Hopsa

Hvordan det? Hvor kommer hundens psyke fra?

Hvorfor er det så sikkert? Og hvis det ER sikkert hvorfor bruges manglende socialisering så i så høj grad som forklaring på/undskyldning for en dårligt fungerende hund? Lissom det osse bruges som argument for ikke at stemple visse racer som skarpe eller driftige i en bestemt retning. Ganske ofte hører man jo at det i høj grad er ejeren af en hund der bestemmer hvad den skal blive til.

Ja den korte version - hvad er vigtigst? Den lidt længere To hvalpe vokser op, den ene har et noget svagt genetisk ophav, altså har forældre/familie med svag psykisk karakter. Denne hvalp modtager en målrettet og omfangsrig prægning hos opdrætteren samt ditto socialisering de første måneder hos ny ejer. Den anden hvalp har et genetisk stærkt ophav, altså stabile hunde i den nærmeste familie. Denne hvalp oplever det nødvendige hos opdrætter, altså den er i hænder dagligt og har adgang til køkken og hundegård, men ikke mere end det. Hos den nye familie indgår den i familien med en gåtur på stranden indimellem, men modtager ikke den målrettede socialisering på trafik, børn, gamle, forskellige hunde osv osv. Hvilken af disse hvalpe vil have størst sandsynlighed for at ende ud som en problemfri voksen hund?

Jeg ville sterilisere sådan en tæve, med mindre du selvfølgelig står med en avlshund der formodes at kunne bidrage med noget betydeligt til racen.

Hør lige, jeg beskæftiger mig slet ikke størrelsen eller bredden på kæben, jeg udtaler blot at det som oftest har større skade til følge at blive bidt/angrebet af en race med næse og tangbid. Jeg har en opdrætterkollega der osse har franske så ja, jeg har kigget ind i munden på sådan en mere end en gang.

Jo med flere, men den franske skal nu osse ha' underbid..... i standarden står "underkæbens fortænder må aldrig være bag overkæbens fortænder".

Jojo men den har stadig underbid hvilket i sig selv som oftest sætter nogle begrænsninger for skaden..

Der jeg vil hen er at hvis en hundeejer ikke har socialiseret sin hund på hunde er det vel ikke ens betydende med at den hund vil finde det naturligt at æde et barn? Selvfølgelig er det glimrende at hunde og børn lærer at omgås hinanden, men som hundeejer uden børn er det ikke mine hunde der kommer til at være "dummies" i den sammenhæng, hvorfor jeg heller ikke som udgangspunkt lader børn hilsen på mine hunde. Jeg bruger egentlig mest tid på at lære dem at ignorere hvad vi møder på vores tur.

Hvilken relevans har det i forhold til at et barn er blevet bidt? I betragtning af det tandsæt der sidder i en fansk bulldog, så ville jeg tro der skulle mere end alm. uheld til før et barn ligefrem kunne miste et øje. Jeg kender intet til den konkrete historie, men vil bare sige at jeg generelt syns der ligger alt for meget ansvarsfraskrivelse i samværet med hunde, både fra hundeejernes og omgivelsernes side. Det ville være klædeligt om enhver hundeejer var sit ansvar bevidst, lissom det ville være rart om ikke enhver tog det som en menneskeret at eje en hund, men i stedet så det som et privilegium at have gjort sig fortjent til at dele livet med et så fantastisk dyr. Samtidig ville det være en fin detalje om folk med deres unger havde den fornødne respekt for andres ejendom og ikke anså hunde i gadebilledet som en del af "føl og lær" processen i et barns opvækst.

Hæh :blink:

Nej det er nu ikke helt forkert, det er bare tolkningen af en undersøgelse (baseret på forholdsvist få individer) der er forskellig alt efter hvem der læser og forstår Der er lavet en lille undersøgelse af den danske GD-klub for en del år siden som viste at de harlekin/sorte havde en højere gennemsnitsalder og maxalder end de gule/tigrede. Men det er jo i virkeligheden hverken brugbart eller nuanceret, for i alle farvevarianter er der linier som bliver gamle og linier som ikke bliver gamle. Måske har dem der opdrætter harlekin været bedre til at bruge gamle hunde i avlen end dem der opdrætter de gule, måske er det et tilfælde at netop en bestemt matador i harlekinvarianten har været af sund afstamning og at der derfor er blevet spredt høj levealder med arvemassen på den måde. I virkeligheden kan sådan en undersøgelse ikke bruges til ret meget hvis ikke racens opdrættere er villige til at se konstruktivt på resultatet. Som altid vil jeg bare opfordre fremtidige hvalpekøbere til at se grundigt på arvemassen i et hvalpekuld hvis en forventet levealder har nogen betydning.

