Drentsche

Jane, ja det kunne jo være, at jeg skal prøve det kemiske først, for at se om det virker efter hensigten. men når først at de startet på sexfikseringen, forsvinder det vel ikke igen? Ja jeg er på ukendt vand, da jeg kun har haft hanhunde i et par år, og har været så heldig ikke at have stødt på "problemet" før.

Fordi at jeg gerne, vil have det lidt højere, end børnegitre normalt er, jeg har en pointer, han svæver jo let og elegant, hen over de gængse størrelser. Jeg har skam været i Baby Sam og kigge.

Den ene af mine hanhunde (på 2 år) har lige fundet ud af, at tæver i løbetid er det skønneste på jorden. Men men, han har det ikke ikke godt, han hyler, "græder" og er helt ulykkelig. Ville det ændre sig, hvis han blev kastreret? Hvis det ændrer sig, vil jeg lade ham kastrere, da han ikke skal lave hvalpe. Jeg har helt ondt af ham, han vil ikke gå tur, og hvis vi endelig kommer ud af døren, flytter han sig ikke, fra det sted hvor tæven, sidst har tisset. Det har ikke været et "problem" før, selvom jeg har haft tæver, og hanhunde i samme hus, men synes at det er synd for ham. Er der nogen der vil øse af deres erfaring?

Ha ha, jo så er det et gitter, lavet af 4-5 forlængere, men selvfølgelig kan det da lade sig gøre, men mon så det kan åbnes helt, og ikke kun ud til forlængerne? Fedest ville være et helt gitter, med max. 1 forlænger.

Jo men hvis du lægger 13 cm, til de 86 cm den kan udvides til, er der langt til 115cm.

Ja den har jeg kigget på, men synes ikke, at jeg kan finde den ekstra forlænger, til 105 cm ??

Det er til en åbning på 115 cm, imellem en væg og vores åbne køkken, som gerne skulle kunne åbnes ligesom børnegitre. Når jeg klikker træner indendørs, vil jeg gerne kunne adskille, så der ikke står 5 hunde, og venter på godbidder. :blink: Jeg kunne jo selvfølgelig øve synkron, det ville da være lidt blæret.

Hej nu har jeg søgt nettet igennem, og kan ikke finde hundegitre der er 105 cm høje og 115 cm brede ( incl. forlænger ). De må gerne kunne bestilles i Tyskland eller England. Jeg kan finde dem der er 105 cm høje, men ikke så de kan blive 115 cm brede. Jeg har kigget på pet gate, men der er ingen i Danmark, der sælger forlængere, der er lange nok. Er der nogen af jer, der evt. har nogle andre mærker, som I synes er gode. Det skal ikke være træ.

Øv det er bare så irriterende, men jeg kan fortælle dig, at det også sker med tæver, jeg har en tæve, der kan få andre tævers pis i kog, bare ved at hun er i nærheden, og jeg aner ikke, hvilke signaler hun udsender, men det har også resulteret i flere overfald på hende, med dyrlægebesøg til følge. Hun er godheden selv, og kan med alle hanhunde, hvalpe og unghunde af begge køn,og vil egentlig gerne lege med andre tæver, men de vil helst ikke lege med hende.

Ja jeg er også ejer af genbrugshunde, hele 3 af slagsen. Den ene blev hentet som 3 årig, hundegårdshund. Han var vant til at besørge hvor han var, da han jo ikke kunne gå væk og gøre det Han har rigtig meget behov, for hele tiden at være i fysisk kontakt, med én af os, så det har været svært for ham, at stå i hundegård. En tæve på 1½ år, som boede i en familie, med en voksen handicappet søn, en jagthund der var placeret forkert som familiehund. Hun skal lige lære menneske kropssprog forfra, da hun åbenbart ikke, har kunnet tyde sønnens sprog, pga hans handicap. Og til sidst en lille hvalp, hvor manden i huset fik tilbudt drømmejobbet, med meget rejseri, en skøn lille uspoleret hvalp, med krudt i måsen, var renlig da han kom, kunne de mest basale kommandoer, så alt i alt med ham- kun positivt-. Men problemet med de 2 største omplaceringshunde er, at de desværre ikke, er ret gode, til at være alene hjemme, så heldigt, at jeg arbejder hjemme, men svært alligevel. Men de har jo så givet mig, en del erfaring med forskellige sider af "hundelivet".

