Lykkeliv

Bare lige en kommentar til det der... Jeg er sådan set enig og både husets teenager og 3 årig har fået, og får stadig, en meget meget streng opdragelse hvad angår omgang med hunde og dyr. Man går ikke hen til sovende hunde, eller spisende hunde eller legende hunde for den sags skyld. Man holder sig helt fra hundene når de ligger på deres tæpper, i kurven eller i deres bur. Man tager ikke legetøj fra hunde og bestemt heller ikke mad. Og man spørger altid. Altid altid altid, inden man siger hej til fremmede hunde. Det her er blevet prædiket og praktiseret siden jeg kom ind i Mathias' liv da han var 7 og siden August kunne krybe - altså omkring 7 mnd alderen. Jeg synes ligesom ikke jeg kan starte før? Alligevel forekommer der uhensigtsmæssige ting her i huset. I aftes gav August fx Asta en smækkys på toppen af hovedet imens hun lå og sov tungt i sofaen og han sad og legede med Lego på gulvet ved siden af. Jeg sad lige ved siden af Asta, men i et øjeblik af pludseligt opstået kærlighed MÅTTE han bare kaste sig over og mysse hende og det kom jo som et lyn fra en klar himmel. Jeg kunne ikke have gjort noget som helst for at stoppe det, om jeg så var ninja i forklædning. Da skænkede jeg denne tråd en venlig tanke. Asta reagerede ikke engang, kiggede bare op og lukkede øjnene igen. Hvorfor i al verden skulle hun også dét? Hun ligger hjemme hos sig selv i trygge rammer. Den anden dag lå Modjo og spiste griseøre under trappen - hvor de har helle. August kom gående med en brandbil i favnen, lige ved trappen snubler han over slangen og falder pladask ned, hans hoved lander vel 30 cm fra Modjo og hans griseøre og han kommer med et ordenligt vræl fordi han jo slår sig ret meget. Modjo reagerer ved at fare på August... Og slikke ham i ansigtet, hvilket han altid gør når han bliver ked af det. Da jeg beder ham at stoppe trisser han tilbage til sit griseøre. Jeg samler barnet op og alt er fryd og gammen. Hvorfor skulle han reagere anderledes? Han ved at han trygt kan beholde sin mad omkring os. Hvordan skulle jeg kunne opdrage mig ud af ovenstående potentielt farlige situationer? Være mere opmærksom? Short of at enten hunde eller barn er lukket væk fra hinanden at all times og/eller pakket ind i mange lag bobbelplast, så vil jeg sgu' vove at påstå at vi er ret lost her.

PCB siger det meste af det jeg mener, så jeg giver lige et :5up: Men lige er lille spørgsmål til alle "hundens rettigheder forkæmpere", tænker I over konsekvenserne ved at man lader sådanne hunde rende rundt i samfundet? Hvis et barn bliver bidt vil det måske blive vansiret for livet. Gennemgå utallige smertefulde operationer og alligevel aldrig se "normalt ud" igen. Det kan miste brugen af en hånd ved nerveskade eller synet, det vil være livsvarrigt. Det vil, i værste fald, kunne dø. Sat ret meget på spidsen, men vi taler jo ødelagte menneskeliv. Er det bare a-okay, fordi de kunne jo bare lade være eller hvad? Og Hopsa, du er jo opdrætter. Ville du lade sådan en hund indgå i avlen? I øvrigt har jeg bemærket at mange af de her "bryder sig ikke om børn"-hunde bor hos "bryder sig ikke om børn"-mennesker. Ay den slags smitter er måske naturligt nok, men jeg ser det nu som ens forbandede pligt som hundeejer at socialisere dem på alt. Også ildelugtende børn.

Helt enig!

Så man skal enten vente med at få hund til man er +40 eller totalt afskrive muligheden for familie som 20 årig. Fornuftigt Hunde og børn er en fuldstændigt fantastisk kombination, intet mindre. Men hunden skal være normalt fungerende. Hunde der bider så der går hul og flere gange over banaliteter, er i min optik ikke normalt fungerende og sådan en skulle ikke indenfor mine døre, børn eller ej. Men vi bliver ikke enige og det skal der også være plads til. Mine hunde er vigtige, men mit barn er mit et og alt. Men det er givetvis svært at sætte sig ind i for dig.

