Hop til indhold
View in the app

A better way to browse. Learn more.

Hunde-forum.dk

A full-screen app on your home screen with push notifications, badges and more.

To install this app on iOS and iPadOS
  1. Tap the Share icon in Safari
  2. Scroll the menu and tap Add to Home Screen.
  3. Tap Add in the top-right corner.
To install this app on Android
  1. Tap the 3-dot menu (⋮) in the top-right corner of the browser.
  2. Tap Add to Home screen or Install app.
  3. Confirm by tapping Install.

Trei

Members
  • Medlem siden

  • Senest besøgt

Alt der er opslået af Trei

  1. Hvor er det dejligt at læse om - og se - de skønne, ældre HF hunde. Ozzie må jo høre med til det grå guld, selvom jeg slet ikke forstår hvor tiden bliver af. Hun bliver 10½ i næste uge. Der er ikke meget at mærke på hende, jow, hun er da mere fornuftig end da hun var yngre, selvom hun stadig jævnligt er i situationer, hvor hun fx ikke selv kan komme ned fra et træ osv. Hun er mere i ro end spilop-unghunden herhjemme og kan af og til se MAJET overbærende ud med de yngre hunde, de er bare så tossede. Det sagt så får hun selv ofte hvalpeflip og styrter rundt for fuld fart, og udover det så elsker hun bl.a: At gå ture i timevis, lege, søgeopgaver, grave, træne - også for fuld fart der, selvom hun nu, når det er godt fysisk krævende, har brug for lidt pauser. Men der har jeg hende så også stærkt mistænkt for at det bare er fedt at vinde legetøjet og ligge med det, for pauserne er sært nok altid betydeligt flere og længerevarende, når hun har et legetøj imens hun "hviler". :hmm: Hun ser en smule dårligere end hun har gjort og har et par små vorter, som vi holder lidt øje med. Selvfølgelig har dyrlægen været inde over. Hun får lidt ekstra olie dagligt, men får ellers ikke tilskud. Men jeg tænker at det nok snart kommer at hun skal have mere end det. Og så er hun jo en fantastisk bette hund. Hun er min helt særlige Noskie-tøs.
  2. topic svarede på Trei's PBC i Debat
    Mine hunde er meget kontaktsøgende - jeg har meget bevidst lært dem helt fra små at kontakt (øjenkontakt) er vejen til alt godt for hundedyr. Så ja, i vores hverdag er der rigtig meget kontakt (og sådan set også rigtig mange selvkontrolsøvelser). Jeg har lært dem begge to "kommandoer", der betyder at "lige nu behøver du ikke glo på mig" for at de i nogle situationer ikke bliver for klisterhunde-agtige. I nogle sammenhænge har jeg lært dem at have øjenkontakt, fx når de går fvf, i andre sammenhænge er det dem selv, der har luret at det virker at tage øjenkontakt til mig. Fx når de tigger, så kan jeg jo ikke stååå for dem.
  3. Sikke en kæmpe spade!
  4. topic svarede på Trei's DitteB i Debat
    Jeg har to tæver og der er ingen problemer overhovedet, men min den ældste er så også 9 år ældre end den yngste. Jeg valgte en hvalp, da jeg skulle have den unge bl.a. fordi min den gamle elsker hvalpe, så vidste at den kombi ville gå nemmest til at starte med og så er der jo den fordel at den unge er vokset op med den store som sin helt egen helt. Men det kommer jo an på hvad I gerne vil have og hvordan jeres hund er med forskellige andre hunde. Men som de andre siger så er en hvalp mere den sikre vej.
  5. Og lige lidt hvalpebilleder herfra... som man måske fornemmer så var det lidt svært at beherske sig. Lille frøken Hufflepuff Og lille bitte Noskie
  6. Dejligt med så mange svar og beskrivelser af skønne små HF-hunde. Har stornydt at læse jeres svar og hvor en god idé med billeder. :5up: Må lige se om jeg har lidt af Ozzie som hvalp liggende på computeren, Casino har jeg i hvert fald af, så hende undgår I ikke billeder af.
