Lykkeliv

Jæs jæs, klart mine gamle du har fået fat på der. Igen - jeg kondolerer :ae:

Jeg trak klart det lange strå i det byt Jeg kondolerer :ae: men er på ingen måder åben for at returnere!

Sjovt, det er lige omvendt her. Mine var sådan ret... kegleformede?... før, og gik ud i et med brystet. Har altid hadet at de var sådan, det er bare SÅ utiltalende Og nu er de blevet mindre og vældigt dut-agtige. Eller hvad JEG forbinder med pæne dutter i hvert fald. So I'm a happy camper

Sjovt - jeg havde også tænkt boobjob ville være påkrævet efter endt amning. Men 11 måneders slid var åbenbart LIGE hvad de trængte til, for babs og nutte har aldrig været så fine som de er nu De er blevet lidt mindre, hvilket er meget meget passende til min petit figur og hænger overraskende lidt. Kan bestå blyantstest og alt. Og så er de bare blevet... pænere formet. Sådan vortemæssigt. De er blevet så fine. Amning :hjerte:

Ej vel!?? Du er en af de mest kønne og rynkefrie trunter jeg kender, så stop lige ik JEG kunne godt tænke mig et skud botox, sådan lige ved øjnene... Men har alligevel tilstrækkeligt meget respekt for nervegift til ikke at sprøjte det ind i min krop frivilligt

Hvis Pajko er inde i et efterhånden dybt forankret mønster (evt. kombineret med lidt utryghed), er det vigtigt at bryde dette, og der er det min erfaring at det Ninjamor lister ovenover ikke altid er tilstrækkeligt - nok fordi det kan være meget svært at SE og ramme punktet hvor hunden er færdig med at spise og er bevidst om at den står alene, men uden at den har følt eller tilkendegivet frustration ved at gø. Jeg har haft stor succes med at afvænne flere gøhunde på mit prøvehold, ved at placere fører et stykke væk, men mig selv (altså instruktøren) tæt på hunden med masser af belønninger. Altså hund sættes af, ejer lægger evt. godbidder og fjerner sig i passende afstand. Instruktør (eller anden hjælper) står tæt ved hund, og belønner og roser roligt når hunden forholder sig roligt. Efter kort tid vender ejer tilbage og henter hund. Dette fortsætter med øget tidsinterval mellem både givning af godbidder og ejer. Det er meget vigtigt at tærsklen for gø/frustration/utryghed aldrig overskrides, men langsomt opbygges. Når man er nået til et punkt, hvor hun kan forholde sig roligt med ejer på afstand i passende tidsinterval og uden godbidshjælp fra hjælper, fjerner man langsomt hjælperen fra ligningen.

Som du selv er inde på, så er der jo stor forskel på de hvalpe vi får ind af døren, og deres socialisering bør vel tilpasses til den enkelte? De to hunde jeg har nu, er meget meget forskellige af sind, hvis vi udelukkende fokuserer på det medfødte. Gatoren var den største og mest fremmelige tæve i sit kuld, men alligevel lille og forskræmt da hun kom ud i den store verden. Hun lænede sig op af mig fra dag 1, sov helt under min hage på hele den lange køretur hjem og veg aldrig fra min side efterfølgende. Hun vidste godt hvor hun tryghed fandtes, men alt udenfor var lidt skræmmende og utrygt. Hende har jeg brugt timer og døgn og uger på at udsætte for alle tænkelige situationer, meget mere end jeg trænede kontakt, samhørighed og den slags, fordi den kom helt naturligt for os. Giver det mening? :hmm: I dag har jeg en hund der er stabil i alle de situationer og som kan finde ud af "bare at være" i store menneskemængder, hundeforsamlinger, ved larm, biler, flyvere, tog og alt muligt andet. Bliver hun utryg søger hun stadig mig, og hun vil vælge mig til frem for alt andet (undtaget vildt - der spiller det bare ikke) Modjo, mit nye mini-kræ, er altså af noget anderledes støbning. Han hviler utroligt godt i sig selv, og har en grundliggende tro på at andre hunde, mennesker og omgivelserne generelt, vil ham det godt. Han er selvstændig på en anden måde, og rolig... Altså når det kommer til at forholde sig til sine omgivelser sådan generelt. Dertil kommer at opdrætter har gjort et kæmpe stort stykke arbejde i forhold til socialisering. Ham har jeg praktisktalt ikke socialiseret i gængs forstand. Jeg har i stedet taget ham med forskellige steder hen og haft fokus på at han skal fravælge forstyrrelser til fordel for mig (og sjov leg, godbidder osv), lavet masser af samarbejdsøvelser og så videre. Så... ja... different strokes?

