Amocca

Hold nu kæft! Trei du skylder mig en ipad! Spruttede kaffe ud over det hele pga det sidste billede af Ozzie!

Jajaja... Overdrivelse fremmer forståelsen

I know... men jeg tror bare ikke jeg gider alligevel

hverken skærbæk eller Risskov - skærbæk er en af de der "shows" på et gods, hvor vi helt ikke må hverken ses eller høres. Risskov har verdens ringeste konkurrenceplads, du skal vandre ca 1400 km op af bakke fra bilerne og for at komme på toilet og der er ikke plads til alle folks telte, så det gælder om at komme først. Derudover er det så tæt deroppe, at du er tvunget til at gå igennem start og målområder for at komme til og fra pladsen til toilet og klubhus osv. Vestfyn, Horsens, Varde ja.

Jeg skal være i københavn om fredagen, så realistisk kommer jeg vel hjem omkring midnat fredag, så bliver jeg godt nok bare usandsynligt træt ved tanken om at skulle være i Frederikshavn halv 8

Jeg tror jeg dropper Frederikshavn på lørdag. 2, 5 times køretur Det tror jeg altså ikke jeg gider når Konkurrencen starter kl 8.

Jeg tvivler... Hvis TS allerede havde en akita, ville han/hun jo dermed også have et netværk / viden der kunne føre til endnu en hvalp af racen...

Selvfølgelig husker de - hvis hunde kun levede i nuet, så ville al snak om socialisering jo være dybt debilt - de ville jo alligevel ikke kunne huske det Mine hunde kan huske mennesker de ikke har set i årevis, det samme med hunde de har kendt fra hvalpehold, men ikke har snakket med siden. Min ekstremt asociale tæve bliver fx stadig vildt glad når hun møder sin kammerat fra hvalpeholdet. De brugte megen tid sammen det første år af deres liv, men derefter flyttede han fra byen. Da de sås næste gang 2 år senere blev hun overlykkelig. Både over at se hund og ejer. Ligesom de fx også husker regler i andre husholdninger end vores, selvom det absolut ikke er steder de kommer dagligt. Hvilke steder må man komme i sofaen og hvilke må man ikke osv. Hvilke ruter fører hvorhen når vi kører bil, hvor har der engang ligget en bold, i et hus vi ikke har været på besøg i, i månedsvis... Hunde har en ganske glimrende hukommelse.

På spidshundeklubbens hvalpeliste er der et enkelt kuld Hvalpe, avl og sundhed Det er ikke den nemmeste hund at finde hvalpe af, da det er en lille race i DK. Derudover er det absolut heller ikke en hund for alle, så jeg ville nok starte med at finde en hel masse information om racen og kontakte racerepræsentanten eller ejere af akita'er, så du akn få en fornemmelse for hvordan dagligdagen er med en sådan fætter... Hvorfor har du valgt du gerne vil have en akita?

Til agilitystævner - især de store hvor vi camperer - er der en hel del børn og påhæng med... Jeg tror det afhænger af hvilken familie man har. Man behøver ikke være udøver for at være med til stævner. Flk er enormt snakkesalige - ihvertfald til agilitystævner - og det er ikke alt sammen hund...

Om alt flasker sig, så måske næste sommer tænker jeg... Nu må vi se, skal lige have nogle kloge folk til at komme med deres ærlige mening om hvorvidt mig og sådan en fætter kunne harmonere og så er der lige en frygteligt masse praktisk i mit liv der skal på plads, inden jeg skal have hund nr 3 indenfor døren...

Lidt billeder fra weekenden. Karla forsøger at få gang i lidt leg Pigerne i junglen Karla i det fældede træ, der fyldte ca hele haven

De klarer sig umiddelbart fint uden, det er mest fordi Karla jo skal arbejde sindssygt hårdt og med høj intensitet, at jeg synes det er en god ide til stævner... Men eftersom jeg glemmer det, så tvangsbader jeg hende. Logesom Korvis beskriver med Iso. Det er hun svært utilfreds med, men sådan er det bare...

De var i hænsegården først, så blev de lukket ud i det bagerste af haven, med trådnet imellem dem og hundene og der gik de så lidt ved siden af hinanden. Efter få dage mistede hundene interessen. Så prøvede vi at undlade hegnet imellem dem. Hundene fik et fodersøg lidt fra hønsene og alt foregik roligt... Hønsene erhos mine svigerforældre, så de ser dem ikke dagligt. De skal lige ned og hilse på når de ankommer, men jagter dem ikke og er generelt bare ikke særligt interesseret i dem... Eneste lille ting er, at Johna af og til driver dem hjem i hønsegården... Ikke jagt, men en eller anden form for drev / hyrdning ting hun har gang i...

