Mettemille

Millemusen er på stesolid og metacam, men har ikke helt regnet ud, at man skal være i ro, når man har en prolaps. :stupid: Men der er fremgang og hun virker mindre smerteplaget i dag

Jah, og dig kender vi jo også i forvejen :hjerte:

Jeg har ikke fået regnet ud, hvordan i andre deler svaret op, nå men.. Ja, kamphundesnakken har sit eget liv og egne "retfærdighedsprincipper" der skaber et diksussionsgrundlag der kan synes skævvredet sammenlignet med lignende hændelser, hvor hunde har bidt, det er jeg såmænd enig i. Men jeg er ikke med i en selvfed klub, selvom jeg er bruger på HF, men det er vist heller ikke det, du hentyder til. Jeg vil gerne komme med min principielle mening, men jeg har bare ikke lyst til at diskutere den konkrete sag. Skal jeg det, skal jeg selv have været involveret. Ellers kan det jo netop ske, at man fremstår med en mening, der kan tolkes som sympati eller det modsatte for en enkeltperson, fremfor tagende stilling til hændelsen i sig selv. Deriblandt hvor "ok" noget er. Edit: Mener ikke at folk her har deltaget som pro/kon personer eller ikke forholder sig til sagen. Det er generelle betragtninger jeg udtrykker.

Inspireret af en lille snak jeg havde med Ragdoll, fik jeg lyst til at høre om der er grobund for et myndetræf. Så hvor bor i forskellige myndeejere? Jeg satser, håber og krydser alt for at min Mille klarer sig gennem discusprolapsen, men der går lidt tid, før det kan blive aktuelt for mit vedkommende. Vi bor i 2670 og jeg har ikke bil, så det er lidt begrænset hvor langt jeg kan komme rundt. Er der stemning for det?

Der er måske den forskel at personerne der er involverede, kan læse med og let føler sig sårede. Men ved at dele det på nettet, har man jo i princippet åbnet for alle mulige kommentarer og kan ikke kan vide på forhånd hvad og hvordan der bliver responderet. Det er jo den risiko man samtidig tager, uden jeg i øvrigt forholder mig til problematikken, andet end jeg håber det bedste for alle involverede :ae: Om vi er blevet en selvfed klub, det ved jeg ikke. Jeg ved ikke engang hvem "vi" er? Men jeg tror ikke jeg selv er med i den Måske er det nok en anden tråd det hører sig til? Det går jo så godt med at diskutere begreber i disse dage..

Jeg tror såmænd ikke hunden lægger nogen identitet i navne som vi gør. Jeg er ikke engang sikker på, at identitetsbegrebet kan anvendes om hunde, som vi forstår det. Navnet er vigtigere for os, end for hunden. Navnet er jo bare et signal om at rette henvendelse til ejer, øjenkontakt eller hvordan man nu vælger at definere det. Nogle bruger navnet som indkaldssignal, for andre betyder det, at hunden skal give øjenkontakt - uden at komme. Konsekvens - ikke navn - er væsentligt synes jeg Jeg ville heller ikke bryde mig om at råbe "Lillebror" i det offentlige rum Men Ludvig - det er da fint og det er jo dig, der skal leve med det :5up:

Dem der har været aktiv i trådene, kan udmærket regne ud, hvem du henviser til, hvad jeg så har fået bekræftet nu. En ting er, at brugeren er røget på inaktiv. Men at hovere over det og nævne at "der indtil videre er røget en ud" efterfulgt af en smiley - jo, det er usmageligt, når du selv advokerer for en sober tone!

Det synes jeg også. Og hvad er din respons i øvrigt på mit indlæg 140?

Hvis det er brugeren der nu er inaktiv du henviser til, synes jeg det er ualmindelig frækt og ualmindelig dårlig stil. Er det nu en dagsorden at have? Provokation er fint, men der går grænsen! (Hvis ikke det forholder sig således og jeg har misforstået, så beklager jeg)

Jo, på stranden og enkelte udvalgte arealer = meget lille risiko for katte. Slipper hende aldrig i et område med vildt. Jeg skal være særlig påpasselig med en race som min.

Velkommen

Hvor er hun dog køn! Og sikke dog en start hun har fået på livet, håber ikke det kommer til at præge hende fremover. Velkommen til:-D

Jeg skulle lige til at spørge til hvor høj han er, fordi jeg synes han så meget petit ud. Men blev enig med mig selv om, at det er fordi jeg er vant til Mille, der er en ordentlig basse af en whippet med godt 60 cm over ryggen. Men nu forstår jeg sammenhængen Billedspam, ja tak :5up:

Nu ved jeg ikke om jeg er en af dem, du hentyder til. Men jeg baserer mit fravalg på, at jeg netop har oplevet hundene i levende live. Ligesom med alle de andre racer, jeg fravælger. Selvfølgelig kan de have et fint liv og være almindelige hunde, ligesom hunde uden "deformiteter" (for at bruge dit eget ord) ikke er garanteret sundhed. Jeg kan bare ikke forene mig med, at nogle hunde af bestemte racer, har potentielle problematikker med f.eks. vejrtrækning. For mig er det bare et princip, jeg så generaliserer efter.

Han er smuk! :blink: Glæder mig til flere billeder af det nye familiemedlem

Jeg har måske overset noget, så undskylder på forhånd hvis det er - men hvorfor er der reklamebannere til venstre, når jeg læser i selve trådene?

Er der nogle af jer lydighedsfolk, der har set eller kender til whippets der har klaret sig godt i konkurrenceøjemed? Jeg har jo whippet og har efterhånden knækket koden til hendes samarbejdsvilje. En overgang gik jeg tur med en border. Forskellen mellem ham og Mille er, at mens det er en belønning for ham, at få lov til at lave noget/samarbejde, er det en belønning for Mille, at få lov til selv at bestemme. Han "tåler" gentagelser bedre end Mille (hvilket gør at træningssessionen kan være længere for ham). Frustration kommer til udtryk som en opkørthed der dog kan arbejdes med, mens frustration hos Mille kommer til udtryk som en afstandstagning = ingen kontakt og ingen opkørthed. Hun går simpelthen bare Derfor har jeg arbejdet en del med at identificere hvilke naturlige forstærkere der er anvendelige. F.eks. ved at indlære et fartsignal og et håndtegn der sender hende væk fra mig. Det er en naturlig belønning at løbe stærkt og jeg bliver adgangen til det. Det er mit umiddelbare indtryk at borderen vil arbejde i længere tid, fordi det er en belønning i sig selv at arbejde. En whippet vil arbejde i kortere tid, fordi det er en større belønning for den, at være selvstændig initiativtager. Hvad man så opnår i det tidsmæssige råderum afhænger vel så delvist også af, om den der træner bruger tiden fornuftigt og under hensyntagen til hundens nuværende niveau og individualitet. I dag har jeg ikke en lydighedschamp - lang fra Men jeg har en mynde, der selv tager initiativ til aktivitet. F.eks. ved spontant at samle genstande op, som hun bringer til mig. Det er forstærket ved aktiviteten "find noget" = find hvad som helst du ønsker og giv mig det. Der må jeg søge et kompromis, der hedder at selvom hun synes jeg skal have noget, der ligger på sofabordet (som ellers er forbudt), belønnes hun overstrømmende, fordi hensynet til hendes selvstændighed er vigtigere for det overordnede - men potentielt skrøbelige - samarbejde der er baseret på frihed. "Find noget" kan udendørs betyde at hun giver mig en tot græs med jord på, såvel en pind, noget skrald såvel genstande jeg "taber". Hov, det blev vist noget OT, men nu synes jeg ikke jeg vil slette det

Jeg kan ikke lide at hunde har skæg og buskede øjenbryn. Min hunds snudeparti skal være tørt og rent og jeg skal kunne se dens øjne. Små bitte selskabshunde som f.eks. chihuahua. De passer bare ikke til mig og jeg ville desuden være bange for der skete dem noget under hundeleg eller at folk trådte på dem . Afghanere og andre meget pelsplejekrævende racer. Hyrdehunde -ville pt ikke kunne opfylde behovet for reelt arbejde. Spidshunde (selvstændigheden, ironisk nok når jeg har whippet. Men det er også noget med behovet for meget motion) Grand danois: Den er jo næsten højere end mig, alt for stor. Amstaff, men kun fordi den er på listen. Racer med hudfolder, flade snuder, asymmetrisk bygning: chow chow, mops, engelsk buldog, gravhund, basset f.eks. Fravalget går på sundhedsaspektet og har intet at gøre med arbejdsbaggrund. Så er der også racer, der bare ikke siger mig noget. Der er ikke nogen specielt årsag til at jeg vil undgå dem. De appellerer bare ikke til noget i mig.

Jamen halløjsa, så må jeg jo lige pudse brillerne og tage den een gang til for prinsesse Mette, prins Knud og alle de andre slemme drenge nede fra byens skyld

Når jeg har tørklæde på (ikke religiøst), bemærker jeg at folk ser mere på mig. Det behøver ikke være negativt, men udtryk for nygerrighed, interesse, vurdering. Det er streng taget umuligt ikke at putte folk i kasser, at udøve en eller anden form for fordom. Forklaringen er bla. relateret til hjernens arbejdskapacitet. Det kan også være en diskussion om, hvorvidt det er muligt at gå til verden "nøgen" så at sige - en eksistentiel, filosofisk diskussion. Jeg er uni-studerende. Mange har en ide om, at læser man på uni, kan man ikke slå et søm i en lort, uden at ødelægge begge dele. Selv bestemte jeg mig for længe siden for, at akademikersnobberi er både uklædeligt og ulideligt, både hos mig selv og andre. At blive kaldt "nede på jorden" er et ret stort kompliment synes jeg.