Ascha

Fair synes jeg nok det er, men det virker bare ikke med mindre det er en lille hund som man virkelig kan skade alvorligt. Hvis jeg forestiller mig situationen, kan jeg i tankerne godt slå den anden hund ihjel, men jeg reagerer heldigvis helt anderledes når jeg tænker tilbage på de få gange jeg har stået i det. Men det er jo bl.a det man frygter når man taler kamphunde,.... at ejeren er så (ved ikke hvad jeg skal kalde det) at vedkommende går til angreb på een, selvom man bare forsøger at stoppe et slagsmål eller et overfald. Ja undskyld, der kom lige en fordom (eller jeg vil jo kalde det erfaring) til overfladen men ofte har racevalget jo lidt med ejerens personlighed at gøre...... siger min erfaring mig.

Jeg nævnte det bare fordi det i dit indlæg, ikke lød til at dyrlægen mente at det kunne genere hende så meget. Og så har jeg et par gange oplevet at dyrlæger glemmer at der er andre muligheder end gener fra analkirtlerne når hunde klør sig bagtil. Under alle omstændigheder håber jeg det snart går over.

-Om man har haft hund før betyder mindre end om man er villig til at sætte sig ind i hvordan hunde oplever tilværelsen. Det vil sige læse tråde herinde eller læse nogle nutidige bøger om det at have hund. Jeg kan anbefale bøger af Lone Greva, Irene H. Jarnved, Anders Hallgren og vores egen HF Ninjamor alias Irene Liliequist. - Det er en lille hyrdende hund men ikke på linie med border collie, så jeg vil mene at man kan stimulere den ordentligt uden at den behøver at udføre hyrdning. - Den har tendens til gerne at ville høre sin egen stemme, men den kan lære at holde det på et minimun, forudsat at den bliver aktiveret ordentligt,... og det er en arbejdshund der gerne vil have opgaver. - Det er helt op til dig at lære den hvor den skal gå på wc. Lufter du den regelmæssigt, vil en hund foretrække at gøre sig ren udenfor egen matrikkel.

Når det er en tæve ville jeg få dyrlægen til at se efter om hun har svamp i skeden. Dyrlæger er utrolig anal fikserede, når man kommer med sådan et klø problem og glemmer at checke det andet "hul". Hunde får sjældent vaner med at klø sig uden at der er en grund.

Håber I snart finder ud af hvad der er galt med Cujo. Det er sgu ikke sjovt når ens vovse ikke er sig selv,.... alle de bekymringer man gør sig. Men giv lige patienten sådan et her :kys:fra mig.

Selvfølgelig er det menneskeskabt, idet en hund ikke frivilligt ville havne i en situation hvor den skal være alene. Hvad det lige har med vores måde at tolke hundesproget på, kan jeg ikke se,... det er vel tryghed og tillid der gør udfaldet. Hvis de forlader flokken. Og nej selvfølgelig ser man ikke at unge ulve ødelægger deres hule, de bliver jo heller aldrig ladt i en alene situation.

Med min første hund brugte jeg langsom tilvænning (dog hurtigere end den metode med at lægge sekunder på sekunder) og det gik fint. Med min næste hund prøvede jeg den metode med sekunderne,... og så gik det galt. Det var somom jeg fik gjort min hund mega fokuseret på om jeg nu gik og (måske fordi jeg trænede for ofte) blev han totalt stresset af det. Så nej tak til mig, næste gang vil jeg gå 5 sekunder og så et halvt minut og så fremdeles, altså med lidt større intervaller. ....... og så forsøge at glemme at jeg har haft en hund der ikke syntes det var fedt at blive ladt alene, for jeg tror meget af det beror på at vi som hundeejere bliver lidt nervøse for om det nu vil gå galt. Alene hjemme problemet er jo den hyppigste årsag til at raske hunde må aflives, så det er jo klart at man spekulerer over det,... og det skal man måske bare slet ikke.

