Sitto

De stakkels hunde har fået frataget de fleste af deres tyggeting (mens Ayo er under udredning for foderallergi) - så de må tage til takke med en gulerod. Stakler. :ae: Heldigvis ELSKER de gulerødder! Og se lige en gang vaskeægte hygge på græsplænen med gulerødder Liva står og venter spændt på om en mon vil bytte gulerod med hende. Kort efter forbarmede Ayo sig over hende!

Tillykke med ham, håber han bliver hos jer - hvor er han smuk :hjerte:

Ja det kan jo ikke engang betale sig at fedte rundt alle mulige steder for at finde billigt kød til dem. Det gider jeg i hvert fald ikke til den pris så er det kun hvis min onkel fanger nogle fisk vi kan bruge, eller hvis min kollegas mand som er jægere, indimellem har noget af noget vildt vi kan købe og sådan. Men at rende rundt for at få lavet aftaler hos slagtere mm, det gider jeg ikke. Havde regnet med det var langt dyrere at købe det hos forhandler! Altid noget når man kan blive så positivt overrasket prismæssigt :klap:

Havde jeg kræsne hunde havde jeg nok købt mindre, men har endnu ikke serveret noget for dem de ikke vil spise - sååå og de har lige spist deres første måltid kallun med største velbehag! :5up:

Liva har haft det samme på toppen af hovedet, pga en flåt

Så starter vi i dag :banan: Fandt en Original Barf-forhandler 20 minutter herfra, og som jeg nærmest kører forbi dagligt til og fra arbejde. Har skrevet lidt på mail med ham i går, og da vi kom derud idag havde han en foderplan klar til hver af hundene. Han viste os rundt og viste alle de produkter han havde og fortalte en masse. Alt i alt super god service! :5up: Vi fik 16 kg barf med hjem - så der er til den næste måned, plus et par kilo ekstra. Er så spændt på hvad de siger til det! Og ret overrasket over prisen - på den gode måde! 550kr for at råfodre fire hunde i en måned - og så er ALT købt hos en forhandler og er lige til at gå til! Jeg troede det ville være meget dyrere at købe hos en forhandler! Ayo har jeg købt lammekallun til - og så er planen at holde hende til lam og hest, og en anelse fisk, det næste stykke tid - det er nemlig ting hun ikke rigtig har fået før. Jo fisk indimellem, men ikke ofte. Og lam og hest har hun slet ikke fået før. Så nu starter vi ud på det, og ser om hun reagere på det - ellers må vi ned på kun én ting - og kommer der ingen reaktion, så efter 6-8 uger kan vi tilføje én slags kød mere og afvente og se osv.

Jo det er det, hvor de kan gå ind og ligge en blokade med det. Ayo får det i pilleform.

Tak for forslaget :5up: men hvis hundene viser sig at fungere på barf, så vil jeg egentlig allerhelst råfodre dem

Hun har mange mærkelige symptomer og vi har været igennem røntgen og ct scanning, da de troede det var fra led/knogler. Men eftersom hun falder mere og mere til ro på binyrebarkhormon, så må det næsten være noget allergi.. Hun kan finde på at pludselig skrige/pibe helt vildt og så skal der bare bides og slikkes på poterne. Hun slikker på sine bag- og forben så meget at pelsen forsvinder. Dog ingen udslet eller rødme.

Jeps, det er også planen med Ayo :5up:

Tak for jeres svar og madplaner. Dem gemmer jeg lige og bruger til inspiration :5up: Øj jeg glæder mig til at det bliver tirsdag og dermed hverdag igen for butikkerne, så vi kan få hentet en fryser og købt ind til at komme i gang :banan:

I vores familie fungere det uden problemer - vi er helt og aldeles enige om at vi absolut ikke skal have børn, og skulle jeg ved et uheld blive gravid, jamen så er vi også begge 110% enige om at det hedder abort så. Og jeg vil nærmest godt garantere at Zazu aldrig kommer til at bide et fremmed barn - de går ikke løse. Og når jeg har dem med ude så har jeg et øje på hver finger, og spotter vi børn, så er de i helt kort snor og mit fokus er på hvor barnet er henne - og begynder barnet at udvise interesse for dem, så plejer vi at vende om/finde en anden vej. Og strøget eller ander befærdet steder er ikke steder vi færdes med en flok på fire hunde, he he. Og vi har flere hold venner med børn - men kan de ikke komme her uden børn, jamen så er vi hos dem i stedet. At de tager deres børn med her er ikke en mulighed - det er prøvet, og der skete ingen skade - men jeg magter simpelthen ikke at holde SÅ meget øje med Zazu. Nu er vi begge ret asociale mennesker så når vi en sjælden gang imellem skal tilbringe en aften med et vennepar, jamen så er vi bare hos dem - hvis ikke de kan få børn passet. Men jo, jeg er da godt klar over det nok er de færreste der gider indrette deres liv sådan og tage så meget hensyn - men jeg gør det gerne. Men jeg tror alligevel ikke vi er de eneste. De hænger dog nok ikke på træerne, nej.

