Amocca

Kan ikke se videoen på job, men går ud fra at det mastiffen der tripper igennem banen Den er supersød. Jeg har en Spinone på hold. Han bliver aldrig verdensmester, men han og hans "far" hygger sig vældigt! Og det er jo det vigtigste. Elsker det her billede. Både Nils og Tony er i luften

Jeg passer i øjeblikket en gammel breton (pensioneret jagthund) på knap 13 år. Hendes ben og poter er "misfarvede" med et rødligt skær i det hvide. Ejer siger, at det har den været så længe nogen kan huske. Men har aldrig været noget hun har oplevet været "et problem" udover kosmetisk.... Jeg ved at man ser det på hunde der slikker deres poter meget pga allergi / sår eller lign. Og lyse hunde med øjne der løber får jo også røde rander i pelsen der. Så jeg går ud fra, at det sker når pelsen ofte er udsat for væde i længere perioder? I så fald giver det jo fin mening at en jagthund vil blive rødlig i pelsen (såfremt pelsen er lys nok til at fremvise det)

Hun er kun blevet tjekket kort ved dyrlægen, ingen tegn på film eller stær ved første øjekast, men ja. Hun er lab/cocker/dsg - de to første døjer vist begge med pra, så jeg skal have tjekket det tænker jeg. hun springer ok på snævert handlede ting eller på helt lav højde. Men selv på kl1 højde stepper hun ind under springene, ligesom om hun ikke kan bedømme højden hun skal springe

Jeg kunne virkelig godt tænke mig at 2016 var året hvor jeg fandt ud af hvad filan der er galt med Karla og hvad det betyder for fremtiden. Hvis det er øjnene som jeg mistænker eller om det er bentøjet - som de ikka kan finde noget på - eller bare alderen (lidt tidligt synes jeg)... Hvad end vi hitter ud af kan det betyde flere ting. Enten vender vi tilbage til konkurrencebanerne (hvis vi får det løst) eller også må jeg begynde at træne rally med hende. Jeg gider ikke tage til stævner for kun at løbe senior. johna skal bare hygge sig med sit mantrailing og blive ved at have det godt. Han har haft et par uger hvir det var skidt igen og har tabt sig igen *suk* Wilma skal fortsætte både sin jagttræning og sin agilitytræning, så må vi se om noget af det nogensinde munder ud i noget seriøst.

Ikke en mudi, men Daniel Eichlers Py røg lige over grænsen og den klarer sig fremragende i stor klasse, bare sådan lige til info. Ved dog ikke hvor stor han er, men har vundet op til flere løb med sindssygt hurtige tider... Ved dog ikke hvordan mudien er bygget iforhold til pyerne

Som sagt, er det bare mine personlige fordomme. Det er jo en populær race, så jeg har nok bare været svært uheldig med de individer jeg har mødt

Det lyder som ca samme situatuion som keglehistorien, som startede tråden. Og så er jeg kommet i tanke om, at jeg har været lidt strid ved Johna, for hun har faktisk lært te-søge legen primært ved observation, og den er hun rockersej til

Jeg har skam mødt en enkelt skøn aussie. Karinas Gracie er fantastisk. Men alle andre jeg har mødt ville jeg ikke dele hjem med, om du så betalte mig for det og de fleste af dem har jeg ikke engang haft lyst tjl at snakke med, stoler simpelthen ikke på dem. De har sindssygt ringe temperament og har trænet med to der er blevet aflivet efter utallige bidepisoder på både hunde og mennesker.

Jeg tænker du ihvertfald skal være obs på, at han nok er meget voldsom og fysisk i sin legestil og at mange hunde dermed ikke vil synes han er særligt sjov. Derudover så synes jeg desværre at 9 ud af 10 aussier jeg møder har sindssygt dårligt temperament og er ikke hunde jeg stoler på over en dørtærskel, så jeg ville personligt styre i store buer udenom alt med den race indblandet - men det er en personlig fordom baseret på de hunde af racen jeg har mødt på træningspladser og til stævner.

