Mettemille

En tjenende ånd kan man jo aldrig kalde forladt og ensom, medmindre man tjener åndforladtheden. Der er ingen tanker om omstyrtning - hvad der skal ændres, kan godt blive det alene ved afdækkelse. Ambitioner er altid godt Snuser, også selv om nogle vil mene der pilles ved perfektionen :5up:

Arh, du må vel have nogle åndsbeslægtede snuserfolk i din omgangskreds, som ikke er hverken berømte eller kriminelle, men stadig kan være rollemodeller for lømlers tilbøjeligheder til at afdække samfundsblufferiet og korruptioner?

Alle burde have en chance for at opnå rehabilitering, men ikke alle burde have en chance til, hvis ikke det følges af en rehabilitering. Ex-kriminelle, de rehabiliterede eller de der af egen vilje har valgt en anden vej kan fungere som rollemodeller. De er jo eksempler på at rehabilitering kan finde sted. Personligt er jeg dog ikke large, når det kommer til skader på børn eller dyr - eller dem jeg holder af. Sådan vil der nok altid være forskel mellem principper og virkelighed.

Hvis du får fat i en, så smid noget tungt i bunden, så den står fast; det nemmere for hende at ramme og få låget til at åbne, hvis den ikke skøjter afsted tænker jeg - (selvom hun sikkert ville synes det var skideskægt ). Det er lidt sjovt at du tænker mere over hvad du skal putte i spanden, end hvordan hun skal lære det :klap:

Når nu Luna ikke er meget for at bære noget, så kan hun måske være den, der træder på pedalen på sådan en pedalspand så den åbner - og så kan du være den, der samler op? Det er jo fysisk, så mon ikke hun synes det er morsomt?

Hvor er det godt at høre den tennisbolds-spisende Møffe (fyyyy Møffe!) har det godt igen

Det er da en spændende debat du har startet Sigurd :5up: Jeg kan ikke rigtig finde ud af, hvad det er for metoder, nogle mener er de eneste rigtige? Nogle sandheder er jo mere velunderstøttede og kan bedre søges belæg for, såsom læringslovene. På neuralt niveau ser man jo rent faktisk at miljøberigelse fører til flere forbindelser mellem nerveceller; det er småt men håndgribeligt - det kan der ikke pilles ved. Det er en sandhed for hunde, mennesker og det meste andet levende, uanset om træneren er fra 1920 eller 1980. Der er ikke noget galt i at forholde sig kritisk til sine standpunkter/metoder - og at tingene kan ændre sig. Men hvis ikke man på noget tidspunkt skal bestemme sig for, at man i en given tid stiller sine metoder op efter nogle parametre i en bestemt sandhedsdiskurs, kan man jo gå hele sit liv og gøre alting forkert - fordi det om 20 år er forældet. Hvis ikke du forholder dig til din tids sandheder, kan du jo heller ikke afgøre om de er forkerte, og derfor ikke træffe rigtige valg. Hvis vi ophæver nutiden spår jeg en fællespsykose Desuden er det aldrig for sent at lære; Dele af hjernen er plastisk - selv når kroppen er blevet 20 år ældre, end den er nu :5up:

Jeg har min gang på Københavns Universitet, hvor jeg læser psykologi. Det er et populært studie med stor søgning hvert år, men jeg var lang tid om at se det spændende i det, og mente det var stærkt overvurderet. Jeg strittede i det hele taget imod den videnskabelige disciplinering det første 1½ år, men befinder mig godt nu. Mange ting giver rigtig god mening – også ift. hunde Nu er jeg næsten halvvejs og må så småt begynde at tænke selv, så nu lysner det. Pt. prøver jeg at undersøge fænomenet social arv af psykosociale belastninger (fx drikker din far, bliver du også alkoholiker). Kort sagt er ”social arv” en myte når der er tale om enkelte faktorer - medmindre man taler om uddannelsesniveau eller livsstil. I den forstand er jeg selv en mønsterbryder, men det er en helt anden snak om bistandssystemets stemplinger som dum og fortabt. Jeg vil gerne beskæftige mig mere med komparativ psykologi/dyrs/hundes kognition og samspillet med mennesker, men er vist ret alene om den interesse på studiet. Måske vil jeg forske, og jeg skal helt sikkert forfatte. Håber at starte som telefonrådgiver hos Børns Vilkår efter nytår. I det hele taget vil jeg gerne gøre en forskel for de svage og dem uden stemme – dyr, børn og eksistenser på bunden. Det blev næsten en præsentation af mig også. Men det har jeg vist heller aldrig fået gjort

