Men der er også en hel del der bare ryster det af sig igen - især hvis deres ejere formår at gøre det samme. Min den yngste fx blev overfaldet som hvalp, af en sindssyg tæve, som jeg er ret sikker på ville slåd en ihjel. Tæven samlede den 9 uger gamle hvalp op og gav sig til at ruske den. Heldigvis havde hun ikkef ået godt nok fat i farten, så hvalpen røg ud af munden på hende og fløj gennem luften.
Hvalpen? Tja, den rejste sig op, rystede sig og gik videre som om intet var hændt. Idag er hun 3 år og går stadig ud fra at alle er fantastiske indtil det modsatte er bevist!
hun er ikke et enestående tilfælde. Jeg er overbevist om, at en meget stor del af min ældste hunds attitude (alle er røvhuller!) kommer sig af at jeg var en meget anspændt førstegangshundeejer - hun måtte for guds skyld ikke få end årlig oplevelse, for så ville hun jo forevigt være skadet mentalt! Hun havde aldrig en dårlig oplevelse, men hun mener stadig at alle er røvhuller til det modsatte er bevist...
alt med måde...