Mettemille

Ærgeligt du ikke har lyst til at debattere og forholde dig til mit spørgsmål. Det gik på et forslag om, at et eventuelt tab af en hund, kan have forskellige følgevirkninger der er knyttet til de omstændigheder, der i allerførste omgang bevirkede ulykken. Der er væsentlig forskel på oplevelsen af, at man selv var skyld i ulykken, fordi man undlod at fjerne halsbåndet, fremfor det at kunne rette vrede/sorg/skuffelse over, at fremmede mennesker ikke hjalp hunden ud af en situation, man ikke selv var herre over.

har du overvejet forskel, at det kan være vanskeligere at komme over tabet af en hund, hvis tabet er fuld af selvbebrejdelser over, at man ikke tænkte på at fjerne halsbåndet - end hvis det er ydre/ikke selvforskyldte omstændigheder der i første omgang har bevirket at hunden smuttede hjemmefra?

Jeg vil finde det ret vanskelig at basere min måde at have hund på, på alle mulige - for ikke at tale om ret usandsynlige hypotetiske årsager til - at gøre dette og hint; i dette tilfælde halsbånd på alene hjemme. Problematikker skal relateres til hverdagen, ikke kreeres om tankespind uden jordforbindelse (imo). Ellers kan jeg gå i evig angst - det er ikke givtigt hverken for hund eller menneske. Jeg troede ikke jeg skulle få behov for at tage begrebet "rettidig omhu" i brug, men det gør jeg sørme nu. Noget af det vigtigste for mig, er ikke om jeg i tilfælde af katastrofer, brand og diverse pladetektoniske bevægelser i et fjernt kontinent, har taget alle mulige mere eller mindre reelt begrundede forholdregler. Men jeg i det daglige tager en vurdering af, hvad der der er fornuftig og rimelig plausibelt. Herfra tilrettelægger jeg hverdagen og træffer mine valg. Jeg går tryg ud af døren, fordi jeg ved det er langt mindre sandsynligt, at min boligejendom besøges af katastrofer og ubudne gæster, end det er, at hun hænger fast i sit halsbånd og bliver kvalt. Alene tråden her bekræfter at, jo - hunde kan blive kvalt i deres halsbånd, når de er alene. Skulle hunde smutte væk, er der stadig en chance for at få den tilbage. Men prøv at forestil dig at have en knust hundeejer, der er kommet hjem til en kvalt hvalp, i røret, så kan det være du ser det anderledes. Min hund blæser ikke ud af døren, fordi jeg åbner den. Det har jeg lært hende af flere grunde, bl.a. fordi jeg gerne vil have den kontrol for hendes og min skyld. Og havde jeg en hund, der tonsede ud af en åben dør, ville det sørme ikke være halsbånd, men vores relation jeg ville tage op til genovervejelse. Stak hun rent hypotetisk af, ville det - igen - rent hypotetisk pege på et trænings - eller relationsorienteret problem.

Hvor var det godt, du hørte hende :ae: Jeg kender en, der mistede sin 8 ugers hvalp, fordi han hang fast i halsbåndet (som endda var elastisk) og kvalte sig selv, mens han var alene. Det er ikke til at spøge med og jeg havde hende i røret bagefter og ved hvor rædselsfuldt det var

Der er jeg altså enig! Bevares - findes der da de, der vil forsøge at finde ejer, men der er også mange, der er ikke gider bruge tid på den slags. Ja, eller også er de ligeglade og det er måske fair nok - man kan jo ikke pådutte andre ansvaret for ens løse hund, men man kan kun håbe, at ved at udstyre hunden med skilt, gør det det mere sandsynligt at folk reagerer. Man burde måske skrive "stor dusør gives" på skiltet Jeg måtte to gange (!) på samme tur, ringe ejeren til en labrador op, fordi den var stukket af fra ham og tromlede os ned. Anden gang måtte jeg bede ham tage den i snor, så vi kunne gå i fred. Jeg er lykkelig for, at den havde tlf.nr på skiltet. Har også kimet på dørene i en halv landsby, for at finde ejeren til en hund uden skilt, der pludselig stod i min stue Da jeg fandt ejer, sagde hun: Nå, der er han, ja han stikker af somme tider. Det er knagme dårlig stil ikke at give så meget som et tak. No wonder nogle ikke gider samle hunde op uden skilt, for det kan jeg vel ikke være den eneste, der har prøvet.