Han har ovenikøbet ægte julemandsskæg :klap:

Selvom jeg ikke har været involveret i selve tråden, vi jeg lige sige, at jeg synes det er så rart, når der kommer updates på de tråde hvor folk efterspørger et godt råd - af flere grunde. Man er jo oftest nysgerrig efter at vide, hvordan det er gået, hvis man har forsøgt at hjælpe med dette eller hint. :5up: Desuden gør updates som dit jo, at man ved om det man foreslår, faktisk kan bruges til noget (og det kunne det jo så ) - også i andre sammenhænge, eller om der er brug for noget andet. For det tredje bidrager responser som dit jo til at holde hjælpsomheden imellem folk herinde ved lige. Der er virkelig mange hjælpsomme personer her på HF har jeg opdaget - men jeg er vel ikke den eneste der har undret mig over, at nogle beder om et råd, men aldrig vender tilbage og responderer med bare et lille pip på længere svar. Der kan jo være mange årsager - men det undrer mig alligevel. Dejligt at høre det går bedre med hundemøderne

Skildpaddesuppe i eget skjold Jeg tror ikke det kan have lugtet godt

Yukkie, har du set tråden er over 2 år gammel?

Mit problem med tøj er, når der ikke designes efter komfort for hunden, men udelukkende eller primært efter pynteværdien. Jeg har da set en del småhunde i kluns de overhovedet ikke kan bevæge sig i, det skal bare "se sødt ud". Jeg er tilbøjelig til at være overvejende enig med dig TS. Jeg kan heller kke rigtig ha´ tøj til hunde, medmindre dog komforten samtidig er i top. Jeg er iøvrigt heller ikke udpræget til pigeting, glitterstads og marcinpanbabyer og har det egentlig bedst med, når ting er sådan lidt praktiske og man gerne må blive beskidt uden at tænke på håndtasken og de lakerede negle. Det afspejler sig nok i mit syn på hundetøj.

Nu har jeg selv fundet dem, er det ikke dem her? Sælges: WhippetGipote.dk - racehunde / hunde til salg - hvalpe til salg

Hvor? Det er jo selvpineri, men jeg vil gerne vide det alligevel

Min første tæve gjorde det ikke udpræget, men hende jeg har nu... Det er næsten som at have hanhund - og vi bruger laang tid på at snuse. Rådne dyr er særlig lækre: De får en ordentlig rulletur og når hun er færdig, strinter hun på kadaveret, skraber med bagpoterne og skrider så derfra i højt humør. Rådne rottetarme i guirlander ud over hele hunden er bare

Har lige set tråden nu:shock: Hund dog, hvad tænker du på?! Alt andet lige var det da godt at du så ham gøre det, så ikke han pludselig var blevet dårlig uden du vidste hvad der var galt. Utroligt hvad de hunde finder på. Det er slemt at vente, det ved jeg. :ae:

Kom lige til at forestille mig en hund med hentehår og tændstikben Men gode lårbasser - det har Pablodrengen altså :5up:

Tillykke! Jeg kan godt forstå hvis du ikke kan få armene ned :klap: I er altså et rigtigt fint par Selvom hun blev distraheret, er hun jo lynhurtigt på igen :5up:

Jeg ville ikke selv bryde mig om at vide, at min hund ikke forlader denne verden i et helt stykke. Jeg kommer til at forbinde det med en slags skamfering. Og at det er dyrlægen der skal "udvælge" et stykke skind, tja det virker altså bare helt igennem forkert på mig. Jeg mindes min gamle hund ved at have gemt hendes sele. Jeg fik hende kremeret, så nu står hun i en urne under sengen, indtil den dag jeg finder et sted at grave den ned. Hver gang jeg støvsuger under sengen, får kassen med urnen et lille klap og et "hej wanda-pige". Jeg ville nok blive ked af det, hvis en person tæt på synes dette var skørt og højt gav udtryk for det. Mon ikke du bare skal prøve at se det, som noget der giver mening for hende? Selvom det er svært, når man har det "forkert" med det.

Konteksten er vigtig ja, som også Ulla er inde på. Jeg tror dog stadig at der er særlige kvaliteter forbundet til føde, som ikke findes ved vand, og derfor er madagression hyppigere/voldsommere. Har godt læst din tråd om ressourceforsvar - spændende, og håber du holder os opdaterede

Tak Din beskrivelse af din BC's adfærd er også sådan jeg har oplevet eventuel ressourceforsvar omkring vand. Det sker hyppigere omkring en vandskål, end fx en sø eller vandpyt, hvor der jo er mere plads til hvert individ. Men spændende spørgsmål er det helt sikkert :5up:

Jeg har tænkt lidt.. Jeg tror der er flere mulige forklaringer eller sammenhænge. Warning: Langt Føde er som regel et objekt der kan tages med, graves ned, tages i besiddelse, forsvares aktivt. Føde er også noget der ofte bliver nedlagt. Nedlæggelse sker jo ikke for vores hunde, der får maden serveret, men det oprindelige biologiske fødemotivations-system er et overlevelsessystem der muligvis er ret intakt og derfor til stadighed aktiveres i madsituationer, trods de unaturlige omstændigheder. Vand er objektløst og har ikke samme håndterbarhed som fødegenstande. Jeg vil dertil sige, at jeg ofte har set hunde undvige en vandskål, hvis en anden er motiveret for at drikke OG er det andet individ overlegent i en lang række andre situationer. Men decideret ”vand-forsvar” har jeg heller ikke set. Omkring det at nedlægge, indtage og fordele pladsen omkring et bytte er knyttet en hel del sociale interaktioner. Adgangen til store byttedyr for flokdyr, er på godt og ondt nøje afhængigt af interaktioner og samarbejde. Samarbejde er på én side væsentlig for at få føde – på den anden side kan et højere rangerende individ i tilspidsede tider tilkæmpe sig en god luns, på bekostning af andre individer. Sociale dyr har indgået et cost/benefit forhold, hvor det trods alt bedre kan betale sig at være social, selvom man må gå på kompromis med adgangen til visse ressourcer. Omkring fødeobjekter er der altså evolutionært fremkomne motivationssystemer, der ikke ses ved vand. Vand har ikke ”evnet” at til at forbinde flokdyr sammen i social interaktion i samme grad som mad. Og kan derfor ikke udløse et sådant motivationssstem. Samtidig findes der jo fænomenet ”ejer/krænker asymmetri”; den der ejer/har fundet et mindre fødeobjekt (fx en mus der alligevel ikke kan forsørge mere end én), har retten til at forsvare/beholde det, selv overfor et i øvrigt højere rangerende individ, som respektere dette. Det kan ikke betale sig for tilskueren (uagtet rang) at risikere skrammer for så små byttedyr der kun mætter een. Denne hæmning (cost) kommer i sidste ende flokken som helhed til gode (benefit), idet alle forbliver uden sår og skrammer, så de byttedyr der er store nok til at gavne alle, kan nedlægges. Sagt på en anden måde, er den, der pt har objektet mere også motiveret for at beholde det, end det individ der ser til – trods tilskueren er i en højere position – deraf kan føde skabe denne asymmetri mellem to individers normale indbyrdes interaktion. Sådan mener jeg at have fået begrebet fremlagt som motivationsudtryk i al fald. Man kan jo spørge sig selv, om hvad det er i situationen der får hunden til at aktivere dette forsvar. Det kan fx være bundet i en erfaring om, ikke at blive respekteret i retten til at beholde det man nu har, som altså er en erfaring i at et andet individ ikke overholder dette kodeks for god opførsel. Og sikkert mange andre ting også