Ascha

Det var det bestemt også, og tak. Jeg kommer nok til at skal have noget hjælp men det plejer jo ikke at være et problem herinde. Det er absolut anbefalelsesværdigt. Der er ca. 450 km fra Helsingborg, så det er en lang tur. Det kom til at koste ca. 1100 kr. (omregnet til danske) og det inkluderede en times besøg hos ulvene, 1 overnatning på vandrehjem (det lå lige udenfor parken. Vi var dog kun 4 til at dele prisen for et 6-mands rum), indgang til dyreparken, safariparken og seaworld (begge dage). Desuden er der så udgifter til benzin og færge eller bro, så man kan ikke sige at det er helt billigt.

Gode billeder der fanger den lækre fyr på de bedst tænkelige måder.

For mit eget vedkommende har det intet med "beskyttermode" at gøre, men den dobbeltmoral der ligger i at bede folk om at undgå at sætte spørgsmålstegn ved, om dèt man har gjort har været hensigtsmæssigt, for så i samme åndedrag at fortælle folk at de problemer de har er selvforskyldt, grundet dårlig opdragelse af hunden.

Ja, man skal have det med, synes jeg, og er da ikke i tvivl om at jeg vil huske den oplevelse resten af mit liv,... men jeg skal ikke derop igen, det er jeg nok for sødsuppeagtig til.

Cecilie fortalte om en masse ting derinde, men jeg var ikke i stand til at høre ret meget efter. Man kunne nok have fået svar på en masse spørgsmål, men jeg havde ikke tid i mit hoved til at stille dem mens vi var derinde. Dog fik vi hørt en del til og fra opsamlingsstedet.

