Ascha

Nå, Pinpoynter var hurtigere. Og ja da. Det lyder brugbart i mine ører.

Har jeg forstået det rigtigt at Lucca, når hun bliver voksen, renlig og fornuftig nok til at lade ledninger være, godt må være i hele huset og at det er stuen når I kan være "på" hende. Altså at det kun er jeres frikvarter foran flimmeren, det drejer sig om?. Så kan jeg ikke se noget galt i at man vælger det. Mange vælger også at have et hundefrit soveværelse og selvom jeg ikke bifalder det, overlever mange hunde alligevel. Gitteret er bestemt også bedre end en lukket dør. Jeg tror jeg ville lege flyttemand Bob og rykke sofaen helt hen til lågen (så ved jeg godt I måske ikke kan se fjernsyn men bare for at træne hende). Til at starte med kunne I prøve at give hende noget spændende at beskæftige sig med uden at gitteret er lukket, så hun ligesom selv vælger at blive på den anden side. Efterhånden som hun finder sig tilpas derinde, kan i gradvis rykke sofaen på plads igen. Og så noget generelt: Vælger man at have hund der ikke må få adgang til soveværelse og stue (personligt forstår jeg så ikke hvad man vil have hund for, men der er jo meget jeg ikke forstår) så bør man have to hunde.

Hun er vel nok sød, hende kan jeg godt forstå du er faldet for.

Hvis han ellers er meget madglad men lader det ligge, tyder det på at han hidser sig lidt rigeligt op over legen og så ville jeg nok anvende en timeout. Men du kan selvfølgelig også prøve at bruge lidt hårdere godbidder med lidt bedre smag. Hårde fordi det "afstresser" at tygge. Ellers lidt af de rolige aktiviteter jeg beskrev.

^ Nå nu nåede du så lige at svare på nogle af de ting jeg skrev i mellemtiden men så vil jeg da lige sige at afslapningsøvelsen ikke skal blive til en kamp. I starten, inden hvalpen ved hvad det går ud på, er det smartest at gøre det når den er træt og ikke i Rambo "mode" og husk at finde et ord at sætte på, f.eks. rolig, så kender hvalpen det signal senere hen..... og retter sig forhåbentlig efter det.

I gør ikke noget galt. Han leger bare,..... en leg som mennesker ikke gider. Det er måske jeres kraftige reaktion når han rammer rigtigt, han synes gør det så morsomt. Det lyder til at I har prøvet mange ting der ikke rigtigt fungerer. Har i prøvet at bryde hans buksebens leg med træning?. Det plejer at virke men man skal bare sørge for at erstatte tomrummet når man afslutter, ellers er der stor sandsynlighed for at hvalpen starter med det gamle mønster igen. Jeanettes råd om at få hvalpen til at slappe af er også fantastisk brugbart synes jeg. :5up: Var han min og jeg havde prøvet alle de ting du skriver uden at lykkes med det (der er sikkert en masse andre bedre råd men som jeg ikke har tålmodighed til) ville jeg lade ham blive i sin sele eller halsbånd. I det sekund legen begynder: på med en line og over til et bordben hvor Louie bliver bundet af. Ikke flere minutter bare sådan lige, så han kan ærgre sig over at alt det sjove forsvandt. Så ville jeg slippe ham og have noget andet at tilbyde. Lidt træning, lidt nusseri, lidt rolig leg med legetøj, et bideben eller lignende. Begynder han igen med buksebenene, så er det over til bordbenet igen. Og så vil jeg også lige indskyde at hvalpe skal lære at man kan lege mindre vilde lege. En gnasketing der bliver holdt mens hvalpen tygger, lidt apportering lidt gemme/ finde leg og sådan. God fornøjelse.

Nu har jeg ikke læst hele tråden men jeg tror ikke forklaringen nødvendigvis ligger i rangordenen, eller en begyndende overtagelse af flokken. Tror faktisk aldrig jeg har hørt om at det er sket, men masser af historier om at det nok vil ske. I mine ører lød oplægget som om det var en ressourcekamp hvor den underlegne hund ikke formåede at give sig. Tror det eneste man kan gøre i den situation er at tænke: nu gælder det om at sikre at sådan en situation aldrig sker igen og så tro på at det vil gå sådan. Altså udelukke situationer som involverer legetøj, mad, løbetidstæver og andre ting som er vigtige ressourcer for hundene, når de er sammen. Der kommer ikke mere ro på hundene hvis man som ejer bliver nervøs over at der nok er ved at ske en magtovertagelse, eller hvad man skal kalde det. Grim situation at stå i og undskyld jeg siger det: godt det ikke er mig. Det ville jeg ikke have nerver til.

