Amocca

Wilma kan finde på at udfordre i forbindelse med ressourcer. Som i, giv mig den, jeg vil have den! Når hun gør det, siger Johna fra. De andre er for høflige til at udfordre på den måde.

Gode spørgsmål. I min flok er der ingen dominant adfærd med hensyn til ressourcer. Den der ligger et sted først / har en ting er den retmæssige ejer af den soveplads / ting / tyggeben / legetøj. Ingen har mere ret til tingen end andre og de andre overlader heller ikke deres ting til Karla, selvom hun tydeligt er flokleder. Jeg har som sagt aldrig oplevet hende være fysisk dominerende overfor nogen af dem, andet end da de var hvalpe - hvor hun har haft dem nede at ligge. Men igen, har det som oftest været i situationer hvor de har været lidt for smarte / overgearede / irriterende. Det samme som hun reagerer på nu om dage, dog knap så fysisk nu. Det er mere et hurtigt udfald, sjældent med munden åben overhovedet, bare lige et "skub i luften" så Wilma trækker sig. Karla siger tydeligt fra, overfor dem begge, hvis de er irriterende. Wilma og Johna siger meget sjældent fra overhovedet. heller ikke overfor hinanden. Dit sidste spørgsmål er lidt sjovt. For hvis det er korrekt at dominans kun foregår internt i en flok (og det vil jeg give dig ret i, for der kan vel ikke være heirakier iblandt fremmede? ) Hvor meget skal der så til før nogen er en "løst knyttet" flok? Mine leger jo ikke med fremmede hunde, jeg går ikke i hundeskove osv. Så det vil sige, at de hunde Karla har udvist "dominerende adfærd" overfor, har været hunde hun kendte godt, men ikke boede sammen med. Hun er i øvrigt langt mere fysisk (og har langt kortere lunte) overfor andre hunde end hun er overfor sine egen flok. Jeg ser dog de gange hvor hun har udvist denne adfærd mere som "nu kan det fandeme være nok" adfærd, end noget som helst andet. Hun starter altid pænt ved at kigge på dem, knurre af dem, vise en hjørnetand, vise hele gebisset, klapse i luften osv, før hun tyer til det skrappe skyts - som i øvrigt aldrig har været bid, men blot fysisk at tvinge unghunden baglæns / ned.

Det synes jeg er en supersjov ide til navngivning af et kuld. Ville de så hedde årtiet først? Nu kender jeg ikke dit kennelnavn, men fx Madsen 1930ies Elly? Eller er årtiet ikke med? Bliver det bare Madsens Elly?

nej, det er faktisk uhyre sjældent i ressourcesituationer - så skal vi ihvertfald være ude i, at Wilma vitterligt forsøger at stjæle. Det gør hun som oftest kun ved Johna og her respekteres Johnas brummen. Som regel får Wilma faktisk nærmest kun skæld ud for at være for overgearet. Så det er mest sådan noget "hey, styr dig lige, vi andre skal også være her". har faktisk kun set Karla være klassisk fysisk dominant overfor fremmede yngre hanhunde - altså som i stå ind over dem osv. Men de havde "fortjent" det. Altså havde nægtet at respektere et brum / lad mig være, og så blev de presset fysisk til de overgav sig. Uden at Karla nogensinde har haft tænderne i nogen.

Jeg har tre tæver, i min flok ville jeg kalde Karla for dominant, men ikke grundet magtanvendelse eller bølleadfærd på nogen måder - snarere tværtimod. Konflikter tager Karla meget sjældent, hun trækker sig som oftest hvis der er flere der absolut vil have et eller andet - eneste undtagelse er træning sammen med mig. Her skubber hun gerne de andre til side, for at være mest i centrum: se mig, mor, se hvad jeg kan. Så hendes dominans kommer mere til udtryk i de andres adfærd overfor hende. At de kysser hendes mundvige efter adskillelse, at de er høflige overfor hende, at de respekterer når hun en sjælden gang siger nej og at de søger hende i usikre situationer. Jeg har ikke oplevet hende være fysisk dominant overfor dem, siden de bar hvalpe. Wilma kn en sjælden gng imellem stadig få en lille røffel, men ikke noget voldsomt.

Vi har været sammen med niecen i weekenden. Vi gik tur og hun ville gå med Karla alene og vi andre skulle bare holde snitterne for os selv! Karla var supersød og stoppede pænt hver gang Nora tabte snoren eller sagde: ik så hurtigt Karla.

Johna afreagerer også på legetøj når hun stresser op, altså positiv glædesstress, som fx ved gæster. Dog sutter hun dog ikke, hun tygger og rusker. Hun kan dog ikke selv finde ud af at gøre det, man skal præsentere hende for legetøjet. Hvis hun ikke har legetøj afreagerer hun på Karla....

