Louisen

For at trøste vil jeg bare sige, at jeg nogle gange har kunne slå mig selv over egen reaktion, i "dumme" situationer. Man er så bagklog, men det går så hurtigt i situationen. Så lær af dette hvad I kan, men lad være med at slå jer selv mentalt med det. Taiki lægger sig ALTID ned ved synet af en anden hund. Det er meget problematisk, hvis vi gerne vil aflede ham, gå videre eller gå ud til siden. Han nægter at bruge sine ben, så nogle gange ender det med, at jeg slæber ham bag en busk eller en parkeret bil, fordi hans ben virker igen når udsynet til den anden hund er blokeret. Men det har intet at sige om hans reaktion. Nogle gange rejser han sig op, snuser/hilser på den anden hund og vil lege. Andre gange forsøger han at springe lige op i hovedet på den, hvilket selvsagt ikke tages populært imod. Vi har fået at vide, at vi skal aflede ham allerede inden han lægger sig ned, men det er meget meget svært da det kræver øjne i nakken, rundt om ethvert hjørne og 5 kilometer foran og bagud. Men vi prøver så godt vi kan, for det er en meget dårlig vane. Man kan også se på de andre hunde, at de bliver usikre på ham, fordi de ikke ved hvordan de skal tolke det og en cocktail bestående af en usikker hund og vores usikre bølleterrorist, går aldrig godt... selvom de måske under andre omstændigheder ville kunne lege fint sammen.

Det var også mere et spørgsmål til "folket". Normalt er det jo den overfaldende hunds ejer, der skal betale hvis hunden laver skade på andre, men hvis det er to hunde som er overladt i andres varetægt, er det så dem som skal betale for eventuelle dyrlægemidler eller er det den, hvis navn står på ejerpapiret? Pædagogerne i din nevøs vuggestue kan blive straffet med fyring, bøde og fængsel, og miste retten til at arbejde med børn, hvis de udøver grov uansvarlig opførsel som fører til, at din nevø lider fysisk eller psykisk overlast. Det giver dig en vis sikring, hvor jeg er ret sikker på, at hvis du hentede en flænset hvalp hos disse mennesker, så ville det ingen konsekvenser have for dem overhovedet.

Du tager aflastningsmoderen og slår aflastningfaderen med hende. Og med pædagogstuderende-hatten på: Og så laver du en underretning til kommunen, gerne i ledtog med en pædagog, lærer eller lignende professionel person, fordi kommunen så er tvunget til at kvittere for modtagelsen af underretningen inden for 6 hverdage og den prof. person kan (og har pligt til) at spørge kommunen om, hvordan den vælger at forholde sig til underretningen og hvilke tiltag der sættes i værk; hvilket meget gerne skulle forhindre, at kommunen parkerer underretningen lodret. Fagperson kan også anke afgørelsen (om ikke at handle, f.eks.), hvis kommunens tiltag ikke vurderes til at være gode nok. En underretning handler om, hvorvidt barnets tarv imødekommes og det er også værd at have i mente, hvis forældre/familie og aflastningsfamilie ikke fungerer i et godt samarbejde. Det er dog vigtigt, at man ikke skriver sine holdninger eller tanker i underretningen, men baserer det på dokumentationer og observationer af neutral art. F.eks. "Barnet er trist når han kommer hjem fra sin aflastningfamilie. Barnet har sagt, at der ikke er tid til ham i aflastningsfamilien. Barnets tøj er nusset og han bærer præg af ikke at have været i bad, mens i aflastningsfamilie" eller deslige. Efter Barnets Reform i 2011, SKAL der altid laves en underretning hvis forhold omkring barnets trivsel er kritisable - også selvom fagpersoner, familie, aflastningsfamilie osv. vælger selv at løse problemet sideløbende med underretningen. Man kan altså ikke undlade at underrette med henvisning til, at institution, fagpersoner eller andre allerede er informerede om problemerne og forsøger at tage handling på dem; kommunen skal stadig underrettes. Det er lovpligtigt og fagpersoner kan straffes med bøde og fængsel, hvis der er tale om grov forsømmelse af underretningspligten, som for dem er skærpet (men som gælder ALLE borgere i Danmark).