Eller hakket kyllinge/-oksekød man lige svitser på panden så det bliver krummer (det kan så fryses ned i mindre portioner). Når man skal bruge mange guffer synes jeg ligeså godt at man kan vælge noget hvalpen kan leve af. I det hele taget er det min erfaring at hunde får sarte maver hvis man ikke vænner dem til at få lidt forskelligt lige fra starten af.

Først, tillykke med din kommende hvalp. En uge er lidt rigeligt, jeg starter alenehjemme træning når hvalpen har fundet ud af hvor vand, mad osv. står,... altså efter 2-3 dage. Og allerede efter ca et døgn lukker jeg døren til, ud til wc`et når jeg skal andre ærinder end i bad. Den løsning virker for mange, men jeg kan ikke lide den. Imo er hvalpe mest trygge, i en alene situation, hvis det hele er som det plejer at være når man er hjemme. Især hvis han ikke må komme op i sofaen, synes jeg det er fornuftigt at have flere alternativer. Min har 3 kurve (i en lille 2-værelses) og bruger dem alle på skift. Jeg ville klart vælge et hold hvor der er andre hunderacer med, så han lærer at andre hunde ikke altid opfører sig som spaniels. Desuden er min erfaring med spanielklubben ikke den bedste, synes de er urimelig hårde ved hundene (selvom det nok også er et spørgsmål om i hvilken afdeling du lige havner). Et generelt råd fra mig, som nogle måske vil stejle over er: tænk på Walter som et barn på under 1 år (tror jeg nok,... jeg ved ikke så meget om børn). Når de græder er det fordi de er utilfredse eller utrygge og ikke for at tage røven på deres forældre. De kan ikke forstå en forklaring men skal vises hvordan tingene skal være og roses for det de gør rigtigt. Det nytter ikke at blive sur på et lille barn der ikke lige gør hvad man havde tænkt sig, eller gør noget man ikke havde tænkt sig.... man må vende den indad og se på hvad det er man selv gør forkert og hvordan man kan "manipulere" det til at gøre tingene som man gerne vil have det til. Et lille barn skal have masser af kærlighed og tryghed og man mister dets tillid ved at lade det klare situationer selv, det ikke er modent til at klare..... og jeg kunne blive ved.... Så når du står i en situation og ikke ved hvordan du bedst løser den, så tænk over hvad du ville gøre hvis situationen havde drejet sig om et lille barn, så kan det ikke gå helt galt.

Lige en sidebemærkning. Hvis man møder en lidt skræmt hvalp kan man altid hjælpe den lidt ved at sætte eller dække sin hund af med ryggen til den (alt afhængig af hvordan den har det med hvalpe). Så virker den ikke så farlig. Dog skal man så være sikker på at ens hund ikke pludselig springer op og vender rundt, for så kan den lille jo få et chok.

Tror I har truffet den rigtige beslutning, selvom det ikke gør det mindre svært. I har min dybeste medfølelse. :ae:

