at du går forholdsvist meget op i at finde den rigtige hvalp - er der en grund til du ikke vælger at finde en opdrætter med samme interesse og mulighed for at rådgive dig?

Fuldstændig enig i ovenstående :5up: Jeg har meget svært ved at finde noget truende i hvad andre måtte have lyst til at lave - hvad andre laver ændrer ikke på hvilke kombinationer en seriøs opdrætter planlægger og hvem denne opdrætter måtte sælge sine hvalpe til.

Nå så er der ingen problemer, så hører han absolut til i åben klasse. Jeg ved ikke om der er specielle regler for broholmeren, men andre racer kan ikke stille i championklassen før de har modtaget 3 danske certifikater og dermed er dansk champion

Forresten - det kan sagtens være det ikke er din hensigt og jeg er ikke ude på at vifte med en irettesættende pegefinger her, men din sætning lugter lidt af hån. "De små sko" (fordi folk der udstiller konsekvent vimser rundt og går op i at se godt ud?) "Hærværket sparker røv" (fordi så kan de tavlefreaks lære det?) Jeg håber du vil læse mit indlæg som det er ment, en venlig oplysning :blink: Udstillingsfolk klæder sig ift. deres personlige smag og typisk er der forskel fra race til race hvad der er tradition for. For langt størstedelen af dem der stiller de større racer hedder fodtøjet kondisko og alt efter hvor brugsorienteret racen er, jo mere "afslappet" er påklædningen. Det bedste man kan gøre til at starte med er at tage noget på man kan bevæge sig frit i, ikke noget der flagrer da det både generer hunden og dommeren. Neutrale farver, gerne noget der gør at hunden træder frem og ikke falder i et med trøjen/jakken/t-shirten. Til sidst vil jeg bare minde om, at det må være naturligt at nogle blir lidt trætte i ansigtet over det "opdræt" der foregår uden for registreringen og derfor ikke som udgangspunkt falder i svime over at en af disse hunde kommer vimsende og tager del i det som andre arbejder målrettet for. Det skal ikke forveksles med en negativ holdning rettet personligt mod ejeren af en sådan hund, men lidt forståelse tror jeg man blir nødt til at have. Du har jo så heldigvis osse oplevet at flere der arbejder målrettet med racen, sagtens kan se fordelen i at der bidrages med nyt/mere materiale og som jeg tror jeg har skrevet tidligere så syns jeg personligt det er dejligt at du har valgt at gå den rigtige vej og ikke tar den lette vej som jo havde været at fortsætte den ikke registrerede produktion af denne race. Nå, det blev lidt længere end tilsigtet - håber du fanger pointen til trods

Det afhænger af hvor gammel han er... Man kan stille i åben klasse fra 15 mdr - man skal stille i åben klasse efter 24 mdr. Men som jeg kan forstå det er Aslan stor, så hvis det osse betyder veludviklet og ikke bare høj, så kan det sagtens være fornuftigt at han stiller i åben klasse, selvom han ikke skulle være 2 år endnu. Han ville måske komme til at virke lige i overkanten i mellemklasse, hvis der f.eks. står 5 forholdsmæssigt små hanhunde i den klasse.

Der er bestilt fotografering, så vi kommer uden vovser Gir du lige en sms når du ved hvad jeg præcist skal ha' med til dig?

OK - jeg vil gerne ha' 3 x 500 ml. med så. Skal jeg overføre til din konto eller vil du ha' dem kontant på lørdag i Næstved?