Nej, det kan de ikke... Det tror jeg ikke. Men jeg ved ikke, hvad det har at gøre med de indlæg, jeg har skrevet? Jeg ved, at Taiki reagerer meget tydeligt, når han føler sig provokeret. Han pakker ikke tingene ind. Til gengæld er det utrolig sjældent ham, som provokerer først. Det ved jeg, fordi vi har holdt øje når vi er gået to med ham og den ene (som ikke holdt snoren) har kunne se ham forfra, og jeg ved det fordi to forskellige adfærdsterapeuter/-trænere har sagt det. Det gør det ikke okay, at han reagerer meget skarpt på små ting som han burde lade fare, eller besvare ved f.eks. bare at spejle den anden hunds handling. Men jeg synes, det er uendelig morsomt, når vi ser en fremmed hund med blottede tænder, mens ejeren himler op over hvor sur MIN hund er. Fordi hun ikke kan se sin egen hunds mimik og at den, på sin egen måde, er lige så sur.

Min holdning er nok overordnet set den, at hvis man skal kunne sige at noget fungerer sådan generelt, så skal det fungere på 80-90% af alle hunde man gør det på. Ellers kan det ikke anbefales. Jeg kender en pige, som alene-hjemmetrænede sin hund ved, at hun efter de første 14 dage bare tog i skole i 6 timer og håbede på det bedste. Der skete ikke noget, udover at hunden havde tisset og skidt på avisen. Men jeg kan godt garantere, at den metode ikke vil fungere på 80-90% af alle hunde. På engelsk har de et udtryk som siger "No harm, no foul". Det stammer fra basketball og betyder, at hvis en fejl i spillet ikke er udslagsgivende for resultatet af kampen, så vil dommerne ikke straffe for det. I dette tilfælde kan vi sige det om din hund, at den har fået en masse positivt med sig fra oplevelsen, uden at lide overlast på nogen måde - så skidt pyt med, at metoden måske er kritisabel. Men i mange tilfælde, vil resultatet føre til noget andet; hvalpe som oplever at blive bøllet og tumlet vildt, hvalpe som oplever det at blive efterladt til fremmede af deres ejer som et tillidsbrud, hvalpe der kommer til skade fordi der ikke er ét sæt øjne til hver hvalp men kun er et sæt øjne pr. 4-5 hvalpe m.m. I nogle tilfælde ser man ikke resultatet af denne negative socialisering, før hvalpen bliver ældre og mere udadreagerende. Så er det nemt at forklare det med andre ting; hormoner og teenage-alderen osv. Men jeg tror, at mange ting kan føres tilbage til negativ socialisering i hvalpealderen. Ligesom at du tillægger dette arrangement æren for din hunds positive gemut. I praksis aner du ikke, om han er social og dejlig pga. dette arrangement - eller på trods af? Du aner det ikke. Måske er din hund af den slags, som kunne være tævet med våde aviser hele barndommen og stadig være god af sig. Så selvom jeg synes det er fint nok, at du/I havde en god oplevelse med det, så forholder jeg mig stadig ret kritisk over for konceptet.

Hvem betaler hvis noget går galt og en hvalp kommer til skade?

Tak for link, det var spændende læsning. Jeg har faktisk overvejet at få mit eget show på National Geographic om børneopdragelse. Jeg har ikke nogen uddannelse, men jeg er autodidakt, fordi jeg har omgået mange børn i min tid. Et af mine bedste metoder er, at presse børnene så meget at de begynder at græde og så skal man bare ruske dem, til de holder op med det. Så bliver der så dejligt stille. Hvis nogen er interesserede i, at medvirke i mit show, så skriv endelig. Så skal jeg nok komme og løse de problemer, I har med jeres børn.

