Amocca

Jeg ville egentlig gerne have Karla steriliseret, hun skal ikke have hvalpe nogensinde, men min mand kan slet ikke bære tanken om at de skal skære i hans baby ... og ok, sådan helt ærligt, så ville jeg også være rædselsslagen når vi nåede dagen... Men jeg kan se mange fordele ved en steriliseret hunhund, nu ved jeg ikke om Tulle har været i løb mens du har haft hende? Men hvis hun ikke er god til at holde sig ren, så får du et blodbad derhjemme... Karla var rigtig rigtig god til hele tiden at holde sig ren, men når hun blev ellevild af glæde, som fx når der kom gæster, så plettede hun overalt. Sengen og alle sovesteder var der også blod i... og hun er en lillebitte hund... Derudover havde vi 3 trælse uger med hanhunde i røven - som Karla bare ikke gider Så hun blev sur, hanhundene blev ved - fordi de nu engang er hanhunde... Jeg gik med 2 snore - en i karla og en til at sætte i løse hanhunde. For de kan jo lugte dem på laaaang afstand... Derudover var hun træt, pivet, klæbende og ikke interesseret i ret meget.... Jeg er ret sikker på, at hun ender med at blive steriliseret, hvornår det sker afhænger af hvor længe det tager at overbevise min mand

den er jeg med på - Karla var sådan lidt "sær" fra omkring 7 måneder og til efter første løb... Nu er hun 14 måneder og tester da nogen gange om det der "Karla kom" mon var til hende eller ej men jeg synes nu ikke det har været slemt ... Hun har på intet tidspunkt stået af træningen og har hele tiden kunnet gå uden snor, uden jeg skulle bekymre mig om hun løb væk osv.

mit nr er 26350400 - men hvis nu vi sagde at stinne var i skanderborg kl 13? så skulle hun heller ikke alt for tidligt op... så var vi jo ved pladsen senest 13.30... jeg skal nok bage kage

så vidt jeg kan se, så kører toget direkte fra Herning til skanderborg http://www.dsb.dk/Global/PDF/Zonekort/ZonerKroner2009.pdf og det tager lige over 1 time

Karla har også lavet søg og små spor siden hun var ganske lille hvalp ... som jeg læser det på hjemmesiden, så behøver jeg ikke at have taget anden træning ved hende, jeg skal blot have den grundliggende lydighed på plads? det skulle jeg mene vi har ...

Stopper den i skanderborg? for så vil det være langt det nemmeste for mig så kan jeg samle dig op på stationen der...

Jeg kan samle jer op i århus eller Skanderborg eller andetsteds hvis det er Jeg kan ikke lige gennemskue hvilken vej du kommer fra

Nogen der kender hende her: www.hundeforstaaelse.dk Jeg havde overvejet lidt at finde noget spor-træning i efteråret og kan se, at hun har et "næse-arbejde"-hold. Umiddelbart synes jeg hun er lidt ung (dvs. yngre end mig ) og det er jeg ikke så glad ved.... (fordi jeg er lidt fjollet), men hun er uddannet ved Lone Greva, så det kan vel ikke vel helt skidt? Nogen erfaringer?

Jeg har heller ikek Stinnemus' nummer, men jeg regner med at arbejde hjemmefra imorgen, så hvis det er tidligere på dagen gør ikke mig så meget... om jeg arbejder i dagtimerne eller om aftenen kan jo være hip som hap

jeg vil mene, at begge metoder virker fint, så tag den du synes bedst om Det er også rigtigt godt og vigtigt, at du fokuserer på de ting der er vigtige for din dagligdag, at han lærer.... du har hele livet til at lære ham lydighed.. Men når det er sagt, så ville jeg nok stadig melde mig til hvalpemotivation i august. Det er super for socialiseringen, din hund lærer, at på træningsbanen er der mange andre hunde, men jeg skal stadig fokusere på mor/ far, og du kan få mange nyttige tricks / fif til kontakttræning, aktivering o.lign. det er helt fint, at du gerne vil træne, gå med mig uden snor - men lad være med at falde i fælden hvor du glemmer at lære ham, at gå i snor! Been there, done that! Karla går rædsomt i snor. Jeg brugte hele hendes hvalpetid på at træne gå sammen med mor når du er løs - og det kan hun men det er bare ikke alle steder i hele verden man kan gå løs... og så er det rart at hunden kan gå pænt i snor.... ligemeget hvor stor eller lille den er... Jeg håber, at de vil fokusere på førerkontakt på hvalpeholdet, men det er ikek alle steder de gør det desværre Men jo, derudover vil det nok mest af alt være basisøvelser... men det er jo heller ikke øvelserne der er vigtige... Dem kan / skal man jo lære derhjemme. Det er det at kunne koncentrere sig om fører mens der er 10 andre hunde omkring en og at få træning til at være sjovt for både hund og fører... Det var lidt svar, jeg håber jeg fik svaret på alt - men jeg er ikke sikker jeg er også træt og burde gå i seng

