Jane

Victor blev for ca. 2 år siden overfaldet af en anden hund. Dengang lod det ikke til at han var påvirket og han udviste ingen usikkerhed overfor andre hunde og han ville gerne hilse og lege. Sådan helt normalt vil jeg beskrive at han er. Victor har aldrig været hanhund med stort H og han er den der helt sikkerr vil trække sig hvis der skulle være optræk til ballade mellem to hanhunde. Victor er en glad hund der elsker når der sker noget. Han er lærenem og på alle måder en dejlig og nem hund. Nok lidt af familiens klovn, hvilket jeg gætter på skyldes at han er hund nr 2. Problemet er at her på det seneste er Victor begyndt at vise større usikkerhed overfor andre hanhunde, overfor tæver er der ingenting. Han bruger en masse dæmpede signale. Han ser væk, går i en stor bue udenom , ørene er lagt tilbage, han har lange mundvige, kropsholdningen og halen er sænket. Og det er ikke fordi at den hanhund han møder er truende i sin adfærd. Det startede da vi for noget tid siden mødte en GD i en hundeskov. Han var noget af det rareste. Men støreslsen gætter jeg på var det som gjorde Victor usikker, for stor var han jo i forhold til Victor. Det var nemelig første gang at Victor mødte en hund, som var så stor. Nu tænker jeg om det er fordi at overfaldet dengang alligevel har sat sine spor og han derfor efter mødet med GDen har fået lukket op for en angst som har ligget skjult i ham. Jeg har brudt min hjerne med om der kan være andre oplevelser end den med GDen som kan have forårsaget Victors usikkerhed overfor andre hanhunde, men jeg kan ikke komme i tanke om nogle. Jeg ved ikke om det har nogen betydning, at Victor også blev overfaldet af en hanhund, da han var en lille hvalp.

Når hun er lidt for fed, så er det fordi at hun får mere mad end hun forbrænder. Jeg tænker lidt om det kan være at hun simpelhen er for mæt og derfor ikke gider godbidderne. Måske hvis hun er lidt sulten, at hun gider lave noget for en godbid.

Jeg tror det afhænger meget af racen, om det er godt eller skidt at have to af samme køn. Jeg har to goldens, begge hanhunde og de har aldrig været oppe at slås med hinanden.

Stort tillykke med fødselsdagen til Motor. :banan::klovn:

Tak til jer alle. Det varmer altsammen. :hjerte:

Jeg syntes også det er uretfærdig og jeg har både grædt og bandet og svoret over det.

Som nogle måske har bemærket er jeg ikke længere moderator. Jeg måtte desvære meddele Admin at pga alvorlig sygdom i min nærmeste familie, havde jeg ikke længere overskud til at påtage mig rollen som moderator. Jeg vil derfor i denne tråd gerne benytte lejligheden til at sige tak for samarbejdet til mine eks medmoderatorer, som gør et godt stykke, men til tider også et svært stykke arbejde. Jeg ville gerne at jeg kunne have været med endnu. Men alt min energi og overskud har krævet mig andetsteds og kræver det også endnu, for desvære er den sygdom som har ramt den person som står mig meget nær uhelbredelig. Som overskriften siger så har jeg først nu fundet overskud til at forklare hvorfor og sige tak til mine eks. medmoderator. Jeg ved jeg er sent ude men håber det er ok.

Jeg spekulere på hvordan hunde ville håndtere det, hvis de var i stand til at overtage magten. :hmm:

Sådan er det også her. Sidst vi havde brug for regntøjet var i fredags, men kan se at der er kommet en del vand mange steder i DK de sidste par dage.

Jeg havde valgt at lave et overtræk og så flytte pengene når banken åbnede eller man kan også selv flytte pengene på netbank.

De fleste mennesker har dankort, så der findes ingen undskyldning for ikke at kunne betale. Så enten har de ikke haft et dankort eller de har ikke haft råd til at betale de 15.000 kr.

Mine må gerne lege indenfor. Men bliver det for vildt eller hvis det absolut skal foregå foran fjernsynet, så bliver de losset udenfor.

Victor har alt muligt andet at tænke på. Han har aldrig været slem hvad angår løbske tæver og han kan sagtens gå løs selv om der er løbske tæver i området hvor vi går og vi har kan også følges med en løbsk tæve, uden at han reagere på det, kun når hun er højløbsk og gør sig lækker, viser han interresse for hende.

Det gør mig ondt for jer. :ae:Men helt sikker det bedste for Cleo, hun har det godt hvor hun er nu.