Enig. Jeg oplever tit, at jeg opfatter en situation anderledes end den anden hundeejer. Taiki reagerer enormt kraftigt på selv små provokationer. En småt vibrerende overlæbe er nok til, at han kan finde på at ligge vandret og råbe "SLÅS SLÅS SLÅS". Men den anden hunds ejer står bag sin hund og kan ikke se sin hunds mimik. Så det eneste de opfatter er, at deres hund står og kigger på Taiki, og så flipper Taiki ud. Og en del forstår ikke, at bare det at kigge/nedstirre MEGET, kan være et dårligt tegn, så når deres hund stirrer vildt på Taiki, som så straks råber "SLÅS? SLÅS! SLÅÅÅÅS!!", så synes det at det er Taiki som er en ballademager. Ja, de synes faktisk der er SÅ mange ballademager-hunde i området, for de oplever bare så tit at deres Flæske bare står og kigger, og så bliver den anden hund sur uden nogen grund.

Jeg vil gerne lige sige noget, som jeg synes er overset. Det kan godt være, at Mester fik en overfladisk ridse hvilket siger noget om den anden hund, men det kunne være sket, både da du sparker hunden og da din kæreste hiver hunden væk i halsbåndet. Prøv selv at lægge dine tænder fast, men ikke hårdt oven på din arm og så i en hurtig bevægelse hive din arm ud. Du vil sikkert få nogle ridser. Hvis nogen så samtidig sparkede dig, kunne du sikkert komme til at bide hul på din egen arm, selvom det ikke var meningen. Så Mester er måske kommet til skade, pga. jeres reaktion. Når det så er sagt, så har jeg slet ikke nerver til at lade en anden hund sætte Taiki på plads. For det første er der så mange her hvor vi bor, hvis hunde ikke er socialiseret godt nok, så jeg aner ikke hvor langt de vil gå i situationen. For det andet har vi haft problemer med, at Taiki ikke stolede på os i sådanne situationer, så han alt for ofte følte, at han skulle puste sig op, i stedet for at overlade det til os at beskytte flokken/hinanden. For at forhindre det, er vi altså nødt til at træde i karakter. For det tredje, så giver Taiki sig ikke. Hvis en hund lægger ham ned, bliver han ved med at forsvare sig og jeg kan blive nervøs for, om det kan eskalere situationen, så den anden hund vil bruge endnu mere magt/værre metoder, for at trumfe sin vilje igennem. Taiki har aldrig fundet sig i at blive sat på plads, ikke engang som hvalp når han var lidt for fræk over for andre hunde. Så det tager jeg ingen chancer med. Fordi jeg ved, at vi af flere grunde ikke har nerver til at lade situationen udspille sig færdig, så undgår vi steder med løse hunde så godt vi kan. Vi er meget, meget hysteriske med, at råbe folk an så de kan få styr på deres hunde, når vi møder dem steder, hvor hunde ikke må være løse. Der er nogen som mener, at hunde bare skal have lov til at løse problemerne selv, altså finde ud af hvem der bestemmer osv. Hos os resulterede den tankegang i en hund, som blev angst-aggressiv over for alle fremmede hunde og som ikke stolede på os, fordi han ikke følte at vi passede på ham. Jeg har lært lektien og jeg kommer aldrig nogensinde til, at lade min hund og en anden hund "ordne sagerne selv". For Taiki betyder det, at alle andre hunde er nogen man potentielt skal slås med og at han ikke kan regne med, at vi har hans ryg - og så må han jo selv tage affære. Vi er endelig ved at få ham væk fra den tankegang, men det har holdt hårdt og kostet meget tid, meget overskud og en del penge i adfærdsterapi.