Så har jeg været en tur i Kolmården og opleve ulve på ret tæt hold. En oplevelse jeg ikke ville være foruden, selvom jeg nok alligevel fik en lille snert af øv, med hjem også. Vi var fire tøser som var rejst derop sammen og spændingen var ulidelig da dyrepasseren guidede os hen til bagsiden af indhegningen. Vi skulle ind til gruppen af unge ulve (skandinavisk ulv) som var født sidste år og bestod af 4 hanner og 3 tæver, som var sammensat af 3 forskellige kuld. Først skulle vi lige vide hvordan og hvorledes. Alle løse dele skulle lægges i en kasse (kamera og video var tilladt at tage med på eget ansvar) men hvis ulvene tog dine ting så måtte du ikke gøre noget for at få dem tilbage. Man måtte ikke have regntøj på, hårelastikker, briller, pelskraver mm. og alt hvad der dinglede skulle helst væk. Vi fik at vide at ulvene godt kunne være lidt pågende de første 10-15 min. og at vi bare skulle forholde os roligt, så skulle Cecilie (vores guide) nok sørge for, at vi ikke kom noget til. Vi skulle bare gå roligt hen og sætte os på nogle sten (5 meter indenfor hegnet), for ellers kunne vi blive nappet i bagen, væltet osv. Vi skulle holde vores hænder på ulvens brystkasse, når den slikkede os i ansigtet, for ellers ville den kunne "vaske" os med hele dens vægt, og det kunne gøre ondt. Desuden måtte vi ikke nærme os ulve der var gået væk og havde lagt sig ned. Sjovt nok kom der ikke nogen forbud mod at se ulvene direkte i øjnene, eller jeg hørte det ihvertfald ikke. Måske det havde noget med deres unge alder at gøre??. Godt så, reglerne var gennemgået og vi stod nu foran en låge der åbnede ind til en rimelig stor indhegning i et meget kuperet terræn med store klipper og grantræer og vi opdagede hurtigt hvor godt ulve falder ind i deres omgivelser. Var de meget mere end ti meter fra dig kunne du kun se dem hvis de rørte på sig. Endelig var det tid til at spændingen skulle udløses og Cecilie fløjtede et par gange,... og så kom de. De stod ude på den anden side af den inderste låge og logrede som en flok familiehunde. Det fandt vi så ud af at de ikke var, da porten blev åbnet. Det var dårligt at man kunne komme hen til de sten vi havde fået at vide at vi skulle sætte os på og lynhurtigt blev to af mine veninder genstand for ulvenes nysgerrighed. De blev tygget i, så de havde blå mærker på armene bagefter og på et tidspunkt havde en ulv min venindes hoved helt inde i gabet (det blev næsten lidt for voldsomt) og Cecilie måtte tage fat i dampbarnet, som hun kaldte ham, og knurre af ham. Det var sjovt at se når Cecilie blev nødt til at afbryde ham. Han var nr. 3 på ranglisten og var den mest ihærdige til at kravle op ad "rangstigen", så hver gang der var optræk til ballade kom den øverst rangerede ulv og hjalp Cecilie og gik også ofte imellem de to. Dampbarnet var blevet opfostret sammen med en schæfertæve og Cecilie var lidt bekymret over om han kunne få kæmpet sig helt til tops i flokken. Det ønskede de absolut ikke skulle ske, for han var ikke særlig harmonisk. Jeg følte mig ret overset, for mig gad de dårligt at se på. De kom lige hen og snusede, slikkede mig forsigtigt i ansigtet og så var de væk igen. Og jeg sad ellers og så ret venlig ud syntes jeg. På et tidspunkt var der en hunulv der begyndte at gnide sig op ad hende der havde haft hovedet inde i gabet på "dampbarnet". Cecilie sagde at ulvene måske godt kunne lide hendes parfume eller shampoo og at de sommetider så den adfærd. Vi havde helt forskellige oplevelser derinde. Jeg hæftede mig hurtigt ved at ingen så direkte på mig, lige på nær igennem kameralinsen. (Det var forøvrigt ikke nemt at tage billeder for hver gang man tog kameraet frem, skulle de jo hen og smage på det og de var ret hurtige ). De andre tøser havde ikke lagt mærke til, at der var ret stor forskel på måden fremmede hunde og ulvene tog øjenkontakt til dem på (kludret sætning men jeg håber den kan forstås). Jeg må vist til at arbejdet lidt med mit kropssprog og mine signaler. I det første kvarter så vi kun 6 ulve. den 7. holdt sig væk og jeg var vist den eneste, der fik hilst på ham. På et tidspunkt da jeg var lidt væk fra de andre kom han forsigtigt hen og snusede til mig bagfra. Ganske kort fik jeg lige lov til at røre ham. Jeg kan ikke sige mig fri for at have ondt af den lille fyr, for efterhånden faldt der ro over flokken og en af mine veninder spurgte om Cecilie kunne få flokken til at hyle. Det fik sat gang i leg, der pludselig udmundede i et angreb på omegaulven. Det var næsten ikke til at bære men Cecilie sagde at dyrepasserne aldrig blandede sig i deres indbyrdes rangorden og at det jo var naturligt. (Den diskuterede vi så lige på vej hjem i bilen og blev ikke helt enige.) Omega blev skadet og humpede rundt på 3 ben resten af den tid vi var derinde. Jeg ved at sådan noget sker men kunne absolut godt have været den oplevelse foruden. Vi blev beroliget med at dyrepasserne ville gå ind senere og se på ham. Hvis Cecilie gjorde det alene var der risiko for at hun kunne sætte gang i det, en gang til. Alt i alt var det en spændende oplevelse og jeg ville gerne sætte billeder ind, hvis jeg kunne (selvom det ikke blev til ret mange gode). Jeg får en ny pc om et par uger, så må vi se om det kan lykkes.

Ligesom jeg finder det fuldstændig absurd at man anskaffer sig en hund uden at have tid til at sørge for, at den får en ordentlig start i hjemmet. Ganske generelt,... og slet ikke møntet på dig. Undrer mig også over at en opdrætter vil sælge en hvalp på det grundlag. Men hunde fødes vel med forskellige anlæg, eller?. Og så er der altså nogle der er bedre til at affinde sig med at være ladt alene. Det afhænger også meget af hvilken race man har med at gøre. Jeg synes du trækker den til kanten. Du beder os om ikke at være fordømmende men vælger så selv at dømme folk, der har alene-hjemme-problemer, til at have fejlet deres opdragelse af hunden. Måske skulle jeg have holdt min mund, for jeg kan ikke bidrage med noget positivt her, og kan ikke dele ud af erfaringer mht. anskaffelse af hvalp uden en indkøringsperiode. Synes det er lidt besynderligt, men held og lykke med jeres lille hvalp.

Er Lunas skulder kommet iorden igen?, for ellers ville jeg nok tage det lidt roligt med motionen. Thailo skal jeg også passe på, ikke bliver for rund, så når jeg laver søgeøvelser kaster jeg kun 3 godbidder i forskellige retninger. Så går han rundt og snuser meget længe og får kun ganske lidt ud af det, men i det tempo som passer ham.

Så har jeg åbenbart en hund, der bekræfter undtagelsen. Det eneste jeg bemærkede var at han holdt op med at knurre af/ blokere for store hanhunde. Noget som åbenbart hang sammen med at Ascha blev aflivet et par måneder efter Thailos kastrering, for nu har jeg den igen... når Noomi er med. Nej, den bliver mere sulten!!. Så må man, som ejer, jo finde noget foder der mætter mere eller gå lidt længere, hvis man ikke vil sulte sin hund. Jeg ser det som, at ejeren lettere kan gøre sin hund overvægtig. Det er rigtigt og derfor skal man ABSOLUT IKKE stole på, når dyrlægen fortæller at hormonbehandlingen virker fuldstændig som en operativ kastrering. Det passer ikke!!!. Thailo blev ikke "undersøgt" af andre hunde da han var på Perlotex. Et rigtig godt råd. Så kan man også starte behandlingen i det øjeblik man ser behovet.

Hanhunde kan, efter langvarig behandling, udvikle en falsk sukkersyge som går i sig selv igen hvis man stopper behandlingen. Ifølge min tidligere dyrlæge er der ikke belæg for at frygte, at hanhunde der bliver hormonbehandlede løber en større risiko for at udvikle cancer. Sådan var det ihvertfald for 3 år siden men jeg skal ikke kunne sige om man ved noget andet idag. Cancer er jo problemet hos hormonbehandlede tæver, som desuden løber risikoen for at få livmoderbetændelse.

Hunde der er selvsikre og trygge i deres egen flok, bruger ikke energi på at (bide og dominere) = overfalde fremmede hunde. Og fremmede er ikke en del af flokken. Jeg ved ikke hvor du har dine erfaringer fra men mine hunde har aldrig "gået" efter usikre individer. Tværtimod er de "kørt" ned i tempo og har sendt mange venlige signaler til den anden hund. Derimod har hunde der ikke har overholdt de sociale regler, i forbindelse med et møde, kunnet få en røffel. Gruppemobning er noget helt andet. Det er enten en dårlig vane som ejerne har givet deres hunde lov til at udvikle, eller en jagt der sætter ind når flere hunde møder en enkelt hund der kan bruges til at agere byttedyr (dvs. en der kan mobbes til at sætte i løb).

Jeg har ikke fulgt med i denne tråd før, men hvor er det dog dejligt at læse om jeres fremskridt. Godt gået alle sammen. :5up: Lad os lige fejre det, SKÅL OG TILLYKKE !

Når man læser det, der er markeret med blåt, kan man jo komme i tvivl om hvor meget det kan være.

Hvor jeg glæder mig til den dag, hvor jeg ikke skal høre den sætning mere. I min verden en det en chef der sætter grænser, ikke en leder. Hvornår har du sidst set en hund tage fat i en anden hunds kinder og stirre den ind i øjnene?. Når du gør det, forhindrer du jo din hund i at svare (ved at vende blikket væk) som er det man ser når hunde truer hinanden. Dèr er vi enige. Ja, det overrasker mig ikke. Købte hendes "etologi i ord og billeder" på tilbud og tiden er vist løbet fra hende.

