Ascha

Sammenligning med helt små børn holder i min verden. På den måde tror jeg man får de mest trygge hunde. Du kunne evt. finde en hund der er rigtig glad for vand og tage med til vandet. Det kan ofte lære en vandskræk hund at det er et sjovt element at lege i. Held og lykke med projektet. Og hvis jeg kunne ønske noget for dig, så er det at du vil lade din egen indre stemme lyde højere end andre hundeejeres. Hvis man gør noget der føles rigtigt, så er det det som regel også..... og omvendt.

Jeg er godt klar over at I begge to sikkert har ret. Måske bliver vi bare nødt til at vente til de fleste racer er helt ødelagt, før der er nogle der vil begynde at tænke anderledes.

Det var mig. :blink: Men helt ærligt synes du kun at man må udtale sig om ting man har indgående kendskab til?. Så vil et debatforum da hurtigt dø ud. Det vil være det samme som at sige, at hvis du ikke har udstillet, har du ikke viden til at kunne have en holdning om trimning af udstillingshunde. Ting kan ikke forandres hvis ikke der kommer folk der ser med andre øjne. Det gør man jo ikke hvis man først må udtale sig når man er blevet indoktrineret (måske lidt grimt ord men i mangel på bedre). Og jeg fastholder, selvom mange synes jeg er retarderet: hvis man har så store problemer, som de forskellige påstår, med at hunde kommer til skade under visse aktiviteter, og at man ikke kan finde andre hunde der kan løse opgaven bedre, så må man altså lade være med at lave disse ting. Det er jo en hobby og ingen aner hvad der ville ske hvis vi i morgen holdt op med at skyde og fodre de vilde dyr. Hunde kan avles til alt, det er bare et spørgsmål om at ville det. Hvis en spaniels hale ikke har tyk nok pels, så må man avle sig frem til en hund der har. Det burde ikke være så svært når vi ser hvad der er opstået af racer de sidste 200 år.

Ragdoll fremkom vist ud af det blå fra en enkelt kat der fejlede et eller andet men det er muligt at du har ret i at man skal den anden vej, at avle på temperament og så bagefter ensarte det ydre,..... hvis man overhovedet skal det... Har nok bare lidt svært ved at forholde mig til tanken om at man stambogsfører på bedømmelse af temperament og ikke på udseende. Men mærkeligt at der ikke er nogen der går igang med sådan et avlsarbejde.

Jeg kan godt følge dig i at avl skal styres i en bestemt retning men den genetiske flaskehals vil jo ikke blive større af, at man indskrænker avlen til færre hunde. Synes det kunne være smart om man fremavlede en muskuløs hund med kamphundens menneskevenlige egenskab blandet med en blødere tilgang til andre hunde.

Jeg tror desværre at jeg er forgabt i en bestemt pelstype, som ikke ret mange racer har (vil ikke have leverfarvet hund). I ved den dèr bløde, ikke for lange pels den ligger tæt til kroppen. Desuden er jeg til hunde der er sociale, ikke skræmmer andre mennesker, som ikke gøer meget og som gerne vil samarbejde. Og så er det et krav at racen generelt er sund og kan forventes at leve i mere end 10 år. Ikke et under at jeg har svært ved at finde en ny race vel?. Jeg kunne nemt kaste mig ud i blandingshund næste gang, forudsat at jeg kunne være sikker på hvad der var i hunden. Jeg så en annonce om en blanding af flatcoat og collie, hvor moderen var flatter og hvalpene var blue merle. :hjerte: Den kunne jeg godt have hoppet på.

Det er lige det jeg tænker, at det virker som nogle modstridende krav men måske man kunne bruge berneren eller eurasieren til selvstændigheden. Det behøver jo ikke at være yderpunkterne. Den sidste sætning har du helt ret i men måske det ikke er det der menes. Hvis man tænker over det er det da lidt underligt at der ikke er flere racer der er avlet netop som selskabshunde. Det er trods alt det de fleste hunde bliver brugt til og så kunne man da ligeså godt fremavle racer til netop det formål. Vil du ikke have en helt lille hund eller en kæmpehund, så er der ingenting at vælge imellem. Det er da kikset idet de fleste vælger at have en mellemstor til stor hund.

Sommetider skal det bare skrives inden man glemmer hvad man vil sige ikk`?. Og så går det galt. Jo, men de bliver vel ustyrlige netop fordi ejeren ikke har haft den fornødne information inden anskaffelsen?. Om det er mangel på omtanke/ hjernevirksomhed eller uforudsigelighed i blandingshunde der gør det, kan min hjerne ikke lige overskue. Jeg tror bare ikke at træning er den største faktor, for jeg har da oplevet mange træningspladser der skaber adfærdsproblemer og også laver adfærdsbehandling på hunde uden at være klædt på til det og det gør det bare endnu værre.