Jeg kan godt høre hvad du siger og måske var det også dumt af mig at skrive noget om det lige nu. Jeg ledte bare efter noget positivt i den kedelige situation og også en forklaring på hvorfor folk siger og gør tåbelige ting. Og at man skal aldrig bruge andres hunde som testpiloter, det kan vi kun blive enige om. Det markeret med rødt: Undskyld, den havde jeg ikke lige fanget i dit første indlæg. Og så vil jeg skynde mig at sige, at begge mine hunde er blevet irettesat, med tænder, af voksne hunde mens de var hvalpe og kommet sig mentalt, så det skal Emil nok også hvis du hjælper ham (og det kan jeg høre du er i fuld gang med). :5up: Held og lykke.

Stakkels Emil. :ae: Håber der ikke er sket noget med øjet og at han kommer sig over episoden. Og ikke for at forsvare damen men kan det ikke tænkes at hun måske er blevet overrasket og flov over hendes hund og derfor har reageret åndsvagt. Ikke at jeg på nogen måde forsøger at gøre det til en acceptabel måde at vise det på, men det er jo ikke sikkert at den HAR gjort det før og er måske bare blevet forskrækket. Det lyder jo til at den ikke har bidt igennem, trods alt. Skal man finde noget som helst positivt i denne sag, så kan det jo være at Emil har lært (desværre på den hårde måde) at han ikke skal være for vild når der er små hunde omkring ham. Noget en del ejere til store hunde desværre ikke gør det voldsomme ud af. (og den var ikke henvendt til nogen herinde, bare ting jeg ser når vi går tur).

Tillykke med hvalpen. Hun ser bedårende ud. Jeg glæder mig til vi får et navn vi kan sætte på hende. Så vidt jeg husker skal et hundetegn være forsynet med ejers fulde navn og adresse, men sjovt nok ikke telefonnummeret. Jeg synes ikke at man skal skrive hundens navn men det er en smagssag. Tilgengæld har jeg mange numre på (også min mors) just in case. Det kan betale sig at sørge for at ringen man sætter tegnet fast i halsbåndet med, er af kraftig kvalitet. Jeg køber altid en tykkere ring ved siden af og sætter på istedet. Ved ikke hvor mange hundetegn jeg har mistet, fordi lortet ikke kan holde.

Sådan får jeg det også hvis jeg ser "Lægens bord", så synes jeg at jeg får symptomer på alt hvad de snakker om. Om det så er forstørret prostata. Der er forskel på glæde ved at se sin ejer igen og lettelse ved at komme ud af en ubehagelig situation. Og hvis du bliver ligeså glad for at se din hund og beskæftiger dig med det din hund bringer dig, så er I jo to om at have det hilseritual. Men hvad sker der når du mener at I har hilst færdigt og så f.eks sætter dig ned?. Har du prøvet at ligge noget spiseligt frem når du går?. Det kan sommetider være en indikator for at hunden ikke har det så godt med at man efterlader den alene, hvis det ikke er spist. Men altså, hvis din hund ligner en der lige er blevet vækket, er han nok ikke himle utryg ved at være alene.

Du er altså sjov engang imellem. Men du kender dig selv, det må man sige. :blink: Og ikke edb, så skal jeg jo rende og spørge dig hele tiden og det gider jeg ikke. Det gør du heller ikke, tro mig. Nu må vi vist hellere lukke af for vores spam (og nu gik det ellers lige så godt) for ellers kommer sheriffen efter os.

Bare rolig, jeg kan godt se hvad du skriver. Har heller ingen på ignorèr men det lød da meget godt, gjorde det ikke?. Lyder som et fornuftigt forslag. Problemet er at det ikke altid hænger ved. Jeg ved det,... har flere af den slags kurser og se hvad der er sket ved det. :blink: Tror snart vi skal have papir på bordet for at kunne holde styr på det hele.

Jeg går vist under den samme betegnelse, måske vi skulle danne en ny social gruppe. Problemet er så bare at halvdelen har sat den anden halvdel på ignorèr (og omvendt) så hvordan vi lige klarer den med kommunikationen ved jeg ikke helt. Men vi kunne da hygge os gevaldigt.