Jeg ved ikke om jeg bare har været heldig, men jeg oplever ikke at løse hunde kommer farende og tromler alt og alle ned. Sker det at en løs hund kommer og hilser på mine, ja så kunne jeg ikke drømme om at skælde ud, det ville jeg kun gøre hvis det er en hund, som ikke kan med andre hunde, for selvfølgelig vil jeg beskytte mine egne hunde. Det er da også glippet for mig, at mine hunde er smuttet over til en anden hund, så har jeg altid stukket en undskyldning og jeg er aldrig blevet skældt ud. Når jeg går ind i en hundeskov, så har jeg ingen forfventninger om, at folk har styr på deres hunde. Loven siger godt nok at man skal have kontrol over sin hund, men kendsgerningerne er en anden, ja sådan er det ihvertilfælde her. Jeg ville aldrig gå ind i en hundeskov, hvor der var mange hunde, hvis jeg vidste at min hund ikke havde det godt med andre hunde. Det gider jeg i forvejen ikke. Der opstår alt for nemt ballade når mange hunde er samlet.

Det samme her. :blink:

Stort tillykke. Han er ikke til at stå for. :hjerte:

Vi har 2 goldenretriever Oskar på 6 år og Victor der bliver 3 år den 31. august.

Det viser da at han har tillid til at du hjælper ham ud af enhver situation, som han ikke selv magter. Det er da en tillidserklæring man kun kan være stolt af. Hvem andre end MOAR kan alt.

istedet for det man ikke vil have. Når jeg læser om folks problemer med deres hunde, så er det næsten altid noget man ikke vil have, at hunden gør. Det giver på forhånd en negativ indstilling til at løse problemet. Hvis man istedet vendte den rundt og lærte hunden hvad det er man gerne vil have, ville det så ikke give et mere posivtiv tilgangsvinkel at lære sin hund hvad den må og ikke må? For når vi har et positiv syn på det vores hund skal lære, så undgår vi også nemmere at blive frustreret og vi skælder ikke så nem ud, som vi ville gøre hvis det er noget hunden ikke må. Istedet for art sige, at jeg vil ikke have at min hund trækker, så kunne man sige, at man vil have en hund der går i slap line. En hund der hopper op ad en, der kan man sige at man vil lære sin hund, at hilse med alle 4 ben på jorden. Hvis jeg prøver at vernde den når hunden skal lære noget den ikke må til noget jeg gerne vil have istedet, så vender jeg det jo faktisk til noget posivtivt. Mine ønsker for hvad jeg ønsker bliver dermed også mere konkret og dermed også nemmere at træne.

Det er også det du skal.... Nyde og elske....Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at i begge ved hvornår det er tiden. Jeres kærlighed springer ud gennem skærmen. :hjerte:

Hvor dejlig at læse hvordan det bare flasker sig. :hjerte:

Når jeg læser dit indlæg, så rammer du mig lige midt i hjertet. jeg stod selv i situationen for 3½ år siden og måtte tage afsked med min sjæleven. du beskriver så flot hvad han har givet dig, at det er som at læse om min egen hund. Jeg tror at lige meget hvad vi vælger om det er aflivning eller smertestillende, så vil tvivlen altid være der, for vi vil så gerne det bedste for en trofast og elsket hund. Vi kan som menneske kun gøre hvad vi føler er det bedste for vores hund. Når man elsker vil tvivlen altid være der, for man vil så gerne gøre det rigtige og der findes ingen tabel man kan slå op i og finde en facitliste over hvad det rigtige er. Ingen her kan give dig råd om hvad du skal. Du skal lytte til den følelse der sidder dybt inde i dig. Den følelse er den eneste der kan fortælle dig hvad der er bedst.Med det smukke forhold, som du beskriver at i har med hinanden, så ved du også inderst inde om det er på smertestillende din hund vil kunne få en god tid eller om det er nu tiden er inde til at sige farvel og sende ham over regnbuebroen. Dengang at jeg sendtre min hund over regnbuebroen, da visrte jeg kun alt for godt at det var det eneste rigtige for ham. Men på trods af det så kan jeg stadig i dag tænke, at hvis jeg nu havde gjort sådan så.... Men jeg ved også at det er min egen egoisme der spiller ind der. Jeg sender dig mange varme tanker.

Jeg er helt enig med A9 at de ting hun her påpeger er det vigtigste for både jer og hvalpen. Og har i disse ting på plads inden i får hvalpen er i godt klædt på til at det bliver en god start med hvalpen og resten af hundens levetid, som forhåbentlig bliver til mange gode år. Hvad angår foder, da vil jeg vælge i starten at give hvalpen det som den har fået hos opdrætteren og hvis i hellere vil et andet foder, så væn hvalpen langsom til det nye foder. Det er for at undgå at slå hvalpens mave i stykker.

Tillykke. Jeg håber i ligesom jeg vil opleve at glæderne ved 2 hunde giver så meget , at det overstiger det besvær der også er. Som jeg siger 2 hunde giver dobbelt glæde og dobbelt kærlighed. :hjerte: