Amocca

Jeg har jo selv haft de tanker inde over sidste år, hvor Johna blev mere og mere skidt og mere og mere afhængig af daglig smertestillende og jeg nærmest ikke turde slippe hende løs af skræk for at hun skulle komme til at flå skulderen af led og få endnu mere ondt! Nu er Johna en af de ladeste hundeskabninger jeg har mødt i mit liv, som hjertens gerne ligger en uge på sofaen uden at lave en skid, men jeg tror på, at det at vi fandt mantrailing, så hun rent faktisk fik et arbejde igen, som gav mening og værdi, i stor grad var med til at oppe hendes livskvalitet sammen med massagen. Med Karla's on/ off halthed havde vi en lang periode hvor hun ikke kunne træne agility, og jeg var sikker på at det ville have slået hende ihjel, mere eller mindre, men min erfaring er, at så længe de laver et eller andet, så er de glade. Og tænker at Bella sagtens kan leve et godt liv med spor og rally, uden du behøver at have dårlig samvittighed.

Vil dog lige nævne at Karla også tilbyder adfærden jævnligt, og hun har ikke haft et ståfelt i noget der ligner 7 år. Så det netyder ikke nødvendigvis, at de har styr på deres felter!

Wilma spørger om det ikke er sådan man skal gøre, når man set et A bræt? Hun kan ihvertfald ikke komme forbi et uden at gøre det

Vi har DJR stamtavle og tror bare jeg finder en lokal dyrlæge hernede. Der er lidt langt til Mors. Men tak for anbefalingen.

Mine de to ældste er fotograferet. Men Karla blev det først som 4 årig, fordi hun sprang mærkeligt. Det viste sig at være psoas musklen og intet på skelettet. Johna blev noget tidligere, men det var på grund af mistanke. Hun har en dårlig hofte, men har stadig løbet agility i et par år, på hyggeplan, og aldrig været halt af det. wilma skal hd fotograferes på et tidspunkt i år, fordi jeg gerne vil hjælpe min opdrætter med at kortlægge hendes avl. Men selv hvis hun skulle vise sig at have E hofter, så kommer jeg ikke til at skåne hende. Så egentlig ville jeg måske hellere ikke have det at vide? men det er jo bare mig. Det er der sikkert flere der vil kalde "at stikke hovedet i busken" de kommer alle jævnligt til kiropraktor og massør. Og er der det mindste så står jeg jo hos dyrlægen... Men jeg kan se hvordan det påvirker mig mentalt, at jeg ved at Johna har den dårlige skulder fx. Jeg prøver rent faktisk at stoppe hende, hvor hvis jeg ikke havde vidst det, så ville jeg jo bare have ladet hende føre som hun ville... Nu blev den dårlige skulder så påvist oga halthed, så der var ingen måde jeg kunne have sluppet for den viden, og i sidste ende er det fint, da det har ledt til at vi fandt en sport Johna rent faktisk brænder for, men på mange måder ville jeg hellere ikke have vidst det...

Hun er meget let bygget ser det ud til? Så medmindre hun viser tegn på smerter / halthed / går urent, så tror jeg egentlig ikke jeg ville gøre det hvis det blot er til lidt hyggeagility en gang om ugen... Hvis hun nu viser at have e-hofter, ville du så opgive at træne med hende? Jeg er nok lidt sær på det område og ville måske hellere leve i lykkelig uvidenhed, medmindre der var et reelt problem....

Jg har to yorkier på hold (agility). Hannen er super fin. Arbejder som en lille hest og fuld ad mod og mandshjerte. Tæven er... Ja... En tæve med stort T og en terrier med stort T. Hun gør sgu ikke noget der ikke lige passer madammen i det øjeblik og synes iøvrigt egentlig også at de fleste ring er lidt "ulækre" eller ihvertfald under hendes værdighed

Min vage teori ine i hovedet var noget med at knogler og led måske stadig er mere "hvalpebløde" inden første løb. Men det er ikke noget jeg ved noget som helst om. Derfor jeg forhørte mig...

Tak alle. Vi venter til efter hun har været i løb engang

Det er også det jeg tænker. Lige bortset fra bredde er hende her dog "sat" - hun er jo en bette skid på omkring de 40 cm over ryggen og knap 12 kg - men jeg ved ikke om den manglende første løbetid kan spille en rolle....

Lille Wille nærmer sig 15 måneder og har fået indkaldelse til sin unghundevaccine. Jeg skal have hende AD og HD fotograferet også, men skal jeg gøre det nu? Eller vente? hun har endnu ikke været i løb første gang, har det noget at sige?

