Mettemille

Ja, pelsen snyder jo nok, for faktisk er vægten ikke så stor som jeg havde troet.

Nej, jeg er interesseret i jer alle Er spændt på om Jerry topper Mille og glæder mig til at høre meget mere om ham

Tak skal i have. Ja, det er meget frustrerende og jeg håber selvfølgelig også på at hun klarer sig. Hun er for ung og livsglad til at komme herfra

Jeg tror det er noget, de først lige er startet på efter denne tråd, bl.a. er det jo kommet frem at Janni slet ikke gider se stand up, kun når der er noget med en lummer frø

Med de øvrige arbejdsopgaver du udsætter hende for, mon så ikke hun også kan finde ud af at fikse sig et simpelt måltid mad selv? Nu tror jeg du undervurderer hende

Jeg må indrømme at jeg efterhånden springer artikler som disse over, for jeg sidder altid tilbage med en følelse af at jeg har fået serveret hhv. den ene halve og den anden halve sandhed - men mangler den rigtige. Tit ved journalisterne f.eks. ikke engang hvilken race hund de udtaler sig om og sensationslysten kan godt skimme igennem af og til. Men tragisk at det skulle ende sådan

Godt det lykkedes

Man kan godt nyde en pose matadormix, selvom man har sat sig mellem to stole. :banan:

Hvalpen har brug for at tygge i ting, når tænderne skal skiftes er gummerne jo irriterede og klør ganske givet også. Hvalpen er jo også bare som et barn, der piller ved alt - bare med tænderne. Fjern det, hvalpen ikke må tygge i og tilbyd noget, den gerne må tygge i som Lenschow siger. Udover legetøj, bør du imødekomme hvalpens tyggetrang ved at give reelle tyggeben, rå okseknogle eller oksemarvben som du fylder med leverpostej; det kan hvalpen skal bruge laaang tid på. Så bliver der også et reelt formål med bideriet og hvalpen tror jeg har bedst af ikke kun at splitte bamser og legetøj ad. Tygning er godt for kæbemuskulaturen, og selve det at spise og tygge, har en stressnedsættende effekt. Et stresset individ spiser jo sjældent, så der er flere aspekter vundet ved at give tyggeben og deslige, som man ikke får ved legetøjet.

Nanna er bare lige som hun skal være :hjerte:

Jeg faldt forresten over nogle billeder af Mille og Nanna forleden, hvor man kan se at Nanna overhovedet ikke gider pjattehovedet Mille . Men her kan man se hvor forskellige de er. Nanna er også mere muskuløs end Mille ja, eller kraftigere.

Har nogle af jer oplevet noget lignende?: Forhistorie: Forrige lørdag må vi til vagtdyrlægen (karslunde), fordi Mille hyler, idet hun vil rejse sig og ikke vil bøje nakken. Hun har haft discusprolaps een gang tidligere (4 år siden) og symptomerne lignede dem. Der er ingen neurologiske forstyrrelser. Vi får smertestillende og ordineres ro wekenden over og vi antager foreløbig at det er en discusprolaps. PT: hun er stadig på metacam og morfin og får kun lov til lige at komme ud 5 - 10 min ad gangen. Hun hyler ikke når hun rejser sig, hun vil gerne gå tur, hun virker "frisk" nok, men .. Når hun vil ryste sig, giver hun et skrig og bliver stokhalt på højre forben. Haltheden forsvinder efter ca. 30 sek. Jeg fik derfor taget røngtenbilleder. Ryggen ser fin ud, halsen ligeså. Der er en anelse kissing spine midt på ryggen. Men ikke noget dyrlægen mener der kobles til symptomet. Man mener det er en discusprolaps "undervejs". Derfor er vi stadig bare ordineret "ro og metacam". Næste skridt ville være en CT scan, men jeg har snart opbrugt min forsikringssum dette år Har nogen af jer input eller har hørt om noget lignende?

