Louisen

Jeg ved ikke om jeg bør tilføje, at jeg faktisk elsker GD og overvejede at få en, men har selverkendelse nok til at vide, at jeg ikke har temperamentet. Schæfere elsker jeg også, regner med at jeg engang i fremtiden skal være schæfer-moster, fordi min søster er helt skudt i racen og måske skal have en, når hun er færdig med studiet og ved, hvor meget tid hun bruger på at arbejde. Faktisk elsker jeg alle hunderacer og finder charmen i dem alle sammen, så jeg lyder mere negativ end jeg egentlig er. Jeg synes vel bare, at ret skal være ret - når vi alle sidder her og er enige i, at det er for dårligt med franske bulldogs der ikke kan trække vejret og mopser der taber deres øjne osv., så må vi også se bjælken i eget øje og overveje, hvilke (evt. potentielle) skavanker vores egne hunde har, kan få eller racen som helhed kan udvikle sig hen imod, hvis ikke opdrætterne ser sig for.

Det første stykke tid vi havde Taiki, havde vi faktisk nedskrevet "reglerne", så var det nemmere at være konsekvente. Det betød også, at vi havde en snak om, hvad vi hver især syntes var okay, så der blev enighed.

Drengen kan aldrig klandres, han er et barn og hvis ingen har lært ham noget om hunde, så kan han ikke forventes at vide bedre, uanset om han så har drillet hunden og selv tilbudt den sit bukseben. Jeg synes dog også, at det er synd for hunden, fordi det samme kan siges om den. Den ved ikke bedre, så den gør ikke bedre - kort sagt. Jeg tror, vi kan blive enige om, at hvis en rottweiler rent faktisk vil gøre skade, så gør den skade. Men der er så mange mennesker inde over i den video, de skygger for udsigten så at sige, så det er meget svært at se hvad der rent faktisk foregår. Det, som jeg forarges allermest over, er dog helt sikkert at fordi én hund gør noget uønsket, så skal flere/alle/mange hunde straffes for det. Jeg vil gerne se en statistik i procent. Hvor mange rottweilere i % bider børn hvert år. Jeg er ret sikker på, at tallet er enormt lavt. Så vidt jeg husker fra en rapport over aflivninger med bidskaber som begrundelse, figurerer schæferen som nummer 1 over antal bidskader, rottweiler og golden retriever som de næsthøjeste. Men det kan man jo ikke bruge til noget som helst. For det første topper schæferen som favorithund, så det er klart at når der er flest af den race, vil den også med stor sandsynlighed have flest bidskader på samvittigheden; det betyder ikke at den procentmæssigt har flere bid på samvittigheden end så mange andre racer. Derudover siger statistikken måske også mere om, hvilke hundeejere der rent faktisk tager bidskader alvorligt - jeg er f.eks. engang helt uprovokeret blevet bidt i anklen af en chihuahua og jeg kan godt love, at ejeren ikke fik den aflivet på den baggrund, selvom det var en aggressiv lille satan (jeg har intet imod racen, men den var ond i sulet, den hund). Måske figurerer disse racer højt på listen, fordi deres ejere rent faktisk tager bidskader alvorligt i modsætning til ejere af mindre hunderacer? Jeg synes sagtens, at man kan bruge ordet diskriminering.

