Hopsa

Orm er noget af det klammeste der findes, føj for fanden! Jeg har kun een gang oplevet orm hos en hvalp over 8 uger og den var kun ormebehandlet en gang hos opdrætteren. Men det lyder jo som om alt ting har været i orden der hvor du hentede hvalpen, måske skulle du ringe til dem og høre om deres hunde osse har svært ved at holde varmen eller om det kun er din hvalp der har det sådan.

Det lyder simpelthen så underligt det med kulden, det er jo ikke koldt og racen er ikke ligefrem kuldskær, det er jo for pokker en bulldog Hvor gammel er hun og hvad vejer hun? Er hun ormebehandlet gennem hvalpetiden, var hun vaccineret og chippet da du hentede hende?

Haha nej jeg tænker på billeder af hvalpen Jeg synes det lyder ret underligt det du beskriver, specielt når jeg sammenligner med den franske bulldog vi selv har i familien som er 4 måneder nu, jeg kan ihvertfald ikke lade være at tænke om der er noget galt med dig, som du selv skriver måske noget blærebetændelse eller lignende. Så du hvalpens forældre, hvor mange gange besøgte du den inden du hentende den?

Jeg kan slet ikke genkende din beskrivelse af din hvalp som en fransk bulldog - har du været til dyrlægen og får tjekket at alt er ok? Har du nogle billeder så man kan se om der måske lige er et eller andet der ser anderledes ud end det burde? Hvor kommer hvalpen fra og hvad kander du til opdrættet?

Et par billeder fra i dag da juststaffmania var forbi - HÅRH de er søde sådan nogle små babyer!

Kan du ikke sætte en børnelåge mellem soveværelse og resten, og så lade den ene være i soveværelset og den anden i resten af huset?

Siden du nævnte det med parringer, antog jeg at det var nogle tanker du gjorde dig, og kun derfor ville jeg "advare" dig lidt. Jeg mener ikke det er rimeligt at tage en hund hjem til sig i en måned, hvorfor udsætte den for at skulle forholde sig til fremmede mennesker, hunde og miljø, midt i alt det sådan en hund kommer igennem som omplaceringshund. En måned vil ikke fortælle dig andet end at det nok vil tage lidt tid at få rutinerne med tre hunde på plads. Det hjælper dig ikke den dag der opstår en konflikt mellem dine to hanhunde, eller den dag din veninde beslutter sig for at have fået nok af store hunde der tromler hendes lille tæve, eller den dag tæven er i løb og du har en hanhund der piver i en uge, ikke spiser sin mad og lykkes med at komme ind til tæven som vi så bare må håbe kan komme ind under sengen og gemme sig. Jeg synes du skal passe på ikke at træffe et impulsivt valg fordi du tror at dette er den eneste chance du får, for at få en billig tavlehund efter din yndlings-hanhund. Hvis du lige frem har en yndlingshanhund kan jeg i øvrigt slet ikke forstå hvorfor du ikke i første omgang forsøgte at få en hvalp efter ham? Nu ved jeg ikke hvilken hund det er, men snak med hans ejer og hør ad om han er tæt på matadoravlsgrænsen og om der er fremtidsplaner med ham inkluderet. Var jeg dig ville jeg ta' det helt roligt med at få hund nummer to, jeg ville bruge tiden på at spare op og på at lære om de forskellige linjer der er i harlekinopdrættet så du er rustet til at træffe et velovervejet valg den dag det er tid til hund nummer to. Ja, så kom jeg alligevel til at rådgive lidt, eller i hvert fald fortælle hvordan jeg selv ville handle i din situation

Ja det bør man da, men det er så ikke det jeg forholder mig til. Ift. udstillingshunde er det ganske typisk at hundenes ejere glemmer at overveje om deres hund overhovedet er klar eller egnet til at blive udstillet, den trækkes med og får gang på gang overskredet sine grænser, fordi dens ejer er for optaget af resultatet til at kunne beskæftige sig med deres hunds velbefindende. Du har helt ret i at der findes dommere der ikke har en specielt sympatisk tilgang, men det klart største ansvar for at hunden får en god oplevelse i ringen ligger hos hundeejeren. Men nu er det ikke sådan at jeg tager elementerne i et muligt hundekørekort i forsvar, min holdning er grundlæggende at det er en ubrugelig løsning.

Jeg mener det må være en fordel at hunde generelt er bare rimeligt håndterbare, vi ved jo ikke hvilke situationer vi kommer ud for i vores liv som vil få indflydelse på hundene, så at have et punkt der foreskriver at en hund skal kunne håndteres, selv af et menneske som den ikke kender, det synes jeg ikke er helt urimeligt.

