Det er i min optik et spørgsmål om, hvordan du er villig til at prioritere din tid. En hund kræver tid og tilstedeværelse. I højere grad når den er hvalp ja, men i høj grad også som voksen.
Den skal ud og gå og aktiveres og have din opmærksomhed, også når du kommer hjem fra en hektisk dag på job med killer hovedpine og lige har hentet dit skrigende barn i institutionen, for det er dér dens dag rigtigt starter, efter en meget lang hvileperiode.
Men hvis du har lysten, og hunden vil være i stand til at berige din dag med sine behov, fremfor at være en belastning, kan jeg slet ikke se hvorfor det ikke skal kunne lade sig gøre at være enlig med barn og hund.
Pt. har jeg 2 hunde, en hvalp på 14 uger og en voksen på 4 år. Derudover har jeg en søn på 1,5. Pt. er jeg studerende på kandidatuddannelsen, har et rengøringsjob og et lille enmandsfirma ved siden af, som af og til byder på 40 timers arbejdsuger og af og til også på 0. Sådan er livet som konsulent. Derudover er jeg instruktør på en træningsplads, hver torsdag og dertil diverse weekendkurser.
Jeg er ikke alene. Jeg har en meget sød og dejlig mand, som aldrig er hjemme Han arbejder 50+ timer om ugen og er ude og sejle mindst 2 aftener om ugen. Så... Lidt alene-tid har jeg da hvis jeg selv skulle sige det.
Hvis jeg tænker over det, ér jeg da begrænset. Jeg kan ikke komme hjem fra en lang studie/arbejdsdag og bare smide mig i sofaen eller tage en spontan tur i biografen. Jeg har en ret aktiv søn og to hunde der kommer til at rende på væggene, hvis vi ikke kommer ud og lave noget. Men 99 ud af 100 dage (og ja, også når det regner), synes jeg det er fantastisk. De gør mig glade, alle tre, og beriger mit liv med sjov, masser af ubetinget kærlighed og et sundt udeliv, på en måde som ingen andre vil kunne. Så jeg planlægger mig gerne ud af de problemer der måtte opstå undervejs.
Min søn har fra han var spæd fx. været med til hundetræning, både når jeg underviste og selv gik med egen hund. Hvis man ammer lige inden træningen går i gang, kan baby sove trygt og godt i medbragt barnevogn i et par timer bagefter. Alternativt kan den hænge på maven i en bæresele/slynge. I dag er min søn kun med om tirsdagen når jeg er til hvalpetræning med den lille. Han har mad, vand og legetøj med, og passer faktisk stort set sig selv i den time hvor Modjo og jeg er i gang. Teoretisk set kunne han også være med torsdage, men jeg synes alligevel mine kursister fortjener at jeg er 100% på dem, så derfor bliver han hjemme sammen med sin far.
Det ville selvfølgeligt komplicere tingene hvis du fx. fik et barn med kolik eller lign., for selvom det ligger til højrebenet at smide skrigeren i en barnvogn og gå en tur med hunden, så er det ikke sikkert overskuddet vil være til det. Og der er dit netværk nok vigtigt, hvor meget aflastning vil du kunne få?
Men sådan er der jo så meget. Det ville også komplicere tingene hvis du brækkede benet, fik en uhelbredelig sygdom, blev fyret fra dit job eller blev kørt over og døde. Shit happens, og så tager man den derfra.
Det hele handler om din motivation, ikke en masse ydre omstændigheder som du alligevel ikke kan styre. Ellers ville ingen enlige jo kunne få husdyr.