Jeg synes bare det virker ekstremt, at man ligefrem indretter hele hundens madprogram efter noget, der i teorien KUNNE ske og nævner dét som specifik årsag (som jeg har set). De mennesker jeg har læst gør det, er meget strikte med det. Jeg tænker bare, at når det nu er så "besværligt" at hunden vokser så ekstremt meget - man skal passe på foderet, vitaminerne/olierne, evt. kiropraktor... HVORFOR har man så avlet hunden så stor? I mit hoved har det ikke nogen praktisk funktion, det kan ikke bruges til noget, ergo er det for at "se ud"... ligesom franske bulldogs næser, der skal renses på en bestemt måde for ikke at stoppe til. Jeg kan ikke se forskellen. Måske er GD-ejere mere oplyste og OBS på det end mindre racers ejere er. Men det er de jo, af en grund og ikke bare for sjov. Fordi de fleste sætter sig så meget ind i racen, at de godt ved at de er nødt til at være obs, hvis ikke GD skal ende med skæve, dumme ben. Mht. trådene omkring foderet, så er hunde-forum jo ikke repræsentativ. I er, hvad 2 måske 3 GD-ejere herinde og hvis man skal dele det op i jer og "alle de andre", så er det jo klart at der er en overvægt af tråde lavet af folk med andre racer - og mindre racer, hvilket giver sig selv da GD er den største eller næststørste hund. Altså, det svarer lidt til at en chichuahua-ejer skriver, at dem med større racer gør dit eller dat - det er så 95% af alle andre hundeejere, fordi chi'en er så lille. Heh. Men omvendt kan en FB-opdrætter jo sige præcist det samme om næserne. At der ikke er nogen af franske bulldogopdrætterne, der går efter den fladeste flade næse, men avler man en FBtæve med en FB-han, så får man altså hvalpe med flade næser. Det er et argument for at beholde status quo, et status quo som kan give hunden problemer, bare for at "se ud". Der var nogen som nævnte, at f.eks. slædehunde skal have en vis størrelse for at kunne, ja, slæbe... Men GD er jo bare stor. Den kunne godt udføre sine evner i mindre format og det er jo blevet så stor gennem avl. Så må den også kunne gøres mindre igen og slippe for så massiv vækst under opvæksten, at det meget hurtigt kan blive noget juks hvis det går galt eller den ikke får de rigtige vitaminer. Dels har jeg snakket med folk på udstillinger, som jeg elsker at komme på for at se forskellige hunderacer. Dels kan jeg læse på hjemmesider og få en fornemmelse af, hvad folk sigter efter. Noget af det er gisninger baseret på små hints folk afslører, hvilket jo er subjektivt, men stiller jeg spørgsmålene som de her er stillet op, går folk i baglås, hvilket ikke er så befordrende for samtalen. Mavedrejningen var et eksempel, vi kunne også tage den massive vækst og bruge som eksempel i stedet for. Jeg tror, at det jeg vil frem til er, at rigtig RIGTIG mange racer end bare de fladsnudede og dem, der ikke kan føde/parre selv, har sundhedsproblemer alene for at "se ud". Og en del brugshunde skal også bare "se ud" på en bestemt måde, fordi man ikke rigtig bruger dem mere. Folk træner deres hunde, bevares, men det er jo de færreste som rent faktisk har en kæmpe fåreflok som de får deres schæfer eller collie til at hjælpe med, og som har brug for hunden for at få deres erhverv som fåreavler til at fungere. Et godt eksempel er blodhunden, som hænger mere og mere. De lange øre hvirvler duftmolekyler op i næsen på den og hjælper den derfor med at lugte, men når maveskindet samtidig næsten trækker hen af jorden, så er det for voldsomt. Eller sharpei'en, som bliver mere og mere rynket, hvilket giver den gener med svamp, synet og læbefoldssvamp. Lidt rynker har den brug for, så et vildsvin der stanger den under jagt kun får fat i huden (sharpei'en er jo en jagthund til dette formål), men det bliver mere og mere overdrevent. Og som allerede nævnt, japansk nationalskatte, shibaen og akitaen, er også ved at ændre udseende ... Akitaen så meget, at japanerne nu skelner imellem akita inu (deres) og American akita, som de mener er en helt anden race og slet ikke skal sammenlignes. Nu frygter de, det samme sker med shiba inu og "Western shiba" som de er begyndt at kalde dem.

Jeg synes bestemt ikke at man skal stoppe avlen! Men jeg er enig i, at man skal tænke sig om, hvis man er opdrætter. Jeg har f.eks. valgt opdrætter ud fra det med halen, fordi jeg kunne lide at hendes hunde var lidt mere robuste i det og også at hun avlede efter et godt gemyt. Jeg var faktisk i dialog med en opdrætter/kennel (navn nævnes ikke) som jeg valgte fra, fordi jeg ikke syntes at de virkede nok opmærksomme på shibaens til tider besværlige sind. Hvis man, som nogen nævner, blot er BANGE for at ens hund udvikler f.eks. mavedrejning, så er det noget man IMO bør undersøge nærmere, inden man bruger den specifikke hund i avlen. Jeg regner da med, at Taiki har smukke hofter, men de skal jo tjekkes alligevel for en sikkerheds skyld. Og da vi var nervøse for allergi, fik vi også tjekket det grundigt, bl.a. på grund af at vi endnu ikke ved, om han kan/skal bruges i avl (hvilket kommer an på mange ting, bl.a. hans gemyt). Der er jo en grund til at nogle af racerne er blevet så ekstreme, jeg tror ikke det er ilde ment fra opdrætternes side, jeg tror at det meget skyldes en bagatellisering, "Det er jo ikke slemt, det går jo nok", men siges det nok gange, så sker der uheldige ting. Dette gælder ALLE racer, bestemt også min elskede shiba-race.