Hos mig ligger den store forskel i, at hunden er et dyr der lever i mit hjem. Hvis min fiktive ged sparkede, skulle jeg bare være ekstra opmærksom i folden. Hvis min hund bider, vil jeg skulle være på stikkerne hver eneste time af min søns vågen tid, og siden han bliver passet hjemme, så er det dælme mange timer hver eneste evige dag. Mine hunde er familiemedlemmer og har det som blommen i et æg. Mit barn er opdraget med meget meget klare retningslinier for hvad man må og ikke må omkring hunde og dyr generelt. Men han er bare et barn og af og til opfører han sig uhensigtsmæssigt. Det SKAL der være plads til i vores hjem, også uden at hans liv og lemmer kommer i fare.

Det er jo en fuldstændigt urimelig overreaktion, så ja, der er vi nok ude i en aflivning. Konsekvensen af at beholde sådan en hund kan være ar for livet og utallige operationer for de børn.

Jeg har også pillet Astas alt-muligt ud af hårdt klampede små fingre mange mange gange da August var lille, for ja, det går bare stærkt. Hun er heldigvis også en sød hund, der bare står HELT stille imens hun med øjnene skriger til mig "SÅ GØR DOG NOGET MOAR". Det værste der nogensinde er sket mellem hund og barn herhjemme skete da August var under 1 år. Han kravlede rundt og jeg stod og ævlede i telefon ( ) da jeg pludseligt kunne høre Asta knurre højt. Jeg løb ind i stuen og så Asta, liggende i sin kurv med sovehår og August siddende ovenpå hende med et bøllegrin og en kæmpe tot halehår i hånden. Hun skiftedes mellem at stirre på ham og knurre og kigge febrilsk hen mod mig (med samme så-gør-dog-noget-øjne). Jeg fjernede straks ungen og roste hunden til skyerne med kæl, kys og tyggeben, for ingen kunne have bebrejdet hende for at have hakket ham i den situation, men jeg havde aldrig kunnet stole på hende igen hvis hun gjorde. Ikke nemt at være hund Heldigvis har både Asta, Modjo og jeg en helt klar aftale om, at det der med håndtering af belastende møgunger er noget jeg tager mig af, så hvis de bare fjerner sig fra situationen eller alternativt står meget meget stille, så kommer jeg og tager over.

Og det ér også bare det mest fornuftige - virkeligt. Børn magter bare ikke opgaven, især ikke hvis det er nyt og spændende med hund. Mine får ret meget lov til at være i fred selvom her jo er 5 unger 5/7 af ugens dage. Faktisk er det hundene jeg skal være efter lige i dén henseende. Men da her startede med at komme børn var det sådan noget med én hund ude af gangen og KUN hvis jeg havde 100% øje på dem. Den ene unge (2 årig faktisk) tog jeg fx i at være ved at nive Asta i ansigtet. For no apperent reason, bare sådan... fordi. Og de har endda selv 2 hunde hjemme. Siger dig - omvandrende torturmaskiner de der unger.

Jeg melder mig i koret af folk der ikke vil lade mine hunde passe af en børnefamilie - med undtagelse af få særligt udvalgte der selv har hund/barn kombinationen. Hund(e) + barn ér bare en pisse besværlig kombination. Selv med meget hundevante børn og børnevante hunde. Min søn har fået hund ind med modermælken, virkeligt. Og vi har været SÅ strenge med hvad man må og ikke må, så han har egentlig rigtigt meget respekt for hundene og anser dem som familiemedlemmer på lige fod med os andre. Men han er meget DRENG og vil jo gerne styrte lidt rundt og være vild og råbende, eller kramme meget hårdt eller sådan noget og det er bare ikke hensigtsmæssigt omkring hunde. Så selvom vores er vant til og trygge ved ham, så er jeg stadig på mærkerne når han lige kommer i dét humør, for han er trodsalt kun 3 år gammel og der er grænser for hvor meget fatteevne jeg forventer at han besidder. Når det så er sagt, så ville der slet ikke herske nogen tvivl om, at var det min hund var den blevet aflivet - med mindre der var tale om at barnet direkte havde forvoldt skade på den. Der er ikke så meget at diskutere.

Jeg er gået i gang med game of Thrones og kan næsten ikke stoppe igen. Fed fed serie. Til gengæld synes jeg godt nok det er svært at følge med i alle de mange karakterer.

Tak! Paw sko - af alle steder. Har ellers altid synes det var en rædsom butik

Har ledt efter en helt klassisk sort støvle, lav og med hæl. Jeg ville gerne have noget jeg kunne have på til de der ting hvor man gerne vil være pæn og i hæl, men samtidigt komfortabel, også efter mange timer. Og tadaaaa http://shopeu.ecco.com/dk/da/ecco/ecco-sculptured-75_1783234/1784558?navId=373 Købte dem i eftermiddag, elsker dem allerede. Har gået i dem siden vi kom hjem (inkl. kort lufter med hundene) og kan intet mærke i fødderne. Det er meget godt gået i 7,5 cm hæle og mig der ikke går i hæl til dagligt. Tror muligvis de bliver mine nye favoritter mange år frem.

