tuclaya

Jeg synes, DU har helt ret ... bortset måske for dit valg af træningssted. :hmm: Det hjælper IKKE en stresset og måske utryg hund at sætte den direkte og konfronterende i de situationer, som udløser den reaktive adfærd. De kan ikke altid undgåes - f.eks. ved dyrelægen, møde på fortovet etc. , men det er der, afledning og måske en kontaktkommando af en art er super. Afstand, succeser, tålmodighed, positiv forstærkning og masser af kontaktøvelser med en masse lækre godbidder er - tænker jeg - nøglen til at genopbygge hans tillid til, at det at være tæt på andre hunde ikke er spor farligt og derfor ikke noget, han behøver at forholde sig til. Er bestemt ikke selv ekspert, men taler desværre alligevel af erfaring. Og det kræver virkelig tålmodighed og små skridt, men så skal det nok lykkes!

For ikke at snakke om det sjov, en hvalp kan få ud af en avis:banan:

Super ide. Jeg tror, hun får lidt fri fra øvelsen en uge eller to, så vi begge får ro i hovedet. Og så prøver vi med spejl og struktur. Hvad er dine erfaringer/ holdninger til targetstick. Hører både godt og skidt.

God pointe. Lige nu siger hun jo egentlig ret klart, at den øvelse gider hun bestemt ikke. Hvorimod hun elsker med stort Æ baljen. Også den lille, hvor hun laver kvarte, flotte bagpartsvendinger.

Dygtige Aya på 9 mdr. træner op til sin første LP1, og det går egentlig ok .... hendes uerfarne fører taget i betragtning. Men sværest af alt er PLADS! Har prøvet flere ting: target og bagudkastning godbid, lille firkantet balje, kvarte vendinger, Siris model på Youtube. Alt virker fint med de forskellige hjælpemidler, men jeg kan ikke komme videre derfra. Når jeg siger " plads" kigger hun som regel på mig, som om hun aldrig har hørt det ord før. Andre gange tager hun lidt initiativ i den rigtige retning... kommer hen og sætter sig MEGET skråt ud fra benet eller foran - hendes ynglingsposition. Men så gør hun dog noget! Hun er ellers lynende kvik generelt, arbejdsivrig, initiativtagende og meget tilbydende. Trods teenagealder eksker hun at træne og hopper og danser, når tasken tages frem. Men " plads" giver hende nærmest slør i øjnene. Har ikke prøvet targetstick, men overvejer det - men det er som om, det er blevet et knudepunkt for os.

Min unghund bider andre hunde i haserne og i halen samt småsnapper efter mundvigene. Hunde, hun kender for at opfordre til leg, hvad hun jo som regel desværre opnår succes med. Til sidst orker de ikke at stå imod mere. Bør jeg ikke stoppe det ? Hunde, hun er bange for dem eller i hvert fald usikker på, gør hun det også ved - men da mere uhæmmet kombineret med hysterisk gøen. Jeg har været i tvivl om, hvad det betyder, da det kan virke så aggressivt - og nogle gange er jeg så langt nede over hendes adfærd, at jeg er på nippet til at kaste håndklædet i ringen. Har ofte mareridt over, om hun en dag bider rigtigt! Prøver derfor selvfølgelig at holde hende fra disse situationer. Ninjamors og Umulias beskrivelser af uhæmmet legeadfærd som kompensation for usikkerhed får nogle ting til at falde på plads for mig. Ikke, at det fratager en masse arbejde forud - men det giver mig en ide om en hund, der både er bange og usikker, men også modig og løsningsorienteret. Så er der jo noget at arbejde med!