Er han endt i stor, eller? Siden du siger det er uklart mht højde?

Wilma er knap 14 mdr. Overliggerne er stadig på jorden. Hun har dog sprunget et par få gange på 10 cm i springteknik fra hun var omkring 9-10 mdr. Hun kan en fuld vippe, men har ellers kun trænet felter på jorden. Hun kan sine slalomindgange, men har ikke prøvet en fuld slalom. Hun starter på et agilitybegynderhold til januar, hvor hun er omkring de 15 mdr. Karla startede på reelt forhindringsarbejde som 13 mdrs. Johna var 18 mdr, da hun slet ikke hang sammen før da.

Så fin og langbenet han er. Bliver han ved at være så fin kortpelset?

Mine 3 er også på Kingsmoor og råt et par gange om ugen

Jeps. Dette er Karla rigtig god til og har altid været rigtig god til. Jeg har faktisk ikke rigtigt testet det med nogen af de andre. Men mon ikke Wilma også ville være dygtig til det?

Det er egentlig bare en afart af 2X2 - jeg bruger det primært til at indlære selvstændige indgange.

Vi har fået feriebarn

Man skulle ligesom bare mene, at det at abe efter kun skulle kræve et minimum af intelligens

Hvad afgør om en hund er god til at lære nye ting ved at observere andre? johna har aldrig gjort det. Den dag idag kan hun stadig ikke hitte ud af at åbne døre osv selvom Karla har vist hende det 1400 gange. Hun står og afventer at Karla kommer og gør det... Wilma er sindssygt god til det. Har her til aften observeret Karla blive belønnet for at løbe frem til kegle og stå 3 gange, før hun selv udførte samme øvelse...

den kan devsærre ikke læses.

Den dansk svenske vil jeg ikke kalde robust. Jeg har ihvertfald mødt sindssygt mange nervøse individer. Hvor mange af dem der så reelt er dsg er så selvfølgelig svært at vide. Men baseret på de dsg lignenede hunde jeg har mødt har der været så mange, at jeg faktisk ville have tendens til at beskrive racen som nervøst anlagt i mange tilfælde

Lille Wille har sidste gang til hvalpeagility på onsdag og så starter hun på de store hundes hold efter nytår. Må se om jeg kan optage lidt video af hende næste gang. Hun er supersød når hun arbejder. Hun er anderledes end begge de andre. Hun har intet af Johnas "gør jeg det mon rigtigt" tøven, men heller ikke Karlas utålmodighed og stress over ting hun ikke forstår... Hvis jeg kan få hende til at holde fokus tænker jeg hun kan blive en mageløs agilityhund, også selvom hendes intensitet ikke er lige så høj på agilitybanen som den er i jagttræningen.... Problemet er fokus pt. Hun bliver let distraheret, men hun er jo også unghund med stort U. Og så er hun lidt en sjuskedorte, ikke så interesseret i at gøre ting rigtigt, hvis hun bare kan gøre dem hurtigt. Og så er hun frygtløs og giver mig dårlige nerver. Vippenedslaget er jordens mest fantastiske ting, så den banker hun frem og tilbage hvis hhun ser sit snit til det og Hun tog to spring på 60 cm igår fordi jeg ikke ar opmærksom... Sindssyge lille køter.