Lidt før-jeg-fylder-29-panik Hvornår begynder man normalt at bruge sådan noget anti-rynkecreme? Og virker det? Synes jeg har rynker... I panden... Og ved øjnene... :scared:

Uf, det lyder vildt modbydeligt at man skal rende rundt og finde halv og heldøde rådne rotter rundt omkring. Udover det faktum at både lade og stald ligger ret tæt på huset, og Asta ret sikkert vil blive fristet til at tygge lidt i halvdøde rotter, så er vores hus altså ikke tæt endnu, og der er stadig krybekælder. Det er meningen der skal støbes engang næste år, men indtil da kan de jo potentielt rende ind og dø. Føj. Tror måske det der med klap-fælder er vejen frem :hmm: Hønsenes (og hundenes) mad er allerede forsvarligt pakket væk, og høns fodres kun om morgenen sådan al mad er væk. Jeg er også begyndt at begrænse hundenes madsøg, altså mængden, så jeg er rimeligt sikker på at de finder det hele. Ofte gør jeg det inde i stedet, altså bunker rundt omkring som de skal snuse sig frem til - og det tror jeg måske jeg skal gøre permanent her henover vinteren :hmm: Tusind tak for alle jeres input :kys:

Oh the joys ved at bo på landet Tak for tips :kys:

Altså bare sådan nogle helt almindelige klap-fælde agtige rottefælder eller?

August på lige knap 2 - ja! Nå, jeg kom igennem deres blanke omstillingsdame til en der vidste lidt mere. Hun kunne ikke forstå det var blevet lagt ud på den måde, når der var fritgående hunde på grunden. Der kommer en rottebekæmper ud med metalkasser i næste uge. Næste uge og jeg har været ude og dække de poser der ligger frit fremme til med store sten, så hønsene (og kræene) ikke kan komme til dem. Tak for input, glad for at det ikke bare er mig der er hys :kys:

Jeg har ikke nummeret på ham manden - kun sådan en lokal omstillingsdims. Hende har jeg talt med flere gange og hun virker sådan ret... blank...

Nej Han har bare lagt poser ud, den der ligger i drivhuset ligger helt frit, men der er så lukket derud til. De andre ligger under sten og nede i et hul - kan overhovedet ikke se at det er forsvarligt gemt af vejen. Jeg ville være riiimeligt træt af at miste høns til det der, og hundene... De må vel have inddraget deres frie haverettigheder i en rum tid. Tænk hvis...

Vi har konstateret rotter på grunden (fantastisk ) og har lige haft en skadedyrsbekæmper ude. Jeg var ikke hjemme imens, så det var manden der tog sig af det. Bekæmperen har lagt rottegift ud 4 forskellige steder på grunden, alle udenfor den indhegnede have. 3 i hønsegården og 1 i drivhuset. Jeg kommer hjem, ser det her gift og tænker... Er der virkeligt ikke andre måder at gøre det her på?? Jeg er jo panisk angst for at mine hunde kommer til at æde det, eller æder en død rotte der har fået gift. Og hvad med mine høns!? Han har lagt det under en sten og i et hul og sådan, men der kan de sgu da sagtens komme til. Manden synes jeg er dybt hysterisk og er sikker på at ham skadedyrsmanden havde HELT styr på det hele, jeg er lidt mere.. skeptisk. Erfaringer og tanker søges!

Super artikel!

Det der "SÅ ER DET NOK!!" burde du nok rette mod manden. Jøsses en klaphat Jeg ville klart skrue bissen på og sige at de IKKE kan hilse! Alternativt, hvis du ikke kan lide konfrontationen, simpelthen vende om og gå (eller løbe) væk - den modsatte vej - så snart du ser ham. Sært - tja, måske men det forhindrer at de mødes igen.