To af mine smiler, men ikke med tænderne. Men med åben mund smil.

Detvar da dejligt. Så er det bare mine der er bygget forkert

Keg tror godt de hører mig, men vælger at tro, at det ikke kan passe

Jeg tæller ikke småhuller i leg fra mine egne hunde som et bid. Jeg er kommet i klemme i Karla en del gange i voldsom belønne/ruskeleg. Det er ikke et bid. Hun går ikke efter mig, hun er efter legetøjet. Iøvrigt har det sjældent været mere end småskrammer. jeg er blevet bidt en gang i mit liv. Af en kursisthund. Jeg snakker med kursisten, hendes hund går hen til mig og læner sig op af mig. Jeg klør ham i halskraven mens vi står og snakker og han læner. Pludselig begynder han at knurre, så jeg flyter min hånd og træder et skridt baglæns, væk fra ham, respekterer hans grænser. Jeg snakker videre med kursisten i et par minutter. Mine arme hænger passivt ned og jeg kigger ikke på hunden. Så sidder der så pludselig en border collie i min hånd! Vi taler flere minutter efter han har knurret og jeg har forladt ham. jeg holder hånden fuldstændigt passivt og reagerer ikke. Han giver slip igen og bakker væk. Der er hul i min håndryg og lidt blod. Dog ikke så slemt, så jeg underviser færdig, rydder op efter os. Min hånd hæver dog ret meget, og jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst fik en stivkrampevaccination, så jeg runder skadestuen. biddet har lavet en revne i håndrodsknoglen - så han har trykket gdt til. Jeg meldte ham ikke, men klubben krævede mundkurv på dyret hvis han skulle blive ved med at træne. Det ville kursisten ikke, så de holdt op. Senere har jeg dog fået fortalt - af parrets datter - at jeg var nummer 4 han bed. Så jeg burde nok have meldt ham.

Jonna! Kommunal, cerutrygende funktionær. Jonna.

Så lad os omformulere til: reel grund. Der er ingen hund der bør bide, fordi den "bliver forskrækket". Jeg vil vove at påstå, at den ikke ville gøre det i vild tilstand og en tamhund der skal leve sammen med mennesker, har endnu mindre ret / grund til det.

Mine hunde behøver ikke at reagere efter mit hoved - og har alt ret til at vise deres ubehag, utilfredshed med en evt. Situation. Men der er nu engang nogle ting der skal være på en bestemt måde, for at vi kan sameksistere. En af de ting er, at man ikke tager en bid af mennesker blot fordi man synes de er pisseirriterende. Så må man gå sin vej, opsøge mig for hjælp eller højlydt gøre opmærksom på, at der er et problem. Men man må ikke bide! Hvis man har en virkelig, virkelig god grund, kan man evt markere. Men at en gæst rammer dem, mens de sover i sofaen er ikke grund nok for mig. Og det er starthistorien i denne tråd heller ikke. om en hund har "ret" til at opføre sig anderledes, hvis den har bagage med? Jovist, men den må stadig ikke bide uden grund. Det gør vilde hunde heller ikke, heller ikke overfor artsfæller. Selvfølgelig er der altid nuancer, men hvis en hund bider hul (flere gange?) i både en person og denne persons hund, fuldstændigt uprovokeret, så har den altså hæklefejl i kysen efter min mening og bør ikke være. Hvis der alligevel er grund til at den skal være - måske æder den kun fremmede, eller hvad ved jeg? - så må den bære mundkurv når den er udenfor matriklen og hvis der kommer gæster må den enten lukkes væk eller have mundkurv på. og ja, jeg lyder firkantet nu og måske ændrer jeg mening hvis jeg står i situationen en dag, men helt generelt, så må en hund bare ikke bide uden grund i min verden.

Lol, ja. App, mobiltastatur og mig var vist ikke gode venner. Der skulle have stået: hvor er han sød, Helle

Så forestil dig den samtale jeg har med folk hver gang jeg siger Johnas navn: fremmed: hvor er den sød, hvad hedder den? mig: Tak, den hedder Johna Fremmed: Donna? Det er også sødt. mig: nej, Johna, som en kommunal funktionær. Johna.

Du må gerne besøge mig, Ascha! Hvis mine hunde kunne finde på at bide i dig fordi du pærede til dem i sofaen, så ville jeg synes det var helt ok atdu fortalte dem, at den slags gør man bare IKKE! Og jeg er ret sikker på, at min egen instinktive reaktion ville være nøjagtig den samme. Min hund eller ej.

