Louisen

Min britiske veninde sammenlignede Cesar Millan med Dr. Phil, hvilket jeg synes er en udmærket sammenligning. Det har jo vist sig, at Dr. Phil slet ikke er psykiater eller psykolog. Når sådanne mennesker bliver populære på TV, er det jo gerne fordi de kommer med nogle "her og nu" løsninger, der viser miraklet med det samme. En hund der igennem længere tid skal tilvænnes, giver ikke lige så god en Wow-effekt som en hund, der straks underkaster sig i ren angst for denne her farlige, fremmede mand. Og hey ho, problemet er løst, sikke en hundekender... eller ikke. En anden ting er også, at de ting Cesar Millan siger, stemmer godt overens med de gamle, men meget standhaftige myter om hunde, dominans og lederskab. De teorier, som var meget fremme i 80'erne og altså er dem, min generation af hundeejere er vokset op med. Hvis de så ikke har læst nyere materiale, så giver Millans metoder jo genklang af noget, de genkender fra deres barndoms hundeteori. Og vi ved jo alle sammen, at alting var bedre da vi var børn. Ift. hvad Millan selv får ud af det, er mit gæt meget simpelt. Der er i USA et kæmpe behov for hundetræning og -terapi, da mange hunde er frustrerede over ikke at få imødekommet deres behov. Det er jo fra USA, at modehundene blev skabt, før Paris Hilton havde hundene ikke været et modefænomen på samme måde. I USA (og herhjemme, bevares!) er tankegangen stadig meget, at en hund bare er en hund og kan ikke have behov i sig selv, bare den kommer ud at tisse. Når den så splitter hjemmet ad, kommer Cesar ridende ind på sin medie-hest og intimiderer den til total og viljeløs underkastelse, hvilket for en presset hundeejer kan være en lettelse (i starten). Og kombineret med råd om motion og aktivering, virker det som om at Millan har opfundet den dybe tallerken, når det eneste han har gjort er 1) fået imødekommet hundens behov og 2) intimideret den til ikke at gøre noget som helst uden hans tilladelse. Det virker jo udadtil som om, at det har løst alle problemerne, men det har det jo ikke. Tværtimod er nogle af hundene tikkende bomber. Men hvad betyder det? Cesar får berømmelse og penge i kassen, og hvis der er noget som kan korruptere mennesker, så er det disse to ting - og magt. Men i USA er det vel også bare et spørgsmål om tid, før han stiller op til guvenørvalg.

Skoen var faktisk et hit - efter noget tid. Til at starte med var han SKIDE sur. Han gav mig faktisk 3 blå mærker på hånden med sin hjørnetand, fordi han markerede hvor sur han var. DET ville jeg ikke acceptere, så jeg talte med store bogstaver hvilket jeg aldrig gør, så han nøjedes med at sige "Waarhaaarhaaarh" som et pivedyr der er i stykker. MEN jeg belønnede ham så også med noget så forbudt (fedende) som leverpostej og så kunne vi godt blive enige om, at han fik den sko på, hvis det ikke kunne være anderledes. De første ti minutter røg den hele tiden ned og han blev meget sur over, at blive stoppet i snuseri, for at få den hevet op. Igen surmuleri med "Waaaarhaaarhaaarh" og blottede tænder, men ingen markering, det turde han alligevel ikke (han bliver forskrækket når jeg rent faktisk skælder lidt ud, fordi jeg aldrig gør det, så den grænse overskrider han helst ikke. Han elsker jo mor ). Vi fik hurtigt "forhandlet" os frem til, at jeg smed nogle godbidder på fortovet han kunne napse, mens jeg lige hev op i skoen. Så det gjorde vi. Men da først skoen var gået til, var det som om at den formede sig efter hans pote og pludselig sad den bare. Det endte med, at det som var en kort test-tur, blev en længere tur over på Assistens Kirkegård, hvor der blev tisset og skidt i buske (hvilket for Taiki svarer til, hvad spa-bade og wellness er for os mennesker), og der blev hilst på Molly en JR-terrier, som slikkede hans sko og nussede ham lidt (hun er en gammel tæve han har kendt fra hvalp og hun er evig mor over for ALLE hunde som er yngre end hende selv). Vi mødte også en ejer til en anden hund han har kendt fra lille, og nøj han fik opmærksomhed og godbidder for den sko. Så var det lige pludselig slet ikke så slemt! På et tidspunkt sparkede han den lige af. AUV det gjorde ondt i poten, han haltede straks og pev. På med den igen og denne gang INGEN ballade --- jeg tror, han fattede fidusen, for han løb glad videre med logrende krølle, da den var på. Den faldt af en gang til senere, da vi var næsten hjemme og da satte han sig pænt ned og lod mig sætte den på igen. Den faldt kun af 2 gange, da den var gået til, og begge gange fordi han fik lavet en tosset bevægelse. Den kræver lidt øvelse at gå med, men det fungerer fint nok. Jeg tror også, at det er rart for ham at den er tykkere end en ballonsko, for så er det ikke så hårdt at gå med sin fusse på fortovet. Nu sover han glad og fro, han har jo ikke fået en lang gåtur siden i går morges/formiddag, så det var tiltrængt. Her er et billede af skoen, som jeg altså er blevet lidt fan af (omend jeg bliver glad for, når den skal af igen!). Han sidder i halv skide-stilling, men det er fordi han er ved at sætte sig ned og klø øret.

