Jeg er også stolt sååå ofte af Ozzie - både fordi hun er så fantastisk bare fordi hun er Ozzie og selvfølgelig også hver gang hun gør noget specifikt, hvor hun er så dygtig og god og sej... og og
Sidste gang sådan med en specifik situation var på aftensturen i dag, vi skal gå forbi en butik, hvor der står bundet en lille bomuldshund af. Jeg har ikke set at hunden står der, Ozzie går og snuser og har klart heller ikke set hunden. Pludselig kommer den stormende frem, den er som sagt bundet men i en lang flexline, som af en eller anden grund ikke er trukket op, så den styrter flere meter frem imod Ozzie og den gøer og sprutter og Ozzie tager det helt roligt, dæmper ved at trække sig lidt tilbage osv. Hunden standser en meter fra hende og gøer lidt mere, men meget mere ro på den, bare lidt småbjæffen. Ozzie går roligt om bag mig og går stille og roligt videre, ignorerer hunden og koncentrerer sig så fint om mig, også da hunden tænder af igen og laver mere udfald.
Det hører med til historien at vi tidligere har haft problemer med mange hunde, der er kommet stormende på den måde (med og uden snor) ind i hovedet af Ozzie og har gjort hende usikker. Vi har arbejdet en masse med det, og hun er nu blevet så god! Meget bedre end jeg havde turdet håbe på, da det var værst. Hun er blevet så god til at tage den slags med ro og ikke mindst forstå at de allerfleste fremmede hunde respekterer hende, og at hun ikke skal være usikker på dem. Så stolt af min lille hund!