Ascha

Din form for belønning virker måske ikke sådan, men min (med mad) er jo ikke anderledes end det er for mennesker. Får hunden ikke noget at æde, dør den,... og det kan man vel godt kalde en konsekvens. Kontrol over egen situation er vigtig, da mangel på sådan noget mindsker aktivitetsniveauet og øger stresselementet, men ja,... der skal jo være noget der gør det atraktivt at gøre ting og sager og dèr er overlevelsesinstinktet et stærkt kort. Bl.a. derfor jeg bruger godbidder. Man kan jo sige at det er en belønning der sikrer at man overlever.

Njah, der er vist noget med at det ene er bilen og det andet er nøglen til bilen (Ninjamor har forsøgt at lære mig det). Men må jeg gætte på at den cirkulære rangorden trådte i kraft når cheferne ikke var på arbejde?. Altså at man lyttede til den der havde mest erfaring/ de bedste evner til at løse opgaverne/ problemerne og at det blev en fælles opgave at få tingene til at køre (istedet for en chef der står og uddeligerer). Sådan er det ihvertfald på mit arbejde, hvor vi også har et fantastisk samarbejde, lige på vores niveau (der kan man jo godt få skabt cirkulære rangordener). Der hvor det så kan gå galt er når medarbejderne bliver overladt til sig selv, uden at have fået forståelse for, hvad der sker (konsekvensen) hvis de undlader at udføre visse opgaver (f.eks. det der skete i Kbh`s Kommunes hjemmepleje). Det kommer vel også an på hvor meget man har i forvejen. Har man rigelig med penge, har man bedre overskud til at vente til det betaler sig bedst. Enig, vi kan bare bedre forstå at man sommetider skal gennemgå noget ubehageligt for at få noget godt ud af det. Ja, eller man kan ændre systemet, og inddrage medarbejderne mere, så de kan komme til at se det store billede og øge forståelsen for hvad de er en del af. Så kunne cheferne også få nyttige oplysninger fra dem der står med tingene i hånden, så man slap for at der blev besluttet ting i "godaw mand økseskaft" kategorien. Nå ja, endnu en af mine kæpheste. Min egen chef er vist også ved at være træt af at høre om det. Ja.

På en arbejdsplads kører man efter en lineær rangstruktur, altså med en chef øverst (du skal imødekomme deres krav og bliver jo straffet hvis du ikke gør det godt nok). Det er slet ikke naturligt for mennesker, og kan kun fungere fordi vi kan tænke abstrakt og altså er klar over at hvis vi ikke finder os i visse ubehageligheder, så mister vi vores arbejde = ingen mad, tag over hovedet osv. (altså bliver vi truet på selvopholdelsesdriften,... eller er det instinktet?, det har jeg aldrig helt fanget). Undersøgelser viser også (selvom man ofte hører det modsatte) at jo længere nede i systemet man befinder sig, jo mere stress kan man måle hos folk, bl.a. fordi der bliver mindre og mindre kontrol over egen situation. Så egentlig er det helbredsskadeligt for mennesker at være "dem på gulvet" og det viser jo at det ikke er hensigtsmæssigt at have et chefsystem,... heller ikke for mennesker, der jo er skabt til at samarbejde i et cirkulært rangsystem (altså ledersystem) ligesom hundene. Nå, undskyld for mit ligegyldige snak, men jeg synes bare det er sjovt at der kan drages de samme paralleller (altså det ser da helt sindsygt ud, men nu har jeg checket og det skal altså staves: paralleller). Egentlig tror jeg at vores samfund har ændret sig i uheldig retning (imo) fordi børn bliver opdraget til at være egoister (konsekvenserne er jo blevet mindre, hvis man sammenligner historisk). Og nu er det jo blevet sådan at man ikke kan klare sig i mængden, hvis man ikke er lidt selvoptaget. Desuden tror jeg også at der er sket en holdningsændring fordi vi ikke tror på Jesus længere. Jeg kendte en gravhund der blev kvalt, fordi halsbåndet havde sat sig fast i en persienne,.... så min hund skal heller ikke være alene hverken hjemme, eller i bilen med halsbånd på.

Vi er i samme båd, jeg forstår det heller ikke helt.

Jeg bryder mig da heller ikke om at have en BH på, men hvis jeg skulle lege prinsesse fik jeg blå tæer. Sommetider må man bare vænne sig.....