En person der ikke synliggør for andre at de er blevet såret eller stødt, men bare klager anonymt, vil da aldrig kunne finde på at bede om en undskyldning. :hmm:Men det er jo samtidig det, at man ikke kan forklare de 20 andre (der så kun har den ene parts udlæg af sagen) hvordan man har tænkt. Jeg kan ikke gøre for det, jeg synes det er ubehageligt, Aslan. Det kan man så diskutere men jeg vil da gerne være med til selv at afgøre det. Der er forskel på at diskutere det på forum og få en PM om at dèt og dèt er blevet anmeldt. Jeg argumenterer ikke for at det ikke skal være muligt at anmelde indlæg, bare at det gøres synligt for alle parter med det samme inden det bliver spredt ud i en større forsamling, uden at alle parter har en chance for at vide hvad der sker. Men hvis man anmelder et indlæg, regner man så med at det ikke kommer den anmeldte for ører?. Det kan jeg da slet ikke forstå at folk kan tænke. Om jeg får at vide at jeg er anmeldt før eller efter at der er taget stilling til om det er berettiget eller ej, ændrer vel ikke omstændighederne for anmelderen. Får anmelderen medhold i sin klage (og det er vel hele idèen med det), vil jeg jo finde ud af hvad der er klaget over alligevel. Det mener/ tror jeg så ikke men jeg mener stadigvæk at det var mere gavnligt for Forum at den anden implicerede part blev orienteret end en eller anden redaktør der i nogle tilfælde dukker op med måneders mellemrum og slet ikke har overblik over hvad der sker herinde. Og stadigvæk, jeg vil gerne vide hvis jeg får stødt nogen, også selvom 20 mennesker mener at indlægget ikke er slemt nok til at reagere på.

Ikke andet end at man måske kunne lære lidt om hvad (i ens indlæg) der udløser folks harme, kan virke sårende mm. samt hvor de enkelte medlemmers grænser ligger, for hvad der er over stregen, så man ikke kommer til at gentage "succes`en". Man kan jo ikke tage ved lære hvis kritikken standser blandt 20 andre mennesker. Nogle af os kan jo godt komme til at bruge ordene så de får en forkert betydning og personligt lærer jeg lidt hver gang jeg ryger ud i store diskussioner. Den sidste bl.a. at præcisere hvad jeg kommenterer i et indlæg. Så er den samlet op og gemt til en anden gang. Den mulighed synes jeg gerne at jeg ville have, hvis folk ikke gør det synligt for mig og bare anmelder mit indlæg. Og så noget rigtig vigtigt: Har jeg trådt nogen over tæerne, så de er blevet kede af det (igen, uden at jeg fanger det), så vil jeg da gerne kunne sige undskyld. Den mulighed synes jeg at jeg bliver frataget og det er sådan noget der kan få mig til at overveje det sidste jeg citerer dig for. Det er så gået hen over mit hoved. Nej, tror heller ikke nogen tror du forsøger at skjule noget og jeg tror da også at der generelt er en forståelse for at det kan være svært at være dig. Heldigvis er der da også nogle gange hvor vi husker at få rost dig for din kæmpe indsats. :5up::klap: Det kan du have ret i. Jeg er dog af den opfattelse, at hvis man er glad for noget, så er det værd at kæmpe for at det skal blive bedre, istedet for bare at smække med døren og skride.

Sådan har jeg også oplevet det med katte. Der har stået at de skal holdes inde eller luftes i snor. Det har folk ikke overholdt og pludselig er der så mange løse katte at det bliver et problem (folk der klager) og så bliver bestyrelsen nødt til at gøre et eller andet. Det behøver jo ikke at være personligt. Har denne person der har ophidset jeres formand mere end en hund?. Under alle omstændigheder synes jeg det er dumt at anskaffe sig dyr man ikke har tilladelse til at have. At andre gør det er ikke nogen logisk grund til at følge efter, for jo flere der er, jo større virker problemet jo og lige pludselig revner ballonen. Men en sørgelig situation I er havnet i, jeg håber I finder et godt hjem til jeres lille hvalp.

Lidt off topic, men det er endnu en grund til at jeg ikke bare synes man skal nedtone værdien af racernes brugsegenskaber i udstillingsøjemed. Har man en brugsprøvet hund, giver det trods alt lidt et fingerpeg om hundens mentalitet. Og for racer der ikke bliver brugt til noget særligt burde man indføre krav om mentalbeskrivelse inden åben klasse. Så behøvede udstillingsdommere ikke anvende disse underlige selvgjorte tests, for at bedømme om,... ja, jeg ved ikke hvad de tror de kan bedømme ved at påføre hunden smerte. Nu jeg tænker lidt over det, burde den omtalte dommer tvinges til at dømme vogterracer, filaer og sådan nogle... *mangler en smiley der gnider sig i hænderne*

Nej hvor bliver jeg harm. Sikke dog en ****** (fyld selv et grimt ord ind). Godt der blev klaget over den klaphat, han skal da aldrig have lov til at røre en hund på en udstilling mere. Man betaler for at få sin hund bedømt ikke for at få testet om bidehæmningerne virker (og det gjorde de så heldigvis ikke på to af hundene kan man sige). Effektiv test men da overhovedet slet ikke iorden. Håber vi hører hvordan sagen ender. Og :ae: til jer allesammen der var til stede, både to- og firbenede.

