Hopsa

Ikke spor, jeg håber (men ved det ikke er realiteten) at alle vælger den racer der passer bedst til den dagligdag de har og hvad der til hører og ikke blot vælger ud fra hvilken der er smukkest eller mest nuttet eller er mest frygtindgydende osv.

Alle kan jo ha' en dårlig dag

Jeg tror ikke sorgen over at miste en ven eller bekymringen for at gøre det, ændrer sig i takt med den tid man har sammen. I alle de år jeg har levet med racen har jeg aldrig overvejet at fravælge den race der passer aller bedst til mig, blot fordi jeg ikke får lov at have hver enkelt i 10-15 år. Jeg vil hellere undvære at ha' hund end at jeg vil købe en labrador, bare fordi den må formodes at have en lang levealder. Det man bør gøre er at se på levealderen for individerne i en given linie, der er jo ofte en sammenhæng rent genetisk i helbredet som jo helt naturligt hænger sammen med levealderen.

For at få grå, er man så ikke nødt til både at have hvid og sort at arbejde med? For at kunne lave en blandingshund, er man så ikke nødt til at have forskellige racer at blande sammen? Mener du alvorligt at det at sætte to hunde af forskellige racer sammen og få et kuld tilfældige hvalpe ud af det, er det samme som at nedskrive er specifikt mål og arbejde for at nå det ved at sammensætte udvalgte hunde der besidder konkrete kvaliteter der skal bidrage til at nå i mål? Der er ingen der benægter at der er anvendt forskellige hunde til at lave én race, men at argumentere at "det er jo det samme" og "det ene er ikke bedre end det andet" lugter af "I skal ikke tro I er noget" og det er simpelthen for unuanceret til at være brugbart i en debat der omhandler dette emne.

OK tænkte nok det måtte være noget i den stil er alle farver godkendt i denne race? Jamen jeg planlægger skam osse at være både frisk og rørig i den alder, jeg tror bare jeg er nødt til at være noget ældre inden jeg kan bo sammen med en kat i hundekrop Men sig mig lige - kan den race ikke lære selv at gå op i et badekar? Det kan mine grander for jeg gider fanmer ikke løfte rundt på alle de kilo en gang om måneden

Kan du ikke prøve at beskrive hvad det er ved racens psyke som du syns gør den fantastisk? Jeg spør fordi du skriver du aldrig har mødt en, så det syns jeg kunne være interessant at blive indviet i. Lige ift. mavedrejning så er det helt generelt de unge hanhunde man oftest oplever bliver ramt, men det lader ikke til du rigtig ved noget om lidelsen og derfor vil jeg anbefale dig at du evt. prøver at sætte dig mere ind i det, hvis netop dette gør dig bekymret. Jeg har haft racen i 12 år, lige nu har jeg 5 i mit hjem, jeg har lavet 4 kuld hvalpe og har heldigvis ikke haft mavedrejning tæt inde på livet (7-9-13). Det kan skyldes mine linier, min måde at fodre på, stressniveauet - det kan jeg ikke med sikkerhed udtale mig om, men bare konstatere at det ikke her i huset er noget jeg spekulerer over.

Hvad er det du vil bruge den store hund til som du ikke mener du kan leve uden når du flytter for dig selv (med din søster)? De gange det er sket at en hvalpekøber har fortalt mig at de vil have en vagthund eller "beskytter", så henviser jeg til andre racer. Selvom GD'en er stor og osse vagtsom, så hører den til i selskabshundegruppen og er ikke avlet målrettet som vogter. Hvad er grunden til du er faldet for racen - hvad er grunden til at det er dén du vender tilbage til? Hvor meget har du kunne finde helbredsmæssigt om racen, hvad er du bekymret for ud over mavedrejning?