Pyha, nu har jeg langt om længe tygget mig igennem denne laaange tunge tråd, det der falder mig ind, er manglende prægning af hvalpen hos opdrætter, jeg har selv været ude for en lignende ting, måske knap så grel som beskrevet, men grum alligevel. Jeg har en hanhund der nu er 2 år, han er en hund, der har været NADA prægning på fra opdrætters side. ( hentede ham da han var 16 uger ) Han var angst for ALTING, gøede af alting, vi kunne simpelt hen, ikke gå en fornuftig tur med ham, han hoppede sprællede, ville efter biler cykler, ja alt der kunne være "farligt", for ham. Gæster var han dødsens ræd for, gik ned i knæ imens han gøede og bakkede. Stadigvæk idag, hvis han hører en fugl pippe uden for, begynder han at gø, helt vildt. Han er faldet rigtig meget til ro, men turene forgår i skov og på strand, når der ikke er mennesker, det kan han simpelt hen ikke forholde sig til. Det skal lige siges, at han bor fredeligt her, med 4 andre hunde, og 4 ha han kan løbe rundt på, så det lader vi være nok til ham, han kommer aldrig til at have et "normalt" hundeliv, men et stille og roligt liv her. Vi startede jo også ud med hundetræning, socialisering og hvad der nu hører til et hundeliv. Hvis det så er det der er galt ( manglende prægning de første 8 uger ) + at racen måske er lidt speciel mht. sind, ja så er det måske desværre ikke så mærkeligt. Du skriver så også, at små hvalpe på 8 uger, selvfølgelig er bange. Nu har jeg haft rigtig mange hunde igennem hænderne, og de små jeg har haft hentet som 8 ugers, har mødt livet, med ophøjet ro og gåpåmod, klar til at opleve. Det er muligvis et rodet indlæg jeg lige der fik lavet, men mit bud, uden at kende jer/ opdrætter eller hund, kunne være manglende prægning, da det lyder som i mit tilfælde.

Jøsses :stupid:

Åh ja, var på vej hjem fra udstilling i Herning, vi stoppede på en motorvejs rasteplads, jeg ville så lige lufte hundene, så jeg gik hen på græsplænen, det havde regnet alt var pladret, og vupti så lå jeg lige så lang jeg var på r.. og albuer, og hundene fik mig "slæbt" en meters penge i mudderet. Så jeg var mudret fra hæl til nakken, til stor fornøjelse for div på p-pladsen, godt vi var på vej HJEM fra udstillingen

Kan godt føge dig, ind imellem åbner springvandet også i min øjne, det kan være ved de mest underlige ting, men sådan er det jo med sorg, det tager den tid det tager.

Har først lige set klippet nu, nårrrh hvor er de søde.:hjerte: Jeg blev helt glad, så er der håb for mig endnu, da jeg lige er startet, på at træne til LP, og synes at det går lidt langsomt fremad. Men jeg kan se, jeg skal nok nå det :blink:

Spændende side, den må jeg hellere bruge lidt tid på.

Nope, nogen gange smutter der et stykke brænde fra brændekurven, som så bliver flået for bark, men sjældent, har p.t 5 hunde, det ville være et værre svineri, hvis de allesammen, render rundt i huset og splitter grene/pinde til atomer.

For HP dummies :blink: så findes der også mono.net, den er lidt mere frisk end 123, som efterhånden godt kunne trænge til et pift.

Ja jeg vil da sige, at jeg heller ikke har noget problem, med at sende en hund videre, hvis vi ikke "passede" sammen, for mig er hunden et redskab når jeg skal træne og på jagt. Jeg sendte en hund til Sverige, for nogle år siden, kanonhund, vi passede bare ikke sammen, men hun havde nogle kvaliteter, som jeg godt kunne lide, så nu ligger én af hendes sønner på 5 mdr. her og slænger sig, ham skal jeg lige se arbejdslysten på, og hvis den ikke er der, kommer han da ud til et hjem, hvor han kan få det optimalt.

Det er så fedt, ligesom at være forelsket :hjerte:. God fornøjelse med den lille.

Ja den artikel må de da smide på hjemmesiden, når de nu kvajer sig sådan, så er der da nogen, der ser den, en masse håber vi da, alle dem der er stemmeberettiget

Prøv at kigge på kromforhländer, det er en rigtig sød og kvik hund.

Bare et lille klip med en masse hunde [media] [/media]

Øv jeg ville også være blevt tosset Og du har ret, de kanaler er kun pynt, og meget få steder, at dyrene kan komme op ( har boet lige ved siden af, og gik tit tur med hundebasserne der.) Det virker da også ulogisk, ikke at finde ud af hvem ejeren er, -underligt.

Har fået aflivet min sidste hund herhjemme, en fin oplevelse, hvor vi legede med hendes frees bee, hun kom og afleverede, fik en bedøvende sprøjte, løb ud efter sin frees bee igen, blev lidt usikker på benene, kom hen til mig lagde sig ned, og fik den sidste indsprøjtning. Hun er begravet i vores jord, sammen med en anden hund og vores kat. Jeg vælger så til foråret, at plante roser ved dem allesammen. Jeg bruger selv et par af mine hunde til jagt, og kunne sagtens forestille mig, at de skulle ende deres dage for en kugle, det bliver bare ikke for min hånd. Jeg ville være for følelsesladet, til at kunne gøre det, og det skal bestemt være en, jeg kender rigtig godt, der skulle gøre det.