Hvad er forskellen på at avle en stor race, når det kun har en udseendetsmæssig funktion og så at avle små snuder, når det igen kun har en udseendetsmæssig funktion? Burde man ikke kun avle hundene så store, at de lige akkurat IKKE risikerede mavedrejninger, ligesom det foreslås at man avlede bulldogs så de lige akkurat IKKE havde vejrtrækningsproblemer med snuden..?

Taiki får halsbåndet af om natten, ellers ikke. Og han har det på i sin sele. Hvis han får møflet sig ud af selen, hvilket dog endnu ikke er sket (7-9-13 bank bank), så vil jeg være ked af at stå med både sele OG hundetegn.

Læs lige hvad jeg skriver allerførst i mit første indlæg. Nemlig at det handler om fordomme, om subjektive oplevelser og at jeg godt ved, at der findes en del hunde som IKKE har de problemer. Jeg kan ikke se, at jeg skal gentage mig selv igen og igen, går ud fra at folk læser hvad jeg skriver. Jeg kender også en håndfuld franske bulldogs som stortrives (bl.a. fordi de ikke har vejrtrækningsproblemer fordi deres snuder ikke er mega korte), men det betyder jo ikke, at der ikke findes racefæller som har et miserabelt liv.

Men du har jo også fokus på sunde, raske familiehunde og ud fra hvad du beskriver, ER de jo netop rigtig sunde og et positivt islæt til racen. Men der er desværre en del større hunde, som netop har risiko for mavedrejninger hvis man ikke tager sine forbehold. Det er hvad det er. Det som kan provokere mig, er at nogle opdrættere ikke ser det som et problem, fordi løsningen er meget enkel: Flere, men mindre portioner og hvile efter mad. Hvilket jo er meget ligetil, men jeg forestiller mig at det også er sådan at f.eks. mopsen blev så ekstrem i sit udseende, det starter jo alt sammen et sted hvor nogle opdrættere konstaterer et medfødt, fysisk problem men ikke tager sig rigtig af det, "for man skal jo bare...". Jeg tror virkelig, at det vi har brug for, er flere af samme type som f.eks. du selv - som går mere op i sundhed og gemyt, end egentlig udseende, så der ikke bliver en fiksering på det, som skaber "blindhed" over for evt. skavanker som nævnte type. Og jeg synes da også, at det er ironisk, at du inde på din hjemmeside skriver, at du ikke opdrætter med udstillingshunde for øje og alligevel vinder dine hunde talrige priser og ros i udstillinger - det beviser jo bare, at man sagtens kan få det hele.

Jeg har tænkt over det og har valgt opdrætter med det i baghovedet! Da jeg var yngre, var jeg på en udstilling i Tyskland. Der mødte jeg nogle shibaer, som slet ikke kunne rette deres haler ud. De kunne godt logre, men der er jo stor forskel på en logrende krølle der er placeret lige oven på numsen/ryggen og så en udstrakt logrende hale, som alle kan se. Taikis hale kan godt strækkes ud og han nyder det når vi f.eks. børster ham. Når han bliver bange og halen skal mellem benene, kan den dog ikke bøje sig så meget bagud, så det ender med at hele hans numse slæber hen af jorden. Til gengæld retter hans krølle sig lidt ud, når han logrer, hvilket gør det nemmere for andre hunde at se. Ikke-spidshunde misforstår nogle gange hans ører, som altid er rettet fremefter, hvilket nogle hunde tolker som stor agtpågivenhed. Omvendt har Taiki svært ved at lure konceptet hængeører. Taiki kan godt kommunikere med andre hunde, men de er gensidigt længere om at lure hinanden af, hvis det er en ikke-spidshund end hvis det er en anden hund i spidshunde-racekategorien. Simpelthen pga. forskelle i udseende.

Nej, det synes jeg ikke. En grand danois f.eks. skal jo være stor og bliver avlet med henblik på dette, på trods af at dens ekstreme vækst i hvalpetiden betyder, at man skal være meget påpasselig med det rigtige foder, fordi den kan få store gener af det hvis man ikke tager højde for det. Der findes opdrættere, som tilbyder kiropraktor 1-2 gange i voksealderen, simpelthen fordi hundene ellers kan vokse sig lidt skæve, fordi det hår så stærkt. Det har ingen praktik funktion at en grand danois skal være så stor. Man kunne sagtens vinkle avlen, så man fik hunde der ikke voksede så massivt og derfor ikke fik omtalte problemer. Men det gør man ikke. Der findes ansvarlige opdrættere af f.eks. fransk bulldog, som forsøger at "redde" racen ved at avle mindre flade snuder, mindre udstående øjne og bedre mulighed for selv at klare drægtighed, parring osv. På samme måde findes der uansvarlige grand danois-opdrættere, som bare synes at hundene skal være så store som muligt og ikke tager højde for, hvad det gør ved en hund, at have så lange lemmer, at vokse så hurtigt og massivt på kort tid, og de problemer med maven de kan få, ved at have så stort et korpus.