Kan godt se, hvad du mener. Jeg siger nu også sjældent et hårdt NEJ, faktisk tror jeg ved nærmere eftertanke, at jeg bruger STOP i stedet - men jeg bruger nej' et som en kommando, der betyder ikke lige nu. " Nej, du skal ikke hilse lige nu, men om 2 minutter får du måske et ja" f.eks.: Min hund er f.eks. så unghundevild, at hun SKAL have de to minutter, hvis hun skal huske, at hun har et sprog, som man skal bruge! Bruges også i andre situationer f.eks. ved godbidskontrol, ved " unghundeoverfald" på min gamle hund, ikke op i sofaen, hvis møgbeskidt ( lægger nu som regel bare et tæppe, men måske hjemme hos andre), hvis jeg taber noget nongo mad på gulvet etc. etc. For mine hunde er et nej derfor ikke udelukkende negativt, det er selvfølgelig en hæmning af en lyst, men der kommer altid enten et ja eller et andet alternativ i kølvandet. Så nej' et er ikke endegyldigt, men en hæmning lige nu. I langt de fleste tilfælde bruger jeg dog positiv forstærkning og roser det, jeg gerne vil have, så vil da helt klart prøve " du skal lige gå pænt her etc. modellen" .

Der er vel forskel på, om man siger et hårdt "NEJ", som er lig " fy, det må du aldrig" - og så et blødt " nej" som i " ikke lige nu" , som det lyder som om, du praktiserer. Altså det bløde! På den måde er det ligesom godbidskontrol, her er det bare hundehilsenkontrol. :stupid:

Hvornår vil man kunne vurdere tævens temperament i forhold til evt. avl? Fra 2 års alderen? Og hvad er tævens genetiske arv - og hvad er en eller flere dårlige oplevelser.... jeg mener, hvordan skelner man? En ting, jeg vil fokusere på næste gang, jeg køber hvalp - vil selvfølgelig være meget i menneskehænder, men også fra et sted med flere hunde, gerne lidt blandede racer.

Øv, en dum træner. Synes tværtimod, DU er dybt seriøs. Der, hvor jeg træner, får vi altid at vide, at vi altid skal sætte kriterierne efter hundens tilstand og humør den pågældende dag/ time. Nogle gange er der jo bare mere motivation eller forstyrrende faktorer end andre gange. Derfor skal kriterierne også variere. Succes er nøglen og hellere stoppe eller lave noget vildt sjovt end presse eller tvangstræne.

Kan i øvrigt anbefale almindelige skove med lang, evt. hængende løst sporline på. Der har alle snor på af hensyn til skovfogeden ( og vildet, selvfølgelig;-)) - og så kan man jo aftale, om hundene skal hilse eller ej!

Som ejer af to små hunde, som begge har haft dårlige og smertefulde oplevelser med store, dejlige glade hunde .... Ja, så synes jeg, du (trådstarter) er helt eksemplarisk og meget hensynsfuld. Kan godt forstå, at du bliver irriteret, når det modsatte ikke bliver respekteret. Det samme oplever jeg også, når andre hundeejere ikke forstår, at min ene hund ikke bare hilser i snor, men først skal se tingene lidt an - og så lige nå at tænke, om hun vil eller ej. Begge dele handler om respekt for hinanden og for hinandens viden om sin egen hund. Derfor bliver jeg også lidt ærgerlig, når det igen, igen bliver beskrevet som dårlig opdragelse, når små hunde bliver trukket gøende væk, eller at man gør sin hund panisk ved at løfte den op. Hvad ved vi om, hvad der bliver trænet med den hund - og hvad grunden til adfærden er? Min unghund er f.eks. super til træning, rolig indenfor og for sin alder meget lydig, men en rasende furie, hvis en anden hund hopper lige hen til hende. Verden er altså lidt mere nuanceret end som så - og verden ser anderledes ud fra 20 cm over jorden end 1 meter, så hundene vil naturligvis have forskellige reaktioner og forskellege parametre for utryghed. Så der er ofte nogle gode grunde til at gøre, som man nu gør med sin hund.