  7. Hvem var jeres hund i sit kuld? Ozzie var den største af alle hvalpene (også større end sine tre brødre). Hun var min klare favorit og hed "den lille tykke", inden vi vidste at det var hende, der blev vores Ozzie. Hun elskede mad - nogle gange når de andre legede, så afbrød Ozzie legen fordi hun fik fært af mad, som hun så istedet prøvede at få fat i (på den måde ligner hun mig RET godt ) og hvis maden ikke var til at få fat på så kunne hun blive ved længe med at prøve. Hun var nu også meget glad for at lege med de andre og var allerede fra helt lille af god til at dele legetøj og var egentlig ret ligeglad hvis en anden hvalp fik hevet det fra hende. (nogle af de andre hylede op i den situation, for ikke-kendere skal det siges at mange schæferhvalpe har meget nemt til at udtrykke deres frustration... who am I kidding, schæfere generelt ) Hun var rigtig god til at tackle frustrationer og også den roligste i kuldet. Hun var den første til at samle mærkelige genstande op den dag de prøvede det første gang, og en af de få der var helt ligeglad med nye støjende lyde. Da de første gang hilste på nogle af de andre schæfere kennelen havde, var Ozzie og en af brødrene de to, der gik lige ind i favnen på dem, helt overbeviste om at her var en ny god ven - de andre i kuldet kom lidt mere forsigtigt hen. Casino var "Grøn hvalp", og min favorit fra starten. Hun havde mest krudt i rumpen - når hun legede gik hun virkelig til den. En af hendes søstre og hende var meget ens både i udseende og væremåde, dog var Casino lidt mere bisset. Hver gang vi besøgte dem de sidste uger kom vi hjem med små rifter, allesammen fra Casino, der lige bed lidt mere til end de andre. Hvis de andre hvalpe satte gang i noget var Casino der straks. Det samme når det var nussetid eller mor Andrea kom og hyggede om dem, Casino var altid med hvor der skete noget. Egentligt et kuld hvor hvalpene var noget mere ens end jeg husker Ozzies kuld, så ellers skilte Casino sig ikke så meget ud. Her tog alle hvalpe det fx med et gran salt hvis andre nappede deres legetøj.
  8. Casino ligger meget på ryggen - meget! I leg fx hvor hun ligger heeeeelt stille og når så den hun leger med kommer tæt nok på så HAPS, så slår mini-fluffy-alligatoren til Når hun bare chiller, når hun vil nusses, når hun sover og når hun vil vise en anden hund at hun er helt fredelig. Når hun er underdanig er det sjældent hun bruger at smide sig på ryggen.
  9. topic svarede på Trei's AnneMangetal i Debat
    Mine har lært rigtig meget af hinanden... selvfølgelig har Casino lært en HEL masse af Ozzie (som er Casinos største idol), fra de helt små ting til den der skøre tandleg schæfere ofte leger, spisning af frugt, stå under fuglebrættet sammen og vente på at fuglene taber noget spiseligt osv og til store ting som at man altid glad deler legetøj med andre, at heste alligevel ikke er så farlige - Casino fik ved et uheld stød og var kortvarigt meget bange, men især Ozzie har hjulpet hende til at indse at de er okay osv. Hun har også lært en masse med hvordan man sagtens kan dele en masse slags mad med andre hunde helt fredeligt. Hun har lært en masse med ro, Ozzie er meget rolig, når vi ikke sætter gang i noget, og det har været rigtig fint for en lille hvalp og nu unghund at have en rolig og afslappet rollemodel. Casino er betydeligt meget nemmere end Ozzie var i samme alder og jeg er helt sikker på at en del af grunden er at hun netop bor sammen med en voksen, sej rollemodel. Af bissestreger har Ozzie lært Casino at når der kommer gæster så må man gerne blive helt overgearet, gø og kaste sig i armene på folk (de stakkels mødre prøver at lære dem begge noget om den er føromtalte ro, haha), at katte skal man løbe efter, argh, at man skal STYRTE ind i bilen for det er jo så spændende med biltur. Men Ozzie har lært en masse også, det bedste er at hun i Casino har fundet en hund, der ALTID ser selv de subtile signaler Ozzie sender, og - respekterer dem, det har givet hende en kæmpe masse selvtillid og er helt klart en af grundene til at hun er voldsomt