Igår var jeg hos dyrlægen, der kiggede på to små knuder Thailo har fået ved den ene brystvorte. Der kunne ikke tages prøver af dem, fordi det var et meget blodfyldt område, men dyrlægen sagde at det meget sjældent var godartede knuder der sad sådan.
Først sagde hun at de skulle væk ret hurtigt, men da jeg sagde at jeg syntes de var blevet mindre, sagde hun at de var så små at vi godt kunne se det an et par uger. Nu er jeg så blevet i tvivl om det jeg synes der er blevet mindre, er fordi jeg har mærket en blodåre der forbandt de to knuder (det fremkom af samtalen), der så er forsvundet nu.
Nå, men det jeg gerne vil vende med jer er, at jeg har overvejet (men dog ikke besluttet) ikke at få ham opereret, idèt jeg tænker:
1. Jeg mener at mennesker der får fjernet cancervæv, altid får en støttebehandling i form af stråler eller kemo. Det gør man jo ikke med hunde, så jeg tænker at der må være en risiko for at det kommer igen efter relativ kort tid.
2. Thailo bliver 11 år i overmorgen og når man bliver gammel sker celledelingen langsommere, så Thailo kan måske leve (lad os sige) 1 år mere uden operation (jeg ved det ikke, har jo ikke spurgt).
3. Det er ikke helt sikkert at det er cancer, men hvis man fjerner dem og det viser sig at være cancer, er der en lille risiko for at man får cellevæksten til at accelerere.
4. En springer kan leve i 14-16 år, hvis man er heldig, men det er jo ikke kun dage man skal tælle, men også livskvalitet. Risikoen (hvis den er der) for jævnligt at skulle operere på Thailo, i hans sidste tid, synes jeg ikke om men det er jo næsten umuligt at vurdere hvordan hans livskvalitet vil blive, når man ikke ved mere end jeg gør.
Jeg ved godt at jeg burde tale med min dyrlæge om det her, men helt ærligt kan jeg sket ikke overskue hvordan jeg skal få startet på en samtale hvor jeg skal sige at jeg overvejer at fravælge en livsforlængende behandling af Thailo. Så mens jeg venter på at modet vender tilbage, vil jeg gerne lige høre jeres mening (så kan det jo også være at jeg tænker anderledes).