Kunne der ikke lisså nemt være tale om et dyrlægetjek? Det kan en reserveret hund godt få brug for forestiller jeg mig. Alt behøver vel ikke tage udgangspunkt i udstilling.

Interessant klip, tak for deling, Kim. Alt det her med at alt var bedre engang og racerne har ændret sig og uhauha.... Jeg synes egentlig det er noget romantiseret vrøvl, for selvfølgelig har racerne ændret sig, de har gennemgået en udvikling der i højere grad har adskilt racerne. Racerne i klippet har mange af de samme træk og ser ud til at have samme udgangspunkt. Jeg synes det er glimrende at nogle igennem tiden har arbejdet målrettet på at raffinere de forskellige racers karakteristika. Der med ikke sagt at overtypning og ekstremiteter der er til gene for hundene er acceptabelt, jeg mener godt man kan skille de to diskussioner lidt ad for en gang skyld.

Jeg skal ikke kunne rådgive dig, men vil nøjes med at huske dig på ikke at lade netop den slags være en del af din overvejelse. Parringer er noget der måske, måske ikke bliver mulighed for, og det må aldrig være økonomi der får lov at have betydning for om man siger ja eller nej til en parring. Hvis det er rigtigt forstået, at der er to opdrættere på hunden, så skal du ydermere være ganske omhyggelig med at have parringsrettighederne fuldkommen på det rene og have dem på skrift. Hvem vurdere om en parring kommer på tale, hvor skal parringen foregå/hvem har ansvaret og hvem modtager parringsgebyret. Var jeg i din situation ville jeg takke nej, men igen..... jeg skal ikke kunne rådgive dig

Enig - når en hund med tavle bruges i tavleløs avl blir jeg altid noget mistænkelig overfor hvad der er galt med den, siden den ikke indgår i reg. avl.

OK Dina

OK, det overrasker mig faktisk at man kan have den holdning, men så er det da glimrende at der i de etiske retningslinjer (ihvertfald i min klub) er nedskrevet følgende punkt: "Både opdrætter og hanhundeejer bør følge afkommets udvikling til voksne hunde og derudfra løbende vurdere deres avlsdyr." Så kan man da i det mindste læse sig til at man som hanhundeejer bør interessere sig for de hvalpe man er med til at producere. Fordi man er privatperson er man ikke afskrevet fra at kunne holde sig informeret, jeg kan slet ikke forstå man ikke har en naturlig interesse for det.

Men derfor er det jo ikke forkert hvad Iben skriver.... Testen er den samme, resultaterne ønskes forskellige, alt efter race. Alle racer har ikke en profil, det er rigtigt, men har man en race uden profil, og ønsker man at den skal have en sådan, så må man jo aktivt arbejde for at den får det.

Hvad er det egentlig du mener? Hvor i består plattenslageriet? Hvad er det du er enig i? Der tales om det ubrugelige i test af hunde der f.eks. bruges på jagt, det går jeg ikke ud fra dine hunde gør eller?

Disse ting skal du snakke med din specialklub, det er dem der har udformet testen, eller besluttet hvordan de ønsker en collie skal reagere i forskellige situationer. Man kan sagtens have en race som reagerer på én måde, men hvor ønsket faktisk er et andet. Så for at forstå hvorfor blir du nødt til at spørge dem der har sat krydserne i ønskeprofilen. En opdrætter kan jo osse godt have et lidt andet mål end at ramme alle punkterne i ønskeprofilen, personligt vil jeg f.eks. gerne have lidt mere træk og drift i mine hunde end hvad profilen for racen ønsker, det er mit valg og mit ansvar.

Jeg forstår det ikke Ulla...? Du har en holdning til at det ikke er etisk korrekt at lade en tæve i den alder få hvalpe første gang, men du bidrager til projektet ved at lade din hanhund gøre hende drægtig. Hvorfor ikke sige nej, det vil jeg ikke da jeg ikke mener det er rimeligt at udsætte tæven for det? Ift. hanhundeejerens ansvar efter parring, har man som hanhundeejer ikke et moralsk ansvar for at holde sig informeret om de hvalpe der er efter ens hanhund, så man blir i stand til at vurdere hans kvalitet som avlshund?