Jeg forventer egentligt at min dyrlæge har så god indføling med mig som hundejer, at de forstår hvad de skal og ikke skal rådgive om, og i øvrigt LYTTER til mine erfaringer/teorier og ikke mindst forslag når jeg er på stedet. Jeg ville blive død-irriteret hvis jeg stod i din situation, og nok også på et tidspunkt få nok og slå fast hvad jeg havde og ikke havde brug for. Jeg har to gange oplevet at stå overfor en (ny) dyrlæge der synes han skulle rådgive mig om adfærd, og der er jeg fuldstændigt kold. Den ene gang var lidt dominans-snak - der afbrød jeg ham fluks og bad ham, med et smil, om at holde sig til at behandle min hunds fysik og jeg nok skulle tage mig af resten. Anden gang, samme dyrlæge, kommanderede han mig nærmest til ikke at give godbidder på bordet fordi det "ikke hørte sig til" og at "den ikke skulle bestemme", og der var jeg nok lidt grovere og sagde blankt at han skulle blande sig udenom. Der er jeg nok ret... krævende... For jeg betaler mange penge for at være der, og føler godt jeg kan tillade mig at stille krav. Jeg gider ikke bruge tid og energi på at føle mig misforstået eller dårligt rådgivet, så finder jeg hellere et andet sted at smide mine penge.

Vagtegenskaber er uønskede. Min hund skal være social og glad for alle.

Bare under... Jeg slukker vandet, olie på down there og så balsam i håret. Så skrabe skrabe, skylle skylle og slut. Jeg blev vokset engang, hver 6. uge og det var et vildt flot resultat. Men fååårk det er dyrt. Voksdamen sagde i øvrigt at man med fordel kunne skylle med koldt vand bagefter, for at lukke porrerne. Men jeg er kuldskær og har ikke prøvet.

Nå ja, har også prøvet med noget rest tidselolie jeg havde engang. Bad idea. Baaaaaaaad! Blev totalt rødspættet og kløende og forfærdeligt - også på benene. 1 time inden jeg skulle ud af døren i miniskørt til fest. Det var bare suuuper

Jeg er begyndt at barbere med olie (baby, mandel, kokos eller hvad jeg nu har), altså påføre, lade sidde et par minutter og så barbere - det har fået det til at forsvinde totalt her. Før var jeg også vildt tit angrebet.

Et år i Herning havnede jeg lidt ufrivilligt midt i amstaff ringen. Jeg havde baby-Asta med, og der var vildt mange mennesker og hunde overalt, så hun blev ret trykket af situationen. Så jeg listede mig stille og roligt igennem med Asta gående "hest" mellem mine ben og holdt så stor afstand som muligt til bure, hunde og mennesker. Det havde jeg gjort i hvilken som helst ring, hvis min hund reagerede som hun nu engang gjorde her. Det afstedkom en del kommentarer fra diverse udstillere, de fleste bare sådan flabede og et par direkte ubehagelige. Jeg gad ikke engang bruge min energi på at forholde mig til dem Det var bare utroligt plat og meget meget kikset. Gruppen følte sig nok udsat, debatten kørte jo for fulde gardiner allerede dengang. Men sådan en opførsel ændrer jo ikke ligefrem folks indstilling til det bedre Folk må kommentere på mit racevalg alt det de ønsker. Jeg har egentligt aldrig hørt nogle kommentarer om Asta - måske fordi de fleste ikke helt kan gennemskue racen Modjo har jeg hørt lidt om - lille pis-hund, den slags kan ikke trænes osv. Men det kan ikke genere mig. Jeg kalder ham i øvrigt selv pis-hund (kærligt naturligvis ). Til træning er han pisse dygtig, så der falder ingen negative kommentarer om racen

Varme tanker herfra :ae: :ae: :ae: :ae: :ae: Det lyder som om du gjorde det helt rigtige - ikke mindst for Zaki, der nu har fået fred. RIP Zaki

Ahahaha - virkeligt dårligt sted at tage billeder i øvrigt Byggerod über alles *suk*