Jane

Ja nu kan hr og fru Jensen næsten ligeså godt købe en tavleløs hund. Og spare de penge. Tvivler på, at ret mange som ønsker en familiehund, undersøger linjerne langt tilbage.

Dejlig lille film med hund og katte. :hjerte:

Hold da kæft for nogle gode billeder. Tør slet ike tænke på hvordan mine drenge ville have set ud, hvis de havde stiftet bekendskab med muderhullet.

Sådan er det ihvertilfælde herhjemme. Victor der er 3½ år er meget mere barnlig end Oskar var i den alder. Når man ser ud over hvalpetiden, har Oskar altid været meget mere fornuftig og voksen end Victor, der tager livet som en stor leg.

Allerførst mange tak for svar. Den med plads i bilen havde jeg ikke lige tænkt på, men heldigvis så kan der godt proppes en hund mere ind. Vi har en stor stationcar og der er mulighed for at lægge bagsædderne ned, når vi skal på længere ture, men i dagligdagen bliver det ikke et problem, der kan godt sidde 3 hunde bagi. Gåture ser jeg ikke som et problem. Den nye skal selvfølgelig lære, at gå sammen med mine hunde, men da han i forvejen er vant til at gå ture også i snor med en større flok, så går det nok også. Jeg ser også en fordel i, at det er nemmere at tage en hund med ud og træne med og lade to blive hjemme, end det er at som nu at lade en blive hjemme. Ofte kan jeg ikke nænne at lade den ene blive hjemme og det ender med at de begge kommer med. Men er der to som kan hygge sig sammen hjemme, så gør det ikke så meget at de ikke kommer med. Jeg vil ihvertilfælde have bedre samvittighed med at efterlade dem. Der er selvfølgelig også ulemper og der ser jeg mest mere svineri og flere udgifter. Men udgifterne afhænger selvfølgelig af hvad opdrætter og jeg bliver enige om. 3 store hunde i sengen går nok hellere ikke. Men ellers ser jeg kun fordele ved 3 hunde og jeg har tiden og overskudet til projekt hund nr 3.

Jeg har kendt opdrætter i mange år, så jeg er ikke nervøs, men klart at der er nogle praktiske ting som skal på plads og skrives ned, inden jeg siger ja.

Jeg er af Victors opdrætter blevet tilbudt en udstationering af en 9 mdr gammel hanhund. Årsagen er at de pt syntes at de har for mange hunde. Jeg siger sikkert ja til tilbudet og Peter har givet grøn lys for det. Jeg har selvfølgelig en forestilling om nogle af de fordele og ulemper, der kan være ved at have 3 hunde. Men det kunne være rart, at høre det fra jer som har 3 hunde eller flere. Der er sikkert noget jeg ikke har tænkt på og som kan være godt at vide.

Så har du også sikret dig, ved at holde din tæve i snor.

Nej det nægter jeg at tro.

Jo hvis tæveejeren syntes det er super, at Zamzam er faderen. Så gør det vel ingen forskel, om Zamam voldtager tæven. :slem:

Hvis tæveejeren er så vild med, at Zamzam skal være far til hvalpene, at h*n står med tegnebogen åben og klar til at betale, hvad det skulle være, så ville jeg vælge at tjene kassen. :slem: det også uden at blinke.

Min gamle hanhund Andersen "parrede" engang en tæve, som opsøgte os, da vi var ude og gå. det var en tæve han kendte godt og som ofte opsøgte os, når vi var ude og gå. Jeg slap Andersen løs. så de kune lege sammen, som jeg plejede at gøre. De stak af sammen, hvilket ikke var normalt og først da tæveejeren nåede frem til mig, fandt jeg ud af at hendes tæve var i løbetid. Efter en ½ time kom hundene tibage. Ingen af os havde set om hundene havde parret sig. Men tævejeren valgte for en sikkerhed, at give sin hund en abortsprøjte. Jeg snakkede med min forsikringselskab, da jeg regnede medd at vi skule betale eller i bedste fald det halve af dyrlægeregningen. Det svar jeg fik dengang, var at de intet ville betale. Det var tævejeren, der havde handlet uansvarlig ved at slippe sin tæve løs, når den var i løbetid. Hvilket jeg var enig i. Ikke fordi at jeg ikkre ville betale, men man slipper ikke en løbsk tæve løs. Som jeg har forstået det, så er det tæveejerens ansvar at sikre, at tæven ikke bliverr uønsket parret.

He he jeg fik åbenbart ikke udtrykt mig tydelig nok. Det jeg mente var at jeg vile stoppe mine hunde i første omgang og derefter lære barnet eller mere rigtig forældrene, at hundens grænser skal respekteres og at et barn ikke bare kan gøre som det har lyst til. Og kan de ikke respektere det, så må de enten blive væk eller finde sig i at mine hunde knurrer. Men når dett er sagt så tvivler jeg meget på , at jeg kommer til at opleve at mine hunde vil knurre af et barn. de syntes børn er herlige og det er mest deres størrelse der er til fare for barnet. Victor forstår udemærket, når man skal nærme sig numsen på en tæve. Han har præsteret at gå sammen med en løbsk tæve, hvor han holdte sig på behørig afstand, da hun megert tydelig havde sagt fra.