glad for sin lillesøster. Casino har også lært Ozzie ikke at blive så usikker når uinviterede hunde kommer for tæt på hende, hun slapper SÅ meget mere af og også når hun er på tur alene går det viiiirkelig meget bedre. Vi siger altid at frøken Ozzie er kommet i sin anden ungdom efter Casino er flyttet ind og det er hun virkelig, hun er sådan blomstret op, fået så meget større tro på sig selv, de leger så meget sammen og bare ER sammen og bruger meget tid på at hygge sammen. Ozzie som før bare stod og fandt sig i at blive redt er nu glad for det, fordi hun har set gang på gang hvor meget Casino nyder det. Før i tiden nægtede hun at blive føntørret, nu kommer hun frivilligt og bliver blowet med bloweren (en del mere styrke på den end føntørreren). Af bissestreger den vej rundt har Casino lært Ozzie (og os ) at man gerne må styrte rundt og lege i hele huset - og i alle møblerne. At man nogle gange godt kan være lidt mere samojed-agtig og gøre som man selv synes istedet for at høre på alt hvad vi siger... fx når de skal ud og gå tur så vil vi have en vis ro på dem før vi går ud, det var Ozzie enormt god til før, men nu har Casino lært hende at man godt lige kan kigge frækt på os og lige tage et par legerunder inden man gider høre efter, haha.
  10. Sjovt at læse om hundenes forhold til vejret og skægt at der er ca lige så mange meninger om vejret som der er hunde. Og kan se at der er mange hunde i begge lejre.
  11. topic svarede på Trei's Sitto i Sygdomme
    Ozzie har haft to fedt/talgknuder der lyder meget som du beskriver. Så tror ikke du skal bekymre dig. Ozzies forsvandt i øvrigt igen.
  12. Hyggede mig på zooplus og købte: 6-7 kg af forskellige godbidder. Diverse tyggeting fx oksehovedhud, oksenæser, okseluftrør, griseører. Tørrede fisk. Sammenklappelig vandskål. Kædehalsbånd (kan berolige med at det kun skal bruges til når Casino bader). Ny potesaks. 12 stænger med and. 15 kg mad til Casino. Tyggeben med tørret oksehud yderst og diller indeni. Hundene blev så glade da pakken kom, der blev snuuuust og Ozzie prøvede som altid at snige nogle af de lækre sager op af pakken.
  13. Fniiis, måske det er sammy-ting at de er lidt udfordrede med tyggeting.
  14. Synes ofte jeg hører om hunde der ikke vil ud i dårligt vejr... med to tøser herhjemme der elsker at være ude i al slags vejr, så synes jeg det er vældigt eksotisk hver gang jeg bliver konfronteret med diva-hundene. Så nu er det med at fortælle hvordan jeres hunde er. Jeg skal have fundet ud af om mine hunde er særligt seje, eller om det er diva-hundene, der er særligt diva-ede. Mine er komplet ligeglade hvad slags vejr de skal ud i, især når det handler om ture, ALLE ture er fabelagtige! Haven opholder de sig også i uanset vejret, Casino er dog lidt mere sej der end Ozzie, for hvis det regner rigtig meget går Ozzie ind på den overdækkede terrasse, hvor Casino sagtens kan ligge ud i den silende regn og bare nyde livet. Det er så dejligt at tøserne er ligeglade med vejret. Jeg synes selv det kan være irriterende at gå ud i vejr som idag, og så er det altså dejligt at se de to, der er så glade for turene, selvom vi er ved at blive blæst og skyllet væk. Det bliver meget nemmere for mig at komme afsted så. Hvordan er jeres hunde? Og hvad foretrækker I?
  15. Casino KAN IKKE starte på selv at gnaske i de hårde tyggesager, hvis ikke jeg holder dem for hende. Hun prøver, men tænderne virker ikke, fnis. Men når jeg holder lidt i starten, og hun så får opblødt det første lille stykke, så virker tænderne heldigvis igen. Hvis hun falder i søvn i bilen på vej hjem (ofte), så er hun ikke altid vågen nok til selv at springe ud af den. Hun sidder og ser HELT balret ud! Kigger på én gennem de to små sprækker der normalt er hendes øjne. Hun ser majet stakkels ud, hvis man er så ond at foreslå at hun selv hopper ned. Der er så to