Weekenden er generelt bedst, men den kan som regel godt starte allerede fredag efter 14. Jeg bor i Køge, men kan sagtens køre ind mod byen:cool:

Da jeg fik min hvalp, var den vant til at tisse på de små, billige Ikeamåtter. Det var hun helt renlig med. Det tog meget, meget kort tid at at lære hende at gå udenfor. Udover de gængse: efter mad, leg, søvn plus hver time i vågen tilstand, så reagerede vi jo, når hun gik hen mod måtten ... Og 1,2,3 ... Så bar vi hende ud, hun tissede og dygtig. Aldrig har renlighedtræning gået så nemt for mig, hvad jeg tilskriver " måttetræningen". Desværre holdt vi ikke måtten ved lige. Jeg syntes ellers, det kunne være vildt smart ved nytårsaften, voldsomt uvejr med torden etc samt længere rejser i fly eller tog. Kender flere med små hunde, der gør både og - helt uden problemer!

Vi skal til BATtræning på søndag. Derefter vil vi MEGET gerne træne. Min hund er jo så også usikker, hvad hun prøver at skjule ved at puste sig op. Når hun bliver tryg og slapper af kan hun næsten altid lege med små hunde.

Ej, det er mest fordi jeg har jokket Carla så mange gange over tæerne, at jeg for at skåne hende ofte går i bare tæer Stakkels Carla - små søde poter under Siris store støvler! He he... Meget genkendeligt. Tror næsten, det har været den største forhindring for en god plads samt fri ved fod! Selv, når jeg stille, kommer der nemt lidt pels og/ eller hale under skoen.

Her har vi to hunde, der HADER, HADER, HADER bad. Temmelig trist, da de er havanesere, som har godt af et bad mindst hver 14. dag, ellers filtrer pelsen nemt. Og da de samtidig er strand og skovhunde, som ELSKER at rulle sig, så......:slem:

Mine varmeste tanker og medfølelse. Det er en situation, vi alle frygter - men som kan ske for os alle. For hunde er nu engang hunde, og selv om vi synes, vi kender dem fuldt ud.. Ja, så reagerer de pludselig på noget for os uforudset og på en måde, som vi som mennesker sket ikke har nået at opfatte:cry: Især min unghund kan reagere med ressourceforsvar i forhold til mig, hvis hun i forvejen er lidt trængt, træt eller stresset. Eller især efter hun har været det ... Det kan sagtens være gode, dejlige ting, der er sket - men som har krævet en del af impulshæmning, kontrol etc. Og som har tæret på overskuddet. Når hun så dødtræt ligger i sofaen hos mig, så skal vores anden hund nærmest ikke tænke, at han også gerne vil hilse på mig. Vi har lige haft to mindre børn på besøg i fire dage. I starten var det en fest med leg og godbidder, til sidst var jeg faktisk lidt nervøs... for kunne mærke, at overskuddet var på nulpunktet. Da de tog af sted, var der fest lig afstress i ti minutter med vild løb i huset. Derefter en masse rysten ... Og så dyb søvn bagefter! Måske din hund holder sig selv tilbage i mange situationer og viser masser af dæmpede signaler - og så kan en lille ting være dråben?