Vi træner høje lyde. Jeg bruger bare videoer fra Youtube. Det er vigtigt, at træne lydene meget pludseligt og rundt forskellige steder i huset, for ellers har det ikke samme effekt som fyrværkeri, som jo også er uforudsigeligt og fra forskellige retninger. En uge inden nytårsaften vil jeg sætte en DAP op, sådan en dims til stikkontakten som udsender beroligende hormoner. Selve nytårsdag skal vi gå lange ture, jeg cykler med ladcyklen ud i skoven og holder en picnic. Masser af træning og snus, og hundeleg med hunde kan kender. Dette gøres for at gøre ham træt både fysisk og mentalt, men også fordi at hans behov for stimulering ude IKKE kan imødekommes om aftenen på nogen måde, så det gælder om ikke at risikere at stå med en hund, som gerne vil ud og lege efter aftensmaden, hvor de her på Nørrebro allerede er i gang med at fyre af. Han får sin sidste luftetur uden for matriklen under Dronningens nytårstale, hvor vi er hjemme i god tid INDEN den er færdig (for når den er færdig, fyrer mange af, men under selve talen er der mere stille). Resten af aftenen kommer han kun ud at tisse i vores lukkede gård, som normalt er forbudt område for hunde som skal luftes. Han har allerede ét godbidsspil, jeg køber nogle flere hvor jeg gemmer dem, så de er nye og svære i det, så han kan bruge noget krudt på dét. Og når der rigtig fyres af, får han en kæmpe knogle fra slagteren, den slags bliver han gerne meget opslugt af. Vi har i øvrigt mørklægningsgardin i soveværelset, men sætter pap (fra flyttekasser) over de andre vinduer, så der er helt lukket af for lysene. Samtidig hører vi musik/tv og snakker, og har inviteret 1-2 gæster til middag. Jeg er frarådet Zylkene, fordi det gør hunden sløv fysisk, men mentalt opfatter de stadig alt. Så bliver de da først angste, når der er mærkelige lyde OG kroppen ikke virker som den skal. Jeg har endda hørt om hunde, der ikke havde problem med nytårsaften før, men som efter at have fået Zylkene blev angste, fordi de forbandt lydene med deres umulige krop. Til gengæld kan jeg godt finde på, at bruge lidt baldrian eller blomstermedicin af den slags, der virker beroligende uden at være bedøvende på nogen måde. Samme slags, som nogle også bruger på deres hanhunde, når tæverne er i løbetid i kvarteret. Uanset hvad, håber jeg på at Taiki tackler nytåret bedre end sidste år. Han var ikke angst, men han var kun 11-12 uger gammel og blev stresset over ikke at kunne sove eller komme ud for at pølle (han var avistrænet med tis, netop fordi vi havde forudset nytårsaften). Så dét bliver i hvert fald noget andet i år.

Årh, har lyst til at nusse og mundprutte hvalpemaver nu! Taiki elskede når jeg mundpruttede ham på maven, han ville selv lægge sig på ryggen og gøre sig til, for at jeg gjorde det. Så ville han fnyse imens (hundelatter?) og den lille hale ville piske frem og tilbage henover gulvet under numsen (da den jo krøller på en shiba), og så ville han fare op, løbe rundt, og lægge sig parat igen. Hvalpemaver. Hvalpenus!! Det er ren terapi.

Han reagerer også mere på kælenavnet Bammis (bamse + shibamis) end sit navn. Nogle gange vil han bestemme det hele. Alt efter om han gør det på en charmerende måde eller en bøllet måde, hedder han Præsident Obammis eller Obammis Bin Laden. Børnene her i kvarteret kalder ham for bamsehunden og Tiger (som vel lyder som Taiki). De elsker ham og han dem... Men kun hvis de nulrer ham i kindskægget og halsdellerne, han gider ikke rigtig "klap". :blink: Eris er slank, men meget ræveagtig og jeg har set slankere hunde end hende. Den shiba jeg tænker på, var mega tynd, men alligevel kunne man ikke se eller mærke dens ribben gennem pelsen. Den var bare bygget sådan, tror jeg. Den fik lige så meget mad at spise hver dag, som familiens labrador. Men havde åbenbart et sindssygt stofskifte.