muligheder, enten løfter man hende ned (hvorefter hun LØØØØØBER livligt ind i haven :hmm: helt ekstatisk glad og meget unghundefrisk) eller man skal vente til den lille frøken selv synes hun er vågen nok til at kunne hoppe ned. (da det kan tage noget tid bliver hun som regel løftet ned.) Det pudsige er at når hun falder i søvn i bilen på vej UD spændende steder (også ofte), så er hun altid HELT vågen og klar til at hoppe ud, så snart bilen holder stille. :hmm: Ozzie kan stadig, i en alder af 10 år, på ingen mulig måde lægge sig på en hundeseng, hvis der ligger noget i forvejen, fx en bamse i det ene hjørne. Divaen har brug for PLADS!
  16. Fik uden problemer penge tilbage fra Agria for Casinos sygeforløb, det tog længere tid end alm. Brand, men de er også voldhurtige.
  17. OMG videoen du har lagt på Umulia, er færdig af grin!
  18. Mange tak Ja, han var heldig at jeg ikke er til vold ellers havde jeg nok nærmest kvalt ham.
  19. topic svarede på Trei's Monty86 i Debat
    Mine sover lige hvor de vil i hele huset - Casino sover en del af natten i sengen, helst klistret op af min ryg. Ellers sover hun meget lige ved siden af sengen, på gulvet. Er der en meget sent oppe (sker ofte) så ligger hun også sammen med vedkommende i sofaen. Ind imellem finder man hele alle mulige andre steder. Men hun sover helst tæt på os. Ozzie starter næsten altid med at sove på sin seng i stuen, eller i hundenes sofa lige udenfor soveværelset. Ligger i løbet af natten forskellige steder, rundt i huset. Ender ofte i vores seng, i fodenden, og sover der de sidste timer inden vi står op. (Elsker at vågne og så ligger begge hunde i sengen Det sker heldigvis de fleste dage.)
  20. Mine forsvinder af sig selv ud af sengen (muligvis prøvede de som yngre nogle gange at sove i sengen imens og blev så diskret hjulpet ned ) Har du problemer med store ører, der hepper på jer?
  21. Umulia - du må hjem til os i år - så kaster jeg kage til dig hver gang det brager.
  22. Ozzie var helt ligeglad med fyrværkeriet da hun var ung.... men så var der jordens største møgunge der kastede fyrværkeri efter hende og mig og vi fik en masse af det lige bag os, SÅ blev hun bange for al fyrværkeri. Prøvede forskelligt ad for at hjælpe hende uden det store resultat, indtil jeg fandt på det helt åbenlyse (Ozzie ELSKER mad) nemlig at hver eneste gang hun har en reaktion på en lyd der skræmmer hende SÅ er der godbidder/mad/tyggeting/godbidssøg/træning alt efter hvor voldsom påvirkningen er og hvordan hendes reaktion er. Det har været virkelig hårdt arbejde (især fordi vi boede i en by med en masse fyrværkeri som startede allerede i november og først sluttede godt inde i januar) men jeg går (stadig) meget op i det, fordi jeg kan se hvor meget det hjælper hende, og det har godt nok ændret hende meget. (Desuden har vi altid været på ferie på landet, med meget mindre fyrværkeri fra den 23 december til 2 januar, så hun slap for det værste larm). Hun kan nu klare - altså fuldstændig ignorere en HEL masse lyde hun før ville blive skræmt over - det er helt vildt som hun er blevet sej, og hvert år her til nytår kan jeg gøre status og se at hun er blevet endnu bedre. Sidste år kl midnat hvor naboerne skød en del af var hun endda ligeglad med det! Det er SÅ stort! Der er stadig lyde, (hun har også noget med bip-lyde, desværre. Her er der heldigvis også forbedringer hele tiden) der kan gøre hende usikker, men det sidder virkelig på rygraden af hende at hun straks skal opsøge mig, og så er der noget lækkert at spise. Det er sjældnere og sjældnere hun bliver decideret bange nu, det er mere typisk lidt usikkerhed. Og så malker hun også konceptet, og det elsker jeg hende for, hun er altså skarp. Kommer hen ved en lyd og det lyser ud af hende at hun ikke er det mindste usikker, men hun mener bare at den lyd der det må da betyde mad til