hej igen til alle jer der har været så søde og skrive til mig om råd osv for havde som sagt desperat brug for det. Det er 1 gang jeg har hund , og der er meget at lære , har læst meget på nettet , og lytter på råd fra folk jeg nu møder når jeg går tur med min han hund simba , som er en blanding af chihuahua og toy terrie. glemte at skrive at jeg i hunde parken den dag, snakket med to hunde ejere der var der, og så mens jeg blev ved at trække den hunden væk fra simba, sag til mig at jeg skulle lade simba selv sig fra at det var dominans og simba nok skulle sig fra når den fik nok, men sag jeg vidste simba ikke ville gøre det som jeg kender den . de ville gerne virke meget kloge , og må da indrømme at de påvirket min dømme kraft ...og ja, vi lærer heldigvis hen ad vejen. Men jeg kan desværre genkende din situation så meget. Når man er usikker og ny hundeejer, så lytter man jo til alle de "gode råd" - og det tager noget tid, før man finder sin egen vej i junglen. Efter mange år uden hvalp i huset - og et racemæssigt stort hop- var jeg også indstillet på, at gøre det allerbedste. Og socialisering er jo så vigtigt, kunne man læse alle steder! Så jeg lod min hvalp være en time !!! i et lille rum i en ukendt dyrlægepraksis med to andre hvalpe til såkaldt hvalpeleg. Adfærdsterapeuten hævdede, at jeg skulle sætte min hvalp ned, selv om hun tydeligt viste, at hun ikke havde lyst og ikke måtte blande mig, da det ville forstærke min hunds angst. Og hvem vil forstærke sin hunds angst? Resultat: jeg har nu en hund, der har lært, at udfald kan betale sig....er eneste løsning for hende, da jeg åbenbart ikke kunne passe på hende. En time var nok til en hund, der nu har fået aktiveret et stressmønster, som måske ellers ville have været i dvale for evigt. Er stressmønsteret først højaktiveret, er det desværre på flere punkter med en grundlæggende mistillid til omverden og en angst for at miste sine nære ressourcer. Hvorfor gik jeg ikke? Hvorfor lyttede jeg ikke til min mave? Eller til min hund? Og hvorfor er det først nu, at jeg med autoritet i stemmen kan sige NEJ til impulsive, overrumplende hundemøder i snor, som velmenende mennesker mener er det eneste rigtige - uden at spørge,selvfølgelig! Det spørger jeg mig selv om hver dag, men må erkende, at det har været en proces, der handler om at lære at finde min vej, hvad jeg tror på i forhold til hunde - og hvad jeg vil fremover med mine hunde. Jeg har ikke lyttet til mavefornemmelsen, for jeg skulle først have etableret en, som er MIN. Mine fremtidige hunde vil nyde godt af mine erfaringer, men der går ikke en dag uden, at jeg bebrejder mig selv at have udsat min hund for dette traume, som hun nok altid vil bøde for i en eller anden grad. Det koster dyrt, også i kiropraktor, massage, adfærdsbehandling, tid etc., men først og fremmest i følelser, ærgelser og selvbebrejdelser!

Her har vi en, der er for tyk - og en, der er for tynd og med for lidt pelssætning ift alder. Ludvig har desværre taget vildt på af Specific, men jeg ved, der er en lightversion også, så måske vi går over til den. Lige nu er han på Orijen, som hans mave trives på.... Og det mætter ok, så han har tabt sig lidt igen. Han får Gluckosamin og vitalanimin oveni. Plus smertestillende pga gigt og spondylose. Den lille (8 mdr.) er en udfordring. Synes næsten, det er ligemeget, hvad vi gør, så ligner hun en tynd forpjusket kylling uden appetit og med MEGEN energi! Hun spiser bedst( kun) , hvis hun bliver presset lidt af Ludvig, som holder øje med hende. Og så holder vi øje med ham, for han er hurtig - og han ÆLSKER hvalpefoder! Ellers spiser Aya meget gerne gode ( kylling, lidt tørret lever, Perrittosnacks etc.) godbidder, som hun får en lind strøm af grundet en del træning. At bruge tørfoder er vist non- go til denne meget kræsne race:-( Jeg tror også, Orijen er for hårdt for hendes mave. Den er i hvert fald meget svingende og ofte til den tynde side. Acana fungerer bedre for hende, men vil som tidligere skrevet også prøve Essentials opfedningsfoder. Fik en foderprøve forleden på Olivers, hvoraf hun fik et par stykker, men den virkede også lidt hård. Overvejer også Royal Canin igen.... Måske det barn bare skal have noget korn! Jeanette.... Er du helt holdt op med at barfe?

