Lykkeliv

Det gør mig meget ondt Irene... Jeg kan stadig huske dengang du gik og ventede på at få ham. Tænk sig at det allerede er 8 år siden, vildt. Jeg er sikker på at det har været 8 dejlige år for jer begge og at han er taknemlig for at have været hos lige netop dig. RIP Pelle

Ja, det er også min oplevelse. Der er dage hvor Modjo ikke ser andet end matriklen - som givetvis er 5000 kvm, but still. Det synes han bare er top og tøffer med rundt dér og hygger sig og går glad og træt i seng om aftenen. Andre dage er han afsted hjemmefra en hel dag nærmest, til hundeleg eller med på besøg eller inde i byen, og det synes han også er top - så går han bare kold når han kommer hjem og er frisk på what ever der kommer dagen efter. Hvis jeg bevæger mig, er han i hælene på mig. Hvis jeg sidder stille, ligger han op af mine fødder.

Jeg synes løven er et ok bud, fra de rigtige forældredyr. Min løve er uden konkurrence den nemmeste hund jeg har haft. Han kom mere eller mindre færdigbagt og kunne alt, inkl. soignering, offentlig transport af alle slags, social omgang med andre hunde, mennesker og børn, ophold i bur, renlighed, træningsglæde osv. Alene hjemme har ikke været et problem, og ikke kun fordi jeg har en anden hund, men det skal jo trænes, hvilket jeg også tror du er helt indstillet på. Dog kender jeg mange (herinde fra) der har haft større og mindre issues med lige netop alene hjemme træningen, så det er klart noget du skal have in mente tror jeg. Ikke kun ved denne race, men mange andre også. Min løve er fra Kennel Löwchen og jeg har kun ros til overs for det arbejde der er lagt i den hund hun har leveret til mig, både på opdrætssiden og på socialiseringen.

I dag har været en ret standard dag for hundene... Op omkring 07, og startede dagen med et søg i haven. Derefter ind for at få vand og kærlighed, hvorefter de gik ud igen for at myrde hinanden og gø lidt af naboen, der tillod sig at køre med traktor på marken der ligger lige bag hækken. 08 skred de i seng igen og jeg lukkede døren til soveværelset så de kunne få fred. Ved 10-tiden hentede jeg dem ud fra soveværelset og de kom i haven igen. Her brugte de igen en halv times tid med at myrde hinanden og tøffede derefter bare lidt rundt og fulgte med i hvad ungerne og jeg lavede, deltog i en hurtig omgang fangeleg, holdt skarpt øje med nabo og traktor og kiggede sultent på gråspurveunger der er ved at lære at flyve osv. Omkring 11.30 blev de bedt om at gå ind, da vi skulle spise. Asta kom med mig i haven omkring kl 13 til 15 minutters træning og røg derefter ind igen, hvor hun lagde sig til at sove. De sov til 15.30, hvorefter turen gik om på marken til en luftetur på cirka 20 minutter, derefter hjem i haven og lege med teenageren, efterfulgt af dagens 2. madsøg i haven. Derefter stod den på cirka 30 minutter alene hjemme, inden vi kom hjem og jeg gik i gang med aftensmaden, imens begge hunde fik lidt "bliv ude af køkkenet"-træning med lidt for gammel rullepølse som motivation. Efter aftensmaden fik begge hunde en tur med børsten (Asta fælder som en vanvittig for tiden), inden de gik til ro, da vi fik sat os. Nu har jeg lige gået en runde med dem i haven og begge er gået i seng for natten.

2 stk herhjemme (og en 3. i hjertet) Asta er en Stabyoun på 6 år og Modjo er en Löwchen på 2 år. Den 3. i hjertet hedder Stella. Hun er en Cairn på 8 år og bor desværre hos en anden familie i dag. Næste hund? Højst sandsynligt Border, men det kan jo nå og ændre sig, for jeg håber der går mange mange år inden jeg skal have ny hund.

Heller ikke ret meget jeg kan genkende der 8 og 9. Tænker at jeg elsker dem lige tilpas.