Men selvom en hund blot vil markere, kan den jo altså godt komme til at bide hul? Så tykhudet er vi vel heller ikke? Altså jeg mener, der er vel forskel på at markere hurtigt med et bid og der evt går hul - end at bide seriøs til og vedholde bidet - agtigt?Men jeg kan ikke helt se at det er at sende sorteper videre, hvis man gør klar for den nye familie hvad der ligger bag omplaceringen og hvorfor det SKAL være et børnefrit hjem? Det er vel ikke værre end at sende en hund videre som ikke kan med andre hunde fx? Vi har jo Zazu som absolut ikke bryder sig om børn, især ikke små børn. Vi føler altså ikke vi har fået sorteper - vi har drengene, og thats it, og det eneste tidspunkt hun udviser utryghed overfor dem, er hvis de løber vildt/sparker ud i luften el.lign. Eftersom de kun bor her hver anden weekend, så er der heller ingen legekammerater der kommer i vores hus. Og da vi ikke selv skal have børn, så bliver det jo aldrig et problem, at Zazu ikke kan lide børn?

Men fuld forståelse for at sådanne situationer der kan opstå med barn/hund kombinationen - det kan jo ikke undgås. Men hvad nu hvis Asta eller Modjo i overstående situationer havde markeret med et bid - var de så blevet aflivet? For det her her filmen knækker for mig - hvis der ikke skal mere til. Sker det gang på gang at de reagere uhensigtsmæssigt omkring børnene, så ville jeg nærmere tænke omplacering med klar udmelding om hvorfor det skal være til børnefrie hjem. Men ikke aflivning så skulle de altså virkelig direkte angribe ud af det blå, før jeg overhovedet ville tænke det. Men jeg kan sagtens forstå man ikke ønsker at have en hund i sit hjem hvis man også har børn, hvis uheldige situationer som du beskriver, men som er uundgåelige, gang på gang udmunder i uheldige reaktioner fra hunden - men her er det så jeg mener det hensigtsmæssige ville være et hjem uden børn. Her kan hunden da sagtens være velfungerende?

Ja eftersom Ayos symptomer synes aftagende på binyrebarkhormon, må vi umiddelbart formode at det kan være noget allergi der er på spil. Og eftersom det har været på vidt forskellige tidspunkter og alle årstider at hendes symptomer er opstået, så må vi også gå ud fra det kan være noget i hendes kost. Derfor vil vi nu i gang med at se om det kan være kosten. Og for at være på den sikre side, da hun jo også kan være allergisk overfor lagermider fx, så vil jeg køre hele banden over på råt. På den måde synes jeg også det er lidt nemmere at styre ifht allergi, end på et tørfoder. Jeg har fået af vide at oksekød og svin skal man holde sig fra med allergihund - er der andre ting og er der noget der er specielt godt? Pyyyh nu skal jeg lige have sat mig ind i sammensætning af det de skal have mht grøntsager, kød, ben mm igen - det er jo mange år siden jeg råfodrede Kency & Sitto Er det den første uge de skal startes op på ren kallun? Og ligger nogen inde med eksempler på madplaner til deres hunde, og I vil dele dem, så tages de imod med kyshånd :kys: så man lige kan få lidt inspiration! Efter weekenden kører vi ud og køber en fryser til hundemad og så må vi i gang :5up: og så satse på at dét er vejen frem for at afhjælpe Ayos symptomer. Det er i hvert fald noget der skal have et forsøg! Og om ikke andet er jeg i forvejen stor fan af råfodring - tørfoder er bare så nemt - men nu får jeg et los i røven til at komme i gang, og så kan vi lige så godt fortsætte - allergi eller ej.

Og nu tuder jeg! Sov sødt Molly. :hjerte: Hvor er det en smuk urne og smykker Til jer :ae: det er SÅ hårdt, og uretfærdigt at skulle sige farvel!!