Jo men det er nu ikke farven på skindet der bestemmer alderen, det er igen et spørgsmål om at være målrettet i sit valg af linier.

Det er to forskellige ting, for når den lave gennemsnitlige levealder trækkes ned fordi der er unge hunde der dør grundet mavedrejning, kræft og hjertefejl, så betyder det jo ikke at racen dermed er gammel når den rammer denne gennemsnitlige levealder. Det betyder at der er et arbejde at gøre rent genetisk i udvælgelsen af avlsmateriale. Maxalder og gennemsnitsalder er langt fra det samme - gennemsnitsalderen ligger måske på omkring 6-7 år men maxalderen er jo i nogle linier næsten det dobbelte.

Ikke spor, jeg håber (men ved det ikke er realiteten) at alle vælger den racer der passer bedst til den dagligdag de har og hvad der til hører og ikke blot vælger ud fra hvilken der er smukkest eller mest nuttet eller er mest frygtindgydende osv.

Alle kan jo ha' en dårlig dag

Jeg tror ikke sorgen over at miste en ven eller bekymringen for at gøre det, ændrer sig i takt med den tid man har sammen. I alle de år jeg har levet med racen har jeg aldrig overvejet at fravælge den race der passer aller bedst til mig, blot fordi jeg ikke får lov at have hver enkelt i 10-15 år. Jeg vil hellere undvære at ha' hund end at jeg vil købe en labrador, bare fordi den må formodes at have en lang levealder. Det man bør gøre er at se på levealderen for individerne i en given linie, der er jo ofte en sammenhæng rent genetisk i helbredet som jo helt naturligt hænger sammen med levealderen.

For at få grå, er man så ikke nødt til både at have hvid og sort at arbejde med? For at kunne lave en blandingshund, er man så ikke nødt til at have forskellige racer at blande sammen? Mener du alvorligt at det at sætte to hunde af forskellige racer sammen og få et kuld tilfældige hvalpe ud af det, er det samme som at nedskrive er specifikt mål og arbejde for at nå det ved at sammensætte udvalgte hunde der besidder konkrete kvaliteter der skal bidrage til at nå i mål? Der er ingen der benægter at der er anvendt forskellige hunde til at lave én race, men at argumentere at "det er jo det samme" og "det ene er ikke bedre end det andet" lugter af "I skal ikke tro I er noget" og det er simpelthen for unuanceret til at være brugbart i en debat der omhandler dette emne.

OK tænkte nok det måtte være noget i den stil er alle farver godkendt i denne race? Jamen jeg planlægger skam osse at være både frisk og rørig i den alder, jeg tror bare jeg er nødt til at være noget ældre inden jeg kan bo sammen med en kat i hundekrop Men sig mig lige - kan den race ikke lære selv at gå op i et badekar? Det kan mine grander for jeg gider fanmer ikke løfte rundt på alle de kilo en gang om måneden

Kan du ikke prøve at beskrive hvad det er ved racens psyke som du syns gør den fantastisk? Jeg spør fordi du skriver du aldrig har mødt en, så det syns jeg kunne være interessant at blive indviet i. Lige ift. mavedrejning så er det helt generelt de unge hanhunde man oftest oplever bliver ramt, men det lader ikke til du rigtig ved noget om lidelsen og derfor vil jeg anbefale dig at du evt. prøver at sætte dig mere ind i det, hvis netop dette gør dig bekymret. Jeg har haft racen i 12 år, lige nu har jeg 5 i mit hjem, jeg har lavet 4 kuld hvalpe og har heldigvis ikke haft mavedrejning tæt inde på livet (7-9-13). Det kan skyldes mine linier, min måde at fodre på, stressniveauet - det kan jeg ikke med sikkerhed udtale mig om, men bare konstatere at det ikke her i huset er noget jeg spekulerer over.

Hvad er det du vil bruge den store hund til som du ikke mener du kan leve uden når du flytter for dig selv (med din søster)? De gange det er sket at en hvalpekøber har fortalt mig at de vil have en vagthund eller "beskytter", så henviser jeg til andre racer. Selvom GD'en er stor og osse vagtsom, så hører den til i selskabshundegruppen og er ikke avlet målrettet som vogter. Hvad er grunden til du er faldet for racen - hvad er grunden til at det er dén du vender tilbage til? Hvor meget har du kunne finde helbredsmæssigt om racen, hvad er du bekymret for ud over mavedrejning?