Jeg tror du skal holde nalderne væk. Kan huske på massagekurset at man ikke må massere (ved godt det ikke er det du gør, men alligevel) på noget der kan risikere at være cancer. Og det er selvfølgelig også et eller andet harmløst, et stykke pind som det omkringliggende væv har indkapslet, eller et eller andet mærkeligt men ellers harmløst. Og sådan skal du tænke. Det er en ordre. :blink: Men kan godt forstå din bekymring. :ae: Sikke noget.... og så lige på Futtes fødselsdag. Hvad angår det hormonelle, så kan dyrlægen hurtigt afgøre om niveauet ligger som det skal og så vidt jeg husker har den periode man helst ikke skal ramme ikke noget at gøre med midten af "hvileperioden", hvis man kan kaldde det det. Det er et bestemt tidspunkt efter løbetiden (mener det er hvor hun kan være falsk drægtig) man skal undgå og den periode er Noomi jo ikke i nu. Sådan husker jeg det ihvertfald, selvom det godt nok er et årti siden jeg selv stod i overvejelsen.

Kan godt se det fra din side. Sommetider kan man føle man taler til det ydre rum og så er det godt at du lige kan skubbe lidt til os. Amocca: det vil jeg også gerne høre. Sommetider kan ens kreativitet gå lidt i stå. Dygtige hunde I har.:klap: Okay, jeg vil da også godt bidrage med lidt blær. Min hund er jo ved at være hørehandicappet (selvom jeg faktisk synes det er blevet lidt bedre på det sidste. :confused: Mig ikke forstå, da der ikke har siddet nogen prop). Anyway, vi er begyndt at træne indkald på håndsignal. Forleden fik Thailo pludselig fært af et dyr og satte en spurt ind. Jeg kaldte ikke på ham for han var så langt væk at han ikke ville kunne høre det alligevel. Men tror I ikke hunden efter 5-10 meter pludselig standser og tager øjenkontakt til mig. Jeg skyndte mig at vinke (hvilket er vores indkaldssignal) og han kom hen, fik sin godbid og så satte jeg ham selv på sporet. Jeg blev både overrasket og glad for at se hans opførsel, for jeg må indrømme at det piner mig lidt hvis jeg en dag skal til at have ham i snor hele tiden, fordi det bliver for farligt at have ham løs når han ikke kan høre. Men noget andet, lidt sjovt er, at han er begyndt at lade somom han styrter efter fært (jeg kan sagtens se forskel om det er alvor eller fjol) når han synes jeg bliver lidt for kedelig at følges med. Kan næsten se ærgrelsen i hans fjæs når jeg ikke hopper på den. Så stopper han inde i krattet og glor sådan: var det ikke nu du skulle kalde?. Tror han synes jeg er lidt langsomt opfattende.

Tak for uddybningen, det hjalp ihvertfald på min forståelse. Og jeg kan så se at vi ikke er så uenige alligevel.

Mener du at der skulle være startet en ny tråd pga. de spørgsmål der er kommet mht. redaktørerne og den måde man behandler klager over de enkelte brugere?. For jeg ser det som en naturlig udvikling af en tråd. Når man har diskuteret det tråden drejer sig om, tager man de spørgsmål op, der kommer henad vejen. Tror det er meget svært at flytte en diskusssion når den først kører. Og til de der synes det er vi er paranoide, præmenstruelle, obmærksomhedssøgende osv, fordi man gerne vil vide hvordan tingene fungerer vil jeg da bare sige: Ærgerligt. Gider I ikke læse det, så lad vær`. Men lad være med at hav så travlt med at udråbe andres spørgsmål som værende tidsspilde, for imorgen kan det jo være det er jer, der gerne vil have noget at vide.

Det er sådan set også kun det min bekymring gælder. Og det kan jeg godt blive lidt paranoid af.

Det har jeg egentlig også lagt mærke til men ved egentlig ikke hvorfor. Irene!!!!!, er du der?.