Kæmpe kram herinde også. Det gør mig meget ondt.

Asta er nøjagtigt lige sådan... De der hunde der nærmest kommer kravlende hen af jorden er en decideret rød klud og de bliver også rullet hvis jeg ikke fjerner dem.

Haglöfs hsr vildt mange fine og figursyede fleecebluser. Elsker i hvert fald mine

Søger nylonstrømpebukser med mønster... Det skal være lodret og ikke konet. Ingen roser eller net. Lidt blondeagtigt måske :hmm: ikke for dyre Bud modtages med kyshånd.

Sådan er mine også. De flegner fuldstædigt skråt hvis der går nogen på den anden side af hækken, med eller uden hund. Asta kan sågar finde på at give bilerne på grusvejen en skideballe, imens dem på dem der kører på den asfalterede vej gerne må være der. Biler, ikke mennesker. Til gengæld kan folk nærmest vade ind af både hoved- og bryggersdøren uden at nogen af dem siger et kvæk, og de gøer også sjældent hvis der bankes på

Herude på a'land har postbudet ikke godbidder med, og gudsketak og lov for det. Jeg har ikke allergihunde, men jeg har en mad-besat hund, der ikke rigtigt lader sig stoppe af døre og den slags latterlige forhindringer når det kommer til mad. Der skulle nok ikke mere en en enkelt godbid eller to til, så kunne jeg så bakse med at indfange kræet på gårdspladsen så snart hun hørte en postbil Ej. Postbudet er ikke noget der vedrører hundene og det ved de begge godt. De kan godt lige stå i døren og kigge/logre, men heller ikke mere end dét, og sådan vil jeg egentlig helst gerne beholde det.

Sjovt, hun minder mig om Asta... Hendes ansigtsudtryk og øjne i hvert fald. Totalt Asta

Er i chok i tråd med resten... Og er nok også lidt på aflivningsholdet, selvom jeg sagtens kan forstå at du ikke lige vælger dén vej BB. Synes den sidste besked er helt fair... Helt ærligt, hvad har idioten lige forestillet sig?? Stakkels stakkels Hund. Frygteligt at han nu ender som en kastebold, og at han skal gå og have ondt. Håber de nye ejere eller formidlings-dimsen har lidt flere brikker at rykke med og får tilset det stakkels væsen af en dyrlæge/kiropraktor.

Jeg fodrer cirka 07, 13 og 18. Det er lidt lettere for mig, fordi jeg arbejder hjemmefra Jeg endte med Sams Field laks - ikke lige mit drømmefoder, sådan rent ingrediensmæssigt, men når kræet fungerer til UG så må jeg lade principperne flyve.

Producentens egen hjemmeside var ikke så informativ med navne, men der stod noget her: http://www.gaerum-dyreklinik.dk/netbutik-hund/midler-mod-tynd-mave-og-diarre/canikur-pro/

Nå ja, og med hensyn til det oprindelige spørgsmål i tråden, så har jeg haft nøjagtigt det samme problem med min den store. Ikke konstant dårlig mave, men on and off, igen og igen, med gentagne kure med probiotika og skånekost. Utroligt opslidende. Vores problem forsvandt fuldstændigt efter jeg skiftede foder og gav hende 3 faste spisetider om dagen.

En hurtig googling afslørede at mælkesyrebakterien i Canikur hedder Enterococcus faecium... Så blev jeg også så klog, troede de alle startede med Lacto-noget

Ja der er mælkesyrebakterier i A38 Du skriver: Og Og så er det bare jeg påpeger at mælkeprodukter og mælkesyrebakterier er to meget forskellige ting. Din hund kan ikke "ikke være vant til " mælkesyrebakterier. Mælkesyrebakterier forekommer naturligt i hundens (og din egen) tarm. Disse bakterier hjælper til at nedbryde og optage det føde der kommer ud i tarmen. Det er ikke noget man skal vænnes til, men det ér noget man kan "mangle" eller som kan være i ubalance. Der er ikke nogen i tråden der har foreslået at du giver hende mælkeprodukter. Mælkesyrebakterier kan købes som kosttilskud og er i øvrigt også i Canikur så vidt jeg husker. Kig efter Lactobacillus eller lign. Lacto-et-eller-andet på ingredienslisten, det er dem