Jeg glæder mig hver gang jeg læser, når et Forum medlem fortæller om den hvalp de lige har købt, deres forberedelser og alle de historier der følger med, når hvalpen først flytter ind. Det er så dejligt at kunne følge andres glæde over et nyt livsbekendtskab,... det tror jeg aldrig jeg bliver træt af at høre om.
Men så sidder jeg her med min egen hund, som nu nærmer sig de 9 år og tænker, at nu er alderdommen ved at gøre sin entrè. Han fungerer stadig fint og mange kan da heller ikke se at han har den alder han har, men jeg har lagt mærke til at han ikke hører så godt som han plejer. Pludselig har han også fået hvide hår omkring øjnene. Må indrømme at det tager lidt på mig at tænke over, at det er det første tegn på at han er ved at ældes og at jeg måske inden længe har en gammel hund. Første skridt synes at være taget, mod det uundgåelige....
Ved ikke rigtig hvad jeg ville med dette indlæg, andet end at få andres erfaringer vedr. den situation man står i, når man skal ned ad trappen mod alderdommen. At være vidne til ens bedste vens forfald. Kan huske hvordan det var med Ascha. Jeg så en forværring og tænkte at nu kunne det ikke blive værre, for så skulle hun have fred, men så vænnede vi os til at det var værre. Hvordan holder man sig fri for de tanker om alle de dårlige ting der vil komme, så man husker at nyde sin hund og ikke kun bruger tiden på at bekymre sig?. Er der nogen der har en opskrift???.