Nu involverer enhvert operativt indgreb risici for komplikationer, men dyrlægerne tjener jo på de "ubrugbare tingelster" som du kalder dem.

Nåeh, den søde lille pige.. rigtig god bedring, jeg håber det kommer til at forløbe ukompliceret :ae: Du lyder rimelig cool og optimistisk, det er godt for jer begge

Jeg var ikke klar over, at hvalpepelsen "bliver siddende", så det er da noget af et projekt de første 2 år. :5up:

Jeg synes det er fint i undersøger markedet, og hvis det kan kombineres med en opgave, er det bare godt. Det er super vigtigt at knytte sit studie til det man gerne vil bagefter. Markedsanalyse er da en vigtig del af det, at starte et firma op tænker jeg. Noget andet er også, at jeg selv - hvis jeg skulle bruge en dagpleje - ville være ked af, at man ikke i forvejen havde stukket en finger i jorden hos hundeejerne, for at undersøge hvordan et eventuelt behov kunne se ud. For mig er uddannelse og erfaring med hunde rigtig vigtigt. Sådanne ting afsløres jo netop i en undersøgelse af kundebehov - og krav. Det kan jeg simpelthen ikke se noget forgjort i

Det synes jeg er en rigtig god ide

Har du tænkt nærmere over at du har den mulighed, at kontakte en professionel jvf. de links jeg foreslog tidligere? Hvis det er uoverskueligt, så skriv i hvilket området du du er, så vil jeg gerne hjælpe dig med at finde frem til hvilke psykologer/terapeuter der findes i dit område.

De gange hvor Mille er blevet overfaldet, har jeg altid derefter sørget for at hun ikke kom i nærkontakt med andre hunde, end dem hun kender og er vant til at omgås i et stykke tid. Simpelthen fordi jeg har ville undgå at bygge endnu en eventuelt dårlig oplevelse ovenpå. Min egen erfaring er, at der skal en del af de gode oplevelser på, førend der falder ro på hunden ved fremmede hundemøder. Det vil dog nok være til dels individuelt, hvornår hunden igen hviler i sig selv. Jeg ville selv undgå Søndermarken for en tid og opsøge dem, du ved hun fungerer trygt med, og de hundeejere du ved, viser forståelse. Du har ingen kontrol over situationen et sted med mange løse (?) hunde, så for hendes og din egen skyld har du ikke brug for at opleve, at du ikke kan kontrollere situationen, hvis du kan undgå det. Hvis du synes hun er hurtigere til at pive nu, er det nok rigtigt, for du kender hende bedst. Hun har fået et chok så derfor er hun nok mere sensitiv end hun normalt. Du kan tjekke hende hos en kiropraktor, for at udelukke en fysisk årsag. Hundemøder behøver ikke nødvendigvis at være fysisk kontakt. Du kan også bare følges med nogle, hvor hundene er i snor de næste par dage. Så får hun gode oplevelser, uden risiko for at hun kommer ud i de situationer, hvor hun siger piv.

Flot udstråling han har. Hvor meget tid bruger man sådan ca. på at holde en afghanerpels?

Mennesker skal have faste rammer, ellers overtager de styringen

Jeg ved godt det er OT, men hvor er hun dog en skøn hund at se på Til emnet: Mille har aldrig halsbånd på; vi ejer ikke engang et. Kun sele med skilt på. Jeg skifter skiltet, hvis jeg skifter sele. Indendørs har hun intet på.

Og det må menneskegæsterne ikke? Nøj, jeg synes du er sart :klap:

Til trådstarter: Jeg kan godt forstå at du kan føle dig ramt, når familemedlemmer ikke kan følge dig i det, der betyder noget for dig. Den i min familie der kan have det lidt svært med det at have hund, er min far. Han bliver ærgelig, nærmest bitter over, at jeg nu igen har måtte bruge 3000 kr på dyrlægevagten. Men det valg traf jeg forlængst, og det er uden bitterhed, at jeg må af med pengene, selvom det gør nas. De andre ved at jeg ville visne uden en hund Jeg er hold op med at samle på negative kommentarer (man er så frygtelig afhængig f.eks.), men fremhæver alt det jeg får igen, fordi jeg har hund: - Jeg ser naturen året rundt og mærker foråret før mange andre. - Der er altid en der synes, at jeg er den bedste i verden, selvom jeg er morgengrim, er fattig, er træt, har dumpet en eksamen, lavet fejl på arbejdet, kunne være både klogere, smukkere og højere - Jeg har en relation til et andet levende væsen, som ikke er betinget af alt det, der tynger mange menneskers relationer i dag: Ydre forfald, penge, præstation, at "være noget", kunne noget, ændre sig fordi ellers .. - En der er overstrømmende glad, hver gang jeg træder ind af døren - En der tillid til mig - En der er smuk at se på og vedvarende giver mig nye varige venskaber og korte møder med folk, der ellers bare ville gå forbi. - En der fører mig på omveje, så jeg ser det, mange andre ikke ser: Jeg fylder fx. gratis poser med brombær om sommeren (mens de andre giver 40 kr. for een bakke fra Føtex ) - En der inspirerer mig til at være tilstede i nuet. Jeg tror jeg har mere tid, end så mange andre. Også selvom jeg er den, der går tidligst hjem fra en familiefest

Nej. Jeg har ikke misforstået noget. Opdrætteren kastede kuldet i poolen med den begrundelse at de skulle socialiseres til vand; det var opdrætterens ord. Jeg kalder det ikke socialisering, jeg kalder det en yderst tåbelig handling. Min pointe var at nogle tolker socialiseringskonceptet = hvalpene skal udsættes for mest muligt og derfor udsætter dem for mere end godt er. Det kalder jeg heller ikke socialisering, det kalder jeg overeksponering (i mangel af bedre ord).

Forleden mødte jeg en dame på stranden med en cairn på ca et år. Hunden var bange for vand, fordi opdrætter havde ment, at hvalpene skulle socialiseres til vand inden de flyttede hjemmefra = de blev plumpet i en pool, så de kunne lære at svømme. Resultatet er jo så, at hunden er dødsensræd for vand i dag. Det kan godt være, at der går en del usocialiserede hunde rundt i DK, men det modsatte forekommer jo også. Jeg ved ikke rigtigt, hvad det er et udtryk for, men indimellem synes jeg altså der er nogle opdrættere/hundeejere der har en tendens til at overeksponere deres hvalpe for alverdens ting.

Den eneste konklusion på hvorfor mennesker har sex med dyr, som jeg kunne få øje på var: Fordi de tænder på det, fordi det er grænseoverskridende (tror jeg ordet var). Jeg tænker grænseoverskridende i forhold til hvad - dyret, egen moral, normer?

Personligt synes jeg at s*x med dyr er et kvalmende magtmisbrug, fordi den man har s*x med, ikke er en ligeværdig. Ingen etiske problematikker kan eller bør ties ihjel, så det er da principielt godt, at bringe det frem i lyset. Jeg ville bare ønske, at det ikke blev ført af et program, hvis primære formål er at underholde og forarge (som jeg betragter programmet). Jeg har tænkt mig at se programmet, selvom jeg ved, at jeg vil hidse mig op. Nogle ting er bare ufravigeligt ikke-tilladeligt - deriblandt s*x med dyr og børn Forøvrigt tror jeg at mange ikke ved, at s*x med dyr er lovligt i DK - så man kan håbe, at det vækker forargelse hos rigtig mange.

Lille P kan da heldigvis også være ligeglad med systematikker, han har vist slet og ret flair for det