Tak! Det var dog dejligt at modtage et så fornuftigt og reelt svar, det gør så osse en verden til forskel at få nogle flere informationer om din hund Det gør jo så at du ikke helt kan svare på den del af mit spørgsmål der giver anledning til min undren, men det er nu osse helt ok. Når du beskriver din hund, så er det jo en velkendt hund både udstillings- og avlsmæssigt og han vil sagtens kunne findes af dem der netop vil bruge en han som ham. Min gamle hanhund som ikke bliver udstillet mere, han får en tæve fra Holland til parring i næste måned. Hun har fundet frem til ham gennem hans afkom, gennem databaser og gennem min hjemmeside. Tævens ejer har gået målrettet efter gamle sunde hunde, selvfølgelig af en type hun bryder sig om, og med et temperament der for hende højner kvaliteten på racen som helhed. Jeg har absolut ingen ide om hvor hyppigt denne race bruges til noget, men du kunne jo vælge at køre ud og være tilskuer der hvor du mener de er at finde, du behøver jo strengt taget ikke starte din egen hund, bare det at du har ham med er jo ofte anledning til at falde i snak med andre der har samme race.

Hvad er det? En farve eller en afart af racen? Jeg syns en fawn afghaner er noget af det aller smukkeste der findes, jeg ville elske at eje sådan en showhund! Jeg har osse set et par stykker i lure coursing habba habba :slem: Meeeen jeg ved sgu ikke, måske når jeg runder de 60 eller noget.

Jeg er slet ikke uenig (ikke med dig ihvertfald ) selvfølgelig kan man lære en GD det man syns den skal lære.. og nej, de er bestemt ikke brugshunde men selskabshunde, så vi må da håbe der ikke er alt for mange brugsfolk der indkøber sådan en fordi de vil lave en IPO3 på den Og dog, jeg så faktisk et album med billeder af en harlekin der laver bidarbejde, det så sgu meget vildt ud.

Og jeg kan så bare tilføje at der kan være en verden til forskel fra den ene grande til den anden, så se på linierne og vælg det der passer til det du osse selv syns kunne være sjovt. Flere afkom efter min ældste er udstyret med rigtig gode næser, og eftersom jeg prioriterer hvalpekøbere der kan li' at arbejde med deres hunde kan jeg få lov at se hvor dygtige disse hunde rent faktisk har kapacitet til at blive. De fleste af mine grander apporterer helt naturligt og et par stykker finder stor tilfredshed i at jeg bruger en bold som ros, så...... intet er sådan helt lige til, der er heldigvis nuancer

Men de var ikke seriøse nok, eller? Altså, jeg kan jo kun fortælle hvad jeg selv gør når jeg leder efter hanhund til min tæve. Jeg har selvfølgelig en viden om hvordan hunde fra forskellige linier/opdrættere ser ud, så at holde øje med deres hjemmesider og afkom ligger lige for. Der kan sagtens være lavet et kuld der på papiret ser interessant ud, og så er det jo bare at google hundenes navne og se om der dukker noget op. For det meste bruger jeg de forskellige databaser der er adgang til - DKK, SKK, FKK osv. Her interesserer jeg mig i første omgang for afstamning, så resultater, så udstilling og hvis alt dette falder i min smag så forsøger jeg at finde så mange billeder af hunden som muligt, igen ved at søge på hundens navn. Giver det ikke noget resultat kontaktes hundens opdrætter som muligvis kan være behjælpelig. Der er osse hundens opdrætter jeg spørger om jeg evt. kan få lov at bruge hanhunden på min tæve. Jeg har gennem årene oparbejdet et godt netværk over hele norden og kan på den måde spørge andre der evt. har set hunden eller dens familie, hvordan temperamentet er. Når folk annoncerer deres hanhund rundt om på nettet, så er det som oftest hunde uden meritter og jeg er endnu ikke blevet præsenteret for en anden forklaring end at det giver nogle kroner i lommen. Hvis du har lyst kunne jeg da godt tænke mig at høre en mere nuanceret forklaring - hvad er det man som hanhundeejer mener gør hunden interessant, hvis ikke man udstiller, tager brugsprøver ell. hvor man kan se at hunden rent faktisk har noget at bidrage med, hvad er det så der får en ganske almindelig hundeejer til at komme i tanke om at hunden da klart skal forplante sig? Lissom dig spør jeg af seriøs interesse

