Lykkeliv

Dagens outfit... Er bare hjemme med bøllebobben, men havde alligevel lyst til at være lidt pæn og ikke mindst varm(!) så her er jeg på vej ind til byen i formiddag.. Uldkjole fra Modström, vintage lacoste bælte, termoleggins fra Kvickly, Hunters og en Parka.

Den øverste er HM kan jeg se

Mine bliver styret i en vis omfang. Asta bliver dæmpet til ikke at trække og til at holde sig på venstre side af mig, så længe hun er i snor eller flexi. Indenfor dé rammer, må hun faktisk gøre hvad hun vil, og hvis hun stopper op for at jage mus eller lign. får hun tid til det. Hvis hun en dag virker som om hun har særligt travlt, tilpasser jeg mit gåtempo lidt så hun kan komme hurtigere fremad. Hendes motivation på gåturen er at få brugt næsen og jagtet nogle mus, og det lader jeg hende gøre. Af og til begynder hun at gå på vildtfært, og det forsøger jeg at standse, da det stresser hende og gør resten af turen temmeligt anstrengt. Er hun kommet i tanke om at det er dét hun skal, er hun meget svær at nå igennem til, så det forsøger jeg ihærdigt at dæmpe. Modjo bliver opfordret til at have en lille aktionsradius når han er løs, men må ret meget gøre som han vil. Han vil gerne løbe lidt omkring og snuse hvor Asta siger der dufter spændende. Han holder sig tæt til mig, og kombinerer generelt lufteturene med et part spurt rundt, snusen og lidt leg med mig/Asta. I snor må han heller ikke trække og skal også holde sig på vestre side af mig. Indenfor dé rammer er han også fri til at gøre hvad han vil. Går jeg med begge hunde på samme tid i snor, er der en del flere begrænsninger. De er fx nødt til at vente på hinanden og der må under ingen omstændigheder leges. Venstre side reglen gælder selvfølgeligt også her. Det er min opfattelse at de får langt mindre ud af de her ture, hvorfor jeg prioriterer at have dem ude hver for sig eller sammen med løse (Asta i langline).

Tillykkeeeeeeeee :klap:

Sikke en charmtrold :hjerte: RIP Lady og 1000 x :ae: til Lady's mor

Klart nummer 2

Ok, den var værre Astagatoren holdt sig trods alt til "bare" at forsvinde ind i højt græs og stikke af helvede til - som i at jeg kunne se hende som lille sort prik i horisonten og pludseligt forsvandt hun... For at komme tilbage 1 minuts tid efter, nuppe den godbid jeg stod med og rende afsted igen Så kom linen sgu på.

Hvis jeg sætter Modjo ind hvor Karla er, og Asta hvor Johna, så har du beskrevet situationen hos os... Bortset fra at jeg har prøvet at Asta ikke kom. Og var væk i omkring 1 minut - føltes som en time - fordi hun gik på fært.

Njah... Rygtet på gaden siger at hun bare er sådan - my way or the highway agtig. Og det er jeg også når det kommer til mine hunde (og barn), så på den måde klashede vi bare rimelig meget tror jeg

Fordi jeg bad hende om ikke at slæbe afsted med usikker-baby-gator Hun tog fat i snoren og hev, Asta var ikke ret gammel og lidt usikker på det tidspunkt, så hun strittede imod så kløerne kørte mod klinkegulvet. Jeg holdt min del af snoren tilbage og bad hende at slippe så vi lige kunne tale om hvad der skulle ske. Hun hev videre, så jeg blev strengere i stemmen. Så sagde hun at jeg enten kunne slippe min hund eller skride. Så jeg valgte det sidste og var vidne til århundredets nedsmeltning fra ejers side, blandt andet hamrede hun døren så hårdt ind i væggen, at den ramte hende på vej retur Såeh, grænsesætning er ikke lige det hun responderer bedst på i hvert fald

Jeg har en hund der kun er løs på stranden og i indhegnede områder, og en der er løs hver dag og så tit jeg kan komme afsted med det, faktisk har han kun snor på i byen/ved veje. Asta's motivation for at jage vildt og katte (og gå spor) er så stor, at jeg ikke har magtet at tøjle den, derfor at hun kun løs på indhegnede områder, på strande og på vores grund, som så er rigeligt stor til udstrækning og lign. Modjo er kun knap 5 måneder gammel, men hans indkald fungerer ind til videre perfekt og jeg stoler på ham, i den udstrækning man nu kan stole på et levende væsen. Det er min helt klare opfattelse, at min ene hunds livskvalitet ikke er højere end den andens, trods det faktum at den ene lever sit liv i snor og den anden er fri. Begge hunde bliver stimuleret og aktiveret passende til deres individuelle behov, og imens Modjo's aktiviteter primært består af samarbejdsøvelser og træning med mig, prioriterer jeg Asta's tid anderledes og sørger for at hun kommer ud og bruger sin krop via løbetræning, playdates osv., ved siden af de mere samarbejdsprægede ting vi laver.