Karla hedder Karla Malone. Johna hedder Johna Stockton. De to er opkaldt efter en legendarisk NBA angrebsduo: Karl Malone og John Stockton. Det er min exmand der har valgt navnene. Hvis jeg stadig havde været gift skulle nummer 3 have heddet Karin Abdul Jabbar, efter Kareem Abdul Jabbar. Det var jeg så ikke. Wilma var ud af et "torden og lynild" kuld. Jeg har selv navngivet hende. Så hendes fulde navn er Spilops Wild Weather Wilma.

Jeg har ikke tv, så jeg kender ikke andet til situationen eller hunden end det der står beskrevet her. At hunden er understimuleret og stresset er ikke en undskyldning i mine øjne, det er ejerens skyld, ja, men det betyder stadig æk ikke, at hunden må kunne finde på at bide en tilfældig forbipasserende. Hvis vedkommende havde truet hunden, sparket eller slået den, ok. Men bare fordi han er der og hun bliver forskrækket? Nej. Lav en masse larm, hvis du virkelig er presset, så måske en markering. Men bide hul. Den handling kan ikke forsvares og der må man gå den tunge gang til dyrlægen efter min mening.

Jeg tror ikke hun har erfaring med guld, men @Louise_J har en cavalier på 9 år med spondylose, som stadig lever et relativt aktivt liv. Nu har jeg oige tagget hende, så hun forhpbentlig ser din tråd

Det kommer helt an på hvad du mener med bane? Vi træner relativt sjældent hele baner. Som regel er det delmomenter på 5-15 forhindringer, med et eller andet tema. Dem løber jeg som regel 2-3 gange, hvis der er en bestemt del der bare ikke vil lykkes for kig, fx et flip eller lign. Så træner jeg evt den lille del et par gange mere, med max belønning på. men det kommer jo også an på hvor motiveret hunden er for opgaven. Karla fx ville sagtens kunne løbe den samme bane igen og igen og stadig synes det var den fedeste fest. Johna ville ikke. Efter 2-3 gentagelser begynder hun at løbe sur i det. Hun løber dog som regel bedst anden eller tredje gang, da hun bruger den første omgang på at forstå hvad hun skal / hvilken rækkefølge. Wilma vil jeg tro bliver som Karla, altså at hun godt kan tåle mange repetitioner uden at dø i det. og sidst men ikke mindst afhænger det af HVAD du træner. En fartbane, hvor det bare gælder om at blæse igennem tunneller og ligeud stræk kan du løbe mange flere gange end du kan en teknisk svær bane, eller en bane med mange slalom o.lign. fordi det er meget mindre mentalt drænende. på mine kursisthold laver jeg som regel 2-3 småmoduler. Det passer som regel med at de kan løbe hvert modul ca 4 gange hver, så jeg forbereder altid minimum 2 baner til hvert modul. Nogle gange når vi kun den ene, fordi der er en masse teknisk vi skal snakke om / nørde med - andre gange når vi begge baner, hvor de så løber dem ca 2 gange hver

ligemeget hvor forskrækket den så er blevet, så skal den ikke bide, ikke engang markere, synes jeg. men reelt bid. Det er 100% ikke ok i den situation der beskrives her. Den hund burde vaccineres med blåt vand efter min mening....

Måltidsantal kom helt naturligt hos mig, da Wilma overhovedet ikke var interesseret i måltidet midt på dagen. Jeg kan ikke lade det står - for så æder gamle fede Karla det. Og da hun efter et par dage ikke lignede en der forventede det / manglede det, så røg det helt. Vil tro hun var en 4-5 mdr. Voksenfoder kom hun først på som 10 mdrs da jeg løb tør for hvalpefoder, Sanne sagde jeg sagtens kunne have smidt hende på det allerede omkring de 7 mdr, da hun jo egentlig har færdig med at vokse der. De to andre har nu også været på havlpefoder indtil omkring de 10-12 mdr alt efter hvornår det lige passede med fodersækkene

Har ikke købt endnu, nej. Siden var pludselig væk! Nu er den der så igen, men har både fødselsdag og jul nu jo, så har skrevet det på ønskesedlen istedet. karla har 37, Johna 34 i BOT. Men tror det er de gamle dækkener, der var størrelserne vist anderledes end nu

Håber du bliver glad for dem. De sidder desværre skrækkeligt på mine to gårdbanditter. Modellen er tilgengæld ok til spanielsdyret. Men de højtansatte haler Karla og Johna har harmonerer dårligt med BOT. Og til den pris skal de altså sidde godt, synes jeg. Så jeg bruger aldrig mine.