Der er to ting du skal overveje ganske grundigt - din økonomi og dine boligforhold. Jeg kan lisså godt sige det som det er, at hvis man indkøber en GD når man er 20 år så vælger man samtidig at der nok ikke rigtig er råd til alt det sjove og ekstra som vennerne har. Ikke hvis man vel og mærke fodrer med kvalitetsfoder og skal have råd til ekstra udgifter som følger med i udstyr og udskiftning af samme. Man SKAL ha' en sygeforsikring, for det koster kassen at gå til dyrlægen med en hund på 65-85 kilo og så er det næsten underordnet hvor lidt man syns den fejler. I øvrigt skal du have råd til at indkøbe en hvalp hos en erfaren opdrætter der kan vejlede dig igennem hundens opvækst. Alt for mange sparer på indkøbet og må siden se i øjnene at de er nødt til at ringe til andre end hundens opdrætter for at få hjælp, for opdrætteren ved sjældent ret meget om det de har solgt. En GD bør ikke bo på 3'dje sal mens den vokser, så du bør bo i stueetagen. At der ikke er specielt meget plads i hjemmet er ikke det store problem, hunden skal bare tilbydes fysisk udfoldelse dagligt. Det bør du gøre inden du beslutter dig - hvad er grunden til at du er faldet for den? Det er en kuperet hund, halvdelen af øret er skåret af og resten bliver så bundet op over hovedet så de kommer til at stå op i stedet for at hænge ned langs hovedet. Bidealderen? Hvis din søster er bekymret for om den vil komme til at ødelægge nogle af hendes pæne ting, så kan du give hende garanti for at dét kommer til at ske. Små hunde små skader - store hunde store skader, sådan er det bare... Det kan sagtens fungere, mange mennesker har mops, gravhunde, chihuahua, frans bulldog osv. sammen med deres GD. Det lyder som noget du skal arbejde med lige meget om du får en hund nummer to eller ej, og i så fald hvilken. Lige meget hvor stærk du eller andre er, så kan en hund i denne vægtklasse ikke kontrolleres med fysik, det handler om lederskab og hundeforståelse samt klare forventninger og grænser. At være hård er at være urimelig - du kan ikke forvente at en hund forstår dine krav hvis ikke du er i stand til at forklare dem. Så vi er igen ude i noget med at være den type menneske der udviser naturligt lederskab og som hunden føler sig tryg ved og sikker på. Sådan et menneske er man sjældent når man er en stor teenager.

Helt enig Karina - HG kan efterhånden lave sit eget stamtræ-system med al den useriøse trafik der er på den side.. Da jeg kiggede herind for en måneds tid siden var hanhundelisten noget af det første jeg studsede over og som fik mig til at overveje om det her var et sted jeg gad bruge min tid. De mennesker der rent faktisk ejer en hund af en kvalitet der kvalificerer den til at indgå i avl, de behøver ikke reklamere med den, de seriøse tæveejere skal nok finde frem til hunden alligevel.

Ej men hold nu op - kunne du ikke til at starte med bare kalde hunden hvad den er, nemlig et gadekryds eller blanding, en race er det jo for pokker ikke :stupid: Og i stedet for at tilskrive denne blanding en masse vidunderlige og ganske fantasifulde kvaliteter, så vær realistisk og se på hvordan byggestenene ser ud.

I'm in!!

Men det er da alligevel lidt komisk at du er enig i at der godt kunne være mere fokus på de hunderelaterede emner, og det eneste emne du selv kommenterer på, ikke har med hunde at gøre :hmm: Det er jo ikke et krav at man skal have noget at spørge om, det er rigeligt at have en holdning som man har lyst til at dele med andre. Hvilket forum får du mere ud af at bruge?