Jeg har ikke prøvet at sammenføre gnavere og hunde - og ville nok heller aldrig turde, eftersom begge mine er primært rottehunde og jeg er ret sikker på, at det ville ende tragisk Men mine er blevet sammenført med fritgående høns uden problemer. Karla var MEGET interesseret i dem til at starte med, da de ankom, og kunne bruge timer udenfor hønsegården... Men efterhånden blev det bedre og bedre og nu om dage går de løs i haven sammen. Det eneste tidspunkt det kammer over for Karla nu om dage, er når hønsene har kyllinger. Dem kan hun slet ikke bære ikke at måtte røre ved. S hun har haft et par run-ins med en skrukhøne... Hun holder afstand nu, men er tydeligt mere "på" når der er kyllinger... Ved ikke om hun ville slå dem ihjel hvis hun fik chancen? vær lige obs på, at stress meget nemt slår sådan noget gnaverværk ihjel, og måske er en kuldret hund udenfor buret ikke ligefrem afslappende...

Jeg ville oprindeligt have haft nr 2, den sommer min den ældste blev 2. Det skete så ikke af forskellige årsager og i bakspejlet var det en god ting. Den ældste ændrede sig rigtigt meget fra 2-3 år. Blev virkelig voksen og fandt ro i sig selv på en hel anden måde end før. da nummer 2 ankom, lige efter nummer 1 var fyldt 3 år, havde vi uvurderlig hjælp i opdragelsen af hvalpen. Den store styrede renlighedstræning, ro på - nu har vi leget nok-træning, al bideri gik ud over hende osv. Derudover håndhævede hun husets regler i meget strengere grad end os og sladrede som besat hvis hvalpen lavede ulykker... Begge mine er tæver. Jeg tror tæve / han spørgsmålet er lidt a la religion. Nogle har det bedst med det ene, andre med det andet.

Men jeg skal jo bygge muller, ikke blot øge vægten... tror i så stadig at pemmikan er vejen frem?

For mig ligner det bare pigmentpletter? Johna har dem i hobetal, hun er kun tofarvet.

Hihi børn er sjove. Min svigermor blev bidt af sin mosters schæfer, da hun var barn. Da hun kom grædende ind spurgte mosteren hvad der var sket, hun svarede: jeg kom i klemme i King

Jeg håber du har misforstået din dyrlæge, for at anbefale at få endnu en hvalp nu, med en teenager / snart teenager i huset, det synes jeg ærligt talt er et rigtigt dårligt råd. Faktisk kunne det meget nemt være opskriften på en mindre katastrofe... Hvis Tristan ikke kan være alene vil det næppe hjælpe at føje en hvalp til ligningen. Du vil formodentligt stå med 2 hunde der ikke kan være alene, efter meget kort tid. De små kopierer de store. Sammensætningen af køn er altid sjov. Der er fordele og ulemper ved alt. En han og en tæve sammen får som regel gnidningsfrit, men man skal være opmækrsom på det helvede man kommer til at udsætte sig selv for 2 gange om året når det er løbetid. To af samme køn, er hvad de fleste vælger. Men man bør absolut gøre sig selv den tjeneste at afvente at hund nr 1 er voksen - også inde i hovedet - før nummer to ankommer. På den måde har man både naturligt hieraki pga alder samt en uvurderlig hjælp i opdragelsen af hvalpen, af en voksen fornuftig hund, som har lagt hvalpeunoderne bag sig og som kender familiens rutiner og regler.

Mine nægter at ligge på en kølemåtte. De har køledækkener og de ser ud til at virke (når jeg husker at tage dem med ) bruger dem kun til stævner o.lign. Ikke til daglig

tjaaaaa inden hun bliver 3?

Johna var super sej idag, kunne sin slalom og felter og havde fin fart og glæde... God hundehvalp Karla var gladkøter.dk men synes at felter på balancen var latterligt tidsspilde alt andet var ellers fino og hun var bare så lykkelig for at komme ud at lave noget, at jeg (næsten) kan tilgive hende felterne (næsten)...

Jeg har salomon speedcross 3 - elsker dem

Jeg har haft 2 par Dita og været superglad for dem, men de bliver slidt i stykker for hurtigt. Har nu salomon og de er fantastiske. Tror ikke jeg vender tilbage til Dita herefter. Min faborit er nu at løbe barfodet, men i vådt græs er det for farligt