Folk bliver også lidt sure, hvis de har en mindre hund og Taiki så siger bøh. Men jeg tror også, at de bliver forskrækkede. Der er trods alt forskel på disse to ansigter: Begge billeder er fra nettet og jeg ved intet om dem. Fnis.

Den er ikke sprækket, for jeg pillede selv glasskåret ud, det var sådan en lille bitte splint. Jeg betalte 42 kroner for en neopren-sko hos dyrlægen og blev advaret om, at de ikke var vildt holdbare. Min dyrlæge er nu ok med den slags. Skoen skal bare bruges til riften er væk. Taiki får smurt sine poter med potevoks inden vi går ud, men kun på de meget kolde dage.

Jeg bar min hund 500 meter i går (han vejer 16 kilo, det er 1/3 af min egen vægt...), fordi han havde fået en lille rift i poten fra et glasskår og TÆNK NU HVIS der kom skidt i. Så kunne der komme en infektion, som kunne ende med en amputation af tåen, eller hele foden! OG HAN KAN DØ AF BLODFORGIFTNING! Så at man bliver rædselsslagen når nogen siger, at man har ødelagt en hund man elsker, jamen det er da klart at man synker en ekstra gang og tænker "Så for den da..." Men ved du hvad, det er noget pjat. Du tog den rigtige beslutning og du tog den ikke alene. Der var flere andre inde over, bl.a. Viggos familie og dyrlægen. De kender hunden og dyrlægen kender risici ved indgrebet og anbefalede det stadigvæk. Det vejer altså tungere end en eller anden tilfældig person. Altså, man kan også risikere en infektion når man brækker benet, men det betyder da ikke at man lader være med at få sat det sammen og lagt i gips.

Så er debatten også i gang på Shiba-facebooksiden. Jeg synes, det er pudsigt som mange mener, at de ejere som henvender sig til Millan, har valget imellem hans metoder eller aflivning. Jeg har da set og mødt eksempler på hunde, som var MEGET værre end flere af de tilfælde man ser i TV-programmet, som der alligevel kom styr på ved helt andre og mindre grænseoverskridende metoder. Så HVORFOR? Et rigtig godt eksempel er den hedengange Joey, som har to spanske hunde. Den første hund hun adopterede, var virkelig sur på alle andre mennesker. Man skulle ikke komme mere end 1 meter i nærheden af ham, så gøede han, knurrede og snappede ud i luften. Jeg tænkte ærlig talt, at den burde aflives fordi den var farlig. Det er en tanke som jeg kan skamme mig over i dag. I dag er han bare verdens SØDESTE kælepotte, der elsker opmærksomhed og godbidder, og kan gå løs uden snor fordi han altid går lige i hælene på Joey (som han forguder). Der er simpelthen INGEN lighed med den hund han var for nogle år siden og den hund, han er i dag. Og Joey er om nogen, verdens største modstander af Cesar Millan. Så de skal ikke bilde mig ind, at hans metoder er det eneste som duer til de hunde.

