Jeg stemmer mere (eller i hvert fald også) for kiropraktor eller lign. men ja, ellers er jeg helt enig i ovenstående.
Og så er jeg nødt til at tilføje at jeg synes det er en meget meget voldsom reaktion, én som på ingen måder matcher "forbrydelsen". Der må ligge noget andet bag, noget som I ikke har set udvikle sig.
Var det mig ville jeg nok sætte alt ind på at finde en årsag - først kigge fysisk og så videre psykisk (adfærdsbh). Hvis jeg ikke kunne finde en årsag (som kunne bearbejdes/fjernes), ville jeg ikke kunne fortsætte med at dele hjem med hunden
Ved godt det nok ikke er den populære udtalelse, og at det kan være svært for dig at læse, men hans reaktion er altså meget voldsom, og det her er jo ingenting i forhold til hvad han skal "finde sig i" når Liv bliver ældre.
Ikke forstået sådan at barnet bare skal have lov til at gå amok, men det kan bare ikke lade sig gøre at holde en tumling fra at gøre et eller andet uhensigtsmæssigt engang imellem.
Jeg har det sådan, at mine hunde naturligvis ikke skal finde sig i alt, og mit barn bliver tøjlet og opdraget til at opføre sig hensigtsmæssigt i forhold til dem. Men jeg kan, vil og skal ikke frygte at mit barn bliver skambidt ved mindste fejltagelse og hvis ikke jeg kan stole på at mine hunde kan tåle at blive kortvarigt overhørt, indenfor rimelige grænser selvfølgeligt, uden at skride til bid, så kan de altså ikke være her.