Lykkeliv

Ditto. Vi må vist bare være enige om at være uenige

Jeg synes da det er flot at have en hel sofa tilegnet hund? Det viser vel en del velvilje og sådan? Eller det synes du måske ikke?

Baaaah, sidder og kigger på mit skab as we speak (write). Kan se mindst 4 kjoler som du både vil kunne passe OG se smuk ud i. Ok, den ene er en galla. Måske overkill. Men der er flere valgmuligheder i hvert fald *merepinkpower*

Ok - til det kan jeg bare svare, at det aner jeg intet om Har ikke prøvet det, skal heller ikke. Lyder ret voldsomt. Men et tykt tæppe ér da en mulighed? Ligesom den der sofa, som TS har været så generøse at tilegne hunden, jo altså også er et godt bud på et glimrende liggested? Det kunne man jo arbejde videre ud fra? Men uden deltagelse fra TS, skal vi i stedet nå dertil, hvor vi antager at det IKKE er noget de gør i? Jeg synes bare det var mere... konstruktivt... rent faktisk at forholde sig til det skrevne og foreslå hvordan man lærer den hund at være hvor den må, og i øvrigt nævne at det nok er en god idé at tilbringe lidt tid der selv også? Fremfor at ryge i den modsatte grøft. Men altså - different strokes

Kjoler :hjerte: PP jeg har et helt klædeskab fuldt - skal vi lege dress up når du kommer over? Så kan vi sammen afgøre hvad du skal gå efter når du skal ud og finde den helt rigtige *pinkpower*

Det er da sådan jeg læser dine indlæg, ja. Ikke mindst denne sætning. Men ret mig endeligt hvis jeg tager fejl. Trådstarter skriver at hunden har sin egen sofa, det er da flot. Hvorfor skal de partout have den i deres egen sofa? Jeg har også en selskabshund (og en jagthund, der har mindst lige så meget behov for kontakt). De går hverken rundt i mine sofaer eller min seng - med mindre de en sjældent gang imellem er inviteret op. Til gengæld har de mulighed for at ligge ved vores fødder, ligesom både jeg selv og ungerne tit sætter os sammen med dem på gulvet og nusser, putter og tumler. Nærhed behøver altså ikke være lig med smadrede "hundemøbler".

Så du mener, i ramme alvor, at man ikke kan (bør) eje en grande, hvis ikke den må være i alle møbler? :hmm:

Ja - og deraf afspærringen. Hvis de får betinget hundesofaen som et lækker-lækkert sted at være, skal hunden med jo nok helt selv vælge den til.

Har ikke forstand på Grander, men jeg mener nu da at det kan lade sig gøre at have en selskabshund uden at denne partout skal tvære ens sofaen ind i savl/mudder/hundehår/younameit eller at man er nødt til at leve med stræklagener overalt i stuen. Ja undskyld, med det gad jeg godt nok ikke. Skæld ud hjælper ikke så meget. Og da slet ikke hvis I ikke tager hunden i det. Det er fint hun har sin egen sofa at ligge i. Hjælp hende til at lære at det er hendes, fx. ved at rose og belønne, give opmærksomhed når hun ligger hvor hun skal. Sådan en selskabshund har brug for jeres selskab, både fysisk og psykisk, så måske I også kunne tilbringe lidt tid sammen med hende i hendes sofa? Så vil hun synes det er et rart sted at være Hvis hun forsøger at komme op i jeres sofa, så sig roligt men bestemt nej og bloker hendes vej. Ros hende når hun opgiver og hjælp hende til at forstå hvad I gerne vil have hende til, ved at guide hende over i hendes egen sofa. Hvis i fanger hende i at ligge i sofaen, så gå over til hende og sig roligt men bestemt "nej", efterfulgt af "gå ned", evt. kombineret med et roligt tag i halsbåndet. Efterfulgt af samme procedure som beskrevet overfor. Husk masser og masser af ros og positiv forstærkning, det er sådan de lærer bedst. Når hun skal være alene, vil det først og fremmest klart være den letteste løsning at afspærre hendes adgang til den "forbudte" sofa, fx. vha et børnegitter eller lign. Har I læst nogle hundebøger? Baseret på de to indlæg du har lavet hidtil, virker det som om I har en lidt gammeldags indstilling til jeres hund. Man er kommet meget videre siden dengang og en blød hund som en grade, responderer altså bedst på positiv træning. Ja, det gør alle hunde jo faktisk

Nej nej nej nej nogle blandinger :scared: "Avlshannen" der er Aussie/JR Terrier er... I'm lost for words. Og så er det staldhunde hele bundtet ser det ud til? Nå men, held og lykke med jeres hundehvalp i hvert fald. Jeg håber I ender med en dejlig, sund og rask familiehund - selvom I, i min optik, har oddsene imod jer.

Samme der er i min tror jeg... Det er det tynde, ikke? Det er altså ikke ret foret.

Elsker min danefæ - den er totalt vindtæt og lækker Jeg ville dog ønske den var foret - det er min ikke, så den kræver altså tyk trøje.