Velkommen til. Jeg håber du bliver glad for at være herinde.

Velkommen til. Hvor ser hun skøn ud, din lille Molly. :hjerte:

Jeg synes det er et meget svært spørgsmål. Det kommer vel an på hvad emnet er, om det er bygget op så der er mulighed for at stille spørgsmål, hvor mange der kan være med og om et evt. overskud går til et godt formål. Og hvem det er, der holder forefraget, har selvfølgelig også en indflydelse på prisen. Jeg tror nok jeg ville forvente en pris på ca. 100,00 kr for et 3 timers foredrag, hvis det er et foredrag som ikke kræver en lille tilhørerskare.

Sådan sidder jeg også og tænker. Og måske er det sundt for alle os med jagthunde, at vi nu oplever hvad kamphundeejere jævnligt sidder og læser, føler og spekulerer over, når de læser sådanne ting om deres "hundegruppe" diverse steder.

Det kan slet ikke formilde omstændighederne imo. Tror ikke der havde været nogen der havde skrevet sådan noget, hvis det havde været kamphunde der havde bidt en lille hund ihjel, selvom kamphunde jo også har et jagtinstinkt.

Ja, fire børn og en i vente.

Ups!!!. Hvordan kunne jeg dog glemme ham.

Jeg håber det bedste for jer begge to og jeres hunde. :ae: Nu er jeg nysgerrig, men skal du have en hund selv nu?.

Nu kender jeg selvfølgelig ikke noget til hverken dig eller din familie, og uden at jeg ønsker at lyde negativ, så kræver en hundehvalp ligeså megen opmærksomhed som en baby. Med 5 børn (hvoraf den ældste er 8) kan jeg godt bekymre mig lidt over, om der vil være tid nok til hunden. Jeg synes I bør vente til jeres børn er blevet lidt ældre.

Det er jo ikke fordi jeg ikke ved hvad jeg bør koncentrere mig om, at tage en dag ad gangen og glæde mig over øjeblikket. Jeg snubler bare over min egen evne til at tage sorgerne på forskud. Ascha kunne jeg tude over, en dag at skulle undvære, fra hun var 2 år gammel og det er jo komplet latterligt. Det har jeg heldigvis ikke oplevet med Thailo,... før igår og jeg håber det går væk igen. Tak for jeres gode og velmenende råd. Jeg vil gemme dem, så jeg kan finde dem frem og læse dem når jeg går i "bekymrings mode".

Jeg glæder mig hver gang jeg læser, når et Forum medlem fortæller om den hvalp de lige har købt, deres forberedelser og alle de historier der følger med, når hvalpen først flytter ind. Det er så dejligt at kunne følge andres glæde over et nyt livsbekendtskab,... det tror jeg aldrig jeg bliver træt af at høre om. Men så sidder jeg her med min egen hund, som nu nærmer sig de 9 år og tænker, at nu er alderdommen ved at gøre sin entrè. Han fungerer stadig fint og mange kan da heller ikke se at han har den alder han har, men jeg har lagt mærke til at han ikke hører så godt som han plejer. Pludselig har han også fået hvide hår omkring øjnene. Må indrømme at det tager lidt på mig at tænke over, at det er det første tegn på at han er ved at ældes og at jeg måske inden længe har en gammel hund. Første skridt synes at være taget, mod det uundgåelige.... Ved ikke rigtig hvad jeg ville med dette indlæg, andet end at få andres erfaringer vedr. den situation man står i, når man skal ned ad trappen mod alderdommen. At være vidne til ens bedste vens forfald. Kan huske hvordan det var med Ascha. Jeg så en forværring og tænkte at nu kunne det ikke blive værre, for så skulle hun have fred, men så vænnede vi os til at det var værre. Hvordan holder man sig fri for de tanker om alle de dårlige ting der vil komme, så man husker at nyde sin hund og ikke kun bruger tiden på at bekymre sig?. Er der nogen der har en opskrift???.