Det kom sig af, at talen faldt på "dem" = familien Skjern på den anden side af gaden. Matador fremviser en masse fordomme og frygt for dem der er anderledes :5up: Det har da med emnet at gøre, sådan da

Jeg kan jo godt se Mille er stor og langt over racestandarden i skulderhøjde med sine 60 cm; hun er jo tæt på at nå en greyhound Hun vejer også 18 kg, og jeg har faktisk lidt problemer med at holde hendes vægt nede pt, fordi hun skal holdes i ro. Hvad vejer jeres? Og højden?

Så er du også selv ude om det, hvis ikke du får malet hegn og huse og vasket hunde og gjort rent :pift:

Der burde følge en sprøjte med, hvor målene er angivet som kg/legemsvægt. Til en 18 kgs hund, skal sprøjten altså fyldes til 18. Jeg prøvede lige at fylde sprøjten (min er på metacam nu, og vejer også 18 kg sjovt nok) med vand til 18 kg - der kom 18 dråber ud. Men det stemmer jo ikke med de 2 dåber pr. kg legemesvægt, som en anden siger står på indlægsseddlen? Der er måske ikke andet for end at ringe til en anden dyrlæge, bare for at være sikker?

"Matadorserien udlejes pr.omgående - nok til hele påsken :hjerte::drille:"

I hører sammen Undskyld .... .. Men hun skal da også have ferie

http://da.wikipedia.org/wiki/Matador_(tv-serie)

Jeg forsøger ikke på noget med dig snuser - jeg kender dig jo :blink:

Den er jeg med på, også selvom det er OT. Er der noget bedre end at gå i gang med serien og vide at der ligger 24 afsnit foran? Elsker mine favoritpersoner og opdager nye nuancer hver gang.

Mille har ændret sig fra at have været et bundhysterisk hundebarn til at være en rimelig fornuftig voksen hund. Jeg fik virkelig mange sylespidse hvalpetænder i kroppen da hun var lille, og hun havde svært ved at geare ned (jeg tacklede det også forkert, men vidste ikke bedre). Men jeg kan stadig opleve de hysteriske anfald i ny og næ. Som hvis tæppet krøller under hende i sofaen Hun har stadig ikke respekt for højder, hvilket har givet mig et par grå hår. Hun har heller ikke respekt for, at hun kan komme til skade, når hun tager sine løbeture og går bananas. Det gør hun stadig, selvom hun nu er 8. Hun er mere reserveret overfor andre hunde, hun har aldrig gidet de helt små dog. Hun er reserveret overfor mennesker, men udvælger sig pludselig en person, som hun bare MÅ hilse på. Hendes legesyge er blevet lidt mindre = kortere tid. Hun er generelt meget stille, mild og rolig indendørs. Jeg har altid oplevet hende som en, der tænker meget. Med alderen er hun blevet mere følsom overfor menneskers sindsstemning. Hun stjæler stadig med arme og ben, går i folks skabe, tasker osv. hvis lejligheden byder sig. Regler siger hende ikke så meget hvis hun ser en grund til at bryde dem; fornyligt sprang hun op på sofabordet, fordi jeg havde klikkeren fremme og jeg ønskede hun tilbød "et eller andet" som hun så valgte, skulle være det Hun er stadig glad for at sove - længe. Alt i alt er hun grundlæggende ret meget sig selv

Næh, jeg synes egentlig også jeg holder mig meget godt på sporet :banan: Det markerede: Klart :5up: Fordommene bliver måske mindre, når den underviste er sig sin egenproduktion bevidst og derfor stille spørgsmål til sin vidensmængde

Kan man overhovedet tale om OT i den her tråd efterhånden? Jeg kender ikke så mange af de der bedrevidende lærere, heldigvis, så for mig er det en fordom at lærere skulle være sådan (derfor kan andre jo godt opleve det anderledes). Jeg kender dem som mennesker der brænder for deres fag, og for at formilde det. Og som også gerne ser andre have en anden mening. Men også som nogle, der er i fare for at brænde ud pga urimelige arbejdsvilkår eller for høje forventninger. Pædagogik er en svær kunst; det ses også her i tråden. Formidling og kommunikation er en tovejsproces, der kræver anstrengelse fra begge sider førend det kan give afkast.

Tak Satser på at komme stærkt igen med de billeder af hende her i tråden også Og velkommen til