Det har jeg vist heller ikke skrevet noget om. Og du tror ikke at unghunden kan lære at føle noget bestemt af disse møder, selvom det ikke udvikler sig til slagsmål?. Eller du går ud fra at unghunden konsekvent lærer at dèr var en grænse, så den overtræder jeg ikke en anden gang?. Det ville være dejligt hvis det var sådan, men det er ikke det jeg oplever. (Tæveejere vil nok i stor stil give mig ret her). Nu talte vi unghunde der skal til at lære at kommunikere som voksne, med andre voksne. Så dit kriterie for om hanhunde "kan sammen" er at de ikke slås?. Okay, så kan jeg godt forstå at vi ser tingene forskelligt, for jeg ser på om der opstår spændinger (og det gør der som regel hvis den ene ligger hovedet på den andens skulder). Gør der det, fordi jeg ikke har set det komme, går vi væk inden der skal trækkes grænser. Tror det afhænger meget af hvordan hunden er skruet sammen, for har man en hanhund der har lidt tendens til at tabe hovedet, så kan skideballer nemt skubbe hunden ud i at mene at et angreb er det bedste forsvar. Er det sådan du har læst det jeg har skrevet?. Der ser vi det så bare forskelligt, for jeg synes da ikke det kan være nemt at styre om Motor pludselig skulle blive forskrækket,... Det ville jeg også helst forhindre og derfor ville jeg stoppe det skridtet inden dig, for det er jo ikke til at vide hvordan den voksne hanhund reagerer når den får lagt et hoved på skulderen. Men som du beskriver det, lige med Motor, tror jeg også at den voksne kan se at der ikke skal ligges så meget i det, forudsat at den selv kan sit sprog. Tjah, det kommer vel an på hvad unghunden lærer af det og hvad den føler i situationen, når den har prøvet det mange gange indenfor en kortere periode, og danner sig et erfaringsgrundlag for en bestemt situation. Min version svarer så til at forhindre barnet i at komme ud i den provokerende situation, så barnet ikke lærer at det får en bestemt reaktion ud af det. Så kan jeg selv lære det hvordan man opfører sig, så fremmede ikke skal ud i at irettesætte min unge (måske med en skabt negativ forventning i fremtiden). Måske, men hvis vi lige bliver i børnesammenhænge, så ville jeg aldrig lade mit barn bruge udtrykket: kraftidiot, men standse det inden. Den grænse synes jeg ikke de behøver at lære noget om hvordan virker på fremmede. Kender ikke ret mange unghundehanner der har så meget selvtillid at de har noget at have deres "læggen hovedet på skulderen" i. Ret mange gør det simpelthen fordi de ikke har lært hvordan man ellers kommer i kontakt, og at de bare gør det fordi det er blevet en vane,... en handling de udfører fordi de er lidt oppe at køre.

Fordi folk flytter ind mens de er i genoptræning og jeg arbejder ikke i dagvagt.

Jeg vidste godt at jeg ville blive ret alene med min holdning, men jeg er da blevet lidt nysgerig og vil gerne finde ud af hvad det er I tænker. Og nu taler jeg ikke lige Møffe længere, hvis det er okay. De fleste kan jo godt acceptere at metoden med langsom tilvænning er vejen frem når man har en hund der er bange for noget/ nogen eller aggressiv overfor andre. Og så er det jeg tænker om det er fordi I ikke synes det er et "rigtigt" problem at en unghund spiller op eller om det er fordi det er intern kommunikation I ikke synes/ tror at vi som mennesker bør/ kan ændre på. For hvad er ellers forskellen?. Og er der nogle af jer der kender hanhunde der har lært at holde sig fra denne flabede hilsen, fordi de har fået en røffel af andre hunde?. For jeg synes ikke jeg møder dem,... nogle ender bare ikke med at blive aggressive (det er sådan set det bedste resultat jeg ser).

Hos min tidligere dyrlæge, men nu er jeg så heldig at en arbejdskollega forhandler det. Ellers kan man købe det over nettet: Velkommen - Aloe Vera Guide

Som Dogfather skriver, f.eks. ved at overtræde tavshedspligten (og det er nærmest umuligt ikke at komme til på et eller andet tidspunkt) men der er masser af ting med bl.a. medicinhåndtering, magtanvendelse osv. som du kan blive straffet for, hvis du overtræder reglerne. Der er så lang tid siden at jeg tog min uddannelse at jeg lykkeligt har glemt en hel masse men kan da huske at jeg fik lettere paranoia da vi blev undervist i lovgivningen. Hmpfm! Nej. Arbejder med genoptræning.

Det er vel heller ikke en "unghundeting" men noget de kan øve sig på (og nogle gør det meget) når de er unghunde. Klart at en meget ung hanhund ikke bliver taget så alvorligt som en ældre, men det er jo ligegyldigt i denne sammenhænge. Møffe skal ikke lære hvordan han kan provokere, men hvordan han kan undgå konflikter.