Jeg er klar fortaler for at vi skal have hunderacer, så folk bedre kan forvente hvad de vil stå med når hunden bliver voksen, men er klart bekymret over alle de ting vi hører om, ang. racehunde. Igår så jeg et program bl.a. om hunderacernes opståen og de siger flg.: Hver 4 racehund i USA har et genetisk relateret problem af en eller anden slags. En zoolog ved navn James Serpell udtaler til denne påstand: Fordi avl sker indenfor lukkede grupper får man ikke nyt genetisk materiale. Derfor træder disse recessive problemer frem i meget høj grad. Senere udtaler han: Det ville være godt, som jeg ser det, hvis folk kunne fokusere mindre på hundens udseende og mere på dens adfærd. Man kan avle hunde som er gode kæledyr. Som ikke har adfærdsproblemer, er sociale, lette at træne, som ikke bliver hysteriske når de skal være alene - alt det kan avles frem. Så er det jeg tænker, hvordan søren gør man det?. Har du et bud på hvilke racer der skulle blandes for at opfylde de krav der stilles til en god familiehund. Og hvordan skulle man føre stamtavler på fremtidens hunde, så de forblev nogenlunde forudsigelige både i udseende og i temperament?. Kan det overhovedet lade sig gøre?.

Må hellere lige rette denne her: Jeg mener selvfølgelig % vis i forhold.

Vi tilgiver dig, hvis vi lige må grine med et øjeblik. Det kan jo smutte for selv den bedste. :blink: Jeg tror ikke manglende træning alene er årsagen. Det forklarer jo ikke at størstedelen af de aflivede hunde, pga. adfærdsproblemer, er blandingshunde. Jeg tror det har meget at gøre med at folk glemmer at indhente oplysninger inden de anskaffer sig en hund og dèr tror jeg desværre prisen spiller en rolle. Sørgeligt.

Vi er slet ikke uenige og jeg siger heller ikke at dine billeder lyver, blot at det er unaturligt for hunde med de stejle kanter og at de sommetider ser underlige ud også selvom de godt kan lide at svømme. Ascha som var en suveræn svømmer løftede sommetider poterne over vandet ved vendinger, noget hun aldrig gjorde i "rigtig" vand.

Det sidste billede af Baldur: sådan kunne Thailo nu også se ud når han nåede kanten selvom han friviligt gik i bassinet. Generelt vil jeg da mene at man ikke skal tvinge dyr til noget de tydeligt ikke har lyst til. De kan jo ikke fortælle os hvad der sker med deres krop og heller ikke hvad de føler. Så egentlig burde vi være mere forsigtige med at tvinge dyr end vores børn. Dem kan vi da i det mindste få en forklaring af, og er det helt små børn, så tolker vi vores egen art hvilket må være med mindre fejl end ved andre arter. Jeg tænker på om vi får at vide hvorfor Mio er startet til svømning. Der er jo andre måder at genoptræne en hund på, f.eks. waterwalk, fysioterapi mm.

Jeg kan forstå at man ikke kan tillade sig at have en mening med mindre man går på jagt med sin hund men alligevel kan jeg vel godt få lov til at synes at man burde holde sig til grosser- og kleiner mynsterlænder, setter, stabyhund eller andre jagthunderacer der åbenbart ikke skader deres haler i jagtsammenhænge. At der er ting de ikke kan.... det må man så lære dem eller avle sig til...... eller undvære. Jeg forstår ikke at folk kan synes det er okay at skære i et dyr uden grund, ej heller at det skal bagatelliseres. Forestil jer lige et spædbarn der bliver født med 6 tæer. Der siger man da ikke bare: nå, den ekstra tå skærer vi lige af uden bedøvelse for det er ikke bevist hvor ondt det gør. Små børn skriger jo også hvis de fryser, er sultne, bliver utrygge osv. At fjerne haler og vildtkløer er blevet ulovligt i DK og det er nok ikke kun pga. disneyficerede holdninger blandt politikerne.

Lad os bare droppe den for Vi bliver ikke enige. Jeg synes jo ikke engang at jagt er okay i langt de fleste tilfælde og falder ikke for din "kejserens nye klæder" taktik.

Forstår ikke sarkasmen. Sådan er naturens lov. Der er ikke noget i naturen der er overladt til tilfældigheder og der eksisterer ikke noget der ikke har et formål. Dyr der ikke flyver mister deres vinger, dyr der ikke går mister deres ben og dyr der ikke har brug for knurhår mister dem på anden måde end hos trimmeren.