Østjysk kan jeg ikke anbefale - men ok, jeg er også blevet bedt om ALDRIG at komme tilbage, så

Kæft hun er cute (jaja, jeg er også FB privilligeret) Glæder mig til at høre alt om hende!

Nå? Ej det er ikke min oplevelse...Mine røde har holdt i over 4 år, og er nu blevet pensioneret til fordel for et par sorte - udelukkende fordi mine fødder er blevet en smule større post graviditet, og 37 altså var bedre når jeg havde en tyk sok i.

Jeg er på mit 2. par Hunter, de har aldrig nogensinde gnavet og er dejlige at gå i - af gummistøvler at være. Men jeg ved der er mange der ikke finder dem komfortable. Mine sidder fantastisk - og det at de så også er pæne oveni, det er jo kun et plus

Der er vist en legestue i Randers omegn. De mødes vist hver lørdag. Evt. google det?

Aaaarh, det vil jeg nu altså ikke mene man gør :hmm: Hvis jeg afleverer min løbske tæve på en pension, og begge parter er indforstået med at tæven er løbsk, så forventer jeg godt nok at min hund bliver tilbageleveret lige så ugravid som hun blev afleveret.

Hahaha - hvor er de søde, og vildt godt lavet :5up: Men ja, prisen er godt nok vanvittig.

Ja, det er jo meget meget forskelligt - ikke? Det er den første sele som Astagatoren bare nogenunde har kunnet acceptere at have på, og endda helt uden at begynde at lave gakkede gangarter og andet undervejs.

Den har jeg også i sort og er meget glad for den Den er ikke lang i øvrigt. Og passer godt til Asta, som har en ret dyb brystkasse.

Jeg er med SL her

Den er altså god nok. Jeg ser lige om jeg kan finde undersøgelsen. Senere, nu bollebagning.

Det ér også bare en kæmpestor beslutning. Pt. hælder jeg til at sterilisere min. Det ville være bedst for hende rent psykisk - kva. falsk drægtighed og hendes lettere belastende indstilling til andre tæver omkring løbetiderne, og lettere for mig, både mht. svineriet og min hanhund. Meeen, jeg er bare ikke 100% afklaret. Der er så mange men'er og hvis'er Jeg kan slet ikke overskue hvis hun skulle gå hen og blive inkontinent. For hvad hvis det der medicin ikke virker? Eller holder op med at virke efter et stykke tid - det gør det jo ind imellem. Hvad så? Jeg kan altså ikke have en hund der render rundt og sjattisser overalt. Jeg har et barn som ville træde rundt i det, og et hjem som jeg gerne ville have var... pænt og tisfrit. Men jeg ville jo heller ikke kunne få mig selv til at aflive. Og så på grund af noget så banalt som tis. Og som JEG havde været skyld i var kommet til at starte på. Puha, alle de overvejelser

Jeg er pt. også ude i overvejelser om jeg skal sterilisere min tæve, netop pga. falsk drægtighed. Jeg er på ingen måder afklaret, for der er ikke kun fordele ved sterilisation. Den største ulempe som jeg ser det er, at mange tæver udvikler inkontinens som følge af en sterilisation. Nogle umiddelbart efter, andre først senere i livet. Jeg læste engang en undersøgelse der pegede på at op mod 1/3 af alle steriliserede tæver blev inkontinente inden der var gået 5 år - mener jeg det var (hæng mig ikke helt op på tallene, jeg kan simpelthen ikke finde dem lige nu). Forfatterede understregede at tallet reelt set nok var højere, men at en vis procentdel jo naturligt faldt fra statestikken, altså døde, af andre årsager, inden de havde nået at udvikle det. Dertil kommer der jo at operationen i sig selv er en risiko. Dogue herinde fra har mistet sin tæve som følge af sterilisation, højst sandsynligt en "bivirkning" af bedøvelsen. Så... Ja, det gavner nogen. Men som ved alt andet, har dette spørgsmål altså også skyggesider.

Jeg er enig i alt det andet, men lige det der, kan i min optik ikke helt sammenlignes med en hundelort. Vi er helt enige om at det udfra et miljømæssigt synspunkt er mere forurenende og klamt og alting, men en hundelort vil til enhver tid irritere mig som privatperson - mere end et stykke tøj/plastik/øldåse and what have we. Udover at det er alvorligt klamt at træde i, så er det altså i min optik også betydeligt klammere at samle op. Nu har jeg en temmeligt stor og endnu uindhegnet grund (det ændrer vi snart på ) og jeg ved simpelthen ikke noget værre end når jeg skal gå og samle nabohundens klamheds kæmpe hundelorte op. Kold og klam og ildelugtende Jeg vil til hver en tid hellere tage han smed 10 stykker plastik min vej