Det er nok en flydende grænse... At der kommer en lille rift-agtigt kan jeg godt afskrive som sort uheld, men ingen vil nogensinde få mig overbevist om at en hund kan lave et BID ved et uheld. Jeg har desværre tilstrækkeligt erfaring med hundebid til at vide, at de fleste hunde har HELT styr på hvornår de ønsker at markere og hvornår de ønsker at gøre skade på modparten, mine egne inkl. Hvis mine hunde på noget tidspunkt ønsker at gøre skade på mit barn, kan de altså bare ikke være her. Sorry, men den er ikke rigtigt længere. Skulle de omplaceres til en familie ala. jeres? Tja? Måske det kunne fungere? Men det er de færreste folk der kan se så meget ud i fremtiden at de kan garantere mig for at der i løbet af de næste 8-12 år ikke kommer et eneste barn ind i deres liv. Folk får venner med børn, unger (planlagte og ikke planlagte), børnebørn and what have you. Og så er der den der ene tur på strøget/ferie/tur i skoven, hvor de møder en af de "ustyrlige unger" der kommer til at løbe hen til hunden. Og hvad sker der så? Et barn der er arret for livet?

Markeret et bid? Nej. Bidt så der gik hul og evt. af flere gange? Ja. De situationer der, dem s-k-a-l de bare kunne håndtere. Det er ikke okay at reagere ved bid hvis der er nogen anden mulig udvej, hvilket man jo må sige der er i de fleste situationer, med mindre mit barn ligefrem jagter dem rundt og trænger dem op i en krog - hvilket i øvrigt aldrig ville ske. Det beskrevne kan være grænseoverskridende for nogle hunde, og det er helt okay. Hvis en hund oplever en grænseoverskridende handling fra et menneske, en anden hund eller whatever, bør de vælge at gå eller knurre eller som sidste udvej markere et bid. De bør aldrig-aldrig-aldrig bide hul over banaliteter. Hvis en af mine hunde reagerede ved at bide hul i mit barn over en af ovenstående episoder, ville jeg ikke være tryg ved at omplacere den nej. Det ville jo bare være at sende sorteper videre, og hvem er bedst tjent med det?

Bare lige en kommentar til det der... Jeg er sådan set enig og både husets teenager og 3 årig har fået, og får stadig, en meget meget streng opdragelse hvad angår omgang med hunde og dyr. Man går ikke hen til sovende hunde, eller spisende hunde eller legende hunde for den sags skyld. Man holder sig helt fra hundene når de ligger på deres tæpper, i kurven eller i deres bur. Man tager ikke legetøj fra hunde og bestemt heller ikke mad. Og man spørger altid. Altid altid altid, inden man siger hej til fremmede hunde. Det her er blevet prædiket og praktiseret siden jeg kom ind i Mathias' liv da han var 7 og siden August kunne krybe - altså omkring 7 mnd alderen. Jeg synes ligesom ikke jeg kan starte før? Alligevel forekommer der uhensigtsmæssige ting her i huset. I aftes gav August fx Asta en smækkys på toppen af hovedet imens hun lå og sov tungt i sofaen og han sad og legede med Lego på gulvet ved siden af. Jeg sad lige ved siden af Asta, men i et øjeblik af pludseligt opstået kærlighed MÅTTE han bare kaste sig over og mysse hende og det kom jo som et lyn fra en klar himmel. Jeg kunne ikke have gjort noget som helst for at stoppe det, om jeg så var ninja i forklædning. Da skænkede jeg denne tråd en venlig tanke. Asta reagerede ikke engang, kiggede bare op og lukkede øjnene igen. Hvorfor i al verden skulle hun også dét? Hun ligger hjemme hos sig selv i trygge rammer. Den anden dag lå Modjo og spiste griseøre under trappen - hvor de har helle. August kom gående med en brandbil i favnen, lige ved trappen snubler han over slangen og falder pladask ned, hans hoved lander vel 30 cm fra Modjo og hans griseøre og han kommer med et ordenligt vræl fordi han jo slår sig ret meget. Modjo reagerer ved at fare på August... Og slikke ham i ansigtet, hvilket han altid gør når han bliver ked af det. Da jeg beder ham at stoppe trisser han tilbage til sit griseøre. Jeg samler barnet op og alt er fryd og gammen. Hvorfor skulle han reagere anderledes? Han ved at han trygt kan beholde sin mad omkring os. Hvordan skulle jeg kunne opdrage mig ud af ovenstående potentielt farlige situationer? Være mere opmærksom? Short of at enten hunde eller barn er lukket væk fra hinanden at all times og/eller pakket ind i mange lag bobbelplast, så vil jeg sgu' vove at påstå at vi er ret lost her.