Helt enig. Dog med den lille tilføjelse, at hanhundene ofte er enddog temmeligt egetkønsagressive. Ikke ligefrem ønskelige egenskaber i racen, men jeg ser flere og flere af dem - desværre.

Det blir så spææææændende!!! Og jeg stemmer også for HF A-kuld-kuld

Samme er gældende her... Asta allerværst, da opdrætter faktisk kun så os 1 gang inden vi kom og hentede hvalpen. De bor i nord Sverige, så det er ikke lige et sted man fiser hen og besøger ret tit

Det er faktisk heller ikke med min gode vilje at jeg fodrer flere gange dagligt, men hvis jeg ikke sørger for en rimelig lind strøm af mad i løbet af dagen, splitter psykopatis jo huset ad i jagten på noget spiseligt... Så...

Førtidsbeskæftiget? Er det en fancy betegnelse for førtidspensioneret eller..? :hmm: Nå men, ingen gåture her. De kommer ud og rende på grunden og får et madsøg der tager dem et sted mellem 30 og 45 min cirka. Ofte er de ude og lege igen i løbet af formiddagen sammen med os (mig + unger), enten i haven eller i skoven. Skal jeg hjemmefra, er det ikke anderledes.

Jeg læser ovenstående som en smule fordømmende - men hvad ved jeg, måske du ikke mente det sådan.

Hvem får 8 timers søvn? Undskyld, men det du beskriver er en ganske almindelig hverdag i rigtigt mange familier - herunder min egen, hvis du da lige kaster et par unger, lidt hundetræning, undervisning og kurser oveni bøtten. Det er fair nok at sige at DU ikke kan klare det, men lad dog være med at trække dine begrænsninger ned over hovedet på os andre...? Jeg føler mig ikke ramt. Jeg hviler sådan set glimrende i min hverdag og jeg ved mine hunde har det godt. Det jeg stejler fuldstændigt over, er den der halv-firkantede holdning om at almindelige mennesker faktisk ikke egner sig som hundefamilie. Og gu' gør de så! De skal bare ville det, og ikke se hunden som en sur pligt.

Jeg synes da det er et fint initiativ, men jeg er heller ikke så "bange" for aflivninger. Hvis ikke hundene kan få et godt liv, synes jeg det er bedre at gøre en ende på det.

Det er fordi nogen mener man kun bør få hund hvis man er førtidspensioneret eller alternativt rig nok til at lade være med at arbejde. Sådan groft sat op. Og så er der så alle os andre Jeg stor-nyder at være hjemme med mine hunde og kunne integrere dem i mit arbejde. Den dag jeg ikke kan det længere, får vi en anderledes hverdag, og det skal de også nok trives med.

Tror du helt ærligt ikke det er en vanesag for dem? Mine står nu op når jeg står op (uanset om det er kl 05 eller 11), men når der er tisset af, spist osv, så forventer de intet før efter 14. De sover, uanset om jeg er hjemme eller ej. Efter jeg er begyndt at arbejde hjemme med dagplejen, bruger vi jo gerne 09-11.30 på at være ude og lave ting, noget jeg ofte gerne vil have hundene med til, så der går sikkert ikke længe, inden forventningen om aktivitet om formiddagen overstiger forventningen om ro.

Nu er det jo langt fra alle hundejere der kan tillade sig at arbejde deltid eller have hjemmearbejdsplads. Jeg arbejder hjemmefra nu, og det giver mig rigtigt meget på samvittighedskontoen, at mine hunde ikke er alene hjemme ret ofte + at jeg kan tillade mig at tage afsted om aftenen af og til og lade dem være alene dér. Men jeg har haft fuldtidsjob ude i flere år, og der hed det 8,5-9,5 timer om dagen. Det klarede hundene fint. Som Anne skriver, så kræver det bare at man er villig til at bruge noget tid på hunden når man så kommer hjem, og det kan godt være hårdt. Både det der med, at man ikke har "fri" når man kommer hjem efter en lang arbejdsdag og fx har hovedpine, men også fordi der er nogle friheder som man, i hvert fald i min optik, bare ikke kan tage sig efter 9 timers alenetid for hunden - såsom spontan tur på café eller i biografen. Men altså, hvis man vil det, kan man sagtens klare det

Jeg synes omstændighederne er langt vigtigere end prisen Nu har jeg jo selv stået i den meget ulykkelige situation og været nødt til at omplacere en højt elsket hund. Jeg var ude og besøge 3 meget velegnede familier og stod og skulle vælge imellem dem som ejere til min hund. Penge var overhovedet ikke på tale, og hvorfor skulle de også være det? Jeg stod i en fuldstændigt desperat situation, jeg havde gerne betalt penge for at hun kom et sted hen hvor hun ville være elsket, aktiveret og lykkelig til sine dages ende. Jeg var på ingen måde interesseret i at tjene penge på hende, og familiernes egnethed kom sig da bestemt heller ikke af, om de gerne ville betale noget eller ikke.

225 point, men sikke da en tåbelig test