Tak! Det var dog dejligt at modtage et så fornuftigt og reelt svar, det gør så osse en verden til forskel at få nogle flere informationer om din hund Det gør jo så at du ikke helt kan svare på den del af mit spørgsmål der giver anledning til min undren, men det er nu osse helt ok. Når du beskriver din hund, så er det jo en velkendt hund både udstillings- og avlsmæssigt og han vil sagtens kunne findes af dem der netop vil bruge en han som ham. Min gamle hanhund som ikke bliver udstillet mere, han får en tæve fra Holland til parring i næste måned. Hun har fundet frem til ham gennem hans afkom, gennem databaser og gennem min hjemmeside. Tævens ejer har gået målrettet efter gamle sunde hunde, selvfølgelig af en type hun bryder sig om, og med et temperament der for hende højner kvaliteten på racen som helhed. Jeg har absolut ingen ide om hvor hyppigt denne race bruges til noget, men du kunne jo vælge at køre ud og være tilskuer der hvor du mener de er at finde, du behøver jo strengt taget ikke starte din egen hund, bare det at du har ham med er jo ofte anledning til at falde i snak med andre der har samme race.

Hvad er det? En farve eller en afart af racen? Jeg syns en fawn afghaner er noget af det aller smukkeste der findes, jeg ville elske at eje sådan en showhund! Jeg har osse set et par stykker i lure coursing habba habba :slem: Meeeen jeg ved sgu ikke, måske når jeg runder de 60 eller noget.

Jeg er slet ikke uenig (ikke med dig ihvertfald ) selvfølgelig kan man lære en GD det man syns den skal lære.. og nej, de er bestemt ikke brugshunde men selskabshunde, så vi må da håbe der ikke er alt for mange brugsfolk der indkøber sådan en fordi de vil lave en IPO3 på den Og dog, jeg så faktisk et album med billeder af en harlekin der laver bidarbejde, det så sgu meget vildt ud.

Og jeg kan så bare tilføje at der kan være en verden til forskel fra den ene grande til den anden, så se på linierne og vælg det der passer til det du osse selv syns kunne være sjovt. Flere afkom efter min ældste er udstyret med rigtig gode næser, og eftersom jeg prioriterer hvalpekøbere der kan li' at arbejde med deres hunde kan jeg få lov at se hvor dygtige disse hunde rent faktisk har kapacitet til at blive. De fleste af mine grander apporterer helt naturligt og et par stykker finder stor tilfredshed i at jeg bruger en bold som ros, så...... intet er sådan helt lige til, der er heldigvis nuancer

Men de var ikke seriøse nok, eller? Altså, jeg kan jo kun fortælle hvad jeg selv gør når jeg leder efter hanhund til min tæve. Jeg har selvfølgelig en viden om hvordan hunde fra forskellige linier/opdrættere ser ud, så at holde øje med deres hjemmesider og afkom ligger lige for. Der kan sagtens være lavet et kuld der på papiret ser interessant ud, og så er det jo bare at google hundenes navne og se om der dukker noget op. For det meste bruger jeg de forskellige databaser der er adgang til - DKK, SKK, FKK osv. Her interesserer jeg mig i første omgang for afstamning, så resultater, så udstilling og hvis alt dette falder i min smag så forsøger jeg at finde så mange billeder af hunden som muligt, igen ved at søge på hundens navn. Giver det ikke noget resultat kontaktes hundens opdrætter som muligvis kan være behjælpelig. Der er osse hundens opdrætter jeg spørger om jeg evt. kan få lov at bruge hanhunden på min tæve. Jeg har gennem årene oparbejdet et godt netværk over hele norden og kan på den måde spørge andre der evt. har set hunden eller dens familie, hvordan temperamentet er. Når folk annoncerer deres hanhund rundt om på nettet, så er det som oftest hunde uden meritter og jeg er endnu ikke blevet præsenteret for en anden forklaring end at det giver nogle kroner i lommen. Hvis du har lyst kunne jeg da godt tænke mig at høre en mere nuanceret forklaring - hvad er det man som hanhundeejer mener gør hunden interessant, hvis ikke man udstiller, tager brugsprøver ell. hvor man kan se at hunden rent faktisk har noget at bidrage med, hvad er det så der får en ganske almindelig hundeejer til at komme i tanke om at hunden da klart skal forplante sig? Lissom dig spør jeg af seriøs interesse