Sådan synes jeg ihvertfald ikke det er indenfor jagthundene. Ofte ser man at folk der skal have en hund til jagt, køber en FT udgave eller en hund af jagtlinie, som de så bliver nødt til at bruge fysisk magt og straf overfor, for bare at få en lille smule kontrol over hunden. Ærgerligt når fart bliver det man primært har fokus på.

Anser det nu ikke for et arbejde at sætte et halsbånd på min hund, men som noget jeg gør fordi jeg lever sammen med andre i et samfund. Det spekulerer hundene nok ikke over.

Det gør vi da heller ikke, vi får jo løn hver måned.

Thailo nøjedes ikke med at knurre men bed faktisk andre hunde da han var unghund, så jeg kender godt til problemet. Jeg gjorde det at jeg havde en klikker med mig og, allerede på lang afstand, klikkede når jeg så tegn på neutrale signaler (senere øgede jeg kravene og det blev venlige signaler). Selve det at man samarbejder og træner, skaber jo en stemning af hygge hos hunden (som den overfører til synet af den anden hund) og samtidig bliver afledt lidt i forhold til den stigende spænding der kan opstå når to hunde kommer tættere og tættere imod hinanden. Red.: På sigt tror jeg faktisk at hunde lærer at de øvelser man laver (for det må jo være sådan de oplever det) bevirker at andre hunde bliver mindre truende og mere venlige, og derfor gør det af dem selv (Thailo gør det ihvertfald uden hjælp idag).... at det så er deres egne bevægelser der er indlært, der gør forskellen, ved de formodentlig ikke noget om. Skægt egentlig, hvis man tænker over det.

Jeg følger loven fordi jeg ikke kan se hvorfor man ikke skulle (et eller andet sted er det jo for ens egen hunds skyld) og vil give Umulia helt ret i at man ikke selv kan vælge hvilke love man vil overholde. Godt nok har Thailo ikke halsbånd på når han er hjemme men jeg tror heller ikke at det er det der menes med "forsynet med". Det må være når hunden færdes ude i samfundet, for at den skal kunne leveres hjem af private (der jo ikke har en skanner). Kravet med adressen synes jeg er forældet, da alle stort set har en mobil,... men vil de have det med, får de det da. Der går jo ikke noget af mig for at få det graveret ind, selvom jeg hellere ville have at der kunne stå "dusør gives" på den anden side. Jeg synes det er en sikkerhed (at folk kan få fat i mig) hvis han skulle blive væk, for det kan jo ske for selv den bedste. Kan ikke helt se hvordan det kan blive så problematisk at få sat et lille skilt i halsbåndet, der selvom det er dikteret af myndighederne, giver en øget sikkerhed for at hunden ikke kommer til skade.

Jamen, så er vi jo ret enige. Og det var indkaldet jeg ikke mente der var hunde der var avlet til. Fordi det er kendetegn der bruges om racerne. Det jeg bare ville frem til var, at man skal se på alle kendetegnene før man vurderer om en race er let eller svær at lære at komme når der bliver kaldt,... lidt som en positiv/ negativ liste. En mastiff er egenrådig, stædig og ikke førerfikseret, men den reagerer langsomt og har ikke ret meget jagtinstinkt. En setter er samarbejdende og arbejdsvillig men har et enormt drive og reagerer lynhurtigt. Så i min verden kan man ikke bare sige at en hund er svær at lære indkald, fordi den ikke er førerfikseret. Det er bare det jeg synes at bl.a. spidshundefolket har fået galt i halsen (bruger lidt som undskyldning). Jeg tror nu også mere det er noget folk hører (ligesom at de hører at retrievere er nemme at opdrage). Altså et ry, der bl.a. dannes af hvilken type mennesker der vælger racerne. Og andre racer har andre punkter hvor det er lidt svært (f.eks. renlighedstræning af små selskabshunde, fordi de udvikles så hurtigt),... så alt i alt tror jeg at hunderacerne hver især har deres fortrin og ulemper. Men igen er det måske bare en af mine kæpheste fordi jeg har haft retriever, som alle jo synes er nemmere end alle andre hunde. Noget jeg er skide træt af at høre på hvis jeg må være ærlig. Selvfølgelig skal man da læne sig op ad racebeskrivelsen,..... men man skal altså huske at tage hele pakken med. :blink:

Og alligevel er der rigtig mange hyrdehundeejere der har problemer med at deres hunde hyrder/ jagter cyklister, joggere osv. og ikke kan kaldes ind i disse situationer,... selvom hundene hverken er selvstændige, stædige eller egenrådige.