Halvanden liters sodavandsflasker stilles op i bowling-kegle-mønster. Fører sender hund frem. Den hund der vælter flest vinder

læste du mit indlæg om HVORFOR Karla er en feltkøter? Det er netop på grund af den der inkonsekvens. Træn det, men skip det til stævner... Dååååååårlig plan

Vi har haft: æggevæddeløb med hund i snor hundebowling apportering af x antal genstande på tid rallybane med kæmpebamser i favnen mini agilitybane løbet med syngende dyr i hænderne trillebørvæddeløb hvor hunden skal blive i vognen spandeøvelse på stribe, frem og tilbage med hunden i fri ved fod imellem spandene på tid agility på havetraktor eller med sækkevogn

Helt enig med PP, det er enten eller. Nu kan jeg selvfølgelig ikke tale for din hund, men min erfaring er, at inkonsekvens på dette område er lig med en hund der får mere og mere travlt og tilsidst ikke har et felt længere

Det værste ved min feltkøter er, at det er 100% min egen fejl! Karla havde de fineste ståfelter til at starte med. Så var jeg på et kursus, kun border collier ud over mig, hvor jeg fik at vide af instruktøren, at sådan en lille hund da ikke havde behov for ståfelter. Jeg var ny i sporten og tænkte: ok! Så hun fik lov at løbe. Det gik også fint i starten, men så begyndte hun at springe længere og længere og længere oppefra og til sidst var der praktisk talt ALDRIG et felt. Så gik jeg tilbage til ståfelter i træningen, men var totalt inkonsekvent og rettede hende aldrig til stævner :stupid: Da hun var 6 lavede jeg dem om igen til løbefelter, nu har hun sit felt for det meste - men absolut ikke altid... Så jo, Wilma skal have ståfelter og jeg skal være konsekvent hvis jeg nogensinde kommer til stævner igen. Det må tiden vise.

Hun er 14 måneder. Det er tredje gang hun prøver at springe - jeg er lidt pyller. Tunneller har hun dog prøvet, men de er åbenbart ikke så interessante hun har endnu ikke fået lov at tage feltforhindringerne, udover vippen, har kun trænet felter på jorden, så ved ikke om det er derfor de trækker så vældigt? Men hun ser da heldigvis ud til at have god forståelse for dem, så jeg tænker hun får lov til at prøve dem snart... Efter at have løbet med en feltkøter i hele mit agilityliv, så SKAL den her bare stå på de skide felter og hun får ikke lov at tage forhindringringen før hun er så hjernevasket at man kun kan stoppe for enden. Det ser heldigvis ud til at hun er godt på vej dertil. hun har stadig lidt tendens til cocker-cirkler, men mon ikke det kommer ligeså stille... Det var ikke den bedste dage at filme os. Jeg har knaldende hovedpine og en hælspore der gør at jeg løber dårligt. Og hun sked tre gange under træning. Blødt blodigt smask. Øv altså... rettelse. Hun nærmer sig da de 15 måneder. Om en 10 dages tid ca.

En meget dårlig video af lille Wille til træning her til aften. Hun var desværre ikke helt på toppen, lidt mat i koderne med blod i afføringen men sød er hun [video=youtube_share;WNyBfIidwD8]

Nej, nej. Hun er bare på ferie. Vi havde hende næsten hele december - hun kom hjem d 25. Og kom så igen d. 5 januar, så hun bor her jo næsten efterhånden. Hun er ihvertfald en fuldt integreret del af min flok må man sige...

Oliver skal have nogle legekammerater Her er mine i sneen.

Det rød/hvide Wilma har på, på det første af mine billeder er købt i Hööks til 50 kroner (restlager). De har samme model, blot nu i blå, til 150-200 kr.

Ja, opdrætter trækker også vældigt populær her og hun underviser jo Willedyret både i jagttræningen og agility'en... Wilma er dog holdt op med at apportere direkte til Sanne, som hun kunne finde på i starten

Ved mine ser det dog ud til at være deres poter der egentlig er hårdest ramt i denne ekstreme kulde? Ikke pga salt, men de bliver simpelthen trebenede af at gå på den kolde jord. Ligesom om deres poter fryser til is. Så må jeg lige nulre dem godt inden vi kan gå videre. Det gælder dem alle, ligemeget hvor meget potehår der er imellem tæerne. De to gårdbanditter er dog hårdere ramt end spanielsdyret eller bretonen, så måske hårene mellem tæerne alligevel hjælper noget...

Det lyder jo meget som det hvalpeagility Wille og jeg har leget med henover efteråret. Jeg har også kæmpet imod min über sociale hund! Hun er jo en lille arbejdshest, men hun eeeeeeeeeelsker mennesker og andre hunde. Så hver hund er sin egen udfordring. Johna kunne sagtens være løs uden at overveje de andre hunde og mennesker, men var så ikke ligefrem en maskine når hun skulle arbejde Karla har aldrig været interesseret i andre end mig og samarbejdet med mig. Wilma elsker arbejdet, men elsker også alt andet i hele verden ca Det er dog primært når hun IKKE arbejder at jeg bøvler med det - at hun så godt mener hun liiiiige kunne snige sig hen og hoppe lidt ovenpå en af de andre

Johna har nærmest ingen pels og slet ingen underuld, så hun har dækken på lige så snart den kommer under 5 plusgrader. Karla og Wilma har noget kraftigere pelslag, så først dækken på når temperaturen runder 0. Den gamle Mollie jeg passer har lidt mere pels, men er gammel og har gigt, så hun har dækken på ligeså snart det er vådt eller under 5 graders varme. Når de går i snor vel og mærke. Når de kan løbe løs går de for det meste uden. Men PT hvor det er minus 10-14 grader har de det på alle steder udendørs undtagen i haven og til agilitytræning. Wille har det på til jagttræning og Johna har det også på til mantrailing