Foder er en jungle, og i mange tilfælde også religion. Jeg er så heldig at mine trives på nærmest alt hvad jeg hælder i dem og har maver foret med bly, så jeg behøver ikke tænke så meget over hvad jeg fylder i dem. Men i løbet af årene har jeg dog konstateret, at Pedigree giver kæmpe store klamme lorte og mange af dem, at Eukanuba giver fedtet pels hos den ældste og at 100% kornfri giver lind mave hos den mellemste.... De får alle 3 Kingsmoor pt. Den yngste og ældste får Pure. Den ene blot normalen, den ældste diet versionen. Den mellemste får original med korn. Det køber jeg fordi jeg synes jeg kan stå inde for indholdet og jeg kan købe det for en rimelig pris hos min opdrætter. generelt er reglen således med ingredienslister, at de skal listes efter hvad der er mest af i foderet. Vi fodrer på et dyr der er altædende, men primært rovdyr, så jeg synes at kød skal stå højt på listen. Helst det der er mest af i foderet. Men for nogle hunde kan det blive fr meget protein, så nogle gange må man gå på køb med sine principper. Det vigtigste er jo, at hunden trives. med hensyn til dit sidespørgsmål, så må jeg nok erklære mig enig med folket på HG, at det - som generel regel - er en super dårlig ide at anskaffe sig to hvalpe på samme tid. Men det kan jo godt gå godt...

Karla og jeg kommer aldrig forbi ekspertklassen pga den tumpede øvelse det er så helt og holdent min fejl. Hun er min første hund og shaping var stort i mit hoved. Det er dog bare en pissegod ide også at kunne styre hvornår hunden tilbyder adfærd men den fælde faldt jeg i. Så Karla holder ikke nogen former for øvelser ret længe, så tænker hun "nå, det var ikke det" og prøver noget andet. Hvis man ignorerer hendes skift, så begynder hun at gø af mig Jeg kunne sikkert træne det - men helt ærligt? Jeg gider ikke... Jeg synes øvelsen er dødsyg og ikke giver mening i sporten.

Wlma er i sin hvalpegård når mine er alene og de to andre har rsten af huset. Jeg havde egentlig tænkt, at hun var ved at være gammel nok til at være sammen med dem, uden at stresse dem halvt til døde, men når jeg tager sko på om morgnen løber hun glad ud i sin gård og afventer sin farvel-kiks, mens de to andre hopper op i sofaen, så jeg tror egentlig bare jge lader hende være derude. da Karla var lille / ung havdehun det også bedst på et mindre område - hun var kun i køkkenet med babygitter for - hun ødelagde ikke, men stressede vildt over at skulle "holde øje med" hele huset. Johna har altid været i hele huset, men hun hviler jo også sindssygt godt i sig selv og har altid gjort det.

Det her lyder nøjagtigt som min flok, lige bortset fra, at det er 3 tæver. Hende der "styrer" showet er iøvrigt den eneste neutraliserede af mine. Jeg tænker at lederrollen kommer naturligt grundet alder og "ro i hovedet og overblik" - hvilket nok er det jeg vil kalde en dominant hund. Jeg bruger dog ikke rigtigt ordet. Jeg kalder Karla for flokleder, ikke for alfa eller noget andet. Mest fordi jeg synes konnotationerne til ordene alfa og dominant er anderledes end det jeg gerne vil sige. Som sagt er Karla praktisk talt aldrig fysisk i sin adfærd overfor de andre... og det er vel det folk generelt tolker på og kalder "dominans"? For hende er det alt rigeligt bare at kigge på dem, så holder de op... Noget helt andet - når vi taler flokmentalitet - hvordan ser i så resten af hierakiet (her kræves at man har mere end 2 hunde)? Wilma er jo stadig hvalp, så om det forbliver sådan her tør jeg ikke sige. Men når Johna stå op, så opsøger hun de to andre og snudedutter deres mundvige - først Karla og så Wilma. Hver evig eneste morgen. Det samme hvis de har været adskilt. Det gør de andre ikke. Jeg tænker hun nok i virkeligheden er nederst her i flokken, selvom hun dog som sagt godt kan finde på at sige fra i forbindelse med ressourcer og også får lov til det af de andre... Interessant nok, så skal jeg have gæstehund fra denne weekend og resten af december. Så altså en hund der kommer til at bo her relativt længe. Det er en 12 år gammel intakt tæve, som de kender fra gåture og træning. Så jeg er lidt interesseret i hvordan det kommer til at gå.