1) Jeg tror at de skeler mere til hundens tandsæt end dens race. F.eks. ved jeg, at en shiba blev skudt i USA for nogle år siden, men de har altså også tænder som en schæfer, selvom de er mellem 40 - 45 cm. over skulderen (14 kilo i snit) og derfor ikke særligt store. En lille hund har oftest mindre tænder og kan derfor ikke udrette samme skade. Jeg har i hvert fald aldrig hørt om nogen, der fik flået ansigtet af af en chihuahua, men en schæfer eller labrador, som får fat i fjæset på nogen... Ydrk. 2) Hver situation vurderes forskelligt. Der er tusind ting, der kan være anderledes i den situation du beskriver. Hvis hunden ikke kommer imod dem, men bare står og siger vov, så er den ikke en umiddelbar trussel. Men måske havde de skudt den, hvis den var løbet dem i møde? Derudover så ER der bare forskel på alm. kriminelle og så kriminelle, som er dømt for at påkøre politibiler med sin traktor. Så er man altså gal i hovedet og så vil politiet være mere på dupperne og tage færre chancer, hvilket kun er fornuftigt. 3) Ikke til dig, men generelt: Kriminaliteten har været faldende de sidste mange år, men andelen som kan kategoriseres som vold, er blevet større. Det ændrer dog ikke på, at volden er faldende. 30% af en lagkage er stadig mere end 80% af en muffin, når man sammenligner mængden, selvom sidstnævte er procentmæssigt større.

Kødbiprodukter er det kødaffald der er tilbage, når alt det gode er taget fra, inkl. de rester man giver som proteintilskud til grisene. Og det vil man så have, at man fodrer sine hunde med. Pffft.

Manden har forsøgt at vælte en politibil med sin traktor engang. Ville jeg stole på sådan en mands hunde? NEJ!

Der er regler for den slags. Jeg går ud fra, at betjente gjorde det, de var trænet til. Ellers kommer der jo en disciplinærsag ud af det. Jeg synes, det er synd for hundene. Men ejeren er sgu da sindssyg hvis han tror, at han kan pudse hundene på politiet og de så intet gør ved det. Derudover står der i artiklen, at der var tale om 3 hunde som kom betjentene i møde, men kun to af dem blev skudt. Den ene dødeligt og den anden forsøges reddet af dyrlægen. Slutteligt står der også, at manden er kendt af politiet i forvejen. Mon ikke de også kender til hans hunde? I sådan et område, har politiet et godt kendskab til gengangere, så de har sikkert vidst at hundene ikke var til at stole på. Eller lad mig sige det sådan her: Ingen betjent jeg kender, ville risikere sit job ved at skyde hunde, der i lokalområdet var kendt som værende søde og fredelige.

Taiki lignede shibaen i videoen da jeg prøvede sokken i morges. Til sidst nægtede han at gå. Min dyrlæge har nogle neoprensko, som jeg vil købe i dag. Så må han forsøge at overleve på sin shibastolthed. Endte med at bære ham hen på et stykke græs hvor vi bor, hvor han så humpede rundt og fik tisset og skidt. Så bar jeg ham tilbage igen - det var et ømt syn. Jeg har tjekket igen idag, med pandelampe og lup, og der sidder ikke noget i såret, som er fint i farven når renset. Så ingen betændelse. Så langt så godt! Og jeg er glad for min tid på sygeplejerskestudiet, for ellers var jeg for længst taget til dr. dyr, fordi han er så ynkelig (men det må også gøre lidt ondt). Han er dog meget tapper. I morges gik han helt selv fra soveværelset og ud i køkkenet, da han hørte mig smøre leverpostejsmad! Min lille kriger.

Å håhå, vil forsøge det i morgen, men det bliver så morsomt. Da han var hvalp og ikke så godt tålte vejsalt, købte jeg ballonsko til ham. 1-2-3, så havde hans hvalpetænder lavet dem til konfetti. Til gengæld accepterede han plastret tidligere, det faldt bare af. Jeg må prøve det med sokken. Har en gammel uldsok liggende som er krympet i vask, det må gå an. :blink:

Skulle jeg vælge imellem om min hund kunne lugtes af de andre hunde eller om han hvert 14. dag skulle skrige hver gang han sked, på grund af smerter, så er jeg ikke i tvivl om hvad jeg ville vælge - det samme som dig. Derudover er en løs ringmuskel en bivirkning der KAN opstå, ligesom med alle andre indgreb kan der opstå komplikationer. Det er ikke noget man kan forudse, men det er noget man må vurdere om man tør tage chancen med. Personligt havde jeg taget chancen, fremfor at give hunden et liv med smerter hver 2. uge, efterfølgende medicinsk behandling og hvad har vi. Hvis han så fik løs ringmuskel af det, måtte jeg tage den derfra. En ven af familiens hund fik i øvrigt løs ringmuskel efter en meget svær drægtighedsperiode der endte med spontan abort. De lærte den at bruge en kattebakke som stod i stuen. Som regel kunne de godt skynde sig at lukke den ud i haven når den markerede, men hvis det pludselig kom bag på hunden selv, så ville den gå over og bruge bakken, så der ikke kom "uheld" på gulvet. I starten var det ikke rart for hende, men hun fik masser af ros og godbidder. Engang jeg som teenager passede hende, kom hun selv over til mig og gjorde opmærksom på det. Så måtte jeg sige "Neeeeeeej Shanda, sikke en flot bæ, her er en guf" inden jeg ryddede det op. En sand hundeven.