Jeg kan heller ikke finde en kommentar til sådan en møj situation. Men :ae: til jer alle sammen.

:5up: Så kan det være svært ikke at gnide sig lidt i hænderne ikk`?.:engel:Godt gået begge to. :klap: Det er jo netop sådan noget jeg mener, at fordomme omkring racer kan være medvirkende til, både med Tyson og med labberne.

Hmm, det virker nu mere somom du ikke helt forstår hvad jeg forsøger at sige, hvis det ovenover er hvad du får ud af det. Det er bare et eksempel. Pointen jeg forsøger at nå frem til er, at nogle nedarvede egenskaber der gør tingene lettere for nogle, kan opvejes af andre der gør det sværere (når det drejer sig om indkald, som jo ikke er en egenskab man har selekteret på). Lad mig (hvis du altså stadigvæk gider debatere med mig) tage et helt andet eksempel. En mastiff er egenrådig og ikke førerfikseret, men når det drejer sig om at lære den at komme når der bliver kaldt, så er den så langsom (og har ikke så meget jagtinstinkt) at man lettere kan nå den inden den smutter, end f.eks. en setter. Hvad der så er lettest at have med at gøre, kommer så helt an på hvilken situation man står i. Og sådan tror jeg tit det er, at man får noget andet end det man tror man får,... også selvom man vælger en racehund. Der er jo så mange egenskaber i en hund, der har indvirkning på hinanden, og da det samtidig varierer fra individ til individ synes jeg det er klart, at noget der for en ejer er let, kan være svært for en anden (også selvom det er samme race). Og så har vi ikke engang berørt emnet hund/ ejerrelation. Men det er jo ikke mig der argumenterer for at samojeden er svær at arbejde med. Jeg har jo hele tiden sagt at folks forestillinger (deribland om racens selvstændighed) kan gøre det sværere end det er, bl.a. pga. de ting der ligger til grund for at man vælger en bestemt race.

Først kan jeg ikke rigtig se at man kan sammenligne egenskaber man bevidst har selekteret på, og så en lydighedsøvelse. Der er jo ikke nogen hunde der har været avlet som indkaldshunde. Dernæst kan man jo godt diskutere hvilken race der er sværest at lære et ordentligt indkald. Min race, der har mere jagtinstinkt end din men mindre selvstændighed, eller din, der har det omvendt,... men er det ikke spild af tid at diskutere om Rundetårn er højere end et tordenskrald,... jeg synes man skal se mere på den hund man har imellem hænderne, uden for mange fordomme. Jeg har ikke sagt at noget er dårligere, blot at folks forudfattede indstillinger kan præge en races ry. Det lyder som om du føler at jeg angriber dig,... det er absolut ikke min intention og jeg kender jo slet ikke til dig eller Motors situation. Jeg kan derfor kun diskutere på et generelt plan. Præcis, det var jo lige det jeg ville have med i tråden. Og derfor tror jeg at der bliver arbejdet mere med de samarbejdende hunde,.... så skal de da også virke til at kunne det dobbelte på den halve tid. Men er det et realistisk billede vi ser?, eller er det et billede der afspejler folks fordomme af racerne?. Altså, selvfølgelig anerkender jeg da at det er sværere at have en husky gående løs end en sheltie, men sommetider skal man lige trække vejret helt ned i maven og ikke hoppe på alt for mange salgstaler fra opdrættere og andet "hearsay".

