Jeg kan genkende Oskar i meget af det sidste du skriver. Han kan være en macho, når det tager ham, puster sig op, men har aldrig værett aggrevsiv. Som yngre var der ikke meget pleaser i ham, det er dog blevet bedre med alderen, men stadig har han sit stædige sind. Før Oskar blev kastereret, var træning en plage og da var han virkelig macho. Han havde en ting i hovedet og det var tæver. Har så siden hørt, at udstillingsmodellerne har støre tildens til at være over sexfikseret.
He he jeg kan også genkende Oskar i det med at han ikke er så hurtig, hverken fysisk eller mentalt. Jeg tror helt sikker det hænger sammen med, at Oskar har været meget selvstændig i forhold til hvad man normalt oplever med retriever og han ikke er en pleaser. Oskar gør kun noget, når det er til hans egen fordel. Jeg har så fundet ud af, at træne, så Oskar har følt at det har været til hans fordel og i dag kan jeg sige, at jeg har en lydig hund og som også kan lide at træne. Men det er alle øvelser, hvor det foregår tæt ved føreren og han har et godt indkald.
Ingen skal være i tvivl om, at jeg elsker min store dejlige bamse og nu hvor han nærmer sig de 7 år, har han udviklet sig til en dejlig og nem hund, men vejen hertil har været lang og til tider besværlig. I dag syntes jeg selvfølgelig, at det har været det hele værd. Men næste gang, så går jeg efter en type som Victor. Jeg troede dengang, at jeg fik Oskar at alle Goldens var trænbare, havde blød mund, gerne ville apportere, ja kort sagt alle goldens egenskaber. Desvære har det ikke været tilfældet med Oskar. Han kunne ligeså godt have været en hel anden race. Så selvom jeg er glad for min udstillingsmodel af en kloringolden, så er jeg af den mening, at det er synd, at de gode egenskaber avles væk til fordel for ekstiøret. Det må være muligt at forene både egenskaber og ekstiør bedre end man desvære serr i dag.