Tonen? Jeg mener det er kedeligt kun at høre een side af en historie og du skriver tydeligt at "så der skal vi ikke købe hund mere, og rygtet skal nok nå ud til omgivelserne". Jeg interesserer mig ikke det mindste for om der er tale om Kurt eller Bente eller Kennel Høj eller Kennel Lav, men rådgivningen du kan få her er afhængig af den hele historie, ellers kan ingen tage stilling til noget. Samtidig sender det et afvigende signal at du ikke vil fortælle med hvilke intentioner hvalpen er købt. At jeg ikke med det samme vælger at hyle med i dit kor og derfor bliver anklaget for en bestemt tone, det bunder I at jeg får det indtryk af at denne hvalp er udvalgt efter økonomi og at det derfor til en vis grad er hos køber det grundlæggende ansvar ligger. At man vil spare penge samtidig med at man vil ha' hele pakken, det hænger bare sjældent ret godt sammen. Men når man så ikke en gang vil stå ved egne valg, men vil hyle op om dårlig behandligt... ej helt ærligt.... Er omstændighederne anderledes, har din datter gjort et grundigt forarbejde, har valg at støtte et seriøst opdræt med DKK-tavle og har hun betalt ved kasse 1 - og har så alligevel fået den behandlig du beskriver, ja så kan du være sikker på at jeg i langt højere grad er på "jeres side", men igen, uden den hele historie er det jo ikke nemt...

Er det en hemmelighed hvor hunden er købt? Her blir godt nok råbt højt uden at tage ansvar for egen handling, jeg syns det er ganske relevant at få at vide om der er tale om en registreret opdrætter med tavlehunde, eller om der er handlet hund et sted der kører efter devisen "du får hvad du betaler for". Når jeg tænker på hvor svinsk nogle mennesker opfører sig ifm. hvalpeproduktion, så vil jeg påstå I er sluppet billigt her. Hvalpen er ikke vaccineret - jamen herre gud da, det dør den jo ikke af og blir altså heller ikke syg bare ud af det blå ingenting. Det eneste opdrætteren gør sig skyldig i er ikke at gøre det I havde fået opfattelsen af ville blive gjort. Det er ihvertfald det indtryk jeg har fået ud af det skrevne.

Hvor er den omtalte hvalp handlet? Er det med eller uden tavle?

Der er da i høj grad forskel på racer og den indgangsvinkel hvorpå de trænes med det bedste resultat. Der findes noget nær 400 forskellige racer, hvis alle fungerede ens havde de kun eksteriøret til forskel, og sådan hænger det da heldigvis ikke sammen. Det er ingen hemmelighed at enhver bør gøre sig klart hvilke behov de har inden det besluttes hvilken hund der indkøbes, for bedst muligt at få en positiv oplevelse ud af det at blive hundeejer. Jeg har to racer - Dobermann og Grand Danois. Jeg plejer at sige at granden er min folkevogn og doberen er min ferrari Når granden skal trænes foregår det i momenter af forholdsvist kort varighed, den kan sagtens trænes men er ikke designet til at behage mig og indeholder ikke driften til at kunne køre utrætteligt på. Doberen derimod vil vende vrangen ud for at bidrage til et samarbejde med mig, den har driften til at kunne holde fokus og derved modtage informationer (indlæring) i betydeligt længere tid end mollossen. Jeg tror det siger sig selv hvilken af disse racer der ville få mest ud af en træningstime efter at have "brænd krudt af" eller gået tur i en time før træningen begyndte. Men jeg ser sådan på det, at hvis jeg som hundefører har brug for at hive energien ud af min dobermann inden jeg kan holde styr på den nok til at jeg føler vi får noget ud af en træningstime, så er jeg enten ikke dygtig nok, jeg har valgt en forkert race eller min instruktør formår ikke at give mig de nødvendige redskaber. For netop den energi hunden besidder skal jo bruges aktivt, jeg vil meget hellere arbejde med en hund der er "lidt for meget" end en hund der forholder sig mere passivt fordi den egentlig er mættet af indtryk.

Godt så

Blandes tingene sammen her? Jeg har forstået at der tales om leg og fysisk udfoldelse inden træning for at få hunden i "harmoni med sig selv" så der kan skabes balance og energi og halløj. Dette er ihvertfald hvad jeg påstår er en lidt alternativ indgangsvinkel til samarbejde med hunden. Er der i stedet tale om at det er sundt for en hver hund at udfolde sig fysisk i løbet af dagen (og altså ikke i tæt forbindelse med træning) jamen så kan man da umuligt være uenig i det? Men det er da to ret forskellige emner, er det ikke?

Hvor er "herovre" henne?

Det er Ulla's indlæg jeg ikke er sikker på hvordan skal forstås? *det tog lidt tid at få postet mit indlæg, det er ikke sådan når man ser vild med dans samtidig