Hop til indhold

tuclaya

Members
  • Antal indlæg

    52
  • Medlem siden

  • Senest besøgt

Alt der er opslået af tuclaya

  1. Åh, hvor jeg føler med dig ...og græder med, for ved desværre præcist, hvordan du har det. Vi måtte desværre tage afsked med vores elskede Aya for nu 23 dage siden. Også hun var langt, langt mere syg og smerteplaget, end vi var klar over - og også hun havde flere issues, som vi nu kan se relaterede sig til smerterne. Men for h....., hvor gør det ondt, og hvor er savnet helt ubeskriveligt. Samtidig med, at hendes sygdom eskalerede, havde vi lige fået ny hvalp -og det var virkelig mærkeligt og belastende både at være i babylykke og samtidig i dyb frustration over, at hun fik det værre og værre. Er dog glad for, at hun nåede at være samnen med den lille - for hun blev virkelig så glad for hende. Så føler lidt, at Aya har sagt god for det.
  2. Vil bare lige tilføje denne tråd og forrtælle de mange interesserede, at der på Facebook er en gruppe, der hedder Bichon Havanais/coton de Tulear søger hjem... Der er flere skønne hunde til omplacering. De fleste pga skilsmisse. Blandt andet bløder mit hjerte lidt for smukke Bella, som vil profitere så meget af et ældre, hjemmegående ægtepar, som vil forkæle hende big time:hjerte:
  3. Jeg har to selskabshunde...Bichon Havanais .....utrolig forskellige, men dog enige om en ting: de vil gerne aktiveres, stimuleres og bruges. Ligesom alle andre hunde....hvis ellers de får lov! De elsker lange ture ved skov og strand, og for den enes vedkommende meget gerne strabadserende og udfordrende. Det bedste de ved er at søge morgenmaden i skovmulden. Og selv om den ene bestemt ikke er den fødte sporhund, så kan han godt finde sin mad blandt både kogler og blade...især hvis der er vendt en teskefuld leverpostej rundt i. Jeg træner rally,LP, tricks og let agility og spor - og nej, det er ikke en border, men der er ret kvik respons. Med andre ord....selskabshunde er først og fremmest hunde.
  4. Det er sødt og venligt ment, kan jeg godt læse .... Men jeg bliver sgu alligevel lidt træt i hovedet, når folk uden videre - uden nysgerrighed og spørgen ind til - konkluderer andre hundes problemer. Det er en udbredt myte, at hunde, der kan have det svært med andre hunde, enten ikke er blevet socialiserede, eller i tilfælde af små hunde ... Ikke opdragede! Slam, sådan .... Sagen afsluttet!! Jeg træner sammen med en masse mennesker, som har hunde med reaktivitetsproblemer. Det er/ vi er dybt dedikerede mennesker, som arbejder seriøst med vores hunde. Og vi ville ALLE give vores højre arm for en ukompliceret strandtur med en løs hund! ( det er superdejligt at læse om jeres, det inspirerer og glæder) MEN vi er alle lidt trætte i ørene af at høre, at vi " bare skullet have ...... " Ikke een af os har ikke socialiseret efter alle kunstens regler , ikke een af os har ikke opdraget og gået til træning efter gode, veldokumenterede metoder. Så hvorfor ..... tja .....grundene er mange og forskellige og kræver, at man spørger ind til hvert enkelt tilfælde. For min egen hunds vedkommende stammer det måske fra, at jeg netop tog af sted med den lille hvalp hver dag til områder med hunde uden snor. I socialiseringens navn! En enkelt dårlig oplevelse var nok - skønt et HAV af gode, lærerige, positive oplevelser var forinden. Måske det ville have udviklet sig alligevel, måske en genetisk hypersensitivitet, måske hun bare ikke havde/ har det behov, som familien Danmark synes at have ... At alle hunde skal elske hinanden..... hvem ved? Jeg ved, at jeg blandt en masse andet lærerigt har lært en afgørende ting: MAN SKAL ALDRIG SKUE HUNDEN PÅ HÅRENE!
  5. Min Ludvig blev trist og indadvendt af Metacam, og vi blev enig med dyrelægen om, at det måske gav ham kvalme og mavepine. Da han skiftede til Previcox, blev han nærmest en anden hund, glad og legesyg:hjerte:
  6. Ok ... Troede jeg lavede de der fine bobelcitater.... Det gjorde jeg så ikke! Hvordan er det nu, man gør. Har gjort det før, men det var vist mere held og tilfælde - og kan ikke huske hvordan:oops:
  7. Vi træner også meget og arrangere gåture med nogle jeg kender, så man ved det er søde hunde og tingene kan tages i Zazus tempo. Her har vi rigtig god succes! Også til træning, da træneren er meget forstående og skaber plads og tid til Zazu blandt de andre. Nu ved jeg ikke, hvor I bor - men ellers kunne vi jo mødes og gå en god tur med træning/ afstand? Vores store problem er der hvor vi pludselig møder hunde når vi er ude og gå, der flegner hun fuldstændig og gøer og gøer og gøer.. Især når det er mørkt eller det er store eller mørke hunde. Vi forsøger så vidt muligt at gå på skæve tidspunkt og på alle lyse tidspunkter trækker vi i de skove, vi ved ikke er særlig befærdet. Men her i den mørke tid er vi desværre mere tvunget på fortovene, og det er oftest her det kammer helt over for hende fordi så kommer der lige pludselig en hund rundt et hjørne, ud fra en sti osv altså ikke en hun har kunnet spotte på afstand, men som bare lige pludselig er der. Det lyder som min hund .... Det er SÅ utroligt genkendeligt! Jeg vil ikke udsætte mine hunde for flere idiotiske ejere med alt for voldsomme hunde. Så leg med andre hunde bliver med hunde jeg kender og ved er søde. Så vores eneste kriterie for træningen, er at vi skal kunne passere andre hunde på vores ture, uden at Zazu føler trang til at gø sådan.. Ja.... at have en reaktiv hund har om ikke andet lært mig at sige NEJ, VÆK og NÅ ( til at de synes, man er en underlig fisk, der bare skal socialisere sin hund ordentligt)
  8. Jeg har så to af samme race, som er SÅ forkellige. Den ene er så lig den beskrevne racestandard, at man skulle tro, den var skrevet efter ham. Den anden er næsten så langt fra, at man forstår hundens frustration: tænk at være en ung lab/ springer/ border/ rotte/ terrier fanget i en lillebitte krop med skævt bækken og sløjfe i håret:damn:
  9. Der findes et hav af produkter, og det er sgu lidt af en jungle .... ikke mindst fordi det, der virker på den ene, ikke nødvendigvis virker på den anden. Vi har prøvet følgende: Zylkene + Bachs Rescuedråber = succes = Ikke træerne ind i himlen, men godt supplement til træning, da det lige tager toppen af stressen. Zylkene+ Bachs+ Baldrianpiller= uventet stor succes. Vi prøvede egentlig bare med baldrian i forhold til nytår, men det har haft en kæmpeeffekt ift andre hunde, da det åbenbart fremmer impulsstyringen hos min hund. Thundershirt= meget moderat succes. Måske lidt på den deciderede angst for store, voldsomme hunde - men ikke på uro. Anxicalm= nærmest modsat effekt på hyperaktiviteten. Overvejer dog at prøve kombi af Anxicalm og Baldrian. Serene- Um = samme effekt som Anxicalm Så er der Grau stresspillen. Den har jeg ikke prøvet, men hørt godt om. Og adskillige andre, som jeg ikke kan huske. Derudover så er massage supergodt, kiropraktor har her været både godt og skidt ( sidste gang blev der taget for hårdt fat . Det var rigtig skidt!) Overvejer osteopat ( kender ikke nogen??) samt andre alternativer - men har ingen erfaringer eller viden om det. Men først og fremmest .... Træning, træning, træning, hvor hunden bliver lige inden for stressgrænsen, men også bliver udfordret til at komme tættere på. I vores tilfælde betyder det afstand, tid og faste ritualer. Det har været rigtig godt for os med faste set- ups, hvor vi sammen aftaler proceduren. Andre mennesker, som vi møder tilfældigt på gaden, kan have rigtig svært ved at forstå det med tiden, men forklarer man det, er der nu også mange rigtig søde, som godt vil være med. To til fem minutter, som er det, min hund behøver i forhold til små hunde, er bare længere tid, end man tror - så der gælder det om at være hård, se på sin hund og sige pænt nej tak til hilsen, hvis hunden ikke er klar. Og det bliver den måske slet ikke, hvad jo også er ok. Bare vi kan gå forbi er blevet mit succeskriterie.
  10. Aya er indtil nu ligeglad med fyrværkeri ( men som den sensitive hund, hun er, så er jeg klar over, at det kan vende på et splitsekund) - men hun er en reaktiv hund. Vi har brugt Anxicalm, der virkede godt i forhold til det, hun er allermest bange for: store (især sorte) hunde. Men det virkede nærmest modsat på andre ting ... Hun blev nærmest hyperaktiv, var en strid banan over for vores anden hund og lavede totalt urimelige ressourceforsvar, gøede vildt ad kaninen, løb efter mennesker ( i snor dog, så blev bremset) og var i det hele taget PÅ med alle sanser. Vi har de sidste par dage brugt baldrian med en kæmpeeffekt på hyperadfærden - og overvejer nu at prøve at supplere med Anxicalm i spidssituationer. Måske de to produkter sammen er et hit?
  11. Tak for svar:-) Jeg har nu forsøgsvis givet 2 -3 piller dagligt ( trappede det gradvist op) fordelt over døgnet - og effekten er enorm:klap: Vi har jo prøvet alskens midler til at støtte træningen med hende, som alle er rettede mod at reducere angst og usikkerhed - men baldrianen reducerer, så vidt jeg kan se, først og fremmest hendes impuls og hyperaktivitet. Svært at forklare, men det er om om, at hun er meget mere i balance med sig selv .... får hjernen med og når at tænke og vurdere i triggende situationer, hvad giver os de fornødne sekunder til at nå at støtte hende i de gode valg. Juledage blev klaret til UG, fyrværkeri ignoreres indtil nu, og hun har ignoreret adskillige hunde. Nu er eneste problem, hvor længe man kan fortsætte på baldrian, for mener jeg har læst, at det kun er kort tid. Øv
  12. tuclaya

    Baldrian igen igen

    Dosis til hund på lige knap 5 kg???? vi forbereder os til nytår samt hektiske juledage med en lidt skrøbelig og nervøs hund, som reagerer på alt i sine omgivelser. Jeg har lige købt Drogens Baldrian med citronmelisse. Det var, hvad det lokale apotek havde. En tablet indeholder 120 mg ekstrakt, hvad skulle svare til 540 mg. valerianerod. Har søgt og læst herinde, men har lidt svært ved at skelne mellem de forskellige typer og hvilken dosis. Og kan man få for meget? Får derudover Zylkene og Bachs med en lille, men dog effekt. Thundershirt, Serene- um og Anxicalm virker nærmest modsat:vedikke:
  13. Ved ikke, hvad det er med Kingsmoor, men mine hunde nægter bare at kigge på det. Desværre, da pris virker god i forhold til indhold!
  14. Ærgeligt at RigtigHundemad, modsat OriginalBARF, ikke har køb med ben hakket i... Tænker at det måske kunne være nemmere for hende at tolerere. vVi har da købt blandede poser i Rigtig Hundemad .... dog i Greve ....hvor benene er hakkede og blandet med kød, indmad og kallun:hmm: Ellers kan du måske prøve at hakke benene selv og tilsætte bare lidt ad gangen hver dag? Vores den store får også lidt hver dag frem for massivt en til to gange om ugen. Så står maven også af her.
  15. Tak for gode ideer. Kanin er en superide. Hjort synes jeg, at der måske har været en reaktion på.... Men er i tvivl lige nu, om det mon var røget ( ziwipeak hjorteben...ellers et hit) Fandt i går en tørret lammeklov, som var en stor succes. Den har hun konstant gnavet på siden i går aftes:-) Så gang i kongen og fluks i Maxizoo for indkøb af ører:banan:
  16. Lever kan hun heller ikke rigtig klare for meget af. Hun får lidt leverpølse til hunde til sine piller og for at gøre tørfoderet spændende, men hun kan kun klare meget lidt. En frossen kong er nu en god ide... Måske med torskerogn i:hmm:
  17. Aya er under udredning, da hun ofte har rigtig dårlig mave. Især efter en tarminfektion for et par måneder siden, har hendes mave været stærkt svingende. For øjeblikket får hun RC gastro, som hun reagerer forholdsvis positivt på. Derudover får hun Symbiotec mælkesyretabletter og Zoolac. Vi har foreløbigt kunnet konstatere, at hun ikke tåler oksekød af nogen art. Heller ikke de ellers elskede politistave samt nakkesener. Ej heller noget, der er røget... Uanset hvad. Men hvad give hende at gnave i? Før mavevrøvlet blev hun halvbarfet i kombi med Acana( mest Acana) og fik bl.a. rå kyllingeben, oksemarv, haler etc. Det kunne hun bruge laaaang tid på og blev dejlig træt bagefter. Det er jo så non-go lige nu, men hvad så? For bides skal der åbenbart, når man er en meget livlig unghund .... Og er der ikke ben, så er der jo alt det forbudte :slem:
  18. Jeg søger nogle hunde, vi kan træne med for at gøre min hund mere tryg. Vi søger både store rolige hunde, som ikke selv har nogle problemer samt andre reaktive hunde. Store som små Metoden er afstand indtil tryghed og derefter gradvis tættere på..... måske en fælles tur til sidst. Vi træner selv efter BAT, hvor jeg også belønner med funktionel afstand, når hun slapper af og viser dæmpede signaler....men har du selv en reaktiv hund, gør du selvfølgelig bare det, der virker godt for dig/ jer. Bare vi er enige om ikke at gå for hurtigt frem! Aya er en Bichon Havanais tæve på 11 måneder ( om 2 timer). Hun er såkaldt ambivalent...vil meget gerne lege, men er samtidig bange og forsvarer sig med udfald. Når først hun er tryg, leger hun godt .... Men kan være lidt af en bullerteenagetøs, så hun skal kun lege ganske kort tid og meget gerne bare nogle gode lange ture først. Trods hendes lille størrelse kan hun gå ret godt og langt. De fleste hunde ( også reaktive hunde, også tæver, også hunde, der normalt ikke kan lide små hidsige hunde) kan ret godt lide hende, så hun må udsende noget, der er ok. Vi bor i Køge, men kører gerne lidt for det.
  19. Min havaneserpige kan heller ikke lide hverken sele over hovedet eller dækken. Men jeg tænker måske og kun MÅSKE noget andet .... Usikkerhed og lidt nervøsitet over at komme ud? Ikke usædvanligt for en hvalp på 4 mdr. Min egen var ligesådan, men når hun kom ud, var det på fuld turbo, så jeg kunne heller ikke helt forstå det. Jeg har nu fundet ud af, at hun har været mere usikker end først antaget - og socialisering lig fri leg i park o.lign. gjorde det IKKE bedre. Set i bakspejlet har der været en masse ambivalens på spil.... Nysgerrighed/ frygt/lyst/ulyst,stress/ leg. Kunne jeg gøre det om,ville jeg nok tage den mere med ro. Måske bare sidde foran haven eller på en bænk et sted og lade hende suge verden til sig på rolig vis, hilse roligt på andre hunde, men kun decideret leg med særligt udvalgte. Efterhånden lidt længere rolige, rigtige ture i skov etc med andre hunde, side om side... Ja, vise verden lidt efter lidt. Men igen...det er kun nogle måsker med udgangspunkt i egne erfaringer.
  20. tuclaya

    Gåture

    Vi har en af hver slags .... En, der går for at gå og især se forelsket på mig hele tiden. Måske en smule snus på lygtepæle og lidt nøje udregnet strint på udvalgte steder. Udvælgelsen kan tage laaaaaaaang tid og er et studie i sig selv! Den anden er "på"med stort P. Alt skal snuses, tjekkes, undersøges og måske spises:hmm: Trapper skal forceres, åbne døre til butikker, pizzariaer, værtshuse skal der trædes ind af, børn høres og søges på lang afstand, for de giver tit godbidder, katte skal jages og andre hunde skal desværre gøes af, hvis man får lov ( det gør man så ikke). Løs eller i snor er det samme billede bortset fra, at sidstnævnte så gør det samme i fuld fart. Frem og tilbage, op og ned! Jeg elsker begge slags ture .... De rolige, hvor jeg selv får halvmediteret og slappet f - og de sjove, hvor jeg skal prøve at tænke og være fem skridt foran!
  21. Enig, der er her, jeg næsten bogstaveligt mener kørekort frem for forbud. Elsker selv både mine flex - og sporliner, som flittigt bliver brugt i skove, men håber, der ved hjælp af opråb og advarsler, evt. ved køb af linen, kommer noget obs på brugen af dem. For har ejeren ingen kontrol, så går det altså bare meget hurtigt stærkt med en flex ... Om det så er en elevator, ud på en vej eller lige i smasken på en anden hund. Det er vel ALDRIG ok med nogle hunde, der farer i hovedet på andre hunde ... Store, små, tynde eller tykke. Jeg stillede spørgsmålet, om I med store hunde også oplever det, fordi jeg førhen aldrig oplevede det med min store hund - men det er også en del ( ca. 12 år ) siden, så det er måske mere et spørgsmål om en ny, udbredt adfærd blandt hundeejere: At alle hunde partout skal hilse på alle ... " for min hund gør aldrig noget" . Og måske kan nogle småhundeejere godt tro, at deres små pus er helt harmløse og tænker ikke over, at " Nej, vores hunde er ikke nødvendigvis bedste venner, fordi de begge er under 35 cm." Og " ja, store hunde er faktisk også følsomme væsener, der ikke nødvendigvis synes at overfald af en gøende uldklump lige er sagen ... Og som mentalt bliver ligeså påvirket a f det som alle andre"
  22. Det er så forfærdeligt, at jeg faktisk kender til en hændelse, hvor det gik galt. Hunden løb ind i elevatoren, mens ejeren låste døren. Elevatoren blev kaldt ned - og det overlevede hunden desværre ikke!
  23. tuclaya