I den luksussituation, at jeg har svært ved at vælge mellem 2 rigtig gode dyrelægeklinikker. Er faktisk i 7 sind. Den ene er vores faste, som ligger 5 min. væk. Dygtige, søde og meget prisfair overfor faste kunder ( har nu ogå lagt en anselig sum, så det skulle bare mangle med lidt rabat hist og pist;-)) Men måske lidt traditionelle i tilgang til f.es. foder etc. Den anden kender vi, fordi han er også er kiropraktor. Den klinik.... Ved ikke, hvad der sker...men alle hunde falder til ro der. Der er en utrolig stemning, og min ene hund, som HADER at komme til dyrelæge og normalt stresser helt op - han er nærmest rolig og afslappet der trods et meget lille venteværelse! Har ikke prøvet traditionel behandling, men Thomas, kiropraktordyrelægen, er intet mindre end fantastisk. Har det mest utrolige tag på hundene, som slapper heeeelt af. Men den klinik ligger en lille halv time væk. Og er jo egentlig ret glad nok for vores normale:hmm:Ikke nemt!

Dette er jo et stykke tid siden, du skrev dette indlæg. Men min skønne, dejlige unghund har samme problem. Det har i den grad lært mig noget om mig selv ... Og om min ( manglende) evne til at sige NEJ til de mange, som synes, vi da lige skal hilse. Fordi jeg jo dybest set bare så gerne ville have en super ukompliceret hund, der bare hilser på alle...( Ligesom min store hund, som er eminent i den henseende)..... Den idylliske hundedrøm, som bare ikke passer til min nr. 2 hund! Så det har været to skridt frem og så pludselig tre tilbage:-( Slet og ret fordi min hund mister tilliden til, at jeg passer på hende, når jeg er gået for hurtigt frem i forhold til hendes grænser. Man har nu engang de hunde ( og børn;-) som man har - med de finurligheder, særheder og unikke karakteristika, som kendetegner lige dem. Så JEG er i træning, hvor jeg bruger både kontrabetingning, BAT, konsekvente kommandoer ( IKKE hårde), afledning ( leverpate på tube er GENIALT!) og NEJ, NEJ, NEJ til mine velmenende medmennesker: HVIS vores hunde skal hilse, skal min hund først falde ned, så jeg kan vurdere om hun overhovedet har lyst og kan magte det. Og i så fald, så kun 2 sek. i første omgang. Og så måske indtræder miraklet.... hun bliver blød og glad i kroppen og sætter hundesproget på, andre gange viser hun tydeligt, at hun gerne vil bevare afstanden. Min træning af mig tager tid, men min dejlige pige bærer over med mig.... Måske fordi jeg giver så gode godbidder og har en blød mave at sove på Vi bor i Køge og vil meget gerne træne med dig og os:-)

Jo tidligere jeg skal gå, jo kortere er turen, så der er rigelig tid til at falde ned igen/ falde i søvn inden alenetiden. Min store han Ludvig på 5 har gigt, og morgener er ikke gode. (Og så har han vist altid været en B- hund, der gerne vil sove længe.) Så han vil KUN lige aflevere stort og småt lige ude foran huset og så ellers ind igen og få sin medicin, mad ( som han ofte ikke spiser) ... Og så sove igen. Han bliver afleveret igen til far, og jeg går så videre med den lille Aya på 8 måneder. Har jeg sjældent god tid ( arbejder flex inden for rimelige grænser) går vi langt med løb og leg med gode hundevenner. Måske park, måske strand plus lidt træning og leg på turen. Men oftest er det en kedelig tur på 15- 25 minutter i roligt bytempo med masser af snus. Og så hjem, spise og falde heeeelt ned, mens resten af familien spiser morgenmad. Og så Tidligt eftermiddag er børnenes, der går en lille tisserunde. Senere en lang tur, måske skoven med leg på træstammer. Ludvigs deltagelse er afhængigt af hans tilstand... nogle dage er bedre end andre. Men en god tur ved siden af en god ven eller især veninde er ikke at foragte. Nogle gange ekstra miljøtræning for den lille, f.eks. foran Føtex, hvor der er hunde, børn og meget mere:-) Aften bytur rundt i kvarteret. Et par gange om ugen til hver hund forskellige trænings- og motionsaktiviteter.