De to klare favoritter var også 2 af de 4 jeg stemte på

' aner det ikke, men her er hoppen Royal Blue Roon og dens klon Royal Blue Roon too - de to er ihvertfald ikke identiske i aftegn... Der er endnu en klon af denne hoppe Blue Royal Roon Two. Og der er også produceret 5 kloner af hingsten Tap O Lena. Åbenbart er kloning vejen frem i quarter-horse verdenen.... alle disse kloner blev født i 2006 / 2007 så vidt jeg kan læse mig frem til... http://www.npr.org/templates/story/story.php?storyId=5504640

ih hvor fantastisk Det bliver godt nok spændende:5up:

det er da også en fin - omend lidt pelset - amstaff hvis jeg skriver amstaff stacking i google billedsøg får jeg en del billeder

ja hvor blev de af:confused:

ifølge racestandarden, så er det en fejl: men det kan jo nå at gå væk, inden hun bliver voksen

Jeg tror ikke man kan sige at det ene nødvendigvis er bedre end det andet - heller ikke til en førstegangshundeejer... Der er jo fordele og ulemper ved begge dele. Er det fx super vigtigt for dig, at din hund skal kunne køre i tog og acceptere frit-gående geder (for at tage et eksempel ), så vil det nok være nemmest at lære en hvalp, hvor du starter med et helt blankt kanvas. En voksen hund kan have ting med i bagagen, som kan modarbejde disse ting. Måske er den (ligesom min Karla) bange for geder, fordi den fik et rap af et stødhegn som lille og mener at stødet skyldes geden der stak hovedet frem i samme øjeblik. Måske har den aldrig set / hørt et tog før osv. Det er jo aldrig umuligt at om-skole, men det er nemmere at præge en hvalp, end det er at præge en voksen hund. Derudover, skal du være opmærksom på, at sælgere af voksne hunde måske ikke altid er ærlige. De kan måske finde på at lyve / omgå sandheden, i en god mening, fordi de gerne vil have, at du tager hunden... Men det ændrer jo ikke på, at du kan risikere at stå med et problem, du ikke forventede. Bare se på Sonja77 og hendes Tyson - som jo "sagtens kunne være alene hjemme" da hun købte ham... Andre gange kender man måske slet ikke hundens forhistorie - så man ved ikke om der evt. ligger nogle lig i lasten.... Men er man opnærksom på disse ting, og finder en sælger / omplaceringssted, som man stoler på, så er der da absolut intet galt i, at få en voksen hund.

Jeg glæder mig bare vildt meget til Trine i den smarte jakke der jeg går ud fra, at den er obligatorisk

jeg er igang men det mest interessante link, er vist det der allerede er blevet postet en gang... og hvis identiske hundetvillinger ikke nødvendigvis er identiske i markeringer, så er det jo umuligt at vide, uden at dna-teste.... Den eneste anden måde at vide det på, er at registrere om hvalpene deler moderkage og fostersæk....

gode råd er der masser af - husk dog at sortere i dem! Det er ikke alle velmente råd der er lige gode

Hvis det bliver fredag, kan det så være hen af eftermiddagen? Der er jo nogen der skal køre fra århus og hjem til horsens efter hunden og derefter tilbaws igen men ellers så er weekenden helt fin for mig :5up:

Jeg bestemte mig egentlig til, at jeg ville have hund tilbage i 2004/2005, og var dengang håbløst forelsket i den dansk/svenske gårdhund. Desværre viste det sig, at det var en fejl i lejekontrakten, at der ikke stod, at vi ikke måtte holde husdyr, så den drøm blev lagt på hylden igen efter et opkald til udlejer... I april 2007 købte vi eget hus og så kom drømmen om en hund igen op til overfladen. Der skulle dog gå et år før den kunne blive helt realistisk, da mit daværende arbejde absolut ikke havde hundevenlige arbejdstider... I april 2008 fik jeg nyt arbejde, og pludselig så alting rigtigt godt ud . Jeg skulle først starte i september, så jeg sparede alle mine ferieuger sammen til brug i min opsigelsesmåned - så jeg kunne gå hjemme med en hvalp.... Jeg var stadig hooked på den dansk/svenske, men havde samtidig også småforelsket mig i cavalieren. Jeg havde dog bestemt mig til, at prøve at have så åbent et sind som muligt overfor racer... Jeg lånte Gwen Baileys bog om "Valg af hund", som har en gennemgang af racerne - hvor der står både positive og negative ting listet op. Jeg vidste at: - jeg ikke er en person der kan håndtere flere timers pelspleje - jeg ønskede en samarbejdsvillig hund - jeg ville løbe agility - jeg bor i et hus med mange trapper, så det var vigtigt, at hunden kunne bæres (størrelsesmæssigt) - jeg ville have en hund, der var "til at tage med" Jeg kom frem til en del forskellige racer. Cavalieren, Dansk/Svensk, border terrier og pudel var så vidt jeg husker de der var tilbage... Cavalieren røg grundet helbredsproblemerne i racen - det turde jeg ikke binde an med. Border terrieren røg - fordi den er en terrier Jeg må indse, at jeg og terrier-sindet nok ikke er skabt for hinanden. Pudel røg grundet fuldstændigt veto mod "bøssekrøller" fra min mands side... Og så var vi egentlig tilbage til udgangspunktet: den dansk / svenske gårdhund. Indtil min mand begyndte at blande sig ... Han ville have en labrador! Han er vokset op med labradorer og for ham fandtes der ingen anden hund! Så var gode råd jo dyre ... Indtil jeg faldt over en annonce med små blandingshvalpe: mor dansk / svensk, far labradorblanding! Perfekt! Hvalpen kunne komme hjem d. 5 august, jeg havde ferie fra d. 4. Perfekt! Jeg gav 1700 kr for Karla. Det er jo ingenting, det er samme pris, som havde jeg hentet hende på et internat. Om der var noget der overraskede mig? Jep! Masser Selvom jeg havde læst og læst og læst og læst til det stod mig ud af ørerne, så var det alligevel en overraskelse hvor hårdt det egentlig er at få hvalp. Hvor træt man er, hvor frustrerende det er... Mest af alt, er jeg dog overrasket over det sociale aspekt i at have hund - jeg boede i et år i Horsens inden jeg fik Karla. I denne tid talte jeg ikke med en levende sjæl. Nu kan jeg ikke gå ned af gågaden uden at møde en jeg "kender" grundet hunden ... Ting jeg ville gøre anderledes: Jeg ville have arbejdet hårdere på at få Karla socialiseret ordentligt på børn fra dag 1, så de dumme oplevelser hun fik ikke havde sat sig så varige spor ... Min næste hund bliver en dansk/svensk med dkk tavle. jeg vil gerne prøve det der udstillingsgejl :blink: og hvis man nu fik en rigtig god tæve, så kunne det måske også være sjovt at lave et kuld hvalpe en dag...

uh, den er jeg med på.... det går som regel fint mens jeg er på arbejde, men på vejen hjem må jeg køre hurtigere og hurtigere fordi min angst-neurose tager overhånd og jeg pludselig bestemt mener, at hun evt. kunne have slugt noget giftigt / væltet noget ned over sig / faldet ud af vinduet / brækket benet eller andre vanvittige ting :stupid:

Så er det vist slet ikke en hund jeg har gad vidst hvad hun så er for en? :hmm:

Efter at hun er blevet voksen, er det egentlig kun hundehårene over det hele jeg synes er træls.... Men da hun var hvalp, kunne jeg eddermamem godt synes hun var belastende så det var sgu heldigt hun så så kær ud