For dælen da, I avler flotte hundehvalpe. Altså, lad os ignorere at jeg ikke aner en fis om hvordan GD ideelt set skal se ud, jeg ved heller intet om biler, men det der er sgu da små Ferrarier og dét ved man da, hvad er!

Taiki havde nogle problemer med andre hunde og det var bare alle pengene værd (og så lidt til, men sig det ikke højt :blink: ) at have en adfærdsbehandler ude. Hun så virkelig noget, vi ikke så og efter kun et par dage kom der markante forbedringer. Det kan virke som mange penge, men aaaaah hvor er det bare fedt at få noget konkret at arbejde med og så se, at tingene går den rigtige vej. En kæmpe lettelse. Så find de penge, andet kan ikke betale sig.

Hvis man ser billede 4 ud af dem jeg har postet, kan man godt se at han mangler lidt talje. Spørgsmålet er så bare om dellen henover skulderen ryger også, eller om det bare er hud. Min kæreste mener stadig, at Taikis mor må have rendt i skoven og hygget sig med en sharpei, med alle de rynker og den størrelse, Taiki har.

Han har en del løs hud, men han er altså buttet plus det løse. :blink: Det er jo heller ikke voldsomt meget han skal tabe, dr. dyr mener jo at hans idealvægt er på 14½ eller måske endda lige under 15, så det svarer jo til ca. 3-4 pakker kærgården der skal smides rundt omkring. Hvilket vel svarer meget godt. Hans pels er tyk, men han har lige smidt det sidste fra sommeren af, så det er ikke pels det hele. Han er en rigtig rynkefar, så du har ret i at der skal tages højde for det. Og så er han bare en basse.

Det er vel falsk markedsføring. Hvis køber gemmer annoncen som dokumentation, kan de bede om enten at handlen går tilbage eller en refundering af noget af beløbet, som kompensation for at have købt en vare under falske forudsætninger. De nærmere regler må du spørge Forbrugerrådet om.

Billederne

Hehe, her er lidt. Jeg glemmer vist at lægge ud herinde, fordi Taiki har sin egen fanside, som jeg spammer når jeg husker det. Han skal tabe sig, men altså, han bliver ikke en lille nips. Det ville være for stor en kamp, for ham og for os, så det handler mest om at han skal tabe sig, så hans led ikke bliver helt umulige når han bliver ældre. Gennemsnitslevealderen for shibaer i USA er vist 12 eller 14 år, og den ældste hund i 2011 var en 26 årig shibablanding (tak til Karin Bankov for sjov statistik i "Spidshunden"). Men det er jo kun rimeligt, hvis hunden så også har det godt når den er så gammel og det har den ikke, hvis den pga. evig overvægt har slidte led og gigt, er der kun én rimelig ting at gøre... Jeg skal jo være sammen med ham, minimum til jeg fylder 40 år, så må man passe på ham allerede nu som 26 årig! Lever... Det kan jeg ikke. Det er pinligt. Jeg ved, at jeg kan håndtere blod, smerter hos andre og mig selv, bræk, brækkede knogler der kan mærkes under huden eller ses igennem huden, nåle, lungeslim (som er noget af det ulækreste kroppen nogensinde har produceret), lort, tis, skidt og møg. Men lugten af lever der præpareres på den ene eller anden måde, sender mig til tælling. Hvis jeg ikke kaster op, besvimer jeg fordi jeg får et ildebefindende. Så giv mig alle andre råd end noget med lever, tak. (ellers må jeg sætte min mor til det, hun ELSKER stegt lever, så hvis det kommer på en wok med lidt grøntsager kunne det måske gøre det ud for dampning...).

Årh mit hjerte bløder for Sally. Har delt med alle på Facebook. Vi har ikke plads eller penge til endnu en hund. Pis.

Taiki fik tynd mave og var meget oppustet på Orijen. På amerikansk forum kunne jeg læse, at andre shibaejere har haft samme problem. Der er for højt indhold af protein (80%) og hele æg...