Det er som regel de store hunde der har problemet, de kan også få trommesyge simpelthen fordi de er så store i deres korpus. Men det er jo ikke alle af dem, som har det, hvilket jeg også skrev til at starte med. :blink: Jeg har kendt flere store hunde, som fik deres mad serveret i flere små portioner, for hvis de spiste for hurtigt kunne de få mavedrejning. Men jeg kender ikke alle store hunde i verden, så jeg KAN ikke udtale mig om alle hundene, kun om de tendenser jeg har observeret (hvilket er enormt subjektivt).

Taiki fnyser når han er fornærmet eller bare synes, at noget er "noget værre noget". F.eks. et træ henne i parken der blev flyttet fra den ene ende af plænen til den anden, for at gøre plads til nogle geder, dét kunne han ikke forstå og i lang tid fnyste han når han så træet.

Ift. at snuse mere, så begyndte Taiki først rigtigt at snuse på turene, da vi begyndte at træne spor med ham. I starten/som hvalp var det mest bare pletter af gammel oksekødssuppe fra aftenen før, hvor han så kunne få en god sniffer. Senere var det deciderede spor af godbidder, lagt oven på en stribe oksekødsuppe, på den måde lærte han at følge sporet fra oksekødsuppen hen til et lille godbidsskjul. Fodersøg er også rigtig godt. Taiki skulle i hvert fald lige opdage hvad næsen kunne, før han fik interesse for at bruge den. Nu ELSKER han at snuse.

Taiki elsker at jage blade. Han har lært, at han kun må gøre det når han får lov. Dette er oftest de samme særlige steder, f.eks. et stort stykke græs uden træer over på kirkegården eller den indhegnede forhave. På den måde fikserer han ikke på det i tide og utide; han ved, at der er er disse 2-3 steder hvor han nogle gange får lov til det, men først efter tilladelse fra os.

En troll er en person, der skriver opdigtede indlæg på debatter som denne, alene for at fornærme og provokere. Jeg forstår godt, at du ikke vil have en fed hund. Men du er nødt til at forstå, at så længe din hund er i voksealderen, så skal leddene skånes lidt. Ellers risikerer du at slide på hendes led, før tid. Det er ikke noget, man rigtig kan mærke på hunden nu, hvor den er ung og rørig. Men om nogle år risikerer du, at hun begynder at udvise tegn på slid før tid og ender måske med slidgigt. I værste tilfælde kan det betyde en aflivning 2-3 år inden man ellers ville være nødt til det, fordi hun har så mange smerter. Jeg har selv en meget aktiv hund. Da han blev 11 måneder, fik han en belastningreaktion på sit ene forben, som bl.a. skyldes at vi havde gået alt for meget med ham. Vi begrænser selvf. hans madindtag til at matche det energi han rent faktisk forbrænder, så bliver han ikke tyk. I stedet laver vi træningsøvelser og sjove aktiviteter, eller slapper af sammen udenfor. Hunden kan sagtens få masser af oplevelser uden at gå så meget rundt. Ift. trædepuderne, så reagerer Taiki på kulden som pludselig er sat ind. Især om morgenen hvor det er meget koldt. Jeg er begyndt at give ham potevoks på, det kan købes i de fleste dyrhandlere. Han får det på 5-10 minutter inden vi går tur, så det danner en beskyttende hinde henover trædepuden. Det kunne godt lyde som om, at din hunds poter lige skal vænne sig til kulden og så kan potevoks være rigtig godt. Og så er jeg ret sikker på, at Thor er 4 MÅNEDER og ikke 4 uger. En skrivefejl.