Jamen, du behøver ikke overbevise mig om at en samojed kan være svær at lære at komme når der kaldes, men det er der mange andre hunde der også kan være, hvor ejeren bare ikke kan køre det ind under at: det ligger til racen. Alt for mange gange har folks forestilling om at en race er sådan og sådan, ødelagt træningen af hunden fordi folk glemmer at se på individet og blokerer derfor for, at det måske slet ikke er så voldsomt svært. Andre gange tror jeg bevidst at folk der ikke går op i at træne med deres hunde, køber de racer der har ry for at være vanskelige at arbejde med og så forstærkes racens ry jo, som umulig at træne. Og det virker også den anden vej med racer der har ry for at være lette at træne,... dem køber mange jo netop fordi de gerne vil træne,... hvorfor de så også kommer til at forstærke de racers ry, som værende lærevillige..... eller sådan tror jeg ihvertfald også at det hænger sammen. Jeg har nu haft 2 hunde (begge ikke særlig racetypiske) så selvom jeg har racernes egenskaber med i betragtning når jeg skal vælge ny hund, så forsøger jeg at være åben overfor at hunden kan være anderledes end det der lige står i bogen,... eller hvad de har ry for at være. ..... Det var somend bare det jeg også syntes skulle med.

Du skal da ikke tage det så tungt, jeg har haft det samme problem, og endda med en samarbejdende jagthund,... Jeg møder bare tit folk der giver typen skylden og derfor ikke arbejder med det,... men har jo aldrig mødt jer og kan derfor ikke udtale mig om Motor. Det med sproget hører man når man møder spidshunde der er anspændte og konfliktsøgende, så kommer forklaringen: at spidshunde har et oprindeligt sprog og at andre hunde bare ikke kan finde ud af at sende de korrekte signaler og derfor selv bærer skylden hvis de får en røvfuld. Det er jo ret bekvemt, for så behøver man heller ikke arbejde med det problem. Som sagt har jeg haft retriever og dermed også årelang erfaring med at høre på andre der partout skal fortælle een at de ihvertfald ikke gider at have en hund der bare sidder og venter på at få lov til at udføre ejerens ordrer, og så selvfølgelig den med at de vil have en udfordring. Det er ret irriterende at høre på, især når man ikke har bedt om deres mening, og måske derfor at jeg ikke kan lade være med at reagere lidt når folk så alligevel ikke kan håndtere deres "udfordring" og derfor forsøger at bortforklare det med alle mulige årsager,... de naturligvis ikke selv har nogen indflydelse på. Nå, det blev vist lidt udenfor trådens emne.

Jeg har ikke selv spidshund men synes da engang imellem at udmeldingen om at disse hunde er meget selvstændige, bliver brugt for at dække over en mangelfuld træningsindsats. Ligesom deres oprindelige sprog bliver brugt i forsvar for dem der er aggressive overfor andre hunde...... men jeg har jo haft retriever, så måske er det derfor.

Men Umulia, hvordan reagerer du når du møder en dobermann?. Dem anser jeg personligt for at være fantastiske hunde, men den deler du vist ikke, vel?. Diskriminering kommer jo sommetider af personlig erfaring, men det kan åbenbart ikke være tilfældet når det drejer sig om kamphunde,.... så er det pladder journalistik som man præges af. Irrationel??????. Det er da vist lidt af en påstand, men jeg kan så svare tilbage med at din holdning er ulogisk og virkelighedsfjern. Der kommer jo ikke røg hvis der ikke er brand et eller andet sted. Jeg ved at du stadig er i en sorgproces men sygdom er jo ikke noget man kan gøre ret meget for at forhindre,... det kan man med ulykker og jeg forstår ikke hvorfor man skal nedgøres for at tage sine egne forholdsregler for at minimere en risiko.

Måske er der en 3. mulighed, at nævne hvem man mener der træder over grænsen i tråden. Så slipper alle andre for at tænke: er det mig de taler om, og tråden kan fortsætte. Ofte dør den nemlig helt når der advares kollektivt (det er vel ikke så underligt, hvis mange føler sig irettesat) og det er da ærgerligt.

Hvis Vita har tisset på sin madras kan det så være et uheld, altså fordi hun ikke har mærket at hun har tisset?. Det ser man sommetider hos steriliserede tæver og jeg kan forestille mig at det også kan ske hvis der er noget galt med ryggen.

Sikke da noget øv!!!!!. Håber det bedste for jer alle sammen. :ae:

Han har nok fået at vide at det var en kamphund da han købte den. :blink: Ej, jeg ved da godt at nogle folk er fuldstændig vanvittige uden at det har noget med deres hund at gøre, men nogle stereotyper er altså mere tilbøjelige til at true af dig eller vinge dig een, end andre. Sådan ser min statestik ihvertfald ud, uden at ville fornærme nogen.

Er der nogen der ved om der er en døgnbemandet dyreklinik i nærheden af Vejle?.