Du har helt ret. Jeg mærker også efter på ham. Det bliver en svær balancegang, men mit udgangspunkt er, at han har 2 fedtdepoter, der skal reduceres. Dellen henover skuldrene og sin mave. Når de er reducerede i en eller anden grad, må det blive "touch and go". Jeg er begyndt at acceptere, at jeg måske aldrig får en fiks lille rævesag, men selvom han er bamset i sit look, skal han være en sund bamse.

Han skal ikke sultes ned. En af grundene til at vi skifter til RC Satiety er, at folk her og dyrlægen siger, at han kan spise mere af det. Jeg kan IKKE skære mere i nuv. fodermængde, selvom det er det der skal til, for så sulter han. Her i kebabhelvede på Nørrebro går det ikke at have en hund der kun tænker på mad, og jeg synes det er plageri. Altså, jeg skelner imellem en lille sult og så den sult, der er ubehagelig og øv. Jeg har den hund jeg har, men selvom han er kraftig bygget, så har han en delle henover skulderen og lidt for meget mave. Men når det er væk, så synes jeg faktisk ikke at han skal mere ned i vægt, også selvom han ikke bliver en let fiks rævesag. Han er en bamse, har altid været det og jeg tror bare, at det er sådan han ser ud. Han virker i øvrigt på ingen måde hæmmet af sin overvægt, hvilket bekymrer mig lidt, for jeg gad godt at han tog mere hensyn til sine led.

Lige pludselig vælter det ud af Japan med opstramninger på reglerne for shiba. Deres dommere er blevet mere skrappe og slår ned på ALT. Jeg har endda hørt om en udstilling i Tyskland med en japansk dommer, der trak nogle farvekort frem, som han brugte på hundenes pels for at se, om de røde hunde var FOR (mørke)røde og om black&tan var sort i brun nuance, eller var for sort-sort med blå/lilla skær. Jeg ved ikke om det passer, men rygtet vil vide, at de i Japan er meget nervøse for den amr. akita, som de gør alt for at holde ude af landet. Fordi den adskiller sig meget fra deres akita inu'er, selvom amerikanerne og en del europæere tror/synes, at det er samme race. De er bange for, at det samme sker med deres shibaer, at vi her i Europa har misforstået avlen og derfor kommer restriktionerne nu, for at undgå at der opstår en "europæisk shiba" ligesom der er opstået en amerikansk akita. En af de store forskelle er bl.a., er de europæiske shibaers haler meget ofte krøller i en snegl. I Japan ligger halen henover ryggen i en bue, der enten står ud fra kroppen eller ligger oven på ryggen. Og ja, så er de ikke tilfredse med, at vi her i Europa er "rævegale" som de kalder det. En shiba skal være en gyldenrød farve, ikke mørkerød. Den mørkerøde farve er kun tilladt i nogen omfang hos den farve shiba, der hedder "sesam". Det bliver interessant at se, hvilken effekt det får rundt omkring. Jeg har i hvert fald hørt, at nogle opdrættere og udstillere i Tyskland fik lidt af et chok, da deres champions fik hårde ord med på vejen af den japanske dommer. Men det er desværre mest "hear say" fra en tysk shiba-ejer, så jeg skubber på over for mine japanske shiba-venner, at de skal finde (og oversætte) materiale, som de har en del af om emnet. Gid man kunne japansk, altså!

Taiki gør lidt af det hele, så det har ikke været nødvendig. Han elsker dog, hvis vi graver et hul sammen. Så finder han gerne noget at putte i det, en kogle eller en gren, og så skal jeg begrave den, så han kan grave den op igen. Og så skal vi grave et nyt hul til den. Engang ville jeg se, hvor længe der gik inden han blev træt af legen. En time senere tænkte jeg, at nu var der også et kvarters gåtur hjem og han havde hverken tisset eller skidt endnu. Så jeg måtte afbryde og Taiki syntes, at jeg var onde-mor.