TS, man lærer noget nyt hver dag. Du skal ikke være ked af, at dyrlægen grinede af dig. Jeg har engang oprettet en tråd herinde i vild panik, fordi min hanhundehvalp havde fået store bylder ved sin penis. Hvorefter folk skrev, at han bare var blevet så voksen, at hans svulmelegemer gjorde ham i stand til at få stådreng. Det synes jeg godt nok også, at nogen burde have fortalt mig! Jeg havde faktisk allerede ringet efter Falck kæledyrstransport ... hvilket blev pænt afbestilt igen. Forestil dig dyrlægens ansigt, hvis jeg var nået derind? "Doktor doktor, hjælp! Min hund er liderlig"... Suk.

Taiki har fået en rift i den ene tå/trædepude. Det blødte tidligere, men ikke længere. Det er et kødsår, men der sidder ikke noget derinde og jeg har renset rigtig godt med sæbevand og skyllet efter med steriliseret saltvand (som jeg havde fra mit gamle arbejde, engang jeg blev revet af en ældre borger). Vi skulle gå aftentur bagefter, først havde han et plaster på, men det faldt af og så ville han ikke gå. Så jeg blev lige Københavnsmester i 400 meters 16 kilos løft - det er 1/3 af min egen vægt og jeg er en splejs, så jeg fortjener en medalje. Rensede igen og nu sover han bare, så det får hvile i nat. Men hvad med de næste dage? Skal jeg ud og have ballonsko eller kan jeg nøjes med at rense det efter hver tur? Det går som sagt ned i kødet, men det er fint og rent. Men han halter og det er "marjet sønt" for ham, mener han. Det skal måske tilføjes at vi har en aftale om, at jeg kun må pille ved hans poter, hvis han får en kong med leverpostej i, så han ender med at blive tromletyk hvis det ikke læger hurtigt. :blink:

Håber det ikke, banke under bordet osv. Jeg er totalt pylret med Taiki, han må ikke lægge sig på det kolde fortov osv. Men han havde også så mange smerter dengang, at da dyrlægen mærkede ham på maven, så skreg og græd han. Han fik smertestillende injektion og smertestillende piller til senere, samt antibiotika imod betændelsen. Og pludselig var han en glad og rørig hund igen, uden at jeg egentlig havde opdaget at han ikke var det pga. smerter. Min samvittighed var sort som kul. Så nu er jeg pylret, selvom han for længe siden har fået pels over det hele.

Jeg er nu også typen, der i debatter hvor det er mig imod 10 forskellige debattører, kan blive lidt fintfølende og til sidst ikke orker mere. Det er en lidt voldsom oplevelse, hvis man lige har sådan en dag, I ved.

Jeg kan godt se, hvordan man kan få idéen, men umiddelbart lyder det jo mere som om, at hun reagerer på gøen og ikke den anden hund. Da du skriver, at hun er sit sædvanlige fjogede jeg, da de først hilser og går tur sammen.

Taiki fik blærebetændelse, hans hvalpemave var helt bar og han var vinterhvalp. Så hold øje med det.

Det er én ud af flere. Jeg vil ikke sættes i bås med vedkommende eller det vedkommende skrev, ikke fordi du skal blive i debatten, men fordi det er vigtigt for mit ego at påpege.

Eller også har han bare en lille diller? Who knows.