Jeg mener at det er en god ide at hvalpen fra den er lille oplever at det ikke er en selvfølge at den skal hilse og lege med alle hunde den møder. Der er ingen grund til at en hvalp bliver tvunget til at forholde sig til en masse fremmede der kontakter den, hverken mennesker eller hunde. Jeg synes det er vigtigere at den lærer at vælge sin ejer til i situationer hvor der er alt muligt interessant, og en fransk bulldog er jo gennem opdrættet designet til at være positiv og imødekommende, så jeg finder det egentlig slet ikke nødvendigt at kompensere for noget, med overdreven socialisering. Jeg plejer at vælge nogle fornuftige voksne hunde jeg kender, som min hvalp kan omgås og til hvalpetræningen kan man så finde en eller to som matcher sin egen hvalp, og bruge dem til leg (ikke under træningen vel og mærke). Men det er et holdningsspørgsmål, og det er ikke sikkert du er enig Ift. det med kurven, tjah hvis hvalpen gerne vil bruge buret så syns jeg da den skal ha' lov til det. Min mor har en fransk hvalp på 4 måneder, den har et stofbur med en lille blød kurv og tæpper i. Buret bruges i bilen, i stuen og i soveværelset, det vejer jo ingenting så det flyttes bare rundt alt efter hvor familien opholder sig. Hvalpen elsker det, hvis ikke hun sover der inde, så ligger hun i sofaen med en af mine forældre. Det kan åbnes i toppen så den første måned lå min mor med armen nede hos hvalpen når det var sengetid. Men altså, den tid hvor hvalpen ikke sover, der er der fuld skrald på, hun leger meget men altså ikke med alle mulige andre tilfældige hunde. Mine forældre leger med hende og så er der ellers nogle forskellige voksne hunde i familien som hun besøger og hygger sig med. Jeg oplever hende bestemt ikke som overstimuleret, men som en typisk energisk hvalp

Jeg blir altid så misundelig når jeg ser de lækre senge folk køber til deres hunde, den slag findes enten ikke i xxxl eller er ikke til at betale Men lige da jeg skulle til at brokke mig her, kom jeg i tanke om at det faktisk lige er det jeg har købt selv, et par medium-kurve til ingen penge, så de kommende hvalpe har noget at putte i når de blir store nok. Så ingen brok fra mig, jeg nøjes med at glæde mig til kurvene skal tages i brug, og så skynder jeg mig at være glad for dem i de par månederne de passer i størrelsen

Ud over at jeg ville finde det afvisende tandsæt frem over for folk der mener deres hunde skal hilse og lege med din hvalp, så kan jeg ikke se andet end at du har fået dig en bulldog-hvalp og tillykke med det Min erfaring med hvalpe generelt og absolut osse sådan en som du har, er at det enten er tænd eller sluk. Så i gang med at lege med din hvalp, så finder du hurtigt ud af hvordan du afleder den hvis papsønnen bliver for interessant, og jeres små øvelser som indkald og sit kan du jo inddrage barnet i. Ikke at han skal kommandere rundt med hvalpen, men så han oplever at man er sammen med hunde under kontrollerede forhold.

Ja det kan du have ret i. Jeg har læst noget i stil med at "jeg var så heldig at min hanhund blev brugt i avl", men jeg er ikke klar over hvor i heldet ligger? Jeg har lige fået en efterspørgsel på en af mine udstationerede hanhunde og svarede at det faktisk var foderværten der måtte beslutte om det havde interesse, for med flere hanhunde i flokken var det slet ikke sikkert hun syntes det var noget hun havde lyst til. Og sådan ved jeg der er en del med hanhunde der har det, at de egentlig ikke gider det der parring, fordi det kan have indflydelse på hvordan deres hund fungerer i hverdagen.

Jeg vil sige at jeg ikke behøver at ville have en hvalp fra kombinationen, for mine kriterier er nok ret meget anderledes end andres. Jeg prøver i stedet at se på kuldet som en kommende hundeejer der drømmer om en velfungerende hund, og ud fra det tager jeg stilling til om jeg forventer at denne opdrætter vil kunne levere dette, gennem en kombination med min hanhund.

Jeg siger selv for det meste nej, det gør det hele meget nemmere Men når jeg har sagt ja har det været til opdrættere der yder et samvittighedsfuldt arbejde ift. hvalpenes opvækst, som har en tæve jeg mener egner sig til en kombination med min hanhund. En tæveejer skal kunne forklare mig hvad formålet er med netop at bruge min hanhund, hvad formålet er med kuldet og på hvilke vilkår hvalpene sælges. Jeg havde en forspørgsel på en tæve på 6 år, hun skulle ha' sit første kuld - nej, det vil jeg ikke være en del af. Så min egen holdning er, at man som hanhundeejer ikke bør parre en tæve hos en opdrætter hvor man ikke selv ville have lyst at købe hvalp.