Jeg har kun oplevet meget få gange, at mine hunde har knurret af hinanden eller af andre hunde. De gange jeg har oplevet det, er det fordi, at de har oplevet deres grænse er blevet overskredet og der går jeg ikke ind og blander mig, da jeg mener at det svarer til, at vi siger skrid, hvis nogen overskrider vores grænse. Jeg tror man skal passe meget på med at blande sig når en hund knurrer, da det er en fin hentydning til at her går min grænse og de fleste hunde forstår hentydningen. Jeg tror at en hund som hver gang bremses i, at sige fra, risikere at gå skridtet videre og i værste fald ender med at bide. Jeg vil også stoppe mine hunde, hvis de skule finde på at knurre af et barn, men når dert er sagt, så vil jeg vælge at lære barnet at respektere hundens grænser, frem for at risikere det skulle ske igen.

Som sædvanlig nogle herlige billeder. Hver gang jeg læser om Motor og Woody, er det som at læse om Oskar og Victor. Oskar er som Motor, dog elsker Oskar vand og Victor er synonym med Wooddy, altid med på dden værste. :banan:

Jeg har svaret nix. Oskar har aldrig gjort det og Victor kun en enkel gang hos dyrlægen, hvor han lettede ben op ad en sæk foder.

Jeg havde det samme problem med Victor, at han syntes at han skulle hilse på alle vi mødte og trak voldsom for at komme over og hilse. Nogle gange gav han en voldsom ryk i snoren, så jeg tabte snoren, hvilket ikke var godt. Jeg gjorde den fejl at jeg havde et godt greb i snoren og havde alt min fokus på dem vi mødte. Det hjalp selvfølgelig ikke på hans trækken, kun at jeg nu ikke tabte snoren. Det var først da jeg flyttede fokus over på min egen hund og fik en god kontakt til ham, at vi fik den løst. I starten brugte jeg godbidder, men nu skal han bare have et signal og vi kan fint passere andre vi møder. Det er en god ide som Ninjamor skriver, at rette ryggen og gå videre i rask tempo, det har virket godt for os.

Tænker om hun måske er en af de hunde, som syntes benet er bedst, når det har været begravet nogle dage. Min gamle hund gik hellere ikke i gang med et ben, når han lige havde fået det, det blev gemt/ gravet ned, fundet frem, slikket på og snust til, indtil det åbenbart var lige som et ben skulle være efter hans smag. Han gik også meget forsigtig til benet, ligesom Luna, når han blev præsenteret for benet. Det sker også, at Oskar i lang tid går rundt om sit ben, snuser og slikker på det, men da han er en retriever, så får det sjældent lov til at ligge ret længe eller han bytter med Victor. Hvis nu der var et sted, hvor Luna kunne gemme sit ben, hvor "ingen" ser det, så hun tror det er i sikkerhed. Kunne det måske være værd at prøve og se om hun så efter en tid gerne vil have benet.

Den er til reperation lige pt. Så svaret må være ja.

Jeg har også 2 golden og ved ikke hvordan jeg engang kunne undvære min robotstøvsuger. Jeg har også en Roomba 581.

Det er det samme her.

Han er en meget smuk ældre herre.

Nu har jeg fulgt lidt med i denne tråd og jeg tror indstillingen til det, at møde løse hunde meget afhænger af hvordan normen er i det område hvor man færdes med sin hund og hvordan ens egen hund har det med andre hunde, samt hvilke oplevelser hunden har med sig i rygsækken ved møder med andre hunde. De steder hvor jeg går med mine hunde, møder vi oftest kun hunde vi har mødt før og det gør det jo dejligt nem, for man ved hvem man kan hilse på og hvem man ikke skal hilse på. Møder jeg en sjælden gang en hund vi ikke har mødt før, så kalder jeg mine hunde til mig hvis jeg ikke har snor på dem og jeg oplever at andre gør det samme, nogle gange får hundene lov til at hilse og andre gange går vi bare videre. Jeg møder kun meget sjældent nogle som tankeløs lader deres hunde rende hen til alle de møder og sker der en smutter, som jeg mener kan ske for selv den bedste, så kan det ikke hidse mig op og jeg gør som Buddha prøver at få det bedste ud af mødet, så hundene får en god oplevelse ud af det. Da jeg ikke har hverken har aggrevsive eller utrygge hunde, kan jeg kun snakke ud fra mine egne erfaringer og det samme gør sig gældende for jer andre og vi handler vel alle efter hvad vi mener er det bedste for nettop vores hunde og derfor tror jeg at det nogle gange kan være svær at forstå, når nogle hidser sig op over møder med løse hunde og andre ikke syntes det er så forfærdelig. Men vi har alle pligt til at vise hensyn og det gælder begge lejre i denne debat.