Jeg hedder Nicole og er 21. Min mand & jeg har fire fantastiske hundepiger Til daglig arbejder jeg som tandklinikassistent - og fritiden går på vores hunde. Jeg træner rally med to af dem. Her er vores fantastiske tøser :hjerte: Øverst til venstre har vi Liva. Hun er en Yorkshire terrier på 2,5år. Hun flyttede hjem til os da hun var 6mdr gammel, og desværre allerede kraftig påvirket af hendes opdrætters meget hårdhændede opdragelse (sammenrullet avis og så en oveni hovedet sammen med et FØØØJ!) så hun er en forsigtig lille pige. Men hun er SÅ kærlig, sjov og.. ja. Hun er virkelig en ener. Hun har en så speciel personlighed - hun kan charme enhver. Og er klart familiens lille pauseklovn hold kæft hun er sjov, hehe! Liva er udpræget sofakartoffel og mega doven. Så ingen træning med hende, hun giiiider ikke. Nederst til venstre har vi Ayo. Hun er noget Papillon blanding - og fylder 3 år til oktober. Hende har vi haft siden hun var 8 uger gammel. En stor hund i en lillebitte krop. Hun er SÅ sprængfyldt af gåpåmod og nysgerrighed. Hun er bare glad med glad på og fiser rundt med 200km/t. Men regner, blæser det el.lign, så finder man Ayo i sofaen. Om man så burde gå i haven og tisse om morgenen, efter en hel nat, så kan det SAGTENS vente, hvis græsset er vådt - hellere stå med krydset ben så Øverst til højre har vi Camy og nederst Zazu. De to tøser får en præsentation sammen, de er nemlig søstre, 1,5 år gamle og er født på gaden i Rumænien som gadehunde. Zazu fik vi da hun var 4 mdr gammel, og Camy flyttede herhjem sidste sommer, da hendes danske familie var nødsaget til at omplacere hende. De er to fantastiske tøser - nye ting skal lige ses lidt an, men ellers er de to glade, legesyge, kloge og kærlige tøser. De ELSKER hinanden og har et helt specielt bånd. Og det er så de to jeg træner rally med - de eneste to i flokken der gider lave noget

Tror da vidst Zazu skal være glad for at hun er havnet her - hun er nemlig en speciel lille hund. Overfor Michael & jeg er hun verdens sødeste basse, vi kan gøre ALT ved hende. Min mor ligeledes. Men hun har "bidt" 2 gange - eller bidt og bidt, jeg vil kalde det snappet - men havde hun været en større hund, var der da sikkert gået hul. Den ene gang var Michaels niece (21år) der stak hovedet ned til hende for at sige hej, mens Zazu lå i sofaen. Der hapsede hun hendes næse, som hævede en del op. Anden gang var overfor Michaels bror, som ligeledes stak hovedet ned til hende, mens hun lå i en kurv i hjørnet. Og hvis drengene bliver vilde/sparker ud i luften el.lign, så snapper hun dem også i benene. Michael og jeg kan kramme hende mens hun sover dyb søvn, ligge vores hovede helt tæt på hende mm vi kan gøre alt og hun ikke så meget som forsøger at snappe - og som skrevet, er det samme gældende overfor min mor, som helt klart er den person hun stoler mest på, efter Michael & jeg. Og skulle hun en dag bide hul på drengene eller lign så ville jeg aldrig så meget som ét sekund overveje at aflive hende - ALDRIG. Overreaktion eller ej - så ved jeg det ville skyldtes at hendes grænser var blevet overskredet - man kan mene det er en overreaktion ja, men det mener jeg absolut ikke bør koste hunden livet - så bør det bare være op til os at sikre at hunden ikke havner i disse situationer. Nu har vi jo så trods alt haft Zazu i snart 1,5 år, så vi kender hende og hendes grænser - og det er meget sjældent vi oplever nogle "risiko-situationer" - det kører som det skal. Men hun er generelt MEGET utryg ved børn - og jeg stoler overhovedet ikke på hende sammen med fremmede børn. Men det gør hende heldigvis ikke til en farlig hund - det gør hende til en utryg lille hund, som blot skal holdes fra børn - så det gør vi, længere er den ikke. Så lige såvel som nogle personer ikke vil have at man har hunde med på besøg - så vil vi ikke have børn på besøg herhjemme. Og ja, det mener jeg. Jeg er 99% sikker på at Zazu kunne finde på at bide hvis et fremmede barn hev hende i øret fx. Og det vil jeg hverken tage ansvar for, eller sætte Zazu i den situation. Så besøg her, foregår uden børn. Simple as it is. Som barn havde min far & hans kone et vennepar med en jagthund som absolut ikke kunne lide børn - selv når vi sad stille ved bordet og spiste, så bed den mig i benene hvis ikke nogen holdt den væk og skulle jeg på toilet el.lign hvor jeg bevægede mig, så var det stensikkert at den sigtede direkte efter mig og mine ben. Heldigvis blev den ikke aflivet, den blev en gammel hund som døde af alderdom :hjerte: når jeg eller andre børn ikke var der, var den jo verdens sødeste hund. Og min far kunne jo blot have ladet vær med at tage mig med på besøg - men både han og familien vidste at jeg ikke blev bange, selvom den bed efter mig/snappede i mine ben, og at jeg kunne lade den være, og bare lade den selv komme, hvis den en dag skulle få lyst - og efter mange år nåede jeg faktisk at blive rigtig gode venner med den. Familien bor i Italien, og året efter hvor vi kom derned, var den desværre død

Og om morgenen når jeg står op først, så ved de også godt at de kan blive i sengen og sove videre sammen med Michael - men så snart jeg så kommer ind i soveværelset igen, så ved de også godt det betyder at vi skal op - og så er de klar

Ayo har helt styr på klokken. Vores aftentur ligger som regel ved en 20-tiden - og det ved hun godt. Vi sidder som regel i sofaen inden da, så der er intet i vores rutiner, der gør at hun kan se at det er ved at være tid. Men det er samme tidspunkt hver aften, at hun begynder at jage på os, for at vi skal ud på tur. Og i ferier hvor vi måske går senere i seng, der beder hun selv om at få lov til at komme ind i sengen, omkring kl. 22.30 - som er den tid vi normalvis går i seng på. De andre hunde er ikke så nøjagtige men Ayo er! Og ellers er de meget rutine fokuseret - Ayo især ved udmærket om det er hverdag eller weekend, eller om det kun er Michael der skal arbejde, og jeg har fri fx. De dage hun ved det er hverdag, der jager hun mig som regel ud af døren - det kan KUN gå for langsomt, lille lort, he he. Men selvom jeg så sender Michael på arbejde som normalt, men selv har fri - så kan hun sagtens se på mine rutiner, at jeg ikke skal afsted - og så jager hun ikke på mig. Rart nok alligevel, ellers blev det fandme en lang fridag Og de ved også godt at de dage Michael kommer hjem først, der går vi først tur når jeg kommer hjem - så de tigger overhovedet ikke Michael om gåtur - men i det øjeblik jeg kommer hjem, SÅ skal vi altså afsted. De ved også godt at hvis de kommer ud i bilen med seler på, så er det fordi vi skal på tur - og så er de utålmodige, og så skal man IKKE andet først. Men putter man dem derud uden seler, så kan vi kører rundt og holde ind lige så mange steder vi vil - så siger de ikke et kvæk, så ligger de sig bare til at sove. Er altså ofte ret imponeret over hvor meget hunde egentlig holder øje med hvad vi gør, og derfor kan regne ud hvad der skal ske - for mange af rutinerne berører jo ikke engang dem - de kan bare se at det er det vi plejer at gøre inden vi skal afsted fx. De er sgu kloge nok, sådan nogle hunde :5up:

Vi har skiftet over på Real Nature, da det har været ét af de fodermærker, jeg har kunnet opspore med mindst fedt% i. Og hundene ELSKER det! Forsøgte at blande det sammen med det sidste af det gamle foder - hvilket ikke var en succes - det gamle foder blev konsekvent sorteret fra

Så er det frem med alle sommerbillederne :banan: Ok den sidste er der ikke så meget sommerbillede over - men det er praktisk talt umuligt at drikke morgenkaffe uden Liva - hun VIL sidde med ved bordet. Men det er nu så hyggeligt, og hun er jo ikke så stor

Melder mig i koret af dem som ikke vil lade hunde passe hos personer med børn, ej heller over 12 år. Faktisk er den eneste der må passe vores hunde, min mor. Men hvis jeg skulle forestille mig overstående scenarie, så ville jeg først og fremmest få tjekket hunden for smerter, for at se om noget hér kunne udløse den uheldige situation. Er der så ikke noget at komme efter der, ja så ville jeg absolut formode at forældrene ikke har holdt øje med barn+hund. Det er mig meget utænkeligt at en velsocialiseret, normalvis rolig og glad hund, vil bide helt uden grund. Og sandsynligheden for at et barn kan komme til at overtræde en hunds grænser, den er bare meget større. Jeg ville ikke kunne tilgive forældrene, hvis de meldte det til politiet, og min hund skulle aflives. Aldrig nogensinde! Hvis de dog blot lod det være et hændeligt uheld og ikke meldte det nogle steder, så ville jeg blot tage ved lære af det, og ikke lade dem passe hunden igen - men dog stadig være venner med dem som før

Ayo leger med sin bamse

En hund synes sjældent at kram er behageligt - med mindre det er fra en de stoler 100% på. Vi kan sagtens selv kramme vores hunde og putte tæt med dem, men børnene kan ikke, og skal heller ikke. Fordi de ikke har samme føling med hvornår hunden egentlig ikke gider. Og fordi tilliden heller ikke er så stor til børnene, fra hundenes side. Leg med vores hunde, fra børnenes side, er også meget begrænset - fordi de har en tendens til at løfte bamserne højt op, så hundene skal hoppe efter dem - og sådan en lille hund kan nemt lande forkert og slå sig, i værste fald brække et ben fx. Så indimellem leger de lidt med dem, under opsyn - de er aldrig alene med hundene. Og det samme med løft - børnene kan nemt tabe hundene/hunden kan springe fra barnet osv. Fordi børn altså ikke rigtig har samme føling med hunde som voksen, som regel, har.