Hvis Møffe var min hund skulle han overhovedet ikke forsøge sig med de små stunts, overfor nogen, så det er jo ikke sådan at man skal lade hunden være i pausen. Man skal rose for god kommunikation og stoppe det der er uhensigtsmæssigt, så den lærer hvad der kan betale sig. Og så skal man bygge det op, som med al anden træning, med stigende provokation ved at starte med f.eks. voksne cavalier hanner.

Selvfølgelig skal man ruste sin hund til at kunne omgåes andre hanhunde, men man behøver jo ikke gøre det lige i den periode hvor de føler trang til at teste hvor voksne hanners grænser går (hvis man har en hund der gør det). Så ber man jo om dårlige oplevelser/ erfaringer og der er stor risiko for at hunden begynder at forvente at en fremmed hanhund betyder spændinger. Så ville jeg hellere tage en pause fra hanhunde og lade min hund udvikle sig/ sit sprog ved at omgåes tæver, kastrater og unge hanhunde (hvis de ikke bliver brugt som træningsredskab altså).

Det kan vi da godt blive enige om er lidt drastisk. Tilgengæld kan jeg havne i fængsel hvis jeg kommer til at begå utilsigtede fejl i mit erhverv,.... og sådan har alle jobs deres steder hvor man tænker: det er godt nok lige strengt nok.

Den forstår jeg slet ikke. Hvis jeg slår nogen når jeg er på arbejde, ryger jeg da også ud, lige med det samme.

Det ved jeg godt, jeg mente også bare at man nok bør se bort fra det i al almindelighed (også derfor jeg ikke quotede dig) og så tænke på dem det ellers kan gå ud over. Det må være op til ejeren, der har en hund der kan finde på at bide, at tage sig af konsekvenserne. Det er jo ikke rart hvis man føler sig som bødel, fordi man forsøger at undgå at den slags oplevelser skal ske for andre..... når nu ejeren ikke magter opgaven.

Jeg har noget der hedder aloe veterinary formula (fra et firma der hedder forever living). Det tager kløe i samme sekund det rammer huden og fremmer helingsprocessen. Bruger det også selv når jeg får myggestik, solskoldning, brændsår osv. Det er skide godt til alt muligt :5up: og noget man tit kan have gavn af i ens hjemme apotek.

Jeg ved ikke hvad "skambide" betyder i lovens øjne, men synes at TS bør insistere på at få lov til at anmelde. Den skal sgu da ikke have mulighed for at gøre sådan noget igen, uanset hvad den bliver dømt til. Synes ikke man bør lade overvejelser omkring hvad der evt. sker hunden, afgøre om man skal anmelde eller ej.

Jeg ville aldrig gå fra min hund i en spændt situation, men det er mest fordi jeg tænker over hvordan min hund så kommer til at opfatte mig. Alle der har/ har haft flere hunde har sikkert lagt mærke til at de altid følges ad i en konfliktsituation, så det gør jeg også. Er stemningen ikke for alvorlig, kan de så løse konflikten, hvor jeg kan stå og korrigere med ord som: rolig eller dygtig (hvis jeg ser tegn fra min hund, der berettiger til det). Jeg ved at jeg nok er ene om at have det synspunkt, men hvis man går ud fra at konfliktsituationer kommer af usikkerhed, eller mangel på evner til at løse konflikter, så styrker man jo ikke sin hund ved at "desertere" og så er den måske endnu mere usikker næste gang den møder hunde, fordi den ved at den står alene med det. Man mister også muligheden for at guide sin hund til at opnå en bedre konflikthåndtering. Mht. Møffe så ville jeg give ham en pause for intakte hanhunde, i en periode, så det ikke bliver en vane at skulle måle sig med andre.