    Nordisk hageorm

    Føj for den, men tak for advarslen. Har jo lige afleveret afføringsprøve til dyrelægen i dag ( det var nu hundens;-)) , som bl.a. skal undersøges for giardia. Nu vil jeg lige ringe og spørge til nordiske hageorm, for Lupos symptomer passer uhyggeligt på Ayas!
  24. Min lille dygtige hund er jo blevet så dygtig nu, at hun efter intens træning næsten ikke gør eller laver udfald mere, fordi hun efterhånden stoler på, at der ikke sker noget farligt og uforudsigeligt. Og så hopper man lige to skridt tilbage i sin træning, fordi man ikke kan give hende tryghed alligevel. For det er f.... svært at give sin hund tillid til, at man sørger for, at hun ikke bliver overrumplet af andre hunde - når folk fuldkommen ligeglade lader deres hunde løbe linen ud! Står i dag ved dyrlægen med en syg hund og markerer helt klart afstand. Så hun står bare så fint og prøver at ignorere 3 hunde i et lille rum, hvor vi så er gået hen i et hjørne. ( der er ikke så mange andre muligheder) Men den utvivlsomme søde DSG i rummet havde kastet sin kærlighed på Aya, så ejeren lader en min. 5 meters flexline løbe helt ud, så jeg utallige gange må gå ind og sige stop til hunden. Desværre når jeg det ikke, før Aya ser sig nødsaget til at gø advarende/ udfarende af den:" skrid, pomfrit " Det hindrer dog ikke ejeren, som er helt ligeglad, selvom jeg først pænt og høfligt forklarer, at 1) min hund slet ikke hilser under disse omstændigheder 2) har voldsom diarre og ondt i maven og IKKE er i humør til andre hunde ! " Nå, nå svarer han ...ja, hun snerrer også noget. Du burde socialisere hende mere" og lader linen løbe ud igen. Jo tak...det er lige den type socialisering, der har resulteret i hendes frygt - og behov for at læse en hund og situation længe inden hilsen. Dette er måske et af de grelle eksempler, men langt fra det eneste på uhensigtsmæssig brug af flexline. Jeg ved ikke, om I med store hunde også oplever det ... Eller om det mest er de små hunde, der bliver " overfaldet" i trang til ukritisk hilsen ? (faktisk ofte af andre med små hunde)
  25. Hmm.... superspændende, men svært spørgsmål. Min egen erfaring er, at det handler meget om den primære træning: Jeg har to hunde af samme race. En race, der mange steder beskrives som ret kvikke og lærenemme. Men hold fast, der er forskel. Ludvig er købt som 4 årig fra en kennel, hvor han har været udstillingshund. Sød og rar, men i starten umulig at lære noget. Han anede ikke, hvad det ville sige at lære, fordi han kun havde været trænet i passive øvelser. Efter et halvt år var han til sin første rallyprøve med 98 point. Nåede på kort tid at blive RBM, men Derefter gik det nedad igen .... Og nu gider han ikke det mere. Måske fordi, han har regnet ud, at godbidderne først er til sidst? Eller også fordi, vi fik en til hund - og så forsvandt det ekstra store sociale plus via træningen. Ludvig kan ikke åbne døre på klem, selv komme ud af snoren, hvis den sidder om benet eller om lygtepælen og kigger med hjælpeløshed på os, hvis der sidder en gren i pelsen. Synes dog foderproblemløsningsspil er sjovt ... så det kan han godt! Aya er diametral modsat: klarer selv pinde og blade, døre og hullet i hegnet og kan løsne sporlinen ud af de vildeste omviklinger. Foderproblemløsningsspil går for langsomt og hun bliver vildt utålmodig... Så vil hun næsten hellere trænes, trænes og trænes. Elsker det! Hun tilbyder alt og regner den hurtigt ud. Hun er blevet klikkertrænet - og en til to klik på tilfældig adfærd, og hun har en ide! Bortset fra plads, s om hun har valgt ikke vedrører hende! Jeg tænker selv forskellen handler om, hvad de hver især har lært. At tilbyde og selv finde på eller blive tilrettevist. Men skønne er de begge to ... Og ærligt talt, så ville jeg ikke orke to af Ayas slags. For der skal findes på hele tiden!
×
×
  • Tilføj...