Jeg skærer lige alle omtalte racer over med én kam. Jeg ved godt, at det er forkert, heldigvis findes der gode eksempler i de fleste racer. Men dette er en udmærket mulighed for mig, at lufte mine fordomme om flere racer. Nu har flere snakket om cairn terriere, shih tzu osv., så det gider jeg ikke gå ind i. Men... Problemet er ikke bare de hunde, der skal "se ud". Schæfere er da kendt for notorisk dårlige hofter, med mindre man finder nogle med aner fra det gamle Østtyskland, hvor de jo gjorde kort proces med de syge. Jeg kan ikke komme på en dårligere kombination af race og sygdom, da schæferen jo er en aktiv brugshund der i dén grad får et ringe hundeliv, hvis den ikke kan røre sig! (gælder ikke alle, men langt de fleste schæfere jeg har mødt) Det samme gælder flere af de større racer, som er i risiko for mavedrejning hvis de ikke får ro efter at have spist mad eller ligefrem skal have maden portionsserveret for at undgå det. Vi er enige om, at hunde der ikke kan spise mad selv uden at falde døde om eller vilde smerter, er lige så outrerede som dem, der ikke kan føde eller parre selv?7 Grand danois, berner sennen osv. Labradorerne er blevet skamavlet, så de har epilepsi alle sammen eller også har de Z-hofter, eller bliver blinde. Og så synes jeg oftere og oftere at jeg hører historier om "tossede" labber, i min familie har vi 2 aflivninger af labber på samvittigheden alene fordi de blev tossede i voksenalderen (og det var altså ikke deres ejeres skyld, de begyndte at udvise ekstrem aggressiv adfærd, snappe ud uden provokation osv.). Jeg tror snart sagt, at man kan finde noget i alle racer, men det er nu ikke kun de små pyntehunde som kan "prale" af et dårligt helbred pga. avl.

Selen har reflekser Har lige købt en lygte der klipses fast på selen Har selv refleksvest Og en kasket med lys i skyggen, så der lyses i den retning jeg kigger.

Du har helt ret. Du får en uforbeholden undskyldning, jeg kunne have spurgt ind og skulle have undladt at skrive sådan.

Ok, sorry hvis jeg misforstod eller tog det for alvorligt. Jeg er bare trist, fordi nogle bekendte lige har været nødt til at få aflivet nogle hvalpe/unghunde, som de ikke kunne få afsat, fordi de havde meget dårlige hofter, så der var ikke nogen som ville købe dem (og de ville nok også lide under deres dårlige hofter, tidligt i livet). Det er bare så trist sådan noget og jeg er lidt ked af det over det, og så skrev du det med din mor, og jeg blev så ærgerlig hvis nogen gentog den fejl.

I øvrigt skulle ingen lave hvalpe med min hanhund uden min tilladelse. Det er meget respektløst gjort.

Din mor er virkelig dum. Det siger jeg, for min mor kan sgu også være dum. Men I risikerer at brænde inde med hvalpe I ikke kan sælge og hvad så? Din mor har allerede tre? Den blå avis og guloggratis er oversvømmet med blandingshvalpe og mange, rigtig mange - selv opdrættere med stamtavler og sundhedsattester på hundene - har svært ved at komme af med hvalpene. Vil din mor aflive 2-3 hvalpe fordi hun ikke kan finde et hjem til dem? Og hvad nu hvis de bliver født med sygdomme som giver dem et miserabelt liv? Det er da synd.

Jeg tror, at den del er ment tl de folk som siger "Lad dem dog." (sætningen ovenover). Sådan forstod jeg det i al fald, at hendes harme var rettet imod de folk hun selv møder, ikke dig.

Jeg synes det er pudsigt, som en del folk mener at deres store hunde skal bakse med en sur Taiki, fordi han vil have godt af at blive sat på plads. Nu ved jeg bare, at han ikke er typen der bakker ud, ever - og aldrig har gjort det, heller ikke som hvalp. Så jeg spørger altid, betaler de selv dyrlægeregningen når deres hund må bruge ENDNU mere magt/styrke for at lægge ham ned og der så sker et uheld? Og kommer de selv og træner ham i, ikke at flippe ud på alle hanhunde, fordi han får ind i hovedet at alle hanhunde er onde og dumme, og gør ham fortræd. Jeg plejer bare at sige, "Tre ting i verden bliver vi mennesker aldrig enige om - det er politik, religion og børneopdragelse, heller ikke opdragelse af de pelsede familiemedlemmer. Så lad du bare mig klare min hund." Hvis de så stadig bliver ved, må jeg bare sige til dem at det ikke er dem som skal fortsætte turen med min hund, som stresser og er "all over the place", så det er jo en "gratis" holdning for dem at have, at han bare skal bølle eller have lov til at rejse børster.

Hvor er det kært, at Aida vælter da hun klør sin ryg. :hjerte: