Amocca

De kan sagtens spise kogt brocoli - det spiser Karla med glæde... blomkål derimod det vil hun ikke have ... hun står møjsommeligt og piller alle blomkålsstykkerne fra når hun får severet sin mad så ligger de i en fin ring omkring madskålen bagefter... (så jeg tror bare jeg stopper med at komme det i )

Hvis jeg var heldig, så spiste Karla 1/3 af en dagsration som lille... Jeg var ved at gå op i limningen over det, og var sikker på, at hun ville dø af sult Hun er nu 1 år gammel. Hun spiser stadig slet slet ikke så meget som hun "burde", men hun er sund og slank og trives... fuld af energi. Istedetfor at kigge på den anbefalede mængde, så kig på hvalpen Er hun sund at se på, er pelsen fin, er afføringen fin, har hun godt med energi? Hvis I kan svare ja til det hele, så spiser hun såmænd nok det hun behøver... og hellere være lidt for tynd end lidt for tyk - især som lille - så man ikke belaster sine bløde knogler unødigt mens man vokser

Hvis tørfoderet ikke er interessant, så må i prøve jer frem og finde noget andet som både mave og gane kan acceptere Karla var helt tosset med skinketern som lille, desværre fik hun dårlig mave af det, så den gik ikke... Men ost i små bidder, tørstegt torskerogn, suppekødboller, pølsestykker, kogt lever ... ja der er så mange muligheder det er bare om at prøve sig frem og finde ud af hvad lige præcis jeres hund synes er det bedste i verden Ellers kan man gøre tørfoder lidt mere interessant, ved at stege lidt oksefars og smide det og tørfoderet i en frysepose og lade det ligge sammen i et stykke tid... så bliver tørfoderet blødt og tager duft af oksefarsen :mums:

jojo, men nu er der jo meget forskel på hvordan folk holder hund .... jeg er foreksempel ikke overbevist om at mit luksuslegeme af et kræ ville stortrives uden at kunne putte under en dyne i en varm seng hver nat

nu må vi se hvor meget leg det bliver - hvsi alle skal være i snor på grund af for lækre numser

Dyrlægen kan give en abortsprøjte... men han/ hun kan ikke se tegn på drægthed før ret langt henne ... hvor langt ved jeg ikke, jeg har gudsketakoglov aldrig stået i situationen og håber heller ikke jeg nogensinde kommer til det....

Hvis det er om eftermiddagen / aftenen - så er det kun onsdage jeg ikke kan være med - der har jeg træning i Hasselager... eller dvs. jo det kan jeg godt, men så er jeg der først ved 8 tiden.... Hvis det skal være formiddag, så er weekend bedst, ellers skal jeg ihvertfald lige have rykket lidt rundt på et par timer på flexen - men det kan nu nok også sagtens lade sig gøre

Både Zaz-zaz og Bernerazuro er berner-ejere.... Jeg er sikker på, at de gerne vil fortælle dig alt og ingenting om deres herlige hunde... Bernerazuros hund er helt lille og ny, så hvis du læser i tråden "en lille opdatering" (tror jeg den hedder), kan du læse om livet med en bernerhvalp

hahaha det ligner han er ved at løbe fra sin egen pels -..... men han får godt nok strukket ud må man sige... jeg går ud fra, at han synes det er en fest

jeg har så hørt det modsatte om hanhunde typisk... men jeg har godt nok aldrig hørt det omtæver, hvordan skulle det hænge sammen rent fysiologisk, at tæven skulle blive roligere det giver ikke mening i mit hoved...

Jeg skal være ærlig at sige, at dette ikke kommer fra en kilde jeg tillægger megen værdi det er læst et eller andet sted på hundegalleri... Det var mere en undren over, hvorvidt der var noget rigtigt i det? om der var en sammenhæng, og hvis ja.... hvad kan man så tolke af mit kræ, der nægter at gøre det nogen steder folk kan se hende

.. øhm, ja, sær overskrift Læste andetsteds, at hunde der er meget selvsikre, skider / placerer deres lort så højt som muligt... Min hund går ind i en busk når hun skal... Når hun er færdig, så får den ikke for lidt med skraberi og duftspredning, men den bliver altså gemt af vejen, lorten... Hun er ikke en overlegen super selvsikker hund, men synes egentlig hun generelt hviler meget godt i sig selv.... Så altså, er der nogen sammenhæng mellem HVOR man placerer sin afføring og hundens generelle sind?

Jeg bliver nødt til en dag at eje en dansk / svensk gårdhund, jeg er helt solgt til dem :hjerte: Derudover er jeg vildt og inderligt forelsket i en venindes engelske bulldog, men grundet de mange helbredsproblemer i racen, tror jeg ikke, at jeg nogensinde kommer til at eje en sådan.... Jeg mødte en schipperke for første gang i sidste måned, han var en utroligt charmerende hund, hans ejer fortalte dog, at han ikke var særligt racetypisk, så det er svært at sige om racen ville være noget for mig, når det kom til stykket... Og så regner jeg med, at jeg en dag må have mig pudel (når min mand er død eller noget ) Jeg har aldrig brudt mig om dem, men er virkelig blevet omvendt efter at have mødt en hel del af dem i træningsøjemed... De er så fulde af sjov og ballade og virker umiddelbart nemme at arbejde med... det eneste der viille kunne holde mig tilbage fra dem (udover min mand, som ALDRIG ville gå med til en pudel) er pelsplejen... så fik jeg en pudel, blev den kom holdt helt kortklippet...

Virkelig? Heller ikke bare sådan noget hygge-værk?

De westier vi møder i vores dagligdag hedder Basse, Ollie og Jackjack... Og så møder vi jævnligt en hel del cairn-terriere... de hedder Figo, Deco, Simba og Rasmus Jeg synes "menneskenavne" er fantastiske til hunde... I vores nærmiljø støder vi på ovennævnte Rasmus, labradoren Lasse, bulldoggen Katrine, pudelen Ida og welsh terrieren Frida.

og nu virker det

Aner det ikke, men jeg kan ikke komme på en eneste nyttig ting de gør, ergo har jeg svært ved at se deres eksistensberettigelse... Går ud fra, at det er en eller anden form for syg practical joke fra evolutionens side

jeg har heller aldrig ejet et - går ud fra at det er sådan noget børnefamilier har - men vi har altså en husholdning bestående af 2 voksne, så det er mere "jeg er syg / jeg er ikke syg" Men den dag hun var så syg så syg - var jeg da helt oppe i limningen over at jeg ikke kunne tage hendes temperatur... Det var jo det første alle folk herinde + dyrlægen i telefonen spurgte om :stupid:

Jep temperaturen tages i nummeren... hundes normal-temperatur ligger højere end vores, Karlas normal viste sig at være omkring 38,5-38,6 stykker... men det vidste jeg ikke på forhånd... jeg fik et termometer af den rare dyrlæge, da jeg skulle holde øje med hendes feber ikke steg til 40... jeg tror ikke det er specielt til hunde, det ligner ihvertfald bare sådan et helt almindeligt digitalt termometer... en afføringsprøve kan du bare tage med i en tætsluttende tupperware boks el. lign. hvis han altså kan nå at komme af med noget inden i tager afsted...

hahahah fantastiske ørestillinger hun kan præstere

jeg kan se 3 billeder :5up: og fine er de - omend Ekaterina vist skal på "jeg har stjålet et kamera"-kursus

god bedring med den lille - det er skrækkeligt når de er syge jeg har jo selv lige været igennem det - jeg var også overbevist om, at hun ville falde død om, mens jeg sov... så det turde jeg ikke har i taget hans temperatur? hvis han har dårlig mave, kunne det måske være en ide at tage en afføringsprøve med, så dyrlægen kunne se afføringen...

super :5up: Du må da meget gerne smide et indlæg om jeres træning i tråden så kan det også være, at det kunne få os andre til at vågne op og fortælle lidt om hvor vi er nået til og hvordan det går

Jeg oplever kun blød afføring hvis Karla har haft et par dage med spisevægring, og dermed levet mestendels på godbidder (tørfoder, frolic og kogt kød)... Jeg kan ikke rigtigt svare på det med appetit-øgning, da Karla egentlig har været på 50/50 hjemmelavet og tørkost lige siden hun kom hjem...

yup - totalt "get out of jail free" kort