Jo, det tror jeg da. Han er 9 år men står ikke med en pote i graven. Jeg kender bare mig selv godt nok til, at jeg småpanikker når jeg mister et kæledyr. Så jeg bliver nødt til at have lavet en aftale med mig selv, for ellers køber jeg bare en impulshund,.. eller kat eller what ever ... minigris.
Thailo købte jeg jo som hund nr. 2, hvor jeg havde en flatter i forvejen, altså som en slags supplement. Og nu hvor jeg har ham ville jeg da ikke undvære ham for millioner. Det er bare flatten jeg har forelsket mig i, selvom mindre kan gøre det, og måske også bedre passer til mit liv i fremtiden. Men følelsen af at skulle nøjes med andet, er der altså alligevel.