hende. Casino er stort set ligeglad med fyrværkeri - hun kan godt reagere ved også at komme og ville have lækkerier eller bare lytte lidt forundret efter det, men det er heldigvis ikke noget hun bliver bange for (håber det varer ved!). Vi skal være hjemme som sidste år, bor jo på landet nu, hvor der ikke er så meget fyrværkeri og nytårsaften får de viiiiirkelig mange lækkerier for der er jo en del lyde der helt bestemt betyder mad. Vi er også altid sammen med en hundeven, han kan godt blive lidt usikker på lydene, men han har også lært at så er der noget lækkert, så han tager det også bedre og bedre for hvert år. Kl midnat laver jeg de lækreste dimsedutter fyldt med deres favoritting og så gnasker de højlydt løs og hygger sig. Desuden dækker vi alle vinduer, gæster bliver påbudt at det er forbudt at åbne døre og vinduer (jeg står for små lufteture) og vi hører en masse høj musik. Både Casino og Ozzie får zylkene i dagene op til og sidste år fik de også anxicalm, måske de får det igen. (Casino får det egentlig bare forebyggende)
  23. Jeg er helt sikker på at mine tøser ved at det er juleaften - det er nemlig den eneste gang i året vi danser og synger rundt omkring et træ i stuen. Deres udtryk den første gang de ser det er så heeerligt. Sidste år var jo første gang for Casino og jeg sad sammen med hende, så hun ligesom havde et holdepunkt, når alle andre var skøre. Hold OP hun kiggede! De to gamle hunde (Ozzie og deres bedste ven Elvis) går altid med rundt mellem folk og juletræet (altid den anden vej rundt ) så det er lidt af et syn for en ung hund, fnis. Juletræet i sig selv synes tøserne er spændende, den anden dag var det pludselig flyttet ind i haven, og det blev grundigt snust til, det samme gentager sig, når det flytter ind i stuen. Ozzie plejer altid at næsten-vælte det på en eller måde, det er nu en tradition på 11. år i år, så mon ikke det sker igen. Ellers er jeg helt enig med Korvis i at hundene helt sikkert kan fornemme at den dag er noget særligt. Vores jul er meget hundevenlig, hundene er altid en del af vores juleaften, og de nyder det! De får gode ture, aktivering, opmærksomhed osv som de plejer, derudover nyder de at være sammen med dem vi fejrer jul med, og de får altid lov at få lidt rester fra julebordet som søg i haven. Der er derudover lidt julegaver (legetøj) til tøserne, men dem får de inden selve juleaften, da Elvis ellers kan få lidt for meget ejerskabsfornemmelse over deres nye sager. Så de ser dem første gang et par dage inden, så der ikke er så meget fokus på tingene til juleaften, så går det fint for Elvis med at dele. Jeg pakker gaverne ind i masser af pap - de elsker at flænse dem op - især Ozzie, der også gerne hjælper Casino med at åbne sine gaver. Casino vil faktisk hellere gå sejrsrunde på sejrsrunde med de papstykker der flyver om ørerne på Ozzie, end hun vil åbne pakkerne.
  24. Ja, hvad skal jeres hunde have i julegave? Jeg har ikke lige selv billeder af mines gaver, men I der har må endelig dele. Indtil videre har jeg fundet en bold på snor til Ozzie (det bedste i hele verden, når den bruges som belønning til træning, hvilket den selvfølgelig skal). Casino får et dæk med et reb i (hun har et dæk, hun elsker så højt, så synes hun skal have et mere). Fælles får de også en rigtig smuk lyserød julegris der øffer. Måske jeg finder på mere inden jul, det ER jo hyggeligt at finde nye sager til dem.
  25. Nårh, stooooore Walther Skal huske at få taget et billede, så du kan se frk Stikkelsbærben.

Account

Navigation

Søg

Søg

Configure browser push notifications

Chrome (Android)
  1. Tap the lock icon next to the address bar.
  2. Tap Permissions → Notifications.
  3. Adjust your preference.
Chrome (Desktop)
  1. Click the padlock icon in the address bar.
  2. Select Site settings.
  3. Find Notifications and adjust your preference.