PCB siger det meste af det jeg mener, så jeg giver lige et :5up: Men lige er lille spørgsmål til alle "hundens rettigheder forkæmpere", tænker I over konsekvenserne ved at man lader sådanne hunde rende rundt i samfundet? Hvis et barn bliver bidt vil det måske blive vansiret for livet. Gennemgå utallige smertefulde operationer og alligevel aldrig se "normalt ud" igen. Det kan miste brugen af en hånd ved nerveskade eller synet, det vil være livsvarrigt. Det vil, i værste fald, kunne dø. Sat ret meget på spidsen, men vi taler jo ødelagte menneskeliv. Er det bare a-okay, fordi de kunne jo bare lade være eller hvad? Og Hopsa, du er jo opdrætter. Ville du lade sådan en hund indgå i avlen? I øvrigt har jeg bemærket at mange af de her "bryder sig ikke om børn"-hunde bor hos "bryder sig ikke om børn"-mennesker. Ay den slags smitter er måske naturligt nok, men jeg ser det nu som ens forbandede pligt som hundeejer at socialisere dem på alt. Også ildelugtende børn.

Helt enig!

Så man skal enten vente med at få hund til man er +40 eller totalt afskrive muligheden for familie som 20 årig. Fornuftigt Hunde og børn er en fuldstændigt fantastisk kombination, intet mindre. Men hunden skal være normalt fungerende. Hunde der bider så der går hul og flere gange over banaliteter, er i min optik ikke normalt fungerende og sådan en skulle ikke indenfor mine døre, børn eller ej. Men vi bliver ikke enige og det skal der også være plads til. Mine hunde er vigtige, men mit barn er mit et og alt. Men det er givetvis svært at sætte sig ind i for dig.

Hos mig ligger den store forskel i, at hunden er et dyr der lever i mit hjem. Hvis min fiktive ged sparkede, skulle jeg bare være ekstra opmærksom i folden. Hvis min hund bider, vil jeg skulle være på stikkerne hver eneste time af min søns vågen tid, og siden han bliver passet hjemme, så er det dælme mange timer hver eneste evige dag. Mine hunde er familiemedlemmer og har det som blommen i et æg. Mit barn er opdraget med meget meget klare retningslinier for hvad man må og ikke må omkring hunde og dyr generelt. Men han er bare et barn og af og til opfører han sig uhensigtsmæssigt. Det SKAL der være plads til i vores hjem, også uden at hans liv og lemmer kommer i fare.

Det er jo en fuldstændigt urimelig overreaktion, så ja, der er vi nok ude i en aflivning. Konsekvensen af at beholde sådan en hund kan være ar for livet og utallige operationer for de børn.

Jeg har også pillet Astas alt-muligt ud af hårdt klampede små fingre mange mange gange da August var lille, for ja, det går bare stærkt. Hun er heldigvis også en sød hund, der bare står HELT stille imens hun med øjnene skriger til mig "SÅ GØR DOG NOGET MOAR". Det værste der nogensinde er sket mellem hund og barn herhjemme skete da August var under 1 år. Han kravlede rundt og jeg stod og ævlede i telefon ( ) da jeg pludseligt kunne høre Asta knurre højt. Jeg løb ind i stuen og så Asta, liggende i sin kurv med sovehår og August siddende ovenpå hende med et bøllegrin og en kæmpe tot halehår i hånden. Hun skiftedes mellem at stirre på ham og knurre og kigge febrilsk hen mod mig (med samme så-gør-dog-noget-øjne). Jeg fjernede straks ungen og roste hunden til skyerne med kæl, kys og tyggeben, for ingen kunne have bebrejdet hende for at have hakket ham i den situation, men jeg havde aldrig kunnet stole på hende igen hvis hun gjorde. Ikke nemt at være hund Heldigvis har både Asta, Modjo og jeg en helt klar aftale om, at det der med håndtering af belastende møgunger er noget jeg tager mig af, så hvis de bare fjerner sig fra situationen eller alternativt står meget meget stille, så kommer jeg og tager over.

Og det ér også bare det mest fornuftige - virkeligt. Børn magter bare ikke opgaven, især ikke hvis det er nyt og spændende med hund. Mine får ret meget lov til at være i fred selvom her jo er 5 unger 5/7 af ugens dage. Faktisk er det hundene jeg skal være efter lige i dén henseende. Men da her startede med at komme børn var det sådan noget med én hund ude af gangen og KUN hvis jeg havde 100% øje på dem. Den ene unge (2 årig faktisk) tog jeg fx i at være ved at nive Asta i ansigtet. For no apperent reason, bare sådan... fordi. Og de har endda selv 2 hunde hjemme. Siger dig - omvandrende torturmaskiner de der unger.

Jeg melder mig i koret af folk der ikke vil lade mine hunde passe af en børnefamilie - med undtagelse af få særligt udvalgte der selv har hund/barn kombinationen. Hund(e) + barn ér bare en pisse besværlig kombination. Selv med meget hundevante børn og børnevante hunde. Min søn har fået hund ind med modermælken, virkeligt. Og vi har været SÅ strenge med hvad man må og ikke må, så han har egentlig rigtigt meget respekt for hundene og anser dem som familiemedlemmer på lige fod med os andre. Men han er meget DRENG og vil jo gerne styrte lidt rundt og være vild og råbende, eller kramme meget hårdt eller sådan noget og det er bare ikke hensigtsmæssigt omkring hunde. Så selvom vores er vant til og trygge ved ham, så er jeg stadig på mærkerne når han lige kommer i dét humør, for han er trodsalt kun 3 år gammel og der er grænser for hvor meget fatteevne jeg forventer at han besidder. Når det så er sagt, så ville der slet ikke herske nogen tvivl om, at var det min hund var den blevet aflivet - med mindre der var tale om at barnet direkte havde forvoldt skade på den. Der er ikke så meget at diskutere.

Jeg er gået i gang med game of Thrones og kan næsten ikke stoppe igen. Fed fed serie. Til gengæld synes jeg godt nok det er svært at følge med i alle de mange karakterer.

Tak! Paw sko - af alle steder. Har ellers altid synes det var en rædsom butik

Har ledt efter en helt klassisk sort støvle, lav og med hæl. Jeg ville gerne have noget jeg kunne have på til de der ting hvor man gerne vil være pæn og i hæl, men samtidigt komfortabel, også efter mange timer. Og tadaaaa http://shopeu.ecco.com/dk/da/ecco/ecco-sculptured-75_1783234/1784558?navId=373 Købte dem i eftermiddag, elsker dem allerede. Har gået i dem siden vi kom hjem (inkl. kort lufter med hundene) og kan intet mærke i fødderne. Det er meget godt gået i 7,5 cm hæle og mig der ikke går i hæl til dagligt. Tror muligvis de bliver mine nye favoritter mange år frem.

Kæmpe kram herinde også. Det gør mig meget ondt.

Asta er nøjagtigt lige sådan... De der hunde der nærmest kommer kravlende hen af jorden er en decideret rød klud og de bliver også rullet hvis jeg ikke fjerner dem.

Haglöfs hsr vildt mange fine og figursyede fleecebluser. Elsker i hvert fald mine

Søger nylonstrømpebukser med mønster... Det skal være lodret og ikke konet. Ingen roser eller net. Lidt blondeagtigt måske :hmm: ikke for dyre Bud modtages med kyshånd.

Sådan er mine også. De flegner fuldstædigt skråt hvis der går nogen på den anden side af hækken, med eller uden hund. Asta kan sågar finde på at give bilerne på grusvejen en skideballe, imens dem på dem der kører på den asfalterede vej gerne må være der. Biler, ikke mennesker. Til gengæld kan folk nærmest vade ind af både hoved- og bryggersdøren uden at nogen af dem siger et kvæk, og de gøer også sjældent hvis der bankes på