Jeg synes også, at Henriettes indlæg var for meget og for groft. Pakker man det ud synes jeg at der står "Jeg siger ikke at du lyver meget, kun at du lyver lidt" og det hører sig ikke til. Så kan vi ikke diskutere NOGET herinde, hvis vi ikke accepterer præmissen for tråden. Så jeg kan godt forstå, at du synes det er for meget. Jeg er enig med dig. Jeg synes dog, at det ville være ærgerligt at lukke tråden, selvom jeg godt kan forstå at det er svært at stå i modvind fra mange andre. Jeg kan kun tale for mig selv, men jeg tager meget afstand, fordi jeg har en hund som fik dårlige oplevelser i hvalpetiden og kombineret med dårlige oplevelser under kønsmodningen, skabte det nogle problemer vi også døjer med i dag, hvor han fylder 1 år om to uger. Og det er jeg rigtig ked af, for han var sådan en hvalp der kunne med alle, han legede med alle og nu er han bare sur, og hvis han ikke er sur så er han ligeglad. Med mindre det er dame-hunde. Jeg er ret sikker på, at det samme havde været resultatet, hvis jeg havde brugt det kursus du beskriver. Fordi jeg set i bakspejlet ved, at jeg burde have været mere involveret i den leg han indgik i, burde have været mere selektiv med legekammeraterne og burde være trådt mere i karakter, have sat grænser og sagt stop flere gange, end jeg gjorde. Og så er det jo klart, at det løber mig koldt ned af ryggen, fordi jeg forestiller mig min højt elskede hundebamse blive mulet af de andre, være trist og andre dårlige ting, på sådan et kursus. Din hund er måske sådan en, der tager let på tingene. Måske er han mere psykisk robust end Taiki? Eller også skete der bare ikke noget slemt. Men jeg tænker, der kunne godt være sket noget slemt og HVIS han så havde været en anden hund, kunne du få samme problemer som vi kæmper med. Vi ved ikke hvilken hvalp vi får og selv når vi kender hvalpen, aner vi ikke hvilken slags voksen hund vi får. Derfor skal man passe på med, at kaste den ud i nye situationer og bare håbe på det bedste. Det er bedre at tage det i hvalpens eget tempo, men det er svært hvis man kun er der 10 minutter til at holde øje med det.

Det er learning by doing. Mester har lært noget af denne situation. En anden gang vil han nok gøre noget anderledes. Hvis det virker, så er det sådan, han vil handle fremover. Hvis det ikke virker, gør han noget andet. Det er derfor, at det er vigtigt at ens hund socialiseres med mange forskellige hunde og ikke bare de samme. Så lærer den at tolke situationerne mere nuanceret og ved, at selvom én hund måske ikke gør alvor af sine blottede tænder, så gør den næste det måske og så er det bedst, at være MEGET tydelig og tilbagetrukken, hvis man ikke vil risikere noget. Ligesom at vi ved, at den fulde mand kan være flink nok, men han kan også være ubehagelig, så det er måske bedst at holde afstand indtil man har vurderet hvilken af de to, han er.

Jeg er ikke adfærdsterapeut, men hvad jeg har gjort i lignende situationer: Jeg trækker lidt væk fra gruppen/den anden hund og laver øvelserne. Hvis Taiki stadig stresser, trækker jeg endnu længere væk. For at teste hans fokus, starter jeg med øvelser som han kender ud og ind, f.eks. sit eller giv pote. Når han kan lave øvelserne uden at stresse, så træner jeg med ham dér. Hvis der er tid nok, kan jeg forsøge når Taiki er rolig og fokuseret, at flytte lidt tættere på den gøende hund med ham. Måske bare et skridt tættere på. Så laver jeg igen "hudløshed-øvelserne" sit og giv pote m.m., for at hjælpe Taiki ind i det rigtige mindset. Bagefter tager vi så de mere krævende øvelser og den nye træning. Når han er fokuseret igen, kan jeg så tage endnu et skridt tættere på den hund som stresser ham og gøre det samme én gang til. Men først når Taiki er rolig og fokuseret det sted, hvor vi nu står. På den måde bliver han desensibiliseret over for den anden hunds reaktion/stress/gøen, så den til sidst ikke har nogen effekt på ham. Det er også en metode vi bruger, over for gøende hanhunde, som han har reageret meget på. Nu skal de være MEGET tæt på, før han selv reagerer, hvor han før kunne flippe ud over, at de stod tre blokke væk og glammede.

Hvorfor kobler du de to situationer sammen? Når hun ikke reagerer negativt på selve mødet med den anden hund eller at gå tur sammen, synes jeg ikke at det virker som om, det er "løben over ende"-situationen, som stadig sidder i hende. Det virker mere som om, at hun enten er lydsensitiv eller bliver "smittet" med stress fra den anden hund som gør. Altså at hun ikke kan abstrahere fra dens gøen, som jo både kan være iver, men også kan være signal om fare eller opkørthed. Når det ikke er den anden hund hun reagerer på, men dens gøen, så vil jeg tro at det ikke har at gøre med den første situation.