Jeg svarede heller et af dine indlæg, netop fordi jeg ved vi ikke bliver enige, men at du får det til at lyde somom JEG skal LÆRE at DKWiechert altid har ret (også selvom det bare er et spørgsmål om tro) er jo ligeså latterligt som at du har en mening om hvordan min hund opfører sig ude i et krat.

Det kan du da ikke mene. Selvfølgelig har de da et formål, ellers ville de jo ikke være der. Ved knurhårenes rod er hunden særdeles følsom og mit gæt er at knurhårene bruges til at "se" med når det bliver mørkt samt at føle på ting, på nært hold. Haleskader sker sikkert, eller det må jeg jo stole på når I siger det, men min egen spaniel har aldrig haft den slags problemer trods at han jævnligt karter igennem brombærkrat (måske det hjælper lidt hvis man sørger for at holde pelsen kort og fri for filter). Under alle omstændigheder er det overhovedet ikke rimeligt at kupere hunde. Et lille fåtal undgår risikoen for haleskader mens hovedparten skal leve hele livet med et sprog- og kropshandicap, samt højest sansynligt, også fantomsmerter. Angående tatovering, fik min veninde mærket hendes hvalpe på den måde. De peb i det øjeblik der blev tatoveret og så ikke mere,... men måske er flatten bare sej. :blink:

Måske synes jeg det er farligt bare at kalde det hormoner, for så er der jo ikke rigtig noget man kan gøre for at ændre det. Jeg ville undgå at møde hanhunde i en periode, bare for at give Hektor udelukkende positive oplevelser med andre hunde. Jeg tror nemlig at de fleste sammenstød skyldes at hundene er usikre på hinanden og ikke så erfarne i det at "tale sig" ud af konflikter. Jeg synes lige jeg vil gøre opmærksom på at en hund godt kan komme til skade selvom den ikke bløder. Personligt ville jeg være mere bekymret over et bid henover nakken end et bid i benet. Håber din nabo vil overveje en kiropraktor. Ærgerligt at sådan noget sker men godt at I (ejere) er på god talefod. God bedring med Hektor.

Uanset hvad der foregår i Aslans hoved, så siger han at han ikke har lyst til at være i den situation. Jeg ville fortrække med det samme!. En hund lærer ikke noget godt af situationer som den du beskriver.

Hvis man har en usikker hvalp, synes jeg det virker godt at sætte sig på hug eller på knæ, så hvalpen kan søge i sikkerhed hos ejeren og selv vælge den anden hund fra eller til. Og så gælder det om at vælge nogle gode hunde ud at hilse på. Skulle jeg anbefale en race kunne det være cavalier, for jeg tror aldrig jeg har set sådan en lille fætter sige noget grimt til en anden hund. Hvalpen skal have god tid til at se den anden hund an (noget der ikke altid er nemt at få andre hundeejere til at vente på) og det ville være en god ting at følges lidt med den anden hund, når den første forsigtighed har fortaget sig. Her er det dog vigtigt at holde et godt øje med hvalpen, at den ikke bliver løbet ned osv. Uanset hvilken fremgangsmåde man vælger bør man aldrig forsøge at presse hvalpen til at have kontakt eller lade den selv om det. Det lærer den sjældent noget godt af. Hov,... og velkommen hertil. Det glemte jeg helt.

Du er god til at sætte tingene helt ud på spidsen, hver gang du skriver om noget du ikke bryder dig om og dette indlæg er ikke anderledes. Nu har jeg deltaget på udstillinger i 15 år og har sgu aldrig set folk forsøge at skjule ting bag forhæng. De papilotter hunden har i pelsen er ikke en måde man snyder sig til flere krøller men vel for at undgå at skulle børste hele pelsen igennem igen. Men når det er sagt, så er jeg enig med dig i at der er nogle der tager udstilling lidt for alvorligt og glemmer at de har en levende hund med. Det bliver resultatet der tæller og så skrider det også for mig. Selve udstillingen skal gerne belyse hundens avlsværdi (bl.a. derfor man ikke kan udstille kastrater) men det har udviklet sig til et show der drejer sig om folks teknik og det går tit ud over hundene, og vel egentlig også hundeavl som sådan....

Næ, jeg forstår det heller ikke. Konsekvenserne er vist meget forskellige for hunde der bider andre hunde. Prøv lige at sammenligne med denne historie: http://dindebat.dk/dyr/hunde/jeg+har+en+amstaff+-+og+jeg+er+daelme+traet+af+loesgaaende+hunde_641609.html? For jer der ikke orker at læse hele tråden, så er trådstarters hund nu aflivet. Synes det lyder lidt underligt.

